Et fugleperspektiv

Amatørornitolog: Novozymes’ Steen Riisgaard har stor kærlighed til fugle. Men det er ikke altid de varme følelser bliver gengældt. I hvert fald er han på det groveste blevet angrebet af en besidderisk musvåge, der mente, det var dens skov, han løb i.

Der er langt fra Steen Riisgaards arbejde til hans privatliv. Måske ikke så langt i fysisk forstand. Der er det kun en frisk racercykeltur på 13 km, og det er ikke noget at snakke om for en rask mand som Novozymes’ direktør. Men der er en verden til forskel fra enzymhovedkvarterets firkantede sterile kasser, der ligger vinkelret på hinanden i Novoland i Bagsværd og til det gule bondehus, der åbenbarer sig efter en bumpet tur på den kringlede grusvej i Farum Naturpark.
Han har kun boet her i otte år, men har kendt til stedet siden han var dreng. For den lille å i bunden af hans have er et af de sikreste steder at finde vandstære. Og den slags er slet ikke uden betydning for familien Riisgaards valg af bopæl. Fuglekikkeri er en vigtig del af fritiden. Det er tydeligt inde i det hyggelige flunklende moderne køkken, hvor der serveres te af det arvede musselmalede. I loftet hænger en udstoppet spurvehøg (Vigtigt at sige: Den kom af dage ved at flyve ind i et vindue – naturelskeren Steen Riisgaard kunne ikke drømme om selv at være skyld i dens endeligt) og ved det midterste vindue står hans kæreste eje: En Leica APO Televid fuglekikkert, der forstørrer 30 gange. Den er indstillet på en uglekasse i et meget højt træ, for her har et tårnfalkepar huseret i nogen tid, men de er ikke set de sidste par dage, hvilket nok betyder de er taget væk, for der bliver holdt godt øje fra køkkenet.

Hvorfor bliver en dreng interesseret i fugle?
”Vi var 5-6 drenge der begyndte at kigge på fugle sammen. Det startede med, at jeg fik en fuglebog i julegave, og så begyndte vi at kigge i den. Jeg boede i Rødovre lige ved siden af Vestvolden, hvor vi altid legede, og legen fik en ny dimension, når vi ledte efter fugle.”

Hvad betyder det for dig?
”Det er en utrolig god måde at komme til at tænke på noget andet. Mit arbejde betyder meget, så det er en måde at få balance i livet på. Jeg bruger jo meget nervøs energi på Novozymes og synes, det er smadderspændende og sjovt, men det er godt at have noget andet. Det med fuglene har den gunstige virkning, at jeg kan gå så meget op i det, at jeg ikke tænker på noget andet. Jeg lever mig så meget ind i det, at det kun er det, der er vigtigt, og så kan jeg godt parkere Novozymes et andet sted – og det er ellers ikke så let. Novozymes trækker meget, så der skal stærke indtryk til.”

Det er en meget smuk have i har – er du også havemand?
”Nej – Lis er havearkitekten, og jeg er arbejdsmanden. Det er dejligt at være i haven, men der er ting, der er sjovere. Jeg vil meget hellere tage ud og se på fugle enten her i området eller andre steder. Vi tager meget ud at rejse og ser på fugle.”

Hvor tager I hen?
”Vi var i Skagen i påsken, hvor min ældste søn havde lejet et sommerhus, der var stort nok til hele familien. Det er det bedste træksted om foråret i Danmark. Fuglene kan ikke lide at trække ud over vand, før de er absolut nødt til det. Så alle dem, der skal til Norge og Sverige, bliver som i en ruse kanaliseret op til toppen af Jylland, hvor de venter til sidste øjeblik. Om efteråret er Falsterbo i Sverige det bedste træksted i Nordeuropa. Så der tager vi som regel op hvert år. Så møder man andre fugleinteresserede mange steder fra – sidste år mødte vi nogle fra Holland og Belgien – og nogle af dem er kanongode. Det kan være svært at vide, hvad det er for en fugl, når der flyver sådan en lille én, og siger en eller anden lyd, men der er altid nogle af de andre, der kan.”

