Vi kan ikke sidde her til juleaften!

forside Salling lilleLige om lidt – den 9. oktober – udkommer min bog om Herman Salling og Dansk Supermarked. Jeg tænker selv, jeg har lavet en folkelig fortælling om, hvordan en mastodont af en dansk handelsvirksomhed er blevet til. Det er et forsøg på at føre Lise Nørgaards “Matador” ud i virkeligheden og up-to-date. Det er hvad jeg tænker. Jeg er SÅ spændt på, hvordan andre ser den.

På bagsiden beskriver vi bogen således:

Altid fremgang aldrig stilstand var det motto, Herman Salling overtog fra sin far, da han arvede byens største manufakturhandel. Driftige forretningsmænd på evig jagt efter nye muligheder. Sådan var de begge to. Faderen startede sin lille butik i Aarhus midtby med 800 kroner og en respektindgydende foretagsomhed. Sønnen byggede – også i bogstaveligste forstand – videre på faderens forretning og udviklede den til mastodonten Dansk Supermarked.

Vi kan ikke sidde her tit juleaften! er en fascinerende og underholdende fortælling om manufakturhandlerens søn fra Aarhus, der mere end nogen anden har sat sit præg på dansk detailhandel. Han åbnede Danmarks allerførste supermarked og det første lavprisvarehus, og han introducerede for alvor discountbutikkerne. Nok var Føtex, Bilka og Netto hans butikker, men de blev så sandelig også danskernes.

Det er også beretningen om en mand, der angav forretning, kvinder, kortspil og lystfiskeri, som sine fire livsinte
resser i prioriteret rækkefølge, og som på trods af et handicap, der blev værre med alderen, fortsatte sit arbejde uden at kny.

Vi kan ikke sidde her til juleaften! er et portræt af en usædvanlig erhvervsmand og stor personlighed og samtidig en krønike om et stykke unikt danmarkshistorie med familier, der i hobetal valfarter på indkøbsture, og kvinder, der slås om blomstrede vattæpper.

2 tanker om “Vi kan ikke sidde her til juleaften!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *