Om Tyren, Bjørnen og Banken

Gads Forlag lavede en fin lille film til at promote bogen.

 

…og pressen skrev

På Berlingske Nyhedsmagasin fik Tyren, bjørnen og banken ★★★★★✩ af Johannes Bøggild, der kaldte det en “medrivende og meget velskrevet fortælling om et spændende stykke nyere dansk erhvervshistorie.”
Man kan læse anmeldelsen her.

På borsen.dk var Mikael Vest meget begejstret og gav bogen ★★★★★✩. Han skrev blandt andet:
“Umiddelbart er der tale om en biografi om stifterne kombineret med et virksomhedsportræt. Men efterhånden som jeg læser bogen og godt hjulpet på vej af Hanne Sindbæks evne til at skrive levende og til at skrive som tingene foregår her og nu bliver det faktisk mere en roman. En spændende én af slagsen endda.
Hanne Sindbæks anderledes måde at skrive en biografi på trækker klart antallet af stjerner op.
Det er interessant, at ved at læse bogen om stifternes passion, handlekraft og energi, så får du som læser også selv tilført lidt energi. Og som læser får du måske selv lyst til at hæve din overligger lidt.” Hele anmeldelsen kan læses her.

Politiken gav desværre kun ♥♥♥ ♥♥♥, selv om de skrev mange pæne ord. Blandt andet:
“Det er indiskutabelt to af dansk erhvervslivs mest interessante personer, journalist Hanne Sindbæk har valgt at portrættere i sin medrivende og skarpslebne fortælling, ’Tyren, Bjørnen og Banken – To mænd og en fælles drøm om milliarder’.
Og er man i forvejen fascineret af de to finansfyre, der er alt andet end ordinære, sluger man fortællingen råt og hurtigt.
De er to af landets mest kompromisløse kapitalister, og det er basalt spændende at få et indblik i, hvorfra deres verden går.
Men de to herrer bliver ikke mindre interessante af at komme ud af fingrene på Hanne Sindbæk – og dette er paradoksalt nok også bogens problem:
Forfatteren er helt åbenlyst lige så fascineret af de to herrer som undertegnede, og derfor kommer man desværre til at sidde fast i den glatte historie om de to renskurede og genuine forretningsgutter, der har det liberale hjerte på rette sted.”
Vil du læse, hvad Politikens Poul Aarøe Pedersen synes er mindre godt ved bogen, så klik her.

På Børsen var situationen omvendt, for her virker det generøst at give bogen ★★★★✩✩ i forhold til de harske ord, avisens kompetente litterære anmelder skriver om den. Blandt andet:
“I en biografi, der er lidt en blanding af væsentligt og mindre væsentligt, får Sindbæk portrætteret den side af “Saxo-ånden” med indlevelse”

Anmeldelsen ligger desværre ikke frit tilgængeligt.

Frihed, lighed og ultraliberalisme…

Lige for lige, når partnerskab skal holdes. Det princip hylder de to stiftere af, hovedaktionærer og adm. direktører i Saxo Bank. Lars Seier Christensen og Kim Fournais har samme aktiepost, samme løn, samme titel, samme niveau for biler og sågar samme kontor. Og for tre uger siden delte de 370 mio. kr. midt over, som de fik for at sælge 10 procent af deres aktiepost til kapitalfonden General Atlantic.

Hvis de var gift – hvilket de er, bare ikke med hinanden – ville Lars Seier Christensen og Kim Fournais den 15. marts i år have fejret kobberbryllup. I 12 et halvt år har de holdt sammen i medgang og modgang i hvad lykke, de mægtige finansmarkeder har tilskikket dem. På det seneste har medgangen været forrygende. Deres fælles barn, Saxo Bank, har vist sig at være tre mia. kroner værd. Det er godt gået af to gutter uden formel uddannelse, der i 1992 satsede 500.000 kroner og alle deres drømme på at skabe en investeringsbank, der var til for kunderne.
Prissætningen af banken kom bag på de fleste. Når sandheden skal frem, så kom det nok bag på mange, at der overhovedet var noget, der hed Saxo Bank, som var blevet så mange penge værd ved at handle med valuta og værdipapirer og sælge brugsretten til et online-handelssystem, banken har opfundet. De eneste, der helt sikkert ikke var overraskede over prisen, var Lars Seier Christensen og Kim Fournais.
”Det har faktisk været heldigt for os, at vores egen vurdering af bankens værdi hele tiden har ligget så meget højere end dem, der hidtil har været interesseret i at investere i os. Det er derfor, vi ikke har solgt noget før nu, hvor vi fik den pris, vi ville have,” siger Kim Fournais.

Nu er det kun en bid af banken, de med et vist vemod har solgt til den amerikanske kapitalfond General Atlantic. De ejer selv stadig 71 procent af aktierne. For de ti procent, de solgte, fik de en velanskrevet og kompetent medejer, der ikke mindst kan få betydning, når Saxo Bank formentligt på et tidspunkt skal børsnoteres. Og så fik de 370 mio. kroner til deling.
Hvordan føles det?
”Det er ikke ligesom at vinde i Lotto, hvor man det ene øjeblik har ingenting og det næste en masse penge. I den situation ville jeg nok blive ret glad. Nu spiller jeg ikke, hvilket nok forværrer mulighederne… Men altså, vi er ikke pludseligt blevet milliardærer. Vi havde det aktiv, og vi vidste, det havde en værdi. Vi havde også en meget klar ide om, hvad det var for en værdi. Så på den måde er det ikke overraskende. Det helt væsentlige er, at vi har fået andre til at verificere vores egen opfattelse af, hvad Saxo Bank var værd,” siger Lars Seier Christensen.
”Det er ikke sådan en champagnerus. Men det er rigtig vigtigt for os selv, vores ansatte og vores samarbejdspartnere, at der kommer denne her blåstempling, efter nogle meget professionelle folk har gennemgået virksomheden. Det er lige som om, det legitimerer tingene på en anden måde. Og efterfølgende er interessen for os, for at arbejde hos os, og være kunde hos os steget. Man kan ikke andet end gå rundt og smile lidt for sig selv. Nu har vi altid troet på det, men det er der mange andre, der ikke har, og de må så revidere deres opfattelse,” siger Kim Fournais.

