december 2017
M T O T F L S
« maj    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031

kapitalfonde

”Hvad for en kvindelighed?”

Sådan sagde en topchef i en kapitalfondsejet virksomhed, da jeg fortalte, jeg var på jagt efter kvindeligheden i kapitalfondene. Virksomheder som TDC, ISS, Falck, Matas, Legoland og Københavns Lufthavn ejes af kapitalfonde, og efterhånden drives masser af andre virksomheder efter kapitalfondenes benhårde men profitable principper. Fondene er blevet trendsættende i dansk erhvervsliv, og i den trend er kvinder ikke moderne. Men her lover kapitalfolkenes topfolk bod og bedring.

Hvis du synes, der er blevet lidt råt der ude i erhvervslivet, så har du fuldkommen ret. Selv om samfundet tilsyneladende vælter sig i penge, har det aldrig skullet gå hurtigere og laves billigere. Det skyldes én ting: Kapitalfondene. Ja, ja, det skyldes selvfølgelig også andre ting så som globaliseringen og den hårde konkurrence, der følger i kølvandet, men sagen er, at i de farvande er kapitalfondene som en fisk i vandet. En rovfisk. Måske ikke ligefrem en dræberhaj, men en rimelig rå rovfisk. Og så decideret af hankøn. I Danmark findes ingen – som i slet ingen – kvinder i nærheden af toppen af hverken kapitalfondene eller de virksomheder, de ejer. Kvinderne er altså helt uden for indflydelse hos de mest indflydelsesrige i dansk erhvervsliv overhovedet.

”Kan det ikke være lige meget,” tænker du måske. ”Lad da mændene hygge sig med deres kapital og deres fonde!” Tja, måske, hvis ikke lige det var fordi, det har betydet, at ledelsesstilen i danske virksomheder – og dermed på arbejdspladserne – er blevet meget mere macho. Det betyder, at man optimerer, profitmaksimerer, har blikket… Læs resten

SKRIIIG! 80’erne er tilbage!

Gordon Gekko går igen, og han er grådigere end nogensinde.

Der er ting i moden, man håber, man aldrig skal se igen. Jeg nævner i flæng: Det creppede hår, de store røgfarvede briller uden ramme med brillestangen for neden, neonfarvede lycra-leggings og overdimensionerede skulderpuder. Hvis det kommer, håber jeg, nogen vil skubbe til mig, og jeg vil vågne med et skarpt skrig og vide, det er en ond drøm. At Gud (formentlig i skikkelse af Patrick Swayze) ikke har idømt mig en af sine hårdeste straffe og smidt mig tilbage til det grimmeste årti nogensinde – 1980’erne. Ingenting var smukt dengang. Man kunne oven i købet bilde sig selv og hinanden ind at koboltblå var cool, og Arnoldi-plakater i primærfarver sagen.
Men vi kan ikke vide os sikre – slet ikke. Ballonskørtet, blusen med ét ærme og pastelfarvede benvarmere har været her et stykke tid. Og absolut 80’er musik er så hot, at man ligefrem laver musical over Rocazinos ”elsk mig i nat”.
Og der er mode i alting. Også i penge. Det er selvfølgelig altid moderne at have nogen, men hvad og hvor meget det er ok at gøre for at få dem, og hvordan man viser, man har dem, er underlagt tidens luner. 1980’erne var guldflippernes og yuppiernes årti. Dem, der levede og arbejdede, nej knoklede i overhalingsbanen og tog kokain for at holde den gående. Det var dem, der kunne spejle sig i Michael Douglas’ Oscar-belønnede Gordon Gekko-figur i filmen Wall Street. Aldrig før eller siden har… Læs resten

“En mønt har altid to sider”

Egentlig var Leif Tullberg kritisk over for kapitalfonde, men så han selv til at arbejde for en og fik et helt andet syn på det.

”Jeg kommer lige fra mit barnebarns skole… nej, det er ikke rigtig skole, det er sådan en forklasse…”
Børnehaveklasse?
”Ja, nemlig børnehaveklasse, hvor han bliver forberedt til den rigtige skole. Da var inviteret til morfar/farfardag. Før i tiden, da jeg arbejdede, var der aldrig tid til sådan noget, så det er første gang, jeg har prøvet – det var virkelig skægt.”

Er det dit nye jeg?
”Ja, jeg holdt jo op som direktør i DSV Miljø den 31.12.2006, og det er vidunderligt.”

Du sagde da ellers til mig i et interview, at du gruede for det?
”Gjorde jeg virkelig? Jeg har da glædet mig som et lille barn. Nu går jeg og fanger rejer ved en lille stenmole ved mit sommerhus. Jeg vil ikke afsløre mine fiduser, men i øjeblikket kan jeg fange et kilo på en time. Så går jeg hjem, koger dem, køler dem af og spiser dem sammen med min kæreste. Det smager SÅ godt.”

Det er jo rystende nyheder – kunne du for tre år siden have forestillet dig sådan et liv?
”Det har jeg drømt om i 30 år.”

Dét er jo løgn?
”Ok, jeg gasser lidt. Men når man er så privilegeret som mig, at man kan gå på pension som 61-årig, så skal man da lave noget helt andet. Ellers skulle man ligesom hr. Møller fortsætte, til man… Læs resten

”Ja, grådighed virker!”

Er private equity i virkeligheden en 1980’er-revival med Christian Frigast og hans lige i rollen som Gordon Gekko? Axcels direktør forsvarer og forklarer fænomenet over en hvinende tidlig brunch.Gordon Gekko

Det er jo ikke engang rigtig brunch-tid endnu – skal man stå tidligt op, når man er privat equitist?
”Jeg står op kvart over seks. Det er da en meget normal tid. Man skal jo nå at lave noget motion – en mand i min alder skal passe på.”

