september 2017
M T O T F L S
« maj    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930  

Jeg tror på:

At det enkelte menneske gør en forskel. At helheden findes i fragmentet – koncentrerer man sig om et enkelt aspekt af f.eks. et menneskeliv, får man meget mere at vide om essensen af det menneske, end hvis man prøver at favne et helt liv. Jeg prøver at leve efter denne tro. Men jeg kan jo tro så meget – her er, hvad nogle andre har sagt om mig:

 

“Hendes opførsel har været særdeles tilfredsstillende.”
Skoleinspektør A. L. Petersen 1978

 

“Hanne Sindbæk har en god sangstemme, og har i solosange indenfor moderne repertoire udvist musikalsk personlighed.”
Musikadjunkt, Orla Madsen, Holstebro Gymnasium 1981

 

“Det eneste negative, jeg kan sige, er, at du er alt for selvudslettende i forhold til dit talent.”
Poul Hammerich 1984

 

“Da Hanne fik Sprunk-Jansen fra Lundbeck til at fortælle: “Min kone siger, at jeg er en god elsker,” skrev hun sådan set erhvervshistorie. Sagen er, at hun kommer tæt på sine kilder. Det kan aldrig overvurderes.”
Peter Kjærgaard, erhvervsredaktør Berlingske Tidende 2003

 

“Hanne Sindbæk tilkalder vi, når vi har brug for at få udtænkt nye journalistiske koncepter, eller når vi vil ekstra tæt på i et personportræt, eller i det hele taget når journalistikken – idémæssigt og stilistisk – skal skille sig ud.”

Per Westergård, chefredaktør Ingeniøren 2003

 

“Hanne er kompromisløs i sine artikler. Hun tilstræber altid det perfekte, og hendes portrætter er altid vedkommende og velskrevne. Men aldrig uden kant.” (Og så er hun en stor prøvelse for enhver redaktør.)

Pia Fuglsang Bach, redaktionschef Berlingske Nyhedsmagasin 2003


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

hanne sindbæk

hanne sindbæk

Jeg arbejder som skribent, foredragsholder og rådgiver. Siden 1998 har jeg fokuseret på at beskrive dansk erhvervslivs top indefra - hvem de er, hvad de mener og hvordan de arbejder.

foredrag

foredrag

Jeg holder meget gerne foredrag og indlæg, der er lavet specielt til lejligheden, men jeg har også en række faste emner baseret på de bøger jeg har lavet og – nåja – et enkelt, der samler op på mine erfaringer med danske topchefer. Læs om mine foredrag her.

Bøgerne

4boger4

Jeg har - indtil videre - skrevet 4 bøger. De er alle meget personlige portrætter af mennesker, der har gjort en forskel. Den seneste handler om Herman Salling, men jeg har også skrevet om Anders Samuelsen, Fritz Schur og om Saxo Bank-stifterne Kim Fournais og Lars Seier Christensen.

Kunsthåndværket

kuglen-lille

SIGNED:SINDBÆK
Jeg har en nebengeschæft, signed:sindbæk, hvor jeg sælger det unika kunsthåndværk, jeg laver. For det meste bruger jeg genbrugsmaterialer og for tiden især af gamle jyske korsstingsbroderier.