Hvad betyder pengene?
”Det betyder meget, at man ved, hvis man falder om en dag, så er familien sikret. Men der ud over… Jeg læste i Berlingske Nyhedsmagasin, at mangemillionæren Finn Harald Simonsen sagde, at han godt kunne lide at gå ind i en butik og kigge, og han behøvede ikke at købe, for han vidste, han havde råd til det. Det, synes jeg, var ret rammende. Det er en ro, man får, at man ved, man kunne købe det, hvis man ville,” siger Lars Seier Christensen
”Og så er vi jo ikke folk, der tror på, at staten skal supportere os resten af livet, eller at andre skal komme og redde os ud af suppedasen, hvis der er noget, der går galt. Så det at vide, at nu er der sat nogle penge på helle, som er langt rigeligt til, at vi vil kunne klare os uden at gå på arbejde hver dag – det er det fedeste. At have den frihed og uafhængighed, det betyder ekstremt meget for Lars og jeg,” siger Kim Fournais.

Hvad sagde jeres børn til det?
”Mine piger er for små til at forstå det, men min søn, der er otte år, syntes det var helt vildt,” siger Kim Fournais

Sagde han ikke: Så skal jeg have…?
”Nej det ville han aldrig kunne finde på, og det ville jeg også være rigtig ked af, hvis han gjorde. Han får 50 kroner om ugen i lommepenge, og han føler selv han skal yde, før han er det værd. Én ting er, at jeg gerne vil gøre ham glad, men hvis han havde en forventning om, at nu skulle han have en elektrisk bil, fordi jeg havde tjent nogle penge, det ville være en uheldig mekanisme. Det ligger ikke til ham, og sådan er han heller ikke opdraget.”

Skal der slet ikke købes noget?
”Der er da ting, der er sjovere at bruge de her penge til end bare at kigge på dem på et kontoudtog. Men der er ikke noget, der kommer til at ændre sig fundamentalt. Det kan godt være, at man på nogle områder vil give den lidt mere gas. I feriesammhænge f.eks. er der ingen grund til at spare.”

Nu kan du uden at blinke købe et hus på dit foretrukne feriested!
”Det kan da godt være, at det bliver sådan nogle langvarige forbrugsgoder, der kommer til. Jeg mener også, at penge skal bruges på sjove ting,” siger Kim Fournais.

Hvad sagde dine børn, Lars?
”De lægger selvfølgelig mærke til, at far er i avisen, men jeg diskuterer ikke så meget forretning med børnene, hvilket måske er forkert. I hvert fald kom min 8-årige datter meget utilfreds hjem fra skole, fordi en af hendes klassekammerater havde sagt til hende, at hendes far ikke længere havde nogen bank. Det var hun meget ked af, for det fremstod åbenbart som noget dårligt for hende, hvis jeg ikke havde min bank mere.
En ting mere på plussiden er, at det giver mulighed for at dyrke en tendens, jeg er slået ind på de senere år, som jeg ellers har været dårlig til, nemlig at købe kvalitet i stedet for at finde alle mulige shortcuts. Det her vil betyde, at jeg altid vil forsøge at finde kvalitet. Hvorfor skulle man ikke, når man har pengene? Jeg har kigget efter et andet hus et stykke tid, men er lidt frustreret over det, jeg ser, på markedet. Så venter jeg hellere, til jeg finder det, der har den rigtige kvalitet, så jeg ikke behøver at overveje det igen i den forudseelige fremtid,” siger Lars Seier Christensen.

De to bankdirektører lærte hinanden at kende i begyndelsen af 1990’erne, hvor Lars Seier Christensen arbejde som børsmægler i London, og Kim Fournais var ansat i Lannung Bank, men havde en ide om at starte sin egen vekselerervirksomhed. Tilfældigt mødtes de i Nyhavn, drak en øl og fandt ud af at de havde mere end professionen til fælles. De havde begge et stærkt ønske om at blive selvstændige, de havde store ambitioner, og en solid ultraliberal overbevisning om at enhver virkelig er sin egen lykkes smed.
Dengang I startede i 1992 – kunne I så forestille jer, at I ville være, hvor I er i dag?
”Ja, det kunne vi. Det er nok fordi, vi var lidt sindssyge, og det er vi stadig. Du taler om salget, som om det er ”Yes, nu kom vi op på bjergtoppen og har vundet det hele.” Men det er ikke sådan, vi tænker. Det her er et etapeløb, hvor vi er kommet godt hjem på første etape, men der er flere, der skal køres, og man kan ikke regne med, at det går lige så godt på den næste,” siger Kim Fournais.
”General Atlantic er jo ikke kommet ind, fordi de ser os som værende på toppen, men i begyndelsen af et eller andet, som de synes, det kunne være spændende at være med i. De er her, fordi de mener, vi har et større potentiale, som de kan hjælpe os med at realisere. Det er også vores drøm – vi er langt fra færdige. Vi har altid været ambitiøse, og det er nok også derfor, vi arbejder sammen,” siger Lars Seier Christensen.
”Det er drømme, der driver det her værk. Hvis ikke vi havde troet på, at det kunne blive helt fantastisk, så havde vi for længst kastet håndklædet i ringen. Vi tror på, at the sky is the limit,” siger Kim Fournais

Hvad var drømmen dengang i 1992?
”Vores drøm var, at vi ville bygge noget stort indenfor globale kapitalmarkeder. Vi har altid været interesseret i de finansielle markeder; synes, de er spændende og har set muligheder i dem. Vi sad selvfølgelig ikke i 1992 og tænkte i internet, for det fandtes ikke, så det er kommet hen ad vejen. Men vi har altid troet på, vi ville blive ekstremt succesfulde og ville kunne bygge en god virksomhed op og være glad for at gøre det,” siger Kim Fournais
”Der er en interessant ting, man lærer undervejs; i takt med at man selv laver nogle stadigt mere spændende ting, har man privilegiet at møde andre mennesker, der har succes, og dét er interessant at møde mennesker, der er drevne og virkelig vil frem i bussen, men det giver også en klar forståelse af, at det er ganske almindelige mennesker. Så det er ikke skræmmende på den måde, at man tænker, man aldrig selv vil kunne klare det. Det er i virkeligheden en eyeopener og en bekræftelse på, at der ikke er nogen grund til, at man ikke selv skulle kunne drive det rigtig langt,” siger Lars Seier Christensen.