Jeg vil jo gerne vide – det er et spørgsmål, der har trængt sig på længe – det der private equity, hvad er det egentlig?
”Da Axcel startede i 1995 kaldte vi os et investeringsselskab. Dengang kendte vi ikke det fine udtryk, private equity. Men efterhånden skal alt gerne udtales på udenlandsk. Private equity, det er investeringsselskaber, der investerer i ikke-børsnoterede aktier, og de er ejere af virksomhederne på mellemlangt sigt, typisk 3-7 år.”

Har der været forskel på at være et investeringsselskab og et private equity-selskab?
”Der er vel sket det, at private equity typisk har en bestemt juridisk ramme, de er sat op i. Vi samler kapital sammen på den måde, at vores investorer giver tilsagn om hvor meget, de vil investere, og så kalder vi pengene, når vi skal bruge dem. Det er altså ikke sådan, at de kommer med 100 mio. kr. og sætter ind på en konto hos os. Det ville de nok gør, hvis vi havde været et investeringsselskab.”

Hvorfor er det bedre at have et… Læs resten

Diamant-slagsmål

Hans-Kristian Højsgaard, administrerende direktør i Georg Jensen, er godt irriteret over Michel Ring, tidligere Georg Jensen-direktør og nuværende Stelton-ejer, der i et tidligere brunch-interview kritiserede Georg Jensens diamant-satsning. Journalist Hanne Sindbæk har inviteret Hans-Kristian Højsgaard til modbrunch.
Nå, Hans Kristian – du er jo sur!
”Nej, nej da!”
Jo du er – det er derfor, vi sidder her! Du er i hvert fald lidt småmopset over min brunch med Steltons Michael Ring, hvor vi snakkede Georg Jensens diamantsatsning?
”Nej overhovedet ikke. Jeg synes da, man skal komme ud med det, hvis der er nogen, der vil lægge spalter til det, man har af bitterhed.”
Men du var lidt irriteret?
”Ja, selvfølgelig – man synes da altid, det er rarest, hvis virkeligheden bliver beskrevet, som man synes den er.”
Det var sådan set min skyld, at brunch-samtalen med Michael Ring også kom til at handle om Georg Jensen. Jeg havde taget det her billede med af jeres nye diamantflagskib, fordi jeg ikke fattede, hvad alle de diamanter skal på det ellers så fine, enkle Nanna Ditzel-smykke. Nu kan jeg jo så spørge dig: Hvad skal de der?
”Jamen faktum var, at Georg Jensen var nødt til at tage en strategisk beslutning. Skulle man fortsat være et dansk mærke med sin homebase og fokus på det skandinaviske marked, eller skulle man prøve at spille i det internationale luxurygoods-marked med juveler og smykker. Jeg mener, fortiden har valgt lidt for en, for man har altså 115 butikker i verden på fine adresser, og… Læs resten

Fuldstændig ualmindelig

”Jeg er rimelig nem, bare jeg får lov til at bestemme,” siger Leif Tullberg. Og sådan har han i øvrigt været siden han var dreng, hvor det var ”mutter” han tog sine kampe med, når hun mente, han skulle aflevere både løn og drikkepenge fra sin tjans som købmandsbud.

Hist hvor vejen slår en bugt i det idylliske Hornsherred ligger den danskeste af landsbyer, Skuldelev. Sådan kunne man starte historien om Leif Tullberg, der sammen med makkeren Kurt K. Larsen har skabt den europæiske transportgigant, DSV. Det ville være ganske vist, for han bor skam i Skuldelev. Og så alligevel… I historien om Leif Tullberg er langt fra alt, som det umiddelbart ser ud. Det er ikke det idylliske Skuldelev, han bor i, men landsbyens ydmyge industrikvarter. Han er blevet en velhavende mand, men hans hus er et gennemsnitligt hvidt murstensparcelhus, som der ikke er ændret på, siden han flyttede ind i 1972. Navneskiltet på døren er et billede på hans sparsommelighed. Han blev skilt for seks år siden, men der er vel ingen grund til at skifte et godt navneskilt ud, når man kan nøjes med at male ekskonens navn over!
Leif Tullberg kommer fra en solid arbejderfamilie, men kigger man nærmere efter, er den mere kompliceret end vore dages sammenbragte familier. F.eks. er han faktisk slet ikke i familie med sin storebror, som er den af de fem søskende, han er tættest på. Han gik ud af skolen i efter 7. klasse, men en af hans største fornøjelser… Læs resten

hanne sindbæk

hanne sindbæk

Jeg arbejder som skribent, foredragsholder og rådgiver. Siden 1998 har jeg fokuseret på at beskrive dansk erhvervslivs top indefra - hvem de er, hvad de mener og hvordan de arbejder.

foredrag

foredrag

Jeg holder meget gerne foredrag og indlæg, der er lavet specielt til lejligheden, men jeg har også en række faste emner baseret på de bøger jeg har lavet og – nåja – et enkelt, der samler op på mine erfaringer med danske topchefer. Læs om mine foredrag her.

Bøgerne

4boger4

Jeg har - indtil videre - skrevet 4 bøger. De er alle meget personlige portrætter af mennesker, der har gjort en forskel. Den seneste handler om Herman Salling, men jeg har også skrevet om Anders Samuelsen, Fritz Schur og om Saxo Bank-stifterne Kim Fournais og Lars Seier Christensen.

Kunsthåndværket

kuglen-lille

SIGNED:SINDBÆK
Jeg har en nebengeschæft, signed:sindbæk, hvor jeg sælger det unika kunsthåndværk, jeg laver. For det meste bruger jeg genbrugsmaterialer og for tiden især af gamle jyske korsstingsbroderier.