oktober 2017
M T O T F L S
« maj    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  

Søren Langvad

”Islændinge tager ikke et nej for et nej!”

Liberaliseringen af banksektoren blev startskuddet til islændinges fremmarch i europæisk erhvervsliv, og Kaupthing Bankens Sigurdur Einarsson var en nøglefigur, fortæller Søren Langvad. Han ejer og driver Pihl & Søn, hvis datterselskab, Istak, er den største og ældste entreprenør på Island.

søren langvadVi skal tale om de her islændinge, der køber op med arme og ben, men først skulle du måske lige redegøre for din islandske forbindelse!
”Min mor var islandsk, og vi boede deroppe under krigen, hvor jeg tog studentereksamen og første del af teknikum, og jeg taler sproget. Senere har jeg arbejdet der i fem år. Det var dengang Pihl & Søn etablerede sig deroppe, og i dag er vi den største og ældste entreprenør på Island.”

Du kender altså Island og islændingene vældig godt, så sig mig, hvad er det, de kan?
”Det er et samfund, hvor der for 200 år siden kun levede knapt 30.000 mennesker – i dag er de 300.000. Disse mennesker har måttet overleve under meget vanskelige forhold, og så får man sikkert på darwinistisk vis skabt nogle mennesker, som har viljen til at overleve. Islændinge har altid skullet klare sig selv, og når man lever i et samfund, hvor man ofte er presset for at kunne overleve, så er man indstillet på at tage chancer. Jeg tror, det er et træk ved den islandske karakter, at de tager ikke et nej for et nej, og de udelukker ikke nogen mulighed, hvor vanvittig den end måtte være.”

Hvad er det så, de kan?
”De unge… Læs resten

En solid succes

I en depressiv tidsånd, hvor man ikke drømmer så meget om de hurtige penge, som om de solide pålidelige indtægter er Søren Langvad og hans entreprenørvirksomhed Pihl en positiv historie. Han har gennem mere end 30 år styret sit firma i bløde positive kurver, der ikke afspejler den turbulente byggebranches op- og nedture. Ikke lige ved hjælp af de mest moderne ledelsesbegreber, for det interesserer ham ikke, og som sønnen Kjartan Langvad siger: ”Why fix it, when it works!”

Tilbagegang, stagnation, usikkerhed, besparelser, øget pres, kriseledelse, fyringer – vi kunne blive ved. Og det gør vi. For erhvervslivet i almindelighed og medierne i særdeleshed, inklusive dette magasin, flyder for tiden over af den slags kedelig virkelighed. Så her kommer en positiv, opbyggelig historie om, hvordan man kan trodse enhver tids tendenser og drive en virksomhed i en blød kurve opad opad opad.

”Man” er måske lidt flot sagt, for det er ikke hvem som helst, der kan gøre det, for så gjorde hvem som helst det nok. Nej, vi taler her om Søren Langvad. Ejer, bestyrelsesformand og adm. direktør i den 115 år gamle entreprenør-virksomhed,  E. Pihl & Søn – i daglig tale Pihl.

Man kan ikke aflæse konjunkturerne i firmaets regnskabskurver. Hverken byggeboomet i midtfirserne, tilbageslaget i slutningen af årtiet, lavpunktet i 1993 eller stagnationen og nedturen efter årtusindskiftet. Hos Pihl er det gået støt og roligt fremad. Kun et eneste år har resultatet været nede og kysse nulpunktet, og selv det er nærmest en regnskabsmæssig finurlighed, for året… Læs resten

Vi skal leve – ikke overleve

Samtale om livet: Søren Langvad er pragmatiker, men plejer sin livslange interesse for filosofi. Han er ateist, men erkender at der er mennesker, der ser dybere end han selv. Han har stemt kommunistisk, men har altid troet på, at det er det enkelte menneske, der gør forskellen.

Man skulle ikke tro det, men Søren Langvad har faktisk haft et hjerte af sten. Det er ikke årene, der har mildnet det, men et temmelig omfattende kirurgisk indgreb, der indebar en femdobbelt bypass af de forstenede årer og en reparation af en utæt hjerteklap. Nu lever han på tillægstid og er dybt taknemmelig.

Var du bange, da det skulle ske?

Ikke rigtigt. Jeg er lidt af en fatalist og mener, vi er sat på jorden for at leve – ikke for at overleve. Man kan jo ikke gøre noget i den situation – det er i andres hænder. Aften inden jeg skulle opereres, kom lægen ind for at snakke med mig, og jeg spørger, hvad han har tænkt sig at lave – foreslår lidt forsigtigt en dobbelt bypass? ”Det ved jeg ikke. Nu må vi se, når jeg får lukket dig op. Men det kan jeg sige dig. Hvis du ikke havde besluttet dig for at lade dig operere nu, var du død inden for  tre til seks måneder!” Sådan! Jeg tog hjem og spiste en bøf med min kone og drak et glas rødvin. Så tog jeg tilbage til hospitalet ved ti-tiden, og havde et par mærkelige timer. Klokken halv ni… Læs resten

hanne sindbæk

hanne sindbæk

Jeg arbejder som skribent, foredragsholder og rådgiver. Siden 1998 har jeg fokuseret på at beskrive dansk erhvervslivs top indefra - hvem de er, hvad de mener og hvordan de arbejder.

foredrag

foredrag

Jeg holder meget gerne foredrag og indlæg, der er lavet specielt til lejligheden, men jeg har også en række faste emner baseret på de bøger jeg har lavet og – nåja – et enkelt, der samler op på mine erfaringer med danske topchefer. Læs om mine foredrag her.

Bøgerne

4boger4

Jeg har - indtil videre - skrevet 4 bøger. De er alle meget personlige portrætter af mennesker, der har gjort en forskel. Den seneste handler om Herman Salling, men jeg har også skrevet om Anders Samuelsen, Fritz Schur og om Saxo Bank-stifterne Kim Fournais og Lars Seier Christensen.

Kunsthåndværket

kuglen-lille

SIGNED:SINDBÆK
Jeg har en nebengeschæft, signed:sindbæk, hvor jeg sælger det unika kunsthåndværk, jeg laver. For det meste bruger jeg genbrugsmaterialer og for tiden især af gamle jyske korsstingsbroderier.