Hvordan er I blevet sådan nogen, der kunne drømme stort?
”Jeg tror, der er nogle mennesker, der har et særligt ønske om at tage ansvar for egen tilværelse, og så betyder det nok også noget, om man er villig til at tage det ansvar på et relativt tidligt tidspunkt i livet, før man når at få for meget, man kan miste. Jeg tog til Spanien direkte efter min studentereksamen og købte en restaurant, som jeg drev i fire år. Jeg syntes ikke, den løbebane, der var linet op for mig med en universitetsuddannelse var specielt attraktiv,” siger Lars Seier Christensen.
”Lars og jeg har det til fælles, at vi begge mistede vores fædre, da vi var 14-15 år. Jeg tror, det har betydet meget for vores livsopfattelse. Altså, når noget så forfærdeligt sker, finder man ud af, at det kan godt være, det er synd for en, men der kommer altså ikke nogen og ændrer på tingene – man må selv prøve at komme videre i teksten. Vi har oplevet, at vores sikkerhedsnet blev revet væk meget tidligt, og så kan det være, man bliver mindre bange for at risikere noget for at opfylde sine drømme.
Jeg har altid elsket uafhængighed – at kunne tage mine egne beslutninger. Jeg brød mig ikke om skolen, hvor det var lærerne, som dikterede, hvordan hverdagen skulle være. Jeg har altid været interesseret i maskiner og teknik, så jeg begyndte at læse til civilingeniør, men det var som at have en møllesten om halsen. Det var sådan noget levebrødsteknik. Altså hvor jeg gerne ville bygge flyvende biler og finde nye former for energimotorer, så var det tydeligt, at man ville ende med at sidde på Gram og designe køleskabskompressorer – det tændte mig slet ikke,” siger Kim Fournais

Flyvende biler?
”Jeg har altid haft vilde drømme. I min verden er det drømmene, der driver værket. Det er en fordel, når man kører forretning, men det er ikke nødvendigvis en fordel som menneske, for skyggesiden af det er, at det er svært at nyde nuet, når man hele tiden er på vej videre mod næste bakketop.”

I virker ret forskellige – hvordan har I holdt sammen i medgang og modgang?
”Lars og jeg er sammen, fordi vi gerne vil, og fordi det er til vores fordel, at vi er det. Vores værdisæt er meget ens, og vi har de samme holdninger til, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert i denne her verden. Vi er begge ambitiøse og synes, det er sjovt, det vi laver,” siger Kim Fournais.
”Du siger, vi er meget forskellige, men intellektuelt interesserer vi os i meget høj grad  for de samme ting – også før vi overhovedet mødtes. Vi var begge interesserede i finansielle ting, syntes trading var sjovt, og vi er begge meget liberalistisk indstillede og ens i den forstand,” siger Lars Seier Christensen.

Hvordan er I forskellige?
”Det er mere på interesseplanet. Kim elsker sport, det er ikke lige min force, til gengæld tror jeg ikke, Kim kan se fascinationen i at ryge tre pakker smøger og stå og kværne pilsnere – det, synes jeg, er meget hyggeligt i venners selskab,” siger Lars Seier Christensen
”Lars er et bymenneske, og jeg er naturmenneske,” siger Kim Fournais.

Det virker som om, I en gang for alle har besluttet jer for at være sammen, lidt på samme måde som et ægteskab!
”Det er nok rigtigt, og hvis man skulle gå rundt og vende og dreje den beslutning i tide og utide, ville det ikke gå. Jeg tror, vi begge erkender, at som et team er vi mere end faktor to – vi er gode til at supplere hinanden. Vi giver hinanden modspil og har forskellige styrker og svagheder,” siger Kim Fournais.

Hvad er Lars styrke?
”Han er en rigtig god analytiker. Hvor jeg er meget utålmodig og gerne vil der ud ad, er Lars mere til lige vende skråen en gang til”.
”Jeg tror, der er meget få ting, der ikke bliver styrket af, at man diskuterer det med intelligente mennesker. Nu er vi oven i købet i den situation, at vi har fuldstændigt identiske interesser i den her virksomhed og identiske muligheder for at påvirke den. Det, at vi får diskuteret tingene igennem, gør, at vi får et bedre resultat. Kims absolutte topstyrke er, at han er rigtig god til at sætte gang i ting og få dem eksekveret,” siger Lars Seier Christensen.

Bliver I aldrig trætte af hinanden?
”Ikke ret længe ad gangen – det kan vare ti minutter, og så snakker vi om tingene. Der er ingen af os, der går i særlig små sko – vi kigger på de store linjer og måler og vejer ikke alting,” siger Kim Fournais.
”Vi har fra starten organiseret os sådan, at vi er fuldkommen ligestillede. Vi har samme aktiepost, samme løn, samme niveau for biler, samme titel og endda samme kontor. At vi har identiske økonomiske interesser betyder, at jeg ved, at hvis Kim gør et eller andet, som jeg er uenig i, så er det i hvert fald ikke gjort i ond tro for at skade mig. Det er gjort med henblik på at rykke Saxo Bank videre i teksten,” siger Lars Seier Christensen.
”Og så har vi altid haft en tæt dialog og har talt meget om tingene. Sådan et partnerskab handler om gensidig respekt, fælles værdier og så om at stå sammen i medgang og modgang,” siger Kim Fournais.

