Hvis topchefen var et dyr – hvilket dyr var han så?
Spørgsmålet er ikke helt så svært som det lyder, for der er grundlæggende tre arketyper: Løverne, elefanterne og ulvene. Det bliver tydeligt, når man har nærstuderet en lang række af dem. Foredraget er spækket med konkrete eksempler på hvem, der er hvilken arketype og hvorfor. Få svaret på, hvad der gør, at Jørgen Mads Clausen er en løve, Lars Larsen en elefant og Ditlev Engel en udpræget ulv. Man kan også forvente at blive klogere på, hvordan man bedst kommunikerer med hvilke typer.
I forhold til penge har Løven et meget langt sigt. Det er meget vigtigt, at pengene fortsat er der om 10 år. For Elefanterne er penge et middel til at åbne en ny virksomhed. Ulven vil vinde konkurrencen og have mest i bonus.
Hvis man vil vise, hvordan en virksomhed er blevet til, må man starte med de mennesker, der har skabt den og de, der er i spidsen for den. Det er helt afgørende, hvad det er for nogle mennesker. Mennesker skaber resultater, ikke omvendt. Der er ikke noget spørgsmål om ægget eller hønen her! En virksomhed bygger ikke sig selv. Der er altid nogle helt bestemte personligheder med helt særegne baggrundshistorier, der er afgørende for, at en virksomhed bliver, som den bliver.[ninja_forms_display_form id=”1″]