Tag-arkiv: Ole Andersen

Er Danske Banks chefrotation god selskabsledelse?

Jeg tror, Eivind Kolding er en pæn mand. Og en dygtig mand. Bare lige for at slå det fast. Men er jeg virkelig den eneste, der sidder med hævede øjenbryn efter den stoleleg, der roterede ham ind fra formandsposten i Danske Bank til jobbet som øverste direktør?

I mandags takkede Peter Straarup af efter 14 år i spidsen for banken. Ti gode år fulgt af fire virkeligt turbulente år, der har givet ret mange ridser i det ellers så polerede image.

Han købte to irske banker i 2005. Dengang syntes man, det var vældig dynamisk. Faktisk havde der længe været kritik af Danske Banks alt for forsigtige ekspansionsstrategi. Så det var da på tide, de kom med på opkøbsvognen. Irland havde den mest boomende økonomi i Europa og blev kaldt den keltiske tiger. ”Med købet af to irske banker stiger Danske Bank på en vækstraket, der de seneste år er steget med tocifrede procenter,” skrev Børsen begejstret.

Men den irske økonomi kollapsede totalt efter finanskrisen, og nu var bankerne pludseligt en kæmpe byrde, der kostede Danske Banks aktionærer milliarder. Samtidig krakkede Lehman Brothers, som banken havde en halv milliard til gode hos, og det viste sig, at Stein Bagger havde haft held til at snyde banken for flere hundrede millioner kroner. Alt i alt betød det, at Danske Bank stod allerforrest i køen, da staten delte Bankpakke 1 ud. Der er dem, der mener, at bankpakken faktisk var skabt til Danske Bank, som ligefrem ville være gået konkurs uden.

Det skal jeg ikke kloge i. Men det er vel åbenlyst, at Danske Bank i en årrække har været ekstremt presset. Og det er oftest i ekstremt pressede situationer, at man gør mindre pæne ting. Igen – jeg siger ikke, at man har gjort mindre pæne ting i Danske Bank. Men hvis man skulle have gjort det, kommer det da i hvert fald aldrig frem i lyset, når man roterer den ansvarlige formand hen i direktørstolen. Han har jo været medvidende om alt.

Eivind Kolding har siddet i bestyrelsen siden 2001, været næstformand siden 2003 og formand siden marts sidste år, så han bærer sin del af ansvaret for dispositionerne i banken. Derfor er det sandsynligvis sådan, at hvad der måtte være fejet ind under de ægte tæpper på direktionsgangen – det får nu lov at blive der, for enhver anklage mod den tidligere ledelse vil også være en anklage mod Eivind Kolding selv.

Mine øjenbryn formede allerede to store spørgsmålstegn, dengang Eivind Kolding meddelte, at han kandiderede til direktørjobbet. Det havde han ellers tidligere afvist, men som næstformand Ole Andersen siden forklarede: ”På et tidspunkt har vi en diskussion i bestyrelsen uden Eivinds tilstedeværelse, hvor vi beslutter at tage en snak med ham om at lade sig stille op som kandidat.”

Altså bestyrelsen har diskussioner uden formandens tilstedeværelse! Vi lader billedet stå et øjeblik… Herefter får Ole Andersen Eivind Kolding overtalt til at kandidere, og det er da helt sikkert en 100 % uselvisk handling. Ingen kan vel forestille sig Ole Andersen skele til den prestigefyldte formandsstol, der ville blive ledig, hvis Kolding-som-direktør-missionen lykkedes.

Eller hvad?

Som kandidat måtte Eivind Kolding naturligvis trække sig som formand for nomineringsudvalget, for han kunne trods alt ikke ansætte sig selv. Bestyrelsesformanden smed altså en bestyrelsesformands allervigtigste opgave fra sig, nemlig at sørge for at virksomheden får den helt rigtige direktør! Den dag Eivind Kolding som formand for alvor skulle træde i karakter, trådte han i stedet ud af rummet.

Nu har Eivind Kolding så overtaget Peter Straarups stol, mens Ole Andersen er roteret fra næstformandsop i formandsstolen. Man mangler lige at rotere Peter Straarup ind i bestyrelsen, så vil den indspiste ring være sluttet.

Så er det, man savner at høre fra nogle corporate governance fortalere. I det mindste burde der vel lyde et lille diskret hm hm… Man skulle tro, at sagen var betydningsfuld nok til, at formanden for Komitéen til god Selskabsledelse kom på banen. Men det er måske for meget forlangt, at hun skulle forholde sig kritisk til Danske Bank. Hun har trods alt siddet i bankens bestyrelse i 15 år.

 

©Hanne Sindbæk

For lidt, for langsomt, for sent

B&Os afgående CEO, Kalle Hvidt, faldt på manglende indsigt i kundestyret innovation. Til gengæld er der næppe tvivl om, Tue Mantoni har den rette profil til topjobbet hos B&O. Spørgsmålet er snarere, om det er for lidt, for langsomt, for sent.

