Tag-arkiv: formand

En embedskvinde af den rette støbning

Hvis man  skulle lave en konkurrence om, hvem der er den sejeste kvinde i dansk erhvevsliv – og det skal man nok ikke, for feltet vil være så pinligt lille – så ville min stemme ubetinget gå til Agnete Gersing.

Chefen for Konkurrencestyrelsen har ikke blot fortsat sin forgængers jagt på virksomheder, der bryder konkurrenceloven. Hun har smidt statens selskaber lige ned i puljen af virksomheder, styrelsen skal holde i ørerne. Og holdt i ørerne bliver de, så det er en fryd at følge. De facto monopoler som Post Danmark, Dong Energy og Københavns Lufthavne vrider, vender og vånder sig, når Agnete Gersing og kompagni tager fat.

Den seneste sag, der har fundet vej til offentlighedens skarpe lys, har Københavns Lufthavne som hovedaktør. I december afgjorde Konkurrencerådet på -styrelsens anbefaling, at “Københavns Lufthavne har misbrugt sin dominerende stilling ved at stille diskriminerende krav til flyselskaber for at bruge lavprisfingeren CPH Go. Betingelserne betyder, at en række flyselskaber i praksis er henvist til at bruge de dyrere faciliteter i lufthavnen.”

Konkurrencerådet påbød Lufthavnen at ophæve de diskriminerende betingelser inden seks måneder. Det var åbenbart noget, der ville koste dyrt – ikke bare for den 39,2 procent statsejede lufthavn, men også for det statsejede SAS, så jeg gætter på, at både Lufthavnens og  SAS’ bestyrelser har trukket i alle de tråde, de kunne. Og det er ikke så lidt, når man er et statsselskab. I hvert fald tog sagen en overraskende drejning, der var utænkelig for et privatejet selskab. For Trafikstyrelsen kom pludseligt i tanke om, at det nok ville give sikkerhedsproblemer at have flere konkurrerende terminaler. Det havde Trafikstyrelsen ellers hidtil bakket op om.

Trafik- trumfede Konkurrencestyrelsen og Lufthavnen kunne ånde lettet op – monopolet var sikret. Og dog… Hvis Agnete Gersing havde været så pæn en pige og så Yes-minister-agtig en embedskvinde, som de der ansatte hende nok har troet, havde hun bare stukket piben ind. I stedet undrede hun sig højlydt i pressen på sin egen kølige og faktuelle facon: “Det er bemærkelsesværdigt, at Trafikstyrelsen pludselig ændrer sin egen afgørelse og dermed afskærer Konkurrencerådet fra at gribe ind,” sagde hun til Børsen, som mere end antydede, at der havde været indgriben fra politisk side.

Nu rumler den sag videre på minister- og Folketingsniveau, og så ved man aldrig, hvor den lander. Men jeg sætter mine penge på Agnete Gersing, selvom hendes odds i lige denne sag lige nu ikke er høje. For hun har det, der skal til, når det er op ad bakke. Som Eric Rylberg forklarede mig, dengang ISS var en opkøbsmaskine, og han var CEO: “I en forhandling er det ikke ham, der larmer og fremsætter firkantede krav, mens han sætter sig for bordenden, man skal frygte. Nej det er ham den tynde fyr nede i hjørnet, der ikke siger så meget. For når klokken er mange og alfahannerne er trætte, så bider han sig fast i bordkanten. Og sådan en fyr giver sig ikke. Han bliver ved, til han vinder. Persistancy prevails!”

Og sådan en fyr er Agnete Gersing. Hun er hverken larmende eller opmærksomhedssøgende, men arbejdsom, vedholdende og principfast. Og så er hun helt usædvanlig ubange. Hvis hun mener, det er rigtigt, går hun op imod de helt store, selvom det kunne få en negativ indflydelse på hendes egen karriere. En af dem er den danske stats svar på Godfather’s consigliere, Fritz Schur. En mand, der som filmens consigliere er soft-spoken og giver alt et legitimt skær men gerne bruger bissemetoder udenfor spotlightet. Det har jeg selv og mange andre erfaret.*

Fritz Schur har staten altså sat ind på formandsposten i SAS, Post Danmark og DONG Energy. Tre virksomheder, der jævnligt har pådraget sig Konkurrencestyrelsens opmærksomhed. Ikke mindst Post Danmark, der har misbrugt sin dominerende stilling så mange gange, at Agnete Gersing har meldt virksomheden til Bagmandspolitiet. Det gjorde hun, efter Konkurrenceankenævnet i december havde givet hende ret i at Post Danmark havde været på gale veje.

