oktober 2017
M T O T F L S
« maj    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  

DR

DR en ommer sommer

 

imageDet er en ommer sommer. Sirdetbar’. Jeg vil have agurketiden tilbage. Denne langsomme periode fyldt af ligegyldighed, hvor absolut ingenting sker, og man kan koncentrere sig om afstressende aktiviteter som at lægge alle husets kortspil i orden efter farve og værdi og føle, at man har udrettet noget derved. Den tid, hvor de voldsomste intellektuelle bryderier handler om krydsord eller om muligheden for at få jomfruhummer fra kutteren nede på havnen. Hvor man kan skrive hånlige opdateringer på Facebook over mediernes fantasiløshed, fordi de igen-igen kun kan finde på at lave historier om kvaliteten af badestrande, mængden af vandmænd, dræbersnegle og solgte is samt test af koldskål. Det blev der ikke noget af i år. I stedet fik vi Brexit, Donald Trump, lastbilen i Nice, massedrabet i München, øksemorderen i toget og selvmordsbomberen i Tyskland. Og lige som man tænkte, at NU kunne der ikke klemmes flere breaking news ind i den sommer, så kom nyheden, der toppede det hele og fik koldsveden frem: Militærkup i Tyrkiet!
Var man en af dem, der stadig af gammel vane tændte for DR for at blive oplyst, blev man skuffet. Det var som om det højtbetalte statsmedie insisterede på agurketid, for her var det ikke live-video af tanks på Bosporusbroen i Istanbul, der tonede frem, men Owen Wilson på slentretur langs Seinen i Woody Allen-filmen Midnight in Paris.

Det fejlslagne militærkup i Tyrkiet er sandsynligvis den enkeltstående begivenhed i år, der får størst indflydelse på vores fremtid. Men det var ikke værd… Læs resten

Jeg vil have æren tilbage i erhvervslivet

 

Fotocollage: Hanne SindbækDer er i hvert fald et styks klummeskribent, der sidder klar foran fjernsynet i morgen aften klokken 20 nul nul. Ikke at jeg gør mig illusioner om at opleve nogen former for happy end i Bedrag. Ikke for nogen overhovedet. Det er bare ikke den slags dramaserie, DR har lavet. Der er ikke noget med let genkendelige skurke klædt i sort og helte i hvidt. Der er slet ingen kærlighed eller humor. Der er penge, magt, vold og kynisme i en grad, som House of Cards dårligt nok kan hamle op med.

Havde jeg vidst det, var jeg aldrig begyndt på at se den. Jeg troede da, at den rå politimand ville ride ud i solnedgangen med sin syge hustru på en bølge af kærlighed. At den yngre Bagmandspolitimand ville få sin heltindejournalist. At den smukke jurist Claudia ville få gjort en anstændig mand ud af Energreens topchef Sander Søndergren, og sammen ville de gøre verden til et bedre sted.

Men der blev jeg ligegodt snydt. Det startede slemt og blev kun værre, så jeg formoder, det ender sort i sort.

Alligevel ved jeg næsten ikke, hvor jeg skal ende og begynde i min ros af serien og dens bagmænd; instruktør Per Fly og hovedforfatter Jeppe Gjervig Gramat. Bedrag burde få snakken om DR’s røde dramaafdeling til at forstumme for en stund. I serien er den lille mand lige så ussel og selvisk som den store. Kvinderne lige så enøjede og magtbegærlige som mændene. Og den ældre “vise” bestyrelsesformand… Læs resten

Det er ikke public service. Det er pr, DR!

Så skal vi til det igen – der skal samles penge ind. Og det skal foregå på den skatteyderfinansierede statsradiofonis primære tv-kanal, DR1, i den bedste sendetid. Kanalen har annonceret, at ”Lise Rønnebæk og Ulla Essendrop fortsætter kampen mod fattigdom.” Flinke uselviske mennesker. Det må man lade dem.

