Nordea – banken for børn, shopaholics og andre uansvarlige

Det ser sløjt ud for Nordea. Det kan jeg sige med sikkerhed, for jeg har bankens ord for, at jeg er en af dens bedste kunder! Og så ser det ærlig talt sløjt ud.

Først troede jeg, det bare var den unge uerfarne telemarketingmand, der var lige lovlig frisk, da han sagde til mig, at jeg var en af bankens bedste kunder, og derfor ville de gerne invitere mig til et møde med min bankrådgiver. Men da jeg siden fik skriftlig mødebekræftelse stod der sort på hvidt, at jeg var blandt de bedste kunder. Selvom mine forventninger til den slags møder er i bund, havde jeg nemlig alligevel takket ja, for det var da lidt spændende at se, hvad de bedste kunder blev budt på. Brevet lokkede ligefrem med ”et overblik over hele din økonomiske situation – både nu og fremover.” Og det var jo ikke så lidt.

Alarmklokken burde selvfølgelig have ringet, da jeg blev bedt om at medbringe min seneste lønseddel. Det var da lidt mærkeligt, at banken ikke havde opdaget, at jeg ikke er lønmodtager men selvstændig på 13. år.

”Hvad kan jeg gøre for dig?” spurgte min såkaldte rådgiver, da jeg sad i de nedslidte 80’er kontormøbler på det lurvede tæppe. Men det havde jeg sådan set regnet med, at hun ville fortælle mig, eftersom det var hende, der havde insisteret på mødet. Nå ja, men først måtte hun  have nogle oplysninger om mig. Oplysninger? Jeg var en af hendes BEDSTE kunder, og alligevel anede hun intet om mig! Jeg har været kunde, siden jeg var syv år, og det hed Andelsbanken, så der burde sådan set have været tid til at samle et par kundeoplysninger sammen undervejs.

Nå men for ikke at virke helt uforsonlig, sagde jeg, at hun da kunne give mig en bedre rente. Den jeg får, er nemlig på et stort rundt nul, mens den jeg giver ligger og dingler omkring 8-9 procent. Da jeg påpegede, at det virkede en anelse skævt, spurgte rådgiveren, om jeg havde hørt om finanskrisen… Hvis hun havde forberedt sig på mødet, havde hun nok i det mindste haft styr på, at denne bedste kunde qua sit erhverv, tolkede finanskrisen, længe inden, hun formentligt havde hørt ordet. Men altså finanskrisen var der ifølge rådgiveren kun to til at betale: Kunderne og så – en kende overraskende – de bankansatte! Her syntes jeg nok, hendes overblik røg. Hvad mon en bankkunde helst have: Mere i rente eller en rådgiver, der har tid til at holde møde bare for mødets skyld? For en af de bedste kunder, er det ikke et svært valg.

Stemningen blev ikke bedre, da jeg spurgte, hvad det mere præcist var, der gjorde mig til en af bankens bedste kunder, mens jeg viftede med min skriftlige dokumentation. ”Nåh, det der – det er bare et standardbrev,” svarede min nye og kommende forhenværende bankrådgiver. Standardbrev med standardsmiger – ja det er da noget, der varmer en trofast kundehjerte. NOT!

Hvornår slog Nordea ind på den kurs? Mit gæt er, at det skete efter topchefskiftet i 2007. Lars G. Nordström der var privatkundemand ind til benet og chef for bankens retaildivision – altså hele filialnettet – inden den sidste store forfremmelse til toppen af Nordea, blev afløst af Christian Clausen der kun kendte til privatkundehåndtering på lang afstand. Hans karriere og betragtelige ekspertise ligger indenfor kapitalforvaltning, og han var, inden han overtog topposten, chef for Nordeas Asset Management division. Så er det ikke så underligt, at banken har været i stand til at passe godt på pengene gennem krisen, men det burde heller ikke komme bag på nogen, at der ikke har været nogle tiltag, der er til reel nytte for de almindelige privatkunder. Bankens website er lige så nusset og rodet som filialgulvtæppet, og dens mobilapplikation kræver tid overskud og en manual at sætte sig ind i.