©Hanne Sindbæk

Kim Fournais om Lars Seier Christensen

Væsentligste karaktertræk: Integritet og dybde
Største fejl: For meget dybde kan være hæmmende for hastigheden.
Hvad hader han mere end noget andet:Socialdemokrater
Hvad sætter du mest pris på hos Lars: Hans venskab; at man kan stole på ham, og at han er en guttermand, som jeg godt kan lide at tale med, og som er intellektuelt stimulerende. Han er en god ven og partner.

Lars Seier Christensen om Kim Fournais

Væsentligste karaktertræk: Integritet og entusiasme
Største fejl: At være ivrig kan også være en fare – hvis man er for ivrig nogle gange.
Hvad hader Kim mere end noget andet: Alt fra socialdemokrater og ud mod venstre
Hvad sætter du mest pris på hos Kim: At jeg kan stole på ham, og min tillid til hans dømmekraft er meget høj, så jeg behøver ikke at være bekymret, når vi træffer beslutninger hver for sig. Og så muligheden for at sparre på ideer.

Blå bog

Navn: Lars Seier Christensen
Alder:  42 år
Job: Stifter af, hovedaktionær og adm. direktør i Saxo Bank.
Baggrund: Klassisk sproglig student, ejede og drev derefter en stor restaurant på Costa del Sol i fire år, inden han sparkede døren ind til Londons finansverden, hvor han arbejdede som børsmægler først hos Petley & Co, siden som chef for den skandinaviske desk hos LIT Europe og dernæst Gerald Metals, inden han i 1995 blev fuldtidsdirektør i Midas, det senere Saxo Bank, som han stiftede i 1992 sammen med Kim Fournais.
Privat: Gift med engelsk/nigerianske Yvonne, der arbejder i Saxo Bank med markedsføring. Sammen har de fem døtre i alderen 4-21 år. Ud over familien holder han af filosofisk/politiske bøger, biler, lige dele Michelin-stjerne-restauranter og cafe-sjusser med vennerne, samt bold – det sidste som tilskuer

Navn: Kim Fournais
Alder: 39 år
Job: Stifter af, hovedaktionær og adm. direktør i Saxo Bank.
Baggrund: Matematisk student, droppede desillusioneret ud af DTU og kom ind i finansverdenen, bl.a. via Klaus Riskærs Børsinformation, MSC Gruppen og Lannung Bank, inden han i 1992 sammen med Lars Seier Christensen stiftede og blev direktør for Midas, det senere Saxo Bank.
Privat: Gift med Trine, der arbejder med keramik. Sammen har de Emil på 8 år, og tvillingepiger på 5 år. Holder ud over familien af sport, ikke mindst er han en aktiv cykelrytter og sejlsportsmand.

Enhver er sin egen lykkes smed

Og det er i virkeligheden en meget social og samfundsvenlig tankegang, fortæller Saxo Banks Lars Seier Christensen over brunch på sit stamsted fra gamle dage, Café Dan Turèll.

Det var en ret utraditionel julehilsen, Saxo Bank sidste år sendte til sine forretningsforbindelser. Og vægtig. Helt nøjagtigt 1591 gram svarende til fra 40-175 kr. i porto alt efter destination. Gaven var et særtryk af filosoffen Ayn Rands 1168 sider lange hovedværk, ”Atlas Shrugged” – på dansk ”Og verden skælvede”.

Du må have stor tillid til dine forretningsforbindelsers intellektuelle evner?
”Det har jeg da, men jeg mener nu ikke, bogen er særligt krævende intellektuelt. Den stiller krav om vedholdenhed, men det kendetegner jo mange erhvervsfolk, at det er de bedre til end gennemsnittet.”

Hvad er der så vigtigt ved den bog?
”Den er essensen af Ayn Rands filosofi. Den handler om en mand, der bliver træt af, at andre mennesker ikke tager ansvar for deres tilværelse. Den er både en politisk kommentar til samfundet som sådan, men den har også i høj grad nogle retningslinjer for, hvordan du selv lever en individuel rationel tilværelse. Rationel er nøgleordet. Liberalistiske bøger har typisk kun det økonomiske aspekt med. At det kun er et spørgsmål om ned med skatten og privatiser statsinstitutionerne. Den her har også en livsfilosofi, der gælder helt ned på personlige niveauer. Ayn Rand var faktisk ikke specielt interesseret i politik, men i individets rolle.”

Hendes filosofi kaldes objektivisme – for mig at se er det ”du er din egen lykkes smed” i ekstrem grad?
”Det er det også – du er din egen lykkes smed, næsten uanset hvad du laver i livet.”

Det klinger så dårligt i danske ører – det lyder asocialt?
”Det er det ikke, for konsekvensen af din egen lykkes smed-tankegangen er interaktion med andre mennesker og, skabelse af værdi, som i denne type samfund leder til en eller anden fordel for helheden. Budskabet i Atlas shrugged er, at hvis du gør det helt håbløst for det produktive erhvervsliv, får det konsekvenser. Folk tror ikke på, at det danske velfærdssamfund kan bryde sammen, men jeg mener, det er en reel risiko, som vi må forholde os akut til. Det uhyggelige er, at hvis det gik rigtig galt, så har jeg trods alt muligheden for at flytte til Peking, eller hvor fanden tingene nu sker, men de personer, som tror, de er sikre i det her samfund – har de det? Det er de samme mennesker, som luller sig ind i tryghed, som vil være de helt store tabere.”

