Sådan blev den kontroversielle Saxo Bank til

Lars Seier Christensen og Kim Fournais står for en af de seneste års mest bemærkelsesværdige successer i dansk erhvervsliv. På få år har de skabt en verdensomspændende investeringsbank og en formue i milliardklassen. De har trukket overskrifter med deres politiske budskaber, åbenlyse forretningstalent og sponsorat af Danmarks bedste cykelhold – og de er blevet beskyldt for at være sidegadevekselerer, asociale kapitalister og urimelige arbejdsgivere.

Tyren, Bjørnen og Banken er en medrivende historie om to mænd, der trives bedst i modvind. Det er en inspirerende opskrift på et parløb mellem modsætninger. Og det er en uafrystelig fortælling om en barndom, der ikke er for børn, og som har gjort to mænd voksne før tid.

Det er også en fascinerende entreprenørhistorie fyldt med op- og nedture. Og det er et eksempel på, at det ikke kun er hunde, der ligner deres ejere – det gør virksomheder også.

Hør historien om de to entreprenører, deres liv og deres virksomhed.[ninja_forms_display_form id=”1″]