Kigger man til konkurrenten Danske Bank,  har den haft rigeligt problemer med at passe på pengekassen. Til gengæld er topchef Peter Straarup retail bankmand til fingerspidserne, så de ting, der har reel betydning for privatkunderne – de virker bare. Hvad end det er det tydelige website, den selvindlysende mobilapplikation eller den måde, rådgivere og reklamer taler til kunderne på. ”Stå stærkere” hedder det nye slogan der, og man forstår, at man som kunde kommer til at stå stærkere med Danske Bank ved sin side. Nordea har valgt ”Gør det muligt”, som om banken er den gode fe, der ved at trylleslag får de barnagtige kunders ønske til at gå i opfyldelse. En holdning til kunderne  som bliver helt tydelig i et af bankens seneste tiltag: ”Spar op, hver gang du bruger penge”. Her bliver der hver gang kunden bruger sit dankort automatisk sat et beløb ind på en opsparingskonto. Det er da en bank for børn, shopaholics og andre uansvarlige! Derfor er jeg på udkig efter en anden. Danske Bank virker tillokkende med en kundevenlighed, der grænser til kundebegejstring. Men jeg holder nu lige skarpt øje med, om Peter Straarups afløser bliver en retailmand, for hvis de der svenske kapitalfondsfolk får magt som de har agt, bliver det nok ikke privatkunderne, der kommer til at stå stærkere.

 

©Hanne Sindbæk

”I bankens historie er jeg blot et PS”

Internt i Danske Bank, kaldes han PS. Eksternt har han haft navne som von Straarup og gebyrgribben. Det kan han slet ikke forholde sig til. ”Jeg kan ikke beslutte mig til at være anderledes, end jeg egentlig er, for at opnå popularitet,” siger Peter Straarup over champagnebrunchen. Tom Ingvardsen har taget billedet af Peter Straarup og det er ikke gjort bedre, hverken før eller siden.


”Slipper jeg for at drikke et glas champagne på det her tidspunkt? Jeg kom hjem fra USA i går og er ved at indhente tidsforskellen, og det tager i hvert fald længere tid, hvis man begynder at drikke alkohol om morgenen!”

Men så mærkes det ikke så slemt!

”Det kan man sige. Ok, jeg skal nok se ud som om, jeg smager,” siger Danske Banks topchef, Peter Straarup

Jeg blev helt nervøs, efter du havde ringet og sagt, jeg skulle være opmærksom på, at du jo kun taler om banken og den slags ting. Hvorfor er det vigtigt, man ikke ved noget om dig som privatmenneske?

”Jeg ved ikke, om det er vigtigt. Jeg har et job, jeg sagtens kan forstå er interessant, men hvordan jeg mener, privatlivet skal indrettes, og hvad, jeg i øvrigt gør og tænker, er efter min opfattelse uinteressant – både for dig, dine læsere og i virkeligheden også for mig.”

Er det ånden fra hovedaktionæren, der smitter af?

”Nej, det er ikke på grund af en stor aktionær, at jeg har det forhold til, hvordan jeg optræder ud ad til. Hvad er det, der er så interessant? Hvad er det du gerne vil vide?”

Alt! For jeg har kigget i arkiverne og fundet stort set intet!

”Du får det til at lyde som om, der er en afgrund af uvidenhed om, hvordan jeg lever min tilværelse. Når man er ansat i Danske Bank i mit job, så arbejder man stort set hele tiden. Jeg har en familie, har været gift med den samme kvinde i over 20 år og hun er blevet! Jeg har to børn og lever et fuldstændig almindeligt familie. Jeg arbejder nok mere end andre og har derfor færre interessante hobbyer. Så for mig at se er der tale om en ganske almindelig tilværelse. Er det særligt spændende? Nej! Skal jeg forsøge at gøre det spændende? Nej, det vil ikke være troværdigt!”