Så der er andet end penge i den filosofi?
”I høj grad – har jeg overhovedet nævnt penge? Jeg taler om værdiskabelse, og det er ikke kun penge. Fullfillment er meget afgørende. Det er ikke særligt vigtigt at tælle knaster. Penge er ikke andet en kvantificering af en indsats og af nogle muligheder – det er et bindeled mellem to aktiviteter. Det er den måde du får en gummisko til at blive en strandvejsvilla. At have en følelse af at man lever et fuldt liv på sine egne betingelser og ikke andres, at man lever af sin egen indsats og ikke andres, det tror jeg er rigtig vigtigt for anstændige mennesker.”

Du var i Schweiz i sidste uge og skal derned på mandag igen – hvad er der så interessant i Schweiz?
”Der er mange penge i Schweiz, men der er også mange af de ting, man måske skulle overveje i Danmark.”

F.eks. kvindernes stilling! Ligeret blev først indført ved lov i 1981!
”Det har du mere forstand på. Jeg tænker på sådan noget som lidt lavere skatter og større frihed. I Schweiz er der en bedre balance mellem socialisme og kapitalisme.”

Schweiz som ideal – du ka’ godt høre det, ikke? Det er nok ikke noget, man kan nå ret bredt ud med?
”Det tror jeg bestemt, man kan. Det er et godt eksempel på, hvordan man også kan drive et land. I Schweiz er der en fundamental anderledes holdning til statens ret til at blande sig i individets liv. I Danmark er rimeligheden væk, især hvis du er i den høje ende af indtægtsskalaen. Schweiz har et mere rimeligt niveau, og sjovt nok har de langt færre sociale tilfælde end Danmark på trods af de lavere skatter.”

Jeg vil lige vende mig mod de immaterielle værdier i Schweiz – de har opfundet kukuret, men bortset derfra er det jo ikke noget sprudlende spændende sted?
”Det er lidt uretfærdigt. Jeg synes, det er vigtigt, det du siger med, at der skulle være en forskel på materielle og immaterielle værdier. Jeg tror, de ting hænger mere sammen, end folk generelt mener. Immaterielle værdier som kunst og den slags skabes altså kun på baggrund af, at der er et eller andet givet niveau af materiel velstand. Hvis ikke du påskønner den kreativitet, der ligger i at være en dygtig forretningsmand, så misser du en stor del af billedet, for kreativitet i forretning er meget vigtig.”

Gør man det i Danmark – påskønner den kreativitet?
”Der er meget, der tyder på, at der er en disconnection der. Store dele af den danske befolkning forstår ikke, hvordan økonomi hænger sammen. Vores nuværende regering burde arbejde på at forklare, hvor pengene kommer fra, og hvad der fra starten skaber skattegrundlaget. I Danmark er der en tendens til at tro, at der er en eller anden kage, vi deler, og hvis du får det der stykke, kan jeg ikke få det. Det er meget forkert. I virkeligheden handler det om kagens størrelse, og hvor mange bagere der er til at hjælpe med at gøre den kage stor. Ved at være mere generøs og lade entreprenøren, kapitalisten, forretningsmanden få en større del, vil det lede ham via dynamiske effekter til at skabe en større kage, som også er til fordel for dem, der i første omgang var negativt indstillet…”

Øhh – jeg skal altså også have mulighed for at stille nogle spørgsmål – det er den del af konceptet…
”…selv blandt erhvervsledere er der en vis accept af denne her lagkagetænkning, og den er ikke rigtigt, for jo mere frihed du har til at skabe, jo mere bliver der skabt. Dermed er det til alles fordel at give folk mere råderum og resultat af deres indsats. I stedet for at overveje om staten ikke kan blande sig i flere ting, skulle man overveje, om staten ikke kunne blande sig i færre ting. Lad os prøve den glidebane et stykke tid, og se hvad effekterne vil være af det!”

Hvad med de svage i samfundet?
”Der er aldrig nogen, der ikke har stillet det spørgsmål, når jeg taler om de her ting, og hvorfor gør folk det?”

Fordi vi vil passe på de svage i samfundet?
”Og hvad er det så, du bekymrer dig om? Vi har alle sammen den holdning. Det ligger i menneskets natur at passe på de svage. Men jeg tror, vi har en gruppe svage, der er 5-6 gange større, end den behøver at være, for det her samfund subsidierer svaghed – det rykker folk over på udgiftsiden i stedet for indtægtssiden.”

Du har også været til en Ayn Rand-konference – normalt bruger erhvervsfolk ikke deres rationelle tid på den slags!
”Rationelt set kunne det godt være fornuftigt af erhvervsledere at tænke mere i ideer – på lang sigt er det ideer, der driver den her verden, og man skal passe på med fuldstændigt at overlade det felt til folk, der principielt er ret antierhvervsliv og antiproduktive i deres holdning.”

©Hanne Sindbæk

Brunch på sidespor:

Gaven: Operaen er en fantastisk flot gave, men den virkelige gave fra Mærsk McKinney Møller til det danske folk er det, han gør hver eneste dag, nemlig at skabe en fantastisk virksomhed, der ansætter tusinder af mennesker i produktive jobs. Det giver langt mere en 2,4 mia. til den danske stat hver eneste år. Hvis folk også engang imellem huskede at takke ham for det, selvom det åbenbart er svært nok bare at takke ham for operahuset.

Atkins-kuren: Det virkede, men havde ret negativt impact på mit kolestoroltal. Det havde dog rettet sig igen bare fire uger efter, jeg havde stoppet med kuren.

Kunststøtte: Jeg har et stort problem med folk, der ikke formår at overbevise andre om, at deres kunst har en værdi, og at man så i stedet tvinger folk til at finansiere det over skattebilletten.