Det fik den ellers så kølige Fritz Schur helt op i det røde felt – et sted han ellers aldrig kommer offentligt. Til Børsen sagde han tydelig oprevet (som avisen skrev):

“Nej, nej, nej, nej, slut prut færdig, tak. Vi er ikke dømt i konkurrenceankenævnet. Det er ikke rigtigt, hvad Ritzau og Børsen har skrevet. Der står i den afgørelse, og jeg har den tilfældigvis her, at ankenævnet sender møget tilbage i hovedet på Konkurrencestyrelsen. Hvis de nu mente, at Konkurrencestyrelsen havde ret, var der jo ingen grund til det.” Og så fortsatte han med en slet skjult trussel: “Jeg må sige, at fru Agnete Gersing er meget hurtig til at kommentere ting. Jeg tror, hun skulle have tøvet lidt.”

Det skal bliver så interessant at følge il consigliere og denne embedskvinde af den rette støbning.

 

 

*Efter jeg havde lavet et i øvrigt nok lidt for nydeligt portræt af Fritz Schur, spredte han lystigt det ondsindede rygte, at jeg skulle have opsøgt hans mindreårige nevøer for at presse oplysninger ud af dem. Meget ubehageligt, men siden fandt jeg ud af, at andre journalister havde oplevet noget lignende fra Schurs side.

 

©Hanne Sindbæk

“En mønt har altid to sider”

Egentlig var Leif Tullberg kritisk over for kapitalfonde, men så han selv til at arbejde for en og fik et helt andet syn på det.

”Jeg kommer lige fra mit barnebarns skole… nej, det er ikke rigtig skole, det er sådan en forklasse…”
Børnehaveklasse?
”Ja, nemlig børnehaveklasse, hvor han bliver forberedt til den rigtige skole. Da var inviteret til morfar/farfardag. Før i tiden, da jeg arbejdede, var der aldrig tid til sådan noget, så det er første gang, jeg har prøvet – det var virkelig skægt.”

Er det dit nye jeg?
”Ja, jeg holdt jo op som direktør i DSV Miljø den 31.12.2006, og det er vidunderligt.”

Du sagde da ellers til mig i et interview, at du gruede for det?
”Gjorde jeg virkelig? Jeg har da glædet mig som et lille barn. Nu går jeg og fanger rejer ved en lille stenmole ved mit sommerhus. Jeg vil ikke afsløre mine fiduser, men i øjeblikket kan jeg fange et kilo på en time. Så går jeg hjem, koger dem, køler dem af og spiser dem sammen med min kæreste. Det smager SÅ godt.”

Det er jo rystende nyheder – kunne du for tre år siden have forestillet dig sådan et liv?
”Det har jeg drømt om i 30 år.”

Dét er jo løgn?
”Ok, jeg gasser lidt. Men når man er så privilegeret som mig, at man kan gå på pension som 61-årig, så skal man da lave noget helt andet. Ellers skulle man ligesom hr. Møller fortsætte, til man styrter om. Det har jeg ikke lyst til. Min mission var også færdig. DSV Miljø var blevet solgt fra til en kapitalfond og omsætter 2,8 mia., så det går fantastisk godt. Og det gør DSV også, hvor jeg stoppede som direktør i marts 2005. Det er dejligt, at man kan aflevere det til nogle andre, som viser sig at være meget dygtige. Siden jeg sluttede som direktør i DSV er markedsværdien næsten tredoblet. Så Kurt Larsen har gjort det fabelagtigt.”

I var makkere gennem mange år, kan du ikke have det lidt sådan ”satans også”?
”Nej, tværtimod. Jeg har fået lov til at være med til at slå nogle søm i helt fra starten, fået lov til fandeme at lægge sporene, skaffe skærverne og finde ud af hvad retning, de skal ligge i. Så er det fantastisk at se, at der bliver sat nogle tog på, der kører dobbelt så stærkt, som man nogensinde selv har kørt. Prøv at tænk, hvis du nu skabte noget, som døde sammen med dig. Så havde du ikke skabt noget som helst, så havde du bare holdt liv i noget. For øvrigt er det ikke kun mig men mange med mig, der har været med til at gøre DSV til det, det er i dag!”

Savner du Kurt?
”Nej, egentlig ikke. Vi er jo mandfolk begge to – vi er ikke bøsser! Det er ikke på den måde, vi holder af hinanden. Selvom vi nok holder af hinanden på en eller anden facon, trods det at vi er fuldstændig forskellige. På ét punkt ligner vi dog hinanden – vi er fantastisk ærekære.”

Hvordan var det at arbejde for en kapitalfond?
”Det var anderledes. De var meget fokuserede. De havde ikke meget forstand på det, vi lavede, men det havde så den fordel, at man kunne sige til dem, at det skulle de ikke blande sig i. I perioder kunne det nu godt knibe lidt. De har forstand på dette finansielle. På kontrol af cashflow og på virksomhedstransaktioner.”

