december 2017
M T O T F L S
« maj    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031

Væk med glansbillederne

img_4997Det kan godt være, at Geeti Amiri er ret lille, men hun er en stor personlighed. Den flittige debattør og blogger er smuk og smilende, men i panden svagt markeret har hun to lodrette vredesrynker, som man nok bør tage sig i agt for. Hun mener det alvorligt.

Geeti Amiri har grund til at være vred. Lige siden hun blev født for 27 år siden i Kabul har livet kastet hende rundt i kulturernes store kværnende tørretumbler. Gang på gang er hun kommet fortumlet ud og tænkt, at nu var det sidste tur – nu måtte hun da være blevet tør bag ørerne, for så at blive smidt tilbage igen.

Det kan man alt sammen blive meget klogere på ved at læse selvbiografien fra hendes korte liv, Glansbilleder, som udkommer i dag. På mange måder en tung historie, men en let og varmt skrevet, så man som læser suser med på hendes eventyr på godt og ondt. Varmt så den rummer og forstår såvel hendes fars fejl og mangler, hendes mors passivitet og hendes brors voldsregime overfor hende. Efter faderens død var broderen hjemmets hersker på afghansk vis, og det blev til en jævnlig kontakt med skadestuen for Geeti Amiris vedkommende. Alligevel lykkes det hende at komme igennem hadet til broderen og ud på den anden side med en vis forståelse.

Og hvorfor skriver jeg så om det i Børsen, kan jeg høre, I spørger undrende ud i luften. Svaret er: Fordi det er vigtigt. Måske noget af det vigtigste, der foregår i Danmark i disse år. Mens kløften mellem ”dem” og ”os” vokser sig stadig større, dukker der unge kloge kvinder som Geeti Amiri med muslimsk baggrund op og tager bladet fra munden. Og det bliver først og fremmest dem, vi vil have at takke, hvis det lykkes at få genskabt et nogenlunde sammenhængende samfund.

Der er også adskillige hvide danskere, der gør, hvad de kan for at få diskuteret de vigtige ting, men de kan ikke som de brune (Geeti Amiris udtryk) kvinder tale samme sprog både i bogstavelig og overført betydning som de gør i Ghettokøbing og omegn. For hvad ved vi om det liv?

Jeg kendte engang en ung moderne dansk/pakistansk kvinde, der glædede sig noget så meget til at blive gift med sin forlovede. Når hun fortalte om det, syntes jeg, det lød, som når små børn fortæller om julemanden, der kommer juleaften. Og den eventyrtale stod meget i kontrast til hendes tjekkede businessliv. Det blev heller ikke til noget med det bryllup. Hendes dansk/pakistanske forlovedes familie mente, hun var blevet for dansk til at være et godt parti for deres søn. For en kvinde fra den vestjyske middelklasse, så er det simpelthen ikke til at fatte. Men Geeti Amiri har nøjagtigt samme oplevelse i bagagen, og den kuldsejlede drøm åbnede for alvor hendes øjne for den gamle kulturs fallit og mulighederne i den nye: ”Mens min mors omstændigheder ikke tillod hende at leve et liv uden en mand, fordi hun var en kvinde i Afghanistan, adskilte mine omstændigheder sig, fordi jeg er en kvinde i Danmark.”

De nye brune kvindelige debattører har det til fælles, at de ved og ankerkender, at der er et problem. Hvor deres forgængere har ment, at vi bare skulle skræve over denne kulturkløft – det kunne bukserne sagtens holde til – så mener de ny, at der må forandringer til i Ghettokøbing. Kvinder som Geeti Amiri har skrævet over den kløft så længe og så meget, at de er nået til den erkendelse, at det ikke nytter at bygge bro. Noget skal laves helt om. De værdsætter de vestlige værdier og kæmper mod ”det rådne kvindesyn”, som Geeti Amiri kalder det, der hersker i minoritetsmiljøet.

Og de bliver – som det lyder i Trilles rødstrømpesang fra 1970erne: ”fler og fler der gir den gamle køreplan et knæk – de har smidt returbilletten væk.”

Det er kvinder som Sosun Sendi, Mersiha Cokovic, Natasha Al-Hariri, Iban Nabil, Jaleh Tavakoli, Khaterah Parwani, Latifa Ljørring, Yildiz Akdogan, Hayat Faizi, Özlem Cekic, Sanila Rana, der har skabt netværket Multicultural Business Women, Elmas Bjerke der sidste år fortalte sin egen barske historie i bogen ”Tavshedens pris” og Rushy Rashid, der i årevis har inviteret alle holdninger ind i sit radiostudie under sloganet: ”Intet er helligt og alt er til debat”.

Nogle af dem bryder sig nok ikke om at blive nævnt i samme åndedrag med nogle af de andre. De spænder over hele det politiske spektrum fra yderste højre til yderste venstre. Selv har Geeti Amiri udtrykt sin sympati med SF. Men de har det til fælles, at de fra hver sin vinkel bearbejder den kultur de kommer fra. Nogle prøver at nydefinere islam til at rumme det moderne samfundsliv, hvor mand og kvinde er mere ligestillet og hvor homoseksualitet anerkendes (som Sabaah, der betyder ”Ny begyndelse” og er en forening for homo-, bi- og transseksuelle med etnisk minoritetsbaggrund og andre som sympatiserer med gruppen og dens aktiviteter.) Andre arbejder for at få religionen ud af samfundslivslivet. Og de oplever – som nyligt afdøde Trille sang – at ”ham Gud, han er eddermame svær at få smidt ud.”

Fælles for dem alle er, at de løber en stor risiko. Vold er en udbredt debatform i minoritetsmiljøet, men næsten lige så slem er den udstødelse, mange oplever.

”At være debattør er langtfra en dans på roser. Og det er forbundet med så meget mere smerte, når ens deltagelse i debatten tager udgangspunkt i ens egen historie. Jeg har ikke haft et skjold at beskytte mig med, jeg har ikke haft en organisation eller et politisk parti at sparre med, inden jeg kaster mig ud i noget. De seneste år har budt på masser af modstand, og modsat enhver forventning har modstanden været allerstærkest fra dem, der egentlig burde have støttet mig,” beretter Geeti Amiri.

Herfra skal lyde en opfordring til, at vi alle sammen hjælper med at passe på og støtte de brune kvindelige debattører. Ikke kun for deres skyld, men fordi de er det bedste bud på en vej til et bedre dansk samfund. Først kommer de veluddannede velformulerede kvinder, så følger de almindelige kvinder og så kommer mændene også med på den vogn. Enten fordi de løber tør for kæresteemner af den gamle skole, eller fordi deres mødre opdrager dem anderledes. Væk med glansbillederne og ind med de ægte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

hanne sindbæk
hanne sindbæk

Jeg arbejder som skribent, foredragsholder og rådgiver. Siden 1998 har jeg fokuseret på at beskrive dansk erhvervslivs top indefra - hvem de er, hvad de mener og hvordan de arbejder.

foredrag
foredrag

Jeg holder meget gerne foredrag og indlæg, der er lavet specielt til lejligheden, men jeg har også en række faste emner baseret på de bøger jeg har lavet og – nåja – et enkelt, der samler op på mine erfaringer med danske topchefer. Læs om mine foredrag her.

Bøgerne
4boger4

Jeg har - indtil videre - skrevet 4 bøger. De er alle meget personlige portrætter af mennesker, der har gjort en forskel. Den seneste handler om Herman Salling, men jeg har også skrevet om Anders Samuelsen, Fritz Schur og om Saxo Bank-stifterne Kim Fournais og Lars Seier Christensen.

Kunsthåndværket
kuglen-lille

SIGNED:SINDBÆK
Jeg har en nebengeschæft, signed:sindbæk, hvor jeg sælger det unika kunsthåndværk, jeg laver. For det meste bruger jeg genbrugsmaterialer og for tiden især af gamle jyske korsstingsbroderier.