Finansgenierne fra Gentofte

Pludseligt dukkede de op ud af det blå og stod igen og igen der i nyhederne på tv og forklarede konsekvenserne af udsving på valutamarkederne. Noget som analytikere fra de gamle mastodonter som Nordea og Danske Bank ellers har haft monopol på. Scenen var sat i et dealerrum mindst lige så topmoderne og overbevisende som de gamle bankers, og forklaringerne lød kompetente. Men som seer måtte man spørge sig selv – når der nu ikke var nogen klogere i nærheden: Hvad f… er Saxo Bank?
Det korte svar er, at det er en dansk ejet global investeringsbank, som sælger valuta og kapitalmarkedsprodukter som futures og optioner via internettet. Og selvfølgelig har de været på banen i en årrække, for man bygger altså hverken Rom eller en investeringsbank på én dag. Men det er ikke meget galt, for det er gået rigtig stærkt for Lars Seier Christensen og Kim Fournais, der er entreprenør-tornadoerne bag Saxo Bank.
”2002 var et rigtig godt år, og da vi i bestyrelsen skulle kigge på budgettet for 2003, blev vi temmelig overraskede over, at også det indeholdt ret så betydelige vækstmål. Men selskabet har ikke blot levet op til målene, resultatet er endnu bedre end budgetteret,” fortæller advokat John Korsø Jensen, der har siddet i Saxo Banks’ bestyrelse de seneste fire år. Hans forbindelse til banken startede i øvrigt, da selskabet fik brug for en advokat med ekspertise i bagmandspolitisager. Den historie kommer vi tilbage til.

Indtægterne steg fra 2001 til 2002 med 134 pct. til 158 mio. kr., og resultatet blev 23,9 mio. kr. De foreløbige tal for 2003 viser indtægter for 280 mio. kr. og et overskud på 60 mio. kr. Omsætningen, som hovedsageligt stammer fra valutahandel er astronomisk. På en normal dag omsættes der fra domicilet i Gentofte omkring 10 mia. kr. – eller det samme som på en virkelig hektisk dag på fondsbørsen. Og når det kommer til valutahandel, er Saxo Bank ikke bare en af Danmarks absolut største, den er også blandt de bedste i verden. I november røg de ind på det anerkendte valutanyhedsbrev FX-Weeks årlige top 10 liste. Det var de adspurgte investorer, der mente, at Saxo Bank hørte hjemme i det fine selskab, der blandt andet også tæller Royal Bank of Scotland, amerikanske State Street og J.P. Morgan.

En hård start: Men før de er nået dertil, er de gået så grueligt meget igennem. Saxo Bank startede som sidegadevekselerer, før ordet fik en odiøs klang. I de tidlige 1990’ere dækkede betegnelsen blot over børsmæglere, der ikke var direkte medlemmer af Fondsbørsen. Lars Seier Christensen og Kim Fournais havde spottet en ubesat niche i valutahandelsbranchen, og nøgleordet var service.
”Dengang skulle kunderne nærmest komme med hatten i hånden hos bankerne for at få lov til at åbne en konto og handle valuta. Vi ville tilbyde private investorer bedre service, bedre priser og mulighed for at handle 24 timer i døgnet. Det kan være livsfarligt at lukke klokken fire, hvis man sidder i markeder som de her. Men dengang var det kun Jyske Bank, der havde døgnåbent, og man fik virkeligt lov til at betale for det, hvis man benyttede sig af deres natdesk,” fortæller Kim Fournais.
Sammen med Lars Seier Christensen stiftede han selskabet Midas. På det værst tænkelige tidspunkt, viste det sig. I løbet af weekenden op til åbningen mandag den 15. september 1992 tabte danske investorer 30 mia. kroner efter en devaluering af pundet, liren og en række andre valutaer.
”Så er det ikke sjovt at ringe op og sige, at man er et nystartet selskab indenfor valuta, og kunne I måske tænke jer at investere?,” siger Kim Fournais.
Presset på ham var stort. Lars Seier Christensen sad fortsat i sit job i London hos den amerikanske børsmægler Gerald Metals og servicerede danske finansvirksomheder, der iblandt Midas, så det var op til Kim Fournais at skaffe kunderne. Og tiden var knap. Tre en halv måned havde han til at generere positivt cashflow, for derefter var det slut med den halve million kroner, hans kompagnon havde puttet i selskabet. Men det lykkedes. Efter to måneder begyndte pengene at komme ind og i løbet af de næste tre år voksede forretningen støt til 20 ansatte. Når Kim Fournais skulle have ferie kom Lars Seier Christensen over fra London og passede butikken, og i 1995 var den blevet så spændende, at han besluttede sig for at blive.

Igennem mediemaskinen: Nogle gange blev det lige lovlig spændende, og onsdag den 30. oktober 1996 var en ren gyser. Den aften sendte DR Jens Olaf Jersilds ”Rapporten” om sidegadevekselerer, og da udsendelsen var slut, var seerne ikke i tvivl om, at Midas og de to gutter bag, var nogle værre fupmagere. Igennem programmet blev de blandet godt og grundigt sammen med Bernstein & Co., der dagen efter flygtede til Schweiz og senere måtte lukke.
”Vores argumenter og vores dokumentationer havde Jersild ingen interesse for. Historien var lavet, inden han lavede interviewet med mig. Det var en chokerende oplevelse,” fortæller Kim Fournais.
Sagens fakta var eller slem nok. Midas havde i marts tabt 38 procent på et investeringsprogram, og det havde blandt andet givet deres nye kunde, Blå Avis-millionæren Karsten Ree et tab på 800.000 kroner, og det var ham, der var sandhedsvidnet mod Midas i tv-udsendelsen.
”Det, der var sandt, var, at vi havde tabt 38 procent, og det var vi mildest talt ikke stolte over. Så hvis nogen sagde, vi var udygtige måtte vi leve med det. Men angrebet på vores integritet og ærlighed, det følte jeg mig meget forurettet over. Det er ødelæggende i en branche som vores, der bygger på tillid. Og det gav konkurrenterne nogle urimelige våben mod os. Vi har adskillige eksempler på folk, der har villet flytte deres depoter over til os, og så siger deres bankrådgiver: Vil du virkeligt flytte dine penge over til de gangstere? Det forsinkede den fremadrettede del af vores forretning, men de kunder, vi allerede havde, dem beholdt vi,” fortæller Lars Seier Christensen.
Det kom så meget desto mere bag på de to at blive udstillet som gråzoneryttere, eftersom deres selskab et halvt år forinden blev det første, der fik Finanstilsynets blå stempel i form af tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed, og dermed var underlagt offentligt tilsyn.
Så var de mere forberedte, da Bagmandspolitiet som en udløber af tv-udsendelsen henvendte sig. De sikrede sig advokatbistand fra Bonde-Nielsen-forsvareren John Korsø Jensen, der om nogen har indgående kendskab til Bagmandspolitiets arbejde.
”Sagen var åbenlyst grundløs, og det blev da også kun til et enkelt møde mellem os og to folk fra Bagmandspoltiet. De havde nogle spørgsmål, de fik svar, og siden hørte vi aldrig fra dem igen,” fortæller John Korsø Jensen.