Hvad bidrog de med i DSV Miljø?
”Først og fremmest et ejerskifte. Det giver noget i sig selv. Nogle af de rutiner, der er oparbejdet gennem årene, og som alle synes, er udmærkede, dem rokkes der ved, når man får nye ejere. Og man sætter nogle nye mål. Kapitalfonde er et stort emne, men for at gøre det kort mener jeg, at hvis børsnoterede selskaber bliver opkøbt af kapitalfonde og afnoteret, så har ledelsen fejlet. Og ledelsen er ikke kun den administrerende direktør, det er også bestyrelsen. Hvis ikke de forstår, at i den verden, vi lever i, der skal den finansielle gearing hele tiden passe til virksomheden. Du må ikke bare slæbe penge sammen i en stor kasse. Enten må du aflevere pengene til aktionærerne, eller også må du bruge dem til at købe op for. Det med at have dem liggende i en stor kasse og lune dig ved – den går ikke. Du er ikke en bank. Du skal have et passende finansielt beredskab i form af låneaftaler og så videre, og i øvrigt skal du aflevere resten til aktionærerne. Hvis ikke, kommer de store bussemænd og køber dig, fordi de får kig på den store pengekasse. En virksomhedsleder skal sørge for at have en balance i det. Hans virksomhed skal ikke have masser af bygninger og grej, der er købt og betalt. Virksomheden skal ikke eje noget. Det er værktøjet, der er behov for – ikke ejerskabet til værktøjet. Hvis virksomheden er drevet godt, kommer kapitalfonden aldrig i nærheden. Som Kurt [Larsen, red.]er begyndt at sige – og han var ellers meget imod kapitalfonde i begyndelsen – ”hvis vi bare selv gør det, kapitalfondene ville gøre, så er de ikke en konkurrent.” Hvis ikke jeg selv var kommet til at arbejde for en kapitalfond, havde jeg nok mere hørt med til kritikerne, men når man ser ting indefra, så har en mønt altid to sider…”

Der er noget med, de ikke er så glade for at betale skat – er det i orden?
”Hele den der afsporede diskussion omkring kapitalfonde kan jeg slet ikke tage alvorligt. Til 80 procent af de virksomhedshandler, der foregår i Danmark, lånes alle pengene til at finansiere handlen i Danmark. Det vil sige, at det rentefradrag, kapitalfonden opnår, det er der andre i Danmark, der betaler skat af som renteindtægt. Så de ender når i hvert fald sammen.”

Du er stadig bestyrelsesformand i DSV Miljø?
”Altså ja, men jeg er ikke på heldagskost. Jeg forsøger sådan at… altså bare jeg har et eller to møder, så er dagen – undskyld udtrykket – jo ødelagt. Så jeg forsøger at samle det en uge om måneden. De andre tre uger da fisker jeg og nyder det. Jeg synes, jeg er så forgyldt. Jeg har fået attraktive bestyrelsestilbud, men hvis jeg sagde ja til dem alle, kunne jeg lige så godt være blevet, hvor jeg var. Det er ikke meningen, at jeg skal en hel masse. Jeg har sagt ja til at være frivillig hjælper i golfklubben, og der har jeg passet drikkeautomaten siden marts, da vi mistede vores restauratør, og man kunne hverken få vådt eller tørt. Jeg har været oppe i klubben hver dag, og nogle gange to gange om dagen, for at fylde automaten op. Det var da lidt træls, men når jeg havde sagt ja, så havde jeg sagt ja. Så har jeg da lært at passe en automat! Og på en måde bliver der så bundet en sløjfe, for i begyndelsen af min karriere solgte jeg automater – faktisk nogle af de første flaskeautomater i Danmark.”

©Hanne Sindbæk

Brunch på sidespor

Ny Alliance: “Ny Alliance er da forfriskende. Nu håber jeg, de ikke forfalder til at komme med en klart defineret politik. De skal vælges på, at vi har tillid til de personer, der stiller op. Det tror jeg er bedre. Den dag, de er blevet enige om en politik, har de været igennem en masse kompromiser, og så er der allerede sket en udvanding.”

Skoler: “Væggene på mit barnebarns skole har ikke været malet i ti år. Det er da ikke en måde at sætte næste generation i gang på. Det kan man da ikke byde ungerne. Man skal lære dem orden og disciplin, og så går de i skole i sådan en mågerede!”

Fodbold: “Kurt [Larsen] er glødende Brøndby-fan, så til hans 60 års fødselsdag havde jeg købt sådan en trøje til 1000 dask. Den fik jeg Daniel Agger til at komme og overrække ham. Han blev så glad.”