Jeg synes, og tror også læserne synes, det er spændende, hvem denne mand er, der ifølge Forbes leder verdens 148. største virksomhed!

”Ok, men nu har jeg jo fortalt dig det!”

Overhovedet ikke! Fortæl mig f.eks. – er du en god far?

”Arhhh, det skal du nok spørge andre om. Jeg har to børn, jeg mener er rimeligt velfungerende, som jeg også har brugt tid med – ikke så meget som jeg måske kunne have gjort, men jeg har et udmærket forhold til dem. Min søn går på gymnasiet, og han har faktisk haft job herinde på cafeen som gulvkanon.”

Gulvkanon?

”Ved du ikke, hvad en gulvkanon er? Det er sådan en, der rydder af bordene! Det var et job, han havde for at tjene lidt ekstra. Nu konkluderer du så, at jeg er fedtet med lommepenge!”

Næh, men jeg forestiller mig, at du er sådan en far, der synes, det er sundt for børn selv at lære, hvor penge kommer fra!

”Det er også rigtigt. Jeg ved ikke, om det er lykkes i fuldt omfang. Muligvis fordi deres generation har haft flere valgmuligheder og mere velstand end de foregående. Mine børn har i hvert fald flere tilbud om materielle ting, end jeg har haft og er vel så forkælede, som alle vores børn er.”

Kan de slå dig for 500 kroner uden at få et foredrag om, hvor hårdt det var, da du var barn?

”Ja ja, det kan de godt.”

Lad os tale om noget helt andet. Danske Bank har helt usædvanligt lige sneget sig ind på top 10 i årets imagemåling. Hvorfor er det så svært for finansielle virksomheder?

”Det er noget, der bekymrer os meget, og det kan jeg egentligt ikke svare på. Men pengeudlånere har historisk set ikke været særligt populære. Renteberegning har været forbudt indenfor de fleste trosretninger, og det er selvfølgelig ikke på grund af det, at erhvervet er omgærdet af en vis negativ holdning i mange lande. Men der er lidt om det. Hvis du tjener penge på penge, så er det et mindre synligt bevis på en indsats, end hvis du laver en radio, der er ret flot designet. Det er mærkværdigt, at folk på den ene side godt kan lide deres bankmand og på den anden side har en meget negativ holdning til pengevæsnet generelt. Dankortsagen, hvor vi blev udsat for et markant politisk bedrag i flere omgange, skabte en folkestemning mod pengeinstitutterne, der forbløffede mig. Tænk, at det kan lade sig gøre på grund af 50 øre, og at man i alvor kan få en meget stor del af befolkningen til at sige, at de synes, Nationalbanken skal overtage driften af dankortsystemet!”

Tror du, der politisk blev spillet på, at bankerne er nemme at få til at fremstå som skurke?

”Det gjorde der nok. Der er jo en tendens til, at man politisk kommer med forbrugerrelaterede udtalelser, som man føler vækker genklang i befolkningen.”

Når man så dig på tv virkede det som om, du var i et vældigt hopla – følte du det sådan?

”Nej, det gjorde jeg egentlig ikke. Men jeg har erfaret, at hvis man er vred på en tv-skærm, så samler man altså ikke mange point op. Jeg har set klip, hvor har været i diskussion med Mogens Rubinstein i tv-avisen – og det lander altså ikke godt. Derfor er der ikke andet at gøre end at forsøge at slappe af og forklare situationen fra pengeinstitutternes synsvinkel.”

Da måtte du virkelig trække luft ind?

”Ja, det kan du sige. Og det, at vi jo tabte den moralske kamp i dankortsagen, viser, at der er ikke forståelse for pengeinstitutterne på samme måde, som der er for andre erhvervsgrene. Derfor har vi i Finansrådet besluttet at dyrke det at synliggøre pengeinstitutternes samfundsmæssige værdiskabelse.”

Sig mig, kan en bank ikke tjene for mange penge?