Jeg tør godt spå, at aftenen slutter med, at de to tv-værter helt eksalteret afslører det fantastisk svimlende beløb, der er blevet samlet ind i år. Måske ødelægger jeg spændingen nu, men der er en statistisk sandsynlighed for, at det lander på 87 millioner kroner. Det har været tallet tre ud af de ni gange, showet er løbet af stablen. Hævet over enhver tvivl er det også, at værterne vil takke danskerne af hjertet for deres generøsitet. Og smukt er det at hjælpe folk i nød. Ingen tvivl om det. Lidt mindre smukt er det at prale så bastant med det, som Danmarks Indsamlingen lægger op til.

”Vis dit store hjerte” lyder opfordringen til at købe en fin hjerteformet pin med indgraveret Danmarkskort i Netto. Den kan man sætte på tøjet, så alle kan se, hvor god man er. Sådan en har jeg købt, for personligt kan jeg godt bruge lidt goodwill, og det kunne jeg få for en flad tyver. Det er helt i projektets ånd, for Danmarks Indsamlingen er en gigantisk markedsføringsmaskine, der spiller på alle kanaler mod alle målgrupper. Lige fra de allerstørste virksomheder ned til samfundets bund, hvor den hjemløse Carsten Johansen har besluttet, at hans fortjeneste på… Læs resten

Mediebuddies

Ærkerivaler og hinandens modstykker. Det skulle man tro om topcheferne fra DR og TV 2, Kenneth Plummer og Per Mikael Jensen. Læs hvordan de to i virkeligheden har det med hinanden.



Jeg havde ellers helt fod på det…

…medietopboss-dobbeltinterview. Troede jeg. Jeg havde et godt emne, nemlig nye medier. Jeg havde en perfekt location, nemlig Berlingske Tidendes hovedkvarter i Pilstræde, der netop er rømmet for at blive renoveret. Her kunne de to hiphop-mediebosser lave tag’s på væggene, og så var billedideen hjemme. Og så havde jeg, syntes jeg da i hvert fald selv, en ekstra finurlig pointe. Jeg ville få de to ærkerivaler til at indse, at de i virkeligheden var de bedste venner… at selvom de var konkurrenter, så kunne de ikke undvære hinanden… at de sådan set havde så meget til fælles, at der også burde være basis for et personligt venskab. De er lige gamle, begge sønner af enlige mødre, fodboldfreaks – oven i købet begge FCK-fans, glade for gadgets, rapmusik, byture og begge dark horses da topposterne i den danske medieverden skulle besættes. 
Jeg kunne jo ikke vide, at de allerede var buddies.
Det fandt jeg ud af to sekunder inde i interviewet, da deres snak allerede gik kammeratligt om byture og fælles drengevenner, og da jeg forsøgte at berige selskabet med lidt mediehistorisk viden, opstod en decideret to-mod-en-situation. Kenneth Plummer syntes, det var topsjovt at tænke på, at i de her rum kommer man til at stå og grine ad dengang, da folk var tossede… Læs resten

hanne sindbæk

hanne sindbæk

Jeg arbejder som skribent, foredragsholder og rådgiver. Siden 1998 har jeg fokuseret på at beskrive dansk erhvervslivs top indefra - hvem de er, hvad de mener og hvordan de arbejder.

foredrag

foredrag

Jeg holder meget gerne foredrag og indlæg, der er lavet specielt til lejligheden, men jeg har også en række faste emner baseret på de bøger jeg har lavet og – nåja – et enkelt, der samler op på mine erfaringer med danske topchefer. Læs om mine foredrag her.

Bøgerne

4boger4

Jeg har - indtil videre - skrevet 4 bøger. De er alle meget personlige portrætter af mennesker, der har gjort en forskel. Den seneste handler om Herman Salling, men jeg har også skrevet om Anders Samuelsen, Fritz Schur og om Saxo Bank-stifterne Kim Fournais og Lars Seier Christensen.

Kunsthåndværket

kuglen-lille

SIGNED:SINDBÆK
Jeg har en nebengeschæft, signed:sindbæk, hvor jeg sælger det unika kunsthåndværk, jeg laver. For det meste bruger jeg genbrugsmaterialer og for tiden især af gamle jyske korsstingsbroderier.