Er det fordi, de har bedre udstyr?
”Nej, det er det ikke. Nogle gange kan jeg føle mig helt pinligt berørt over at stå der med vores dyre kikkerter, og så høre på de andre med meget større erfaring. Blandt de mest forhærdede fuglekikkere er der en konkurrence om, hvem der har set flest forskellige arter i Danmark. Ham, der fører, har set over 300. Alle de der hardcore fuglekikkere er forbundet til hinanden i en mobiltelefonkæde, og historien går, at ham, der fører, forlod en jobsamtale, fordi hans telefon ringede, at der var set en eller anden sjældenhed i Skagen. Hvis man tager det så alvorligt, bliver man selvfølgeligt også god.”

Fører du selv logbog?
”Tja, det har jeg gjort, men vi tæller da, så jeg ved godt, hvor mange arter, vi har set. I Danmark har jeg vel set 250, men det bliver stadigt sværere – de 250 første er de letteste.”

Hvad er den mest sjældne fugl, du har set i Danmark?
”Jeg har set en Hvidsisken engang, hvor der var invasion.”

Invasion?
”Efter år, hvor der har været særligt gode vækstbetingelser i Skandinavien og fuglene måske har fået tre kuld på vingerne, så kniber det med at finde nok føde. Så selvom de hører til i Sverige, så trækker de herned – det kalder man en invasion – der behøver ikke at være flere 100. Jeg læste om Hvidsisken-invasionen i Dansk Ornitologisk Tidsskrift – i dag er det meget simplere. Nu kan man slå op på flere internetsider og følge, hvor fuglene er lige nu. Ornitologforeningens www.dof.dk har alle links.”

Hvor meget fritid har du?
”Altså jeg rejser meget. Sidste år havde jeg mere end 100 hotelovernatninger. Men når jeg er i Danmark arbejder jeg 40-45 timer om ugen.”

Ser du også på fugle, når du rejser?
”Problemet er, at hvis man har 100 rejsedage i forvejen, vil man som regel hellere hjem, men jeg er begyndt lidt på det. Jeg har lige besøgt vores fabrik i Curitiba i Brasilien, og da tog jeg faktisk en fridag og tog ud og så på fugle. Og jeg kommer tit til San Fransisco, hvor der er nogle kanongode fuglesteder. Hvis jeg kan få det passet ind, så jeg kan være væk over en weekend, gør jeg det. Sidst jeg var der, gik jeg 30 km på en dag igennem alle mulige former for vegetation helt ud til havet, hvor der er masser af de kendte amerikanske hvidhovedede havørne – den var et meget flot syn. En gang om året tager Lis med på en af mine rejser og så forlænger jeg dem med en ferie, hvor vi ser på fugle”

Hvor i verden har I kigget på fugle?
”I USA flere gange, i Australien, Japan, hvor vi boede i nogle år, i Chile og sidste år tog vi til Indien og så på fugle – det var vildt spændende. Bare det at sikre at man kan finde ud af, hvad det er for nogle, man kan komme til at se, kan være svært. Vi boede i en nationalpark og kørte med en guide af sted i jeep, og med sådan en guide kan man virkeligt nå at se mange forskellige fugle.”

Men når I rejser har det et fugleformål?
”Vi kan altså også godt lide at besøge storbyer, men ja for det meste har det. I år tager på sommerferie til Finland og ser på fugle.”

Hvorfor er fugle så sjove?
”Jeg kan godt lide, at gå op i det, hvis jeg laver noget – så bliver det mere spændende. Og for sådan en som mig er det meget mere spændende at komme ud i naturen, hvis der er noget, jeg skal holde øje med. Og så er det sjovt at vide, hvad det er, man ser. Jeg har også et rudimentært kendskab til planter, men dem er der ikke så meget gang i. Fuglene flytter sig, og de trækker – der er mere historie ved fugle. Nogle fugle er selvfølgeligt sjovere at se på end andre – rovfugle f.eks.”

Hvorfor?
”Dels er de store, dels er de ikke så mange, og så er det et flot syn med sådan en rovfugl.”