Sin egen lykkes smed: Det kunne se ud som om partnerskabet mellem de to Saxo Bank-ejere blev skabt den dag, det store matchmakerprogram holdt en fridag, for de to er nøjagtigt så ens som ild og vand. Kim Fournais er lille, tæt og ilter, Lars Seier Christensen er stor, rund og rolig.
Hvor Kim Fournais blev matematisk student, arbejdede i et handelsfirma, læste på DTU og gik ind i telemarketing, blev Lars Seier Christensen klassisk-sproglig student, luksuspunker med mohikanerfrisure, oprørsk københavner-KU’er, og drog straks efter studentereksamen til Spanien, hvor han sammen med en kammerat købte og drev en restaurant på Costa del Sol i fire år.
Der er altså ikke lige noget i de tos baggrund, der ser ret ens ud. Én livsomvæltende oplevelse har de dog til fælles: Deres fædre dør fra dem, da de er hhv. 14 og 15 år, og det sætter sit præg.
”Jeg tror, det har betydet meget for vores livsopfattelse og politiske holdninger. Altså når sådan noget, der er så forfærdeligt, sker, finder man ud af, at det kan godt være, det er synd for en, men der kommer altså ikke nogen og ændrer på tingene for en – man må selv prøve at komme videre i teksten. Vi har begge oplevet at vores sikkerhedsnet blev revet væk meget tidligt, og så kan det være man bliver mindre bange for at risikere noget for at opfylde sine drømme,” siger Kim Fournais.
Kim Fournais og Lars Seier Christensen er begge superliberalister og dybt optaget af den amerikanske forfatter Ayn Rands politiske filosofi, objektivismen, som forfægter fornuft, egoisme og individets rettigheder. Saxo Bank har købt et oplag på 10.000 af Ayn Rands hovedværk, Atlas shrugged, og de to ejere har skrevet forord til den og har brugt den som julegave til forretningsforbindelser i 2003.
”Den bog er det ultimative statement for et frit liv, man selv tager ansvar for. Vi tror på, at man er sin egen lykkes smed,” siger Lars Seier Christensen.

Lige for lige: De to partneres forhold bygger på gensidig respekt og ubegrænset tillid til hinanden, og når det har holdt både i gode dage og i onde dage, så godt skyldes det vel først og fremmest, at de gør det, alle parterapeuter altid anbefaler: Tal sammen! De sidder overfor hinanden og sludrer sammen hele dagen. Om aftenen, i weekenden og i ferier taler de i mobiltelefon, e-mailer og sms’er. De ved alt, hvad den anden foretager sig og kan efter godt 11 år sammen stort set læse hinandens tanker. Ansvarsområderne i virksomheden er ikke delt op. Principielt kører de begge virksomheden uafhængigt af hinanden, men instinktivt ved de, at der er nogle ting, den anden tager sig af. Marketing er hovedsageligt noget Lars Seier Christensen tager sig af, mens Kim Fournais naturligt tager sig af it-delen.
Og så ser det ud som om, de hylder princippet: lige for lige, når venskab skal holdes:
De ejer lige meget af firmaet – 42,5 pct., har begge titel af adm. direktør, har nøjagtigt samme beslutningskompetencer, får lige meget i løn, har begge deres koner ansat i firmaet og helt ned til størrelsen og indretningen af deres kontorer er de fuldstændigt ligestillede.
”Man kan sige, at vi lever i et førsteklasses kommunistisk forhold, fordi vi er meget ligestillede. Vores økonomiske skæbner er tæt forbundne, så det, der er godt for Kim, er pr definition også godt for mig,” siger Lars Seier Christensen.

