Nogle gange tager man fejl. Det skal man ikke være for fin til at indrømme. Det er jeg da heller ikke. Desværre er der delte meninger om, præcis hvordan jeg tog fejl i min seneste klumme. Her spurgte jeg, om Atea havde glemt sit ståsted, og om det måske kunne være den dybereliggende årsag til, at it-kæmpen er løbet ind i en sag om bestikkelse.
Det mente Ateas topchef, Steinar Sønsteby, bestemt ikke. Han skrev til mig:
”Kjære Hanne,
Vi kjenner hverandre ikke – ikke tror jeg du kjenner Atea som selskap heller. Etter mange år i selskapet og siste 2.5 årene som konsernsjef kjenner jeg det godt. Jeg kjenner det som 7000 herlige mennesker i 7 lande med over 25000 kunder som kjøper og er fornøyde hvert år. Vi er ikke Ib Kunøe’s selskap, men heller ett norsk selskap som er børsnoterte i Oslo med 19000 aksjonærer (Kunøe er en av de store) og som feirer 50 år i 2017. Det er helt riktig at 4 tidligere ansatte (som sluttet hos oss for snart 3 år siden og har stiftet konkurrenten 3A-it) har brutt selskapets interne regler for kundebehandling. Om det har foregått noe kriminelt får sakens videre gang vise, men ikke under noen omstendighet er det korrupsjon i milliard klassen ( politiet har så langt sagt at det er brukt ca 1 mill over 5 år i kundebehandling som det kan stilles spørsmålstegn ved).
Om du ønsker å lære å kjenne det Atea jeg kjenner er du velkommen til å kontakte meg – så skal jeg vise deg at vi ikke har glemt vårt ståsted.”
Det er nærmest uimodståeligt, når man bliver skrevet til på norsk på den måde. Det kunne sagtens have fået mig til at gribe dybt ned i posen efter beklagelser. På det tidspunkt havde jeg bare allerede fået en anden henvendelse. Den kom fra en tidligere mangeårig leverandør til virksomheden. Han mente også, jeg tog fejl. Men på en helt anden måde: ”Din artikel i Børsen om Atea. Du har desværre ikke ret. Det er nærmere: ”Ateas DNA som barn kunne have afsløret, hvordan Atea blev som voksen,” skrev han. Og så fulgte en række eksempler på en ret særegen forretningspraksis i den danske del af selskabet – den der hed Topnordic indtil 2008, hvor fusionen med norske Ementor og svenske Atea var fuldt gennemført. Det havde for eksempel været helt almindeligt, at leverandører til Topnordic leverede ekstrating uden beregning. Det kunne for eksempel ske, når en stor offentlig virksomhed skulle have nye computerskærme. Så leverede man en dyr fladskærm uden beregning, som Topnordic kunne forære den indkøbsansvarlige som tak for samarbejdet.
Derfor svarede jeg Steinar Sønsteby, at han havde ret i, at jeg ikke kendte meget til Atea. Jeg var fan af deres årlige IT-Expo, hvor man kan opleve alle de nye smarte teknologier, der er på vej. Det havde jeg tænkt mig at deltage i igen i år. Her skal jeg for eksempel høre Natasha Friis Saxberg, der er digital strateg og forfatter, fortælle om de vigtigste digitale tendenser og teknologier, og hvordan de påvirker hverdagen for brugere, kunder og borgere. Og det glædede jeg mig til. Bortset fra det, var min viden om den nordiske it-virksomhed begrænset. Men jeg forklarede topchefen, at jeg havde hørt fra folk, der vidste noget fra leverandørsiden, der tydede på, at han som topchef havde en stor opgave foran sig i at få en sundere kultur frem i virksomheden.
Det mente han imidlertid, han allerede havde klaret:
”La meg kort forklare for deg mitt ståsted i dette – jeg overtok som konsernsjef februar 2014. Det første jeg gjorde var å ansette en ny adm. Dir. for Atea i Danmark – Morten Felding startet i Juni 2014 og allerede på efteråret 2014 ble Morten og jeg klar over en usunn praksis på kundepleie i ett av salgsteamene i Danmark. Dette var ledet av tidligere ledende ansatte som hadde stoppet på foråret 2014. Over de neste 6 månedene ble vi bedre kjent med dette og vi diskuterte det med blant annet Region Skjælland. Dette førte til at Politiet ble gjort kjent med forholdene og til aksjonen av politiet 9 Juni 2015. Både før 9. Juni og etter 9. Juni har vi avviklet vårt arbeidsforhold til alle de vi har blitt kjent med at har vært involvert.
Så Hanne – jeg er enig i at det har foregått en praksis vi som selskap ikke er stolte av – jeg er involvert (ja kanskje endog grunnen til oppryddingen) og vi tar ansvaret for å få dette sett 100% igjennom. Om det som har skjedd er kriminelt er jeg ikke sikker på, men det må finne ut av og vi vill fortsette å samarbeide med Politiet for å få lagt dette bak oss. Vi har innført nye rutiner for kundepleie og ett system med eksamener for alle ansatte i disse nye rutinene, osv.
Når det er sagt, mener jeg fortsatt at dette er knyttet til noen få tidligere ansatte og ikke representere verdiene i selskapet og den fantastiske jobben mine ansatte utfører vær dag. Og husk – vi i Norden lever etter ett meget godt prinsipp om at man er uskyldig til man er dømt.”
Nu havde jeg sådan set ikke dømt nogen, bare påpeget at de var tiltalt, men jeg var blevet nysgerrig og vendte tilbage til min helt egen tys-tys-kilde, den tidligere Atea-leverandør for at høre mere. Han kunne fortælle festlige historier om det, der blev kaldt amok-dage, hvor Atea Danmarks sælgere simpelthen skulle powersælge. For at motivere dem til det, havde leverandørerne på opfordring doneret generøse gavekort i læssevis. Dem vekslede de vindende sælgere som regel til kontanter, som skattevæsnet aldrig hørte om. Ja, faktisk blev det regnet som en del af lønnen. Min kilde kunne fortælle, hvordan sælgere til ansættelsessamtalen fik besked om, at de kunne forvente at få mange tusinde kroner i (skattefri) gavekort. ”Så de glemte ikke noget ståsted. Det var i dna’en. Jeg ser dem ikke som en flok forbrydere. Det er søde mennesker, der bare langsomt er begyndt at se et usundt forretningsmiljø som noget helt naturligt,” skrev han.
Arvemasse er jo ikke lige sådan at lave om på, så mon ikke Steinar Sønsteby er rigelig optimistisk i at tro, at det er slut. I det mindste er det kun dna’en i den danske del, der oprindeligt hed Topnordic, den er gal med. Så man kan håbe, de ikke har blandet for meget blod med norske ementor og svenske Atea.
Hvis topchefen har ret, og de få rådne æbler er sorteret fra, vil jeg glæde mig meget over det. Hvis kilden har ret, står Steinar Sønsteby over for en af de sværeste opgaver, en topchef kan have: at lave om på en virksomhedskultur, som ingen synes er forkert.
I så fald kan jeg vel håbe på kriminelt lækre goodiebags ved Ateas IT-Expo i næste uge.