En måge er da også stor?
”Ja, men den flyver ikke så flot. Der er noget kraftfuldt og magtfuldt over en rovfugl, som gør den interessant at se på. Jeg tror, det gælder alle fuglekikkere, at dét er det spændende. Rovfugle kan man finde i store mængder – ved Falsterbo kan man se 5-6000 musvåger på en dag. De finder sådan nogle opvinde, de flyver ind i for at komme opad, og så danner de en hel søjle, der nærmest ligner en tornado af musvåger. Nogle gange kan man se fem-seks søjler på en gang – det ser flot ud. Der kan være både musvåger, røde glenter og fiskeørne og mange andre slags blandet sammen i søjlerne.”

Hvad er din favoritfugl?
”En af de flotteste rovfugle er en rød glente. Det er en fascinerende elegant flyver – en meget flot svæveflyver. Dem kan man se mange af i Sverige. Der er et bestemt sted, vi altid slutter vores svenske fugleture, nemlig noget der hedder Fylledalen, hvor de røde glenter holder til om vinteren i Skåne. Der er formodentlig mere end 100 på én gang – det ser helt vildt ud, for det er en stor fugl.”

Steen Riisgaards kærlighed til de fjerede venner er ikke altid gengældt – ja nogen hader ham ligefrem!
”I skoven deroppe bor den gale musvåge. Den kan ikke lide løbere. Man kan gå, cykle og køre bil deroppe, men man kan ikke løbe. For et par år siden kom jeg løbende en tidlig morgen, og lige pludseligt fik jeg et ordentligt donk i nakken. Min første tanke var, at det var en af drengene, der skulle være sjov og kaste noget efter mig, men ud af øjenkrogen så jeg, at det var en musvåge, og at den var på vej ned mod mig for anden gang med svimlende fart. Jeg nåede lige at dukke mig og måtte gå baglæns ud af skoven fra træ til træ i ly for dens angreb. Da jeg var helt ude af skoven, holdt den op med at jage mig og satte sig i det sidste træ nærmest med vingerne over kors, som om den sagde: Kan du så blive ude af min skov.”

Blev du ikke bange – det lyder som en scene fra Hitchcocks ”Fuglene”?
”Nej, jeg syntes det var spændende. Da jeg så skulle prale med historien overfor Lis, sagde hun: Prøv lige at se dig selv i spejlet! Og blodet løb simpelthen ned ad hovedet på mig – den havde lige kradset mig, og en af skrammerne var otte cm lang!”

Så holdt du op med at løbe deroppe?
”Nej, nej, men det stykke, hvor den holder til, der går jeg. Der er ingen grund til at provokere den.”

©Hanne Sindbæk

Poesibogen

Hvad er din yndlingsfilm?
”At leve” lavet af Zhang Yimou, det er ham, der også har lavet Hero, og han er en af de bedste instruktører i verden efter min mening.

Hvad er din yndlingsbog?
Den bog der for nylig har gjort mest indtryk på mig er Guns, Germs and Steel af Jared Diamond. Den besvarer spørgsmålet om, hvorfor det var europæerne, der tog til Amerika og slog indianerne ihjel, og ikke omvendt.

Hvad er din yndlingsmusik?
Gammel poprock som Rolling Stones, som jeg skal ind og høre i Parken til sommer.

Hvilken menneskelig egenskab sætter du højest?
Tolerance.

Hvilken menneskelig svaghed kan du bedst acceptere?
Forfængelighed – fordi resultatet er nydeligt.

Hvad er din yndlingsbeskæftigelse?
Bortset fra Novozymes – at se på fugle og lave mad.

Hvad er din livret?
Æbleflæsk i det daglige – af avanceret mad kan jeg lide at lave en langtidsstegt and.

Hvis du ikke var dig selv, hvem ville du så være?
En som havde indflydelse på de ting, der irriterer mig – f.eks. den amerikanske præsident, så man kunne sikre, de gjorde tingene ordentligt.

Hvilken historisk person afskyr du mest?
Stalin – han var den største forbryder af dem alle sammen

Da du var barn, hvad ville du så være?
Jeg ville gerne være lærer – jeg har altid godt kunnet lide at docere for folk.

Da du var teenager, hvad troede du så du ville blive?
I mange år ville jeg gerne være videnskabsmand, og jeg var jo også ti år i forskningen.

Hanne Sindbæk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *