september 2017
M T O T F L S
« maj    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930  

SKRIIIG! 80’erne er tilbage!

Gordon Gekko går igen, og han er grådigere end nogensinde.

Der er ting i moden, man håber, man aldrig skal se igen. Jeg nævner i flæng: Det creppede hår, de store røgfarvede briller uden ramme med brillestangen for neden, neonfarvede lycra-leggings og overdimensionerede skulderpuder. Hvis det kommer, håber jeg, nogen vil skubbe til mig, og jeg vil vågne med et skarpt skrig og vide, det er en ond drøm. At Gud (formentlig i skikkelse af Patrick Swayze) ikke har idømt mig en af sine hårdeste straffe og smidt mig tilbage til det grimmeste årti nogensinde – 1980’erne. Ingenting var smukt dengang. Man kunne oven i købet bilde sig selv og hinanden ind at koboltblå var cool, og Arnoldi-plakater i primærfarver sagen.
Men vi kan ikke vide os sikre – slet ikke. Ballonskørtet, blusen med ét ærme og pastelfarvede benvarmere har været her et stykke tid. Og absolut 80’er musik er så hot, at man ligefrem laver musical over Rocazinos ”elsk mig i nat”.
Og der er mode i alting. Også i penge. Det er selvfølgelig altid moderne at have nogen, men hvad og hvor meget det er ok at gøre for at få dem, og hvordan man viser, man har dem, er underlagt tidens luner. 1980’erne var guldflippernes og yuppiernes årti. Dem, der levede og arbejdede, nej knoklede i overhalingsbanen og tog kokain for at holde den gående. Det var dem, der kunne spejle sig i Michael Douglas’ Oscar-belønnede Gordon Gekko-figur i filmen Wall Street. Aldrig før eller siden har seler været i stand til at signalere penge, og Gekkos blå skjorter med manchetter og krave i hvid, er stadig selve symbolet på de køligste kapitalist-konger.

 

Hvis kapitalfondene skal blive en klassiker, finansverdenens svar på den lille sorte, må de i hvert fald udvikle sig. Gekko skal lære girafsprog, skal han. Han skal passe sine børn, ja han skal. Og så skal han slå ørerne ud, når hans kvindelige kolleger taler.

Kokainen og knokleriet har været moderne et stykke tid med stress-sammenbrud som dette årtis friske fornyelse. Og nu er Gordon Gekko også på vej tilbage. I bogstaveligste forstand. Michael Douglas har sagt ja til at spille hovedrollen i 2’eren, der skal hedde ”Money never sleeps”. Og så er det, jeg tænker på, om han er blevet klogere, Gordon Gekko altså. Wall Street sluttede med fængsel for den grådige og skruppelløse finansfyrste. Men var det mon kommet så vidt, hvis ikke Gekko havde befolket sit univers udelukkende med mænd, der lignede ham selv, og elskede, når han sagde machoagtige ting som: ”Hvis du har brug for en ven, så få dig en hund!” Eller: ”Hvis noget er værd at gøre, er det værd at gøre for penge!” Og som opsummerede hele sin virksomhedsfilosofi i citatet over dem alle: ”Grådighed er godt. Grådighed har ret. Grådighed virker!”
Gordon Gekko var topchef i sin egen kapitalfond. Sådan nogle har vi også i dag. Rigtig mange endda. Og som det fremgår af den følgende artikel er de trendsættende for den måde, virksomheder drives på. Der personale- og omkostningsreduceres på livet løs. Som virksomhedsejere er kapitalfondene nogle fedterøve for at sige det rent ud. Der må ikke spildes en krone. Jovist kan de finde på at købe en splinterny maskinpark til en virksomhed, men det er ligesom dem, der køber nogle svært dyre køkkener, fordi det øger husets værdi, men madvarerne – de købes i Aldi.
Og det er der ikke noget galt i. Der er god økonomi i at shoppe i Aldi. Men måske er der andre parametre end økonomi. Det kunne være sjovt at vide, om kapitalfondene ville opføre sig på samme måde, hvis kvinder havde noget at skulle have sagt. Det har de imidlertid ikke! Selvom the sky is the limit, når det kommer lønudviklingspotentiale, og til trods for den lille ekstra bonus, at kapitalfondene er et fantastisk sted, hvis man gerne vil møde en velbegavet, veluddannet, velklædt og velhavende mand, er det kropumuligt for dem at tiltrække kvinder til ellers attraktive stillinger. Det er skam ikke fordi, de ikke gerne vil – uha da da da. Det har været en sjælden fornøjelse at høre lederne i de førende kapitalfonde nærmest snuble over ordene for at overbevise mig om, hvor gerne de vil have kvinder ind i deres lukkede selskab.
Og sjældent er et enkelt lille ord blevet slidt så meget. Det er som om, at selve ordet rummer forklaringen på alt, der går galt indenfor ligestilling i erhvervslivet. Til trods for at kvinderne efterhånden har overhalet mændene, hvad angår uddannelse, er det store problem stadig det lille ord: Kvalificeret! Det er åbenbart ikke til at opdrive kvalificerede kvinder til at tage en tørn i toppen af dansk erhvervsliv.
Mærkeligt nok kan de mænd, der i øvrigt i alt, hvad de gør professionelt, er så resultatorienterede og så succesfulde med at nå de mål, de sætter sig, slet ikke opfylde deres eget brændende ønske om at få kvindelige chefkolleger.
Man kan håbe, at de snart får mere held med det. At det ikke bare er snak, men at de vil walk the talk, som det hedder i de kredse. Hvis kapitalfondene skal blive en klassiker, finansverdenens svar på den lille sorte, må de i hvert fald udvikle sig. Gekko skal lære girafsprog, skal han. Han skal passe sine børn, ja han skal. Og så skal han slå ørerne ud, når hans kvindelige kolleger taler. Også og måske især når de ikke taler tal.
Den dag, det sker, bliver en god dag. Så vil jeg iføre mig sølvfarvede moonboots og steppe en lille sejrsdans mens jeg synger Ein bisschen frieden.

 

©Hanne Sindbæk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

hanne sindbæk
hanne sindbæk

Jeg arbejder som skribent, foredragsholder og rådgiver. Siden 1998 har jeg fokuseret på at beskrive dansk erhvervslivs top indefra - hvem de er, hvad de mener og hvordan de arbejder.

foredrag
foredrag

Jeg holder meget gerne foredrag og indlæg, der er lavet specielt til lejligheden, men jeg har også en række faste emner baseret på de bøger jeg har lavet og – nåja – et enkelt, der samler op på mine erfaringer med danske topchefer. Læs om mine foredrag her.

Bøgerne
4boger4

Jeg har - indtil videre - skrevet 4 bøger. De er alle meget personlige portrætter af mennesker, der har gjort en forskel. Den seneste handler om Herman Salling, men jeg har også skrevet om Anders Samuelsen, Fritz Schur og om Saxo Bank-stifterne Kim Fournais og Lars Seier Christensen.

Kunsthåndværket
kuglen-lille

SIGNED:SINDBÆK
Jeg har en nebengeschæft, signed:sindbæk, hvor jeg sælger det unika kunsthåndværk, jeg laver. For det meste bruger jeg genbrugsmaterialer og for tiden især af gamle jyske korsstingsbroderier.