Det er ingen overraskelse, at Tue Mantoni overtager den varme men veldesignede chefstol hos B&O. Det har været en oplagt mulighed, lige siden han kom ind i bestyrelsen for halvandet år siden. Da han i september opsagde sit topjob hos den britiske motorcykelproducent Triumph lå den lige til højrebenet. Men karakteristisk for både B&O og bestyrelsen, så rider man ikke samme dag man sadler, så først her et halvt år senere er det indlysende nødvendige chefskifte en realitet. Nødvendigt fordi Kalle Hvidt nok havde stor indsigt i teknologi, men manglede de store evner for salg, marketing og brandbuilding, der er helt essentielle for B&O. Denne særlige B&Oske nølen, når det kommer til at tage og eksekvere beslutninger, er præcis virksomhedens største problem, og der er ellers en del at vælge imellem: Omsætning, indtjening, vækst, svigtende kundetilgang, manglende innovation… Sådan lyder det fra en række branchekyndige, Økonomisk Ugebrev har talt med.

Tue Mantoni har med sin erfaring fra Triumph alle muligheder for at blive for B&O, hvad den tidligere Burberry-chef, Ulrik Garde Due, er blevet for Georg Jensen: Manden der støver brandet af og gør det attraktivt også for nye og yngre kunder. Om der kan komme en givtig forretning ud af det, er dog stadig et ubesvaret spørgsmål for Georg Jensen og i endnu højere grad for B&O.

Ved Mantonis udnævnelse sagde bestyrelsesformand Ole Andersen, at nu skal alt ”ultimativt fokuseres på kunderne og deres ønsker”. Noget tyder altså på, at B&Os bestyrelse ikke var helt så strategisk uenige med Brian Petersen, som det så ud til, da han forlod formandsposten i december efter kun ti uger. Uenigheden har snarere ligget i hvor omfattende forandringer, der skulle til og hvor hurtigt. Brian Petersen ønskede efter det oplyste at skifte hele ledelseslaget og få en dedikeret udviklingsdirektør, en dedikeret salgsdirektør og en dedikeret marketingdirektør med Tue Mantoni i spidsen for den omfattende kulturrevolution, der skulle være B&Os redning. Man kan sige, at det, bestyrelsen laver nu, er en ”Brian Petersen light”. I første omgang udskiftes topchefen. Så må vi vente og se, om han har styrken til at sætte sine ideer igennem både overfor bestyrelsen og virksomheden. Her lever man nemlig med den rodfæstede overbevisning, at der altid vil være folk, der elsker B&O. At det er en naturlov, og derfor har man ikke den sence of urgency, hvad angår forandringer, som en udefrakommende som Mantoni formentlig har.

B&O har en lang og sejlivet tradition for, at kunden må tilpasse sig B&O – ikke omvendt. Lyder det usandsynligt kan man jo prøve engang at finde B&O på nettet – uden at google! Vi prøvede bangolufsen.dk uden held, bangogolufsen.dk gik heller ikke. Og vi klikkede også forgæves på bogo.dk, bo.dk, bangolufsen.com, bando.com, bo.com og bangandolufsen.com. Først når man 100 procent skriver korrekt bang-olufsen.com med bindestreg, bliver man lukket ind i virksomhedens virtuelle univers. Og det er et velfungerende billede på virksomhedens selvtilstrækkelighed.

Ingen spørger kunderne, hvad de synes, og hvad de har brug for. Hvis en B&O-insider opdager en brist i sit tv eller lydanlæg eller hører fra venner og bekendte, at noget ikke fungerer optimalt, så er det ikke viden, man deler. I B&Os øvre lag trives kun positiv kundefeedback. Fejl og mangler i produkterne er tabu. Derfor diskuteres det end ikke, hvorfor f.eks. audioflagskibet Beosound 5 mangler populære funktioner som random afspilning og mulighed for at spole i sange – funktioner selv den billigste MP3 afspiller har.

Utilfredse kunder, der kunne være den bedste kilde til morgendagens succesprodukter, ignoreres. Da informationen om, at direktøren for et nyt femstjernet designhotel i København ville fravælge B&O på hotellet, blev det ikke taget mere seriøst, end man sendte den yngste salgsmand af sted for at få ham på andre tanker. Det lykkedes selvsagt ikke.

En betydelig del af beslutningerne i produktudviklingen bliver taget ud fra gutfeelings, for B&O har ingen tradition for systematisk at indsamle og bearbejde kundedata, mens konkurrenter som Sony og Samsung ved alt om, hvad forbrugerne ønsker sig. B&O har heller ikke strømlinede processer for salg, og butikker lukkes og (sjældnere) åbnes ad hoc uden en overordnet databaseret planlægning.

Der er altså rigeligt at tage fat på for den nye CEO, der er blevet stillet et aktieoptionsprogram i udsigt som en del af lønpakken. Med et loft på 10 mio. kr. over fire år, er det rigtig billigt sluppet for B&O, hvis Mantoni lykkes med at vende skuden. Den har formentligt i første omgang retning mod København, for den nye CEO regner kun med at være i Struer to-tre dage om ugen. Virksomhedens mest succesfulde afdeling – audioudviklingshuset Icepower – ligger allerede i hovedstaden og mulighederne for at få de dygtigste ledere indenfor livsnødvendige områder som salg og marketing er betydeligt større her end i det vestjyske.

Tue Mantoni har utvivlsomt den helt rigtige profil til B&O. Han har også den rigtige profil – ikke mindst aldersmæssigt (36 år) – til at overleve i dansk erhvervsliv, hvis det ikke lykkes at bringe B&O tilbage til fordums storhed. Det er der ikke mange i dansk erhvervsliv, der tror på.

 

©Hanne Sindbæk