Partnerskab giver vækst: At være sin egen lykkes smed, er ikke noget driverliv. Kunderne skal serviceres til hver en tid for enhver pris.
”Jeg har aldrig før oplevet nogen, der er så tilgængelig til hver en tid for os, som Lars Seier Christensen er. Og jeg tænker, at hvis fyren i toppen af virksomheden er villig til at putte så meget energi i samarbejdet, forholder det sig nok også sådan hele vejen ned gennem hans virksomhed,” siger Conor Ringland, chef for E*Trade Pro i London.
Og E*Trade har grund til begejstring. Efter de har lanceret en skræddersyet version af Saxo Banks online-handelssystem, SaxoTraderen, som magasinet Euromoney i efteråret kårede som bedste it-handelsplatform for privatkunder, har E*Trade fordoblet sine indtægter i Storbritannien, og systemet skal nu lanceres i E*Trade i Danmark, Sverige, Tyskland og Hong Kong.
Samarbejdet er et såkaldt white label partnership, og det er Saxo Banks helt store vækstområde. I stedet for at åbne lokale (og omkostningstunge) kontorer rundt om i verden, indgår Saxo Bank partnerskaber med lokale veletablerede banker og børsmæglere. Partnerne får gratis en skræddersyet version af SaxoTraderen, som de kan sætte deres eget logo, Saxo Bank får handelsflowet, og er på den måde blevet en grossist i valuta. Det har gjort banken til Deutche Banks største b-2-b-valutakunde. Foreløbigt er der indgået 33 af den slags partnerskaber i blandt andet Australien, Kuwait, Qatar, Italien, Spanien og Portugal, og i 2003 kom mere end halvdelen af Saxo Banks indtjening fra ”grossistvirksomheden”.
”Detailvirksomheden” servicerer fortsat private investorer, og den del af butikken handler ud over den helt store vare, valutaen, også med aktier, futures, CFD’er og fra i år også med obligationer, ikke danske, men internationale. For selvom banken har det oldgamle dansk navn Saxo, og bor i Gentofte er ord som global og international ikke til pynt og pral. Kunderne kommer fra mere end 100 forskellige lande, og for at kunne passe dem ordentligt, har Saxo Bank ansatte af mere end 30 forskellige nationaliteter, og det giver et dynamisk og kosmopolitisk arbejdsmiljø.
”Under VM i fodbold tænkte vi, at vi da godt kunne vise fodbold et par timer om dagen på de store skærme inde i dealerrummet, hvis det gjorde folk glade. Vores problem var bare, at vi kunne ikke nøjes med at vise de danske kampe. Vi havde ansatte fra halvdelen af alle nationer, der deltog i VM, så der blev vist rigtig meget fodbold i de dage,” fortæller Lars Seier Christensen.
Man skulle mene, det måtte være fristende efter 11 års hårdt arbejde med at opbygge en vel efterhånden ret så værdifuld virksomhed, at sælge og læne sig tilbage og nyde tilværelsen. Men det ligger ikke til de to ejere.
”I modsætning til mange, kan vi faktisk godt lide at arbejde – for os er det en meget meningsfuld aktivitet og en vigtig del af tilværelsen, så vi render ikke rundt med et til-salg-skilt på maven. Jeg kan sagtens se mig selv blive pensioneret herfra,” siger Lars Seier Christensen.
Og Kim Fournais er helt enig.
”Uanset hvor mange penge, man så havde, ville det være en kedelig ting, hvis man ikke kunne lave det mere, som tænder én, og som man tænker på som det sidste, når man går i seng om aftenen og det første, når man vågner om morgenen,” siger han.



Saxo Banks milepæle
1992: Selskabet stiftes under navnet Midas.
1996: Får Finanstilsynets tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed, skifter navn til Midas Fondsmæglerselskab.
1997: Introducerer sit første program til online-valutahandel for kunderne.
2001: Får godkendelse til at drive bankvirksomhed, skifter navn til Saxo Bank.
2001: Får de første white label partnere, der benytter sig af Saxo Banks online handelssystem, SaxoTraderen.

Fælles netværk
I Saxo Bank-regi er det særligt vice-CEO Eric Michelsen, og CFO Robin Patel, Lars Seier Christensen og Kim Fournais støtter sig til. Fra bestyrelsen er det formanden, BG Banks tidligere adm. direktør, Henrik Thufason, John Korsø Jensen, der har været selskabets advokat siden 1998 og advokat Peter Lerbrandt, der ud over at sidde i bestyrelsen er selskabets største aktionær efter de to stiftere.

Lars Seier Christensen
41 år, gift med engelsk/nigerianske Yvonne, der er ved at tage en HD i markedsføring og arbejder i Saxo Bank med markedsføring. Sammen har de fem døtre. Zara på 19 år, Eloise på 10 år, Natascha på 8 år, Lauren på 6 år og Angelica på 2 år.

1987: Petley & Co, futures broker i London
1988: LIT Europe i London, chef for den skandinaviske desk
1990: Gerald Metals, chef for den skandinaviske desk
1992: Stifter Midas sammen med Kim Fournais
1995: Direktør i Midas
2001: adm. direktør i Saxo Bank

Netværk
Frank Homann, der er en af grundlæggerne af IT-firmaet Zen-Sys, som han diskuterer tilværelsen store spørgsmål med. De er begge meget frihedsorienterede. Torben Rene fra reklamebureauet Bang & Bang er en god personlig ven og sparringspartner gennem mange år omkring markedsføring. Det er blandt andet ham, der fandt på navnet, Saxo Bank, og det er også ham, han ser FCK-kampe med.
Der er adskillige overlap mellem banken og privatlivet, f.eks. er Saxo Bank’s chef for online sales, Kurt Carlsson, både kollega og en særdeles nær ven.
Den helt private vennekreds er ganske snæver og tæller fem-seks gutter, han har kendt tilbage fra gymnasietiden, blandt andet forfatteren Benn Q. Holm (der har beskrevet Lars Seier Christensens tid som restaurantejer på Costa del Sol i romanen Flugtens tid) og maleren Kristian Hornsleth (der har stået for hele den kunstneriske udsmykning af Saxo Banks domicil).

Kim Fournais
37 år, gift med Trine, der arbejder på deltid som direktionssekretær i Saxo Bank, og i øvrigt arbejder med keramik. Sammen har de Emil på 7 år, og tvillingerne Sara og Rosa på 3 år.

1986: MSC Gruppen, teknisk analytiker
1989: Børsinformation, accountmanager
1990: MSC Gruppen, money manager
1991: Lannung Bank, money manager
1992: Stifter Midas sammen med Lars Seier Christensen
1992: Direktør i Midas
2001: adm. direktør i Saxo Bank

Netværk
Har et tæt forhold til sin tre år yngre bror, Jens Fournais, der har skabt, ejer og driver it-virksomheden Bluecom. Den tidligere professionelle cykelrytter, Per Bausager, der idag driver online-cykelforretningen Bikebuster og Torben Kaaber, der er tidligere dealer i Saxo Bank, idag er elektricitetshandler for Elektra, er nære venner og træningskammerater, når der skal cykles.