”Nej, det kan den ikke. Ikke i en markedsdomineret økonomi, hvor der er en naturlig konkurrence, og man bliver udfordret på kompetence, kvalitet pris. Danske Bank tjener over 10 mia., og virksomheden er over 100 mia. værd, så vi tjener altså omkring 10 procent – er det for meget? Ikke hvis man kigger på det i forhold til andre virksomheders indtjening. Du kan spørge, hvis Danske Bank var halvt så stor og tjente halvt så meget, blev kunderne så dobbelt så tilfredse? Det tror jeg ikke.”

Hvorfor tager vi penge, og folk med penge så alvorligt?

”Gør vi det? Hvis du kigger på samfundets anskuelse af, hvem det er vigtigt at berette om, altså mediernes kommunikation, så er der i Danmark en mindre fokusering på folk, der har penge, end f.eks. USA. Hvis du ser på, hvem der kommer i Se & Hør og i avisen, så er det ikke med afsæt i, om de har tjent så og så mange penge.”

Det kunne også have noget at gøre med, at dem der sidder for bordenden i de store virksomheder ikke stiller sig til rådighed!

”Touché!”

Hvad er det fedeste ved at have dit job?

”Dels har jeg en betydelig indflydelse på at gennemføre de ting, jeg tror på. Dels har jeg en fremragende mulighed for samarbejde med meget dygtige mennesker. Det er vel noget af det fedeste. Uden at være magtmenneske er det også ret behageligt, at jeg kan påvirke tingene så meget, at jeg får min vilje for at sige det rent ud.”

Internt i banken kaldes du PS – hvad kan få dig til at føle dig som sådan et ydmygt PostScriptum?

”Det faktum, at virksomheden var der før, og utvivlsomt er der efter, jeg går eller bliver smidt ud. Jeg har været der i så mange år, at jeg ved, at når man flytter en ledende medarbejder, er det ligesom at trække en finger op af et badekar. Der kommer en rettelse til telefonbogen og i løbet af meget kort tid er vandstanden den samme, som den har været altid. Så når der er gået 20 år, så er jeg blot et postscriptum.”

 

 

Brunch på sidespor

Von Straarup: Min karriere i banken har bl.a. været præget af nogle tunge sager, hvor jeg var om ikke oprydder, så i hvert fald ansvarlig for at håndtere dem. Det gav sådan et underligt image, hvor jeg blev kaldt hård nyser, von Straarup og andre ting, aviserne boltrede sig lidt i. Det kan jeg ikke forholde mig til. Jeg kan forsøge at have en ordentlig adfærd overfor andre, men jeg kan ikke beslutte mig til at være anderledes, end jeg egentlig er, for at opnå en eller anden popularitet.

 

Utilstrækkelighed: Jeg føler mig utilstrækkelig, hvad angår det at nå organisationen og i større omfang være synlig. Det er muligvis, fordi jeg ikke uddelegerer nok. Jeg har ikke mulighed for at bevæge mig så meget rundt, som jeg gerne vil, fordi der også er en daglig arbejdsbyrde.

 

Religion: Jeg var forbløffet, da jeg i Amerika fik nogle statistiske oplysninger om det antal, der deltager i det, de kalder worship – mellem 120 og 140 mio. hver weekend! Så religion har en markant indflydelse på samfundet i visse lande, men i Danmark har vi vel en forholdsvis pragmatisk holdning til det – ligesom jeg i øvrigt selv har.

 

Det du er god til: Hvis jeg skulle sige, hvad jeg er god til, ville jeg have det svært på grund af min nedarvede beskedenhed. Men mine kompetencer har vel været at have et overblik og være rimelig god til at foretage de tilpasninger, der skulle foretages. Men absolut ikke til første karakter.

 

Det du ikke er god til: Jeg har aftjent min tvungne 12 måneders værnepligt i Livgarden, men det var ikke et sted, jeg havde nogen særlig trang til at være i en længere periode. Det er ikke et miljø, jeg kunne begå mig i, bl.a. er jeg ikke så macho, som jeg tror, man skal være. Jeg tror heller ikke, mine færdigheder i sådan en kæft trit og retning organisation er særligt gode.