Palle Strøm senior

Det er en almindelig antagelse, at TV2 ligger i Odense, og at Palle Strøm er sjov. Begge dele er en sandhed med modifikationer.

Halvdelen af TV2 har stille og roligt sneget sig under den politiske radar og til København. Blandt andet den samlede direktion, der nu har til huse på Teglholmen i Sydhavnen. I en bygning så anonym, at man skulle tro, den var der inkognito, finder man Palle Strøm. Han er til gengæld ikke spor inkognito. Til trods for, at det er nogle år siden, han selv har gjort sig på skærmen, hænger hans image som den sjove fyr med de skæve ideer og store briller ved. Han personificerer om nogen generation X, der gjorde Povl Kjøller til Gud og ironien til et sprog. Det er et godt image for en trendy tv-vært, men som direktørimage er det ikke en vinder. Og det er det, Palle Strøm er i dag, direktør. Han er en af fire i TV2, og han er den, der bestemmer, hvad vi skal se og hvornår. Han kan nedlægge 19-nyhederne, beslutte sporten skal koncentrere sig om agility og sige ja, når nogen siger: ”Hvad med om vi lavede ”Vild med dans” – på skøjter?”

Og han kan også tage skraldet for det bagefter. Hvad han kom til, da ”Varm på is” floppede i foråret, mens DR fejrede triumfer med X-faktor. Da begyndte man at diskutere i kroge og i fagpressen, om den pudsige vært fra Gotha – Kult, kitch og B-film, overhovedet kunne hitte ud af at være stor voksen direktør.

Hvis man tror Palle Strøm er sjov, skal man bare indlede et interview med at tale om det. Han er lige blevet stegt af den gamle DR-journalist Stig Andersen, der er begyndt at lave klassisk-kritiske interviews til Politikens net-tv: ”Du er chef for Danmarks største tv-kanal – endnu da…pause…” Den slags interviews er der ikke nogen, der slipper godt fra. Heller ikke Palle Strøm, selvom han indædt påstår det modsatte.

I hans kontor på 4. sal er der gulv-til-loft, væg-til-væg havneudsigt. Det er så også det eneste, der er, for bortset fra de to stole, vi har slæbt ind til interview-lejligheden, og en glemt stige i hjørnet, er rummet rungende tomt. Det er noget med et sprinkleranlæg, der skal være i orden, før han kan rykke ind ved siden af den administrerende direktør, Merete Eldrup. Så der er masser af plads til store tanker og – i situationen måske mere relevant – til en stemning, der er tyk af irritation. Kritikken kan ikke pareres med humor, for den har han lagt på hylden som leder. Tilbage står hans intellektuelle analyseapparat.

”Jeg er overhovedet ikke sur. Jeg synes, det værktøj med at hidse gæsten op er rigtig spændende, når det fører til substans. Det ønskede Stig Andersen ikke. Han ville fastholde det i en tabloid form, der fungerede for Klaus Laursen i 45 minutter for 20 år siden. Nu tror jeg, vi skal videre. Tiden er til substans ikke til form.”

Palle Strøm sætter blikket på uendeligt mod Sydhavnens horisont. Han taler langsomt og med en kontrol, der formentligt skal dække over et anseeligt temperament. Han villig til at lade anspændelsen hænge i rummet og forsøger ikke at bløde stemningen op.

”TV2s situation er, at vi har haft et fald i seertal af forskellige årsager og det faldt sammen med den symbolkamp, der kørte i foråret, hvor X-faktor gav os lammetæsk. Vi tabte fredagen helt utvetydigt ved at DR havde et meget bedre program. Det var castet superfedt, det var produceret superfedt – alt var bare rigtigt. Det var som at se Tiger Woods slå en driver ud på 200 meter.

Der er hver sæson noget, der flopper – det har ligget på samme niveau i mange år. Det nye er, at fredag har så symbolsk værdi, at man tillægger den en økonomisk betydning, den ikke har. Det faldt så sammen med et fald i seertal, som ikke havde noget med det at gøre.”

Irmas ledelsesgruppe havde for fem år siden en ”Palle-strategi”. Jeg havde hørt fra Poul Nesgaard, at Palle Strøm syntes, Irma var en noget kedeligt mormoragtig forretning. Så jeg havde lidt af en udfordring me Palle, før jeg overhovedet mødte ham. Men det var vigtigt for os, at få yngre kvalitetsbevidste trendsættende personligheder som Palle til at være kunder i Irma. Så vi gik i gang med at prøve at kommunikere mere direkte til dem, og det er heldigvis lykkes, for Palle har da udtalt til Ekstra Bladet, at Irma er hans yndlingsforretning.

Alfred Josefsen.

Der er ikke meget af hyggelige Gotha-Palle til stede i det tomme kontor.

”Tv er en offentlig scene, som mange har en mening om, og der er mange agendaer, der kører. Det må man leve med. Man må tage det ansvar på sig, hvis man er leder. Og så må man tage det for, hvad det er og bruge sine ressourcer på det faglige mere end på spin. Hvis nogen har

et kritisk blik på mig er det helt fair. Jeg tror, jeg er mere kritisk overfor mig end andre er. Hvis jeg stiller mig selv tilfreds, så går det nok. Og skulle det værste ske i den sammenhæng, at jeg får kappet hovedet af, så dør jeg ikke af sult af den grund.”

Det er svært at genkende den tossede type, der sammen med makkeren siden gymnasietiden, Keld Reinicke, fandt på at lave en tv-kanal med navn efter en afrikansk befolkningsgruppe. Som sørgede for at vi fik awards-shows med Oscar-schwung over, fik Finn’sk Fjernsyn, Klassefesten og fodboldspillende nørder i FCZulu.

”Jeg smed den ironiske kappe for mange år siden. På et tidspunkt i mit voksenliv tog jeg en beslutning om ikke at være den sjove. Det der med ironi og humor er også en forsvarsmekanisme, og det var den, jeg ubevidst valgte i skolegården, da jeg ikke kunne finde ud af at spille fodbold. Den strategi havde jeg haft stor succes med. Jeg var vant til at komme ind i nye sammenhænge, hvor jeg typisk var den yngste og den sjoveste. Det var jeg også i begyndelsen, da jeg kom ind i ledergruppen på TV2. En dag fik jeg bare den selvindsigt, at humor for mig også havde været et forsvar, der isolerede mig fra andre mennesker, og det er ikke særlig godt, selvom man kan varme sig ved latteren i to sekunder. Jeg har ligesom et modul indbygget i hovedet, der tilbyder en vittigheder i mange situationer. Der kommer en impuls, der siger, det vil være sjovt at sige det her nu! Jeg kan huske, jeg simpelthen holdt op med at reagere på de impulser. Når den kom, tænkte jeg: ”Jeg lader være med at sige det her, for hvad er det jeg vil med det, andet end en eller anden usund forfængelighed om at være sjov?” Jeg lagde humor på is i nogle år, men nu har jeg fundet den frem igen, fordi der er gode ting i det. Den er for eksempel god til at tage noget op i helikopterperspektiv. Humor kan tage det pompøse ud af ting, der ikke skal være opstyltede.”

Palle Strøms image som ironiens mester klæber til ham, så man griber sig selv i at forvente, han siger noget sjovt. Så når han fortæller, han er helt vild med Tyskland og Østrig, er man lige ved at fnise og sige noget om lederhosen, tanz und stimmung. Man forestiller sig ikke, at han faktisk mener det. At han helt alvorligt beundrer de to landes samfundssystem og kender dem godt, fordi han søster har boet der i 15 år.

 

————————————o————————————

 

Det var Per Mikael Jensen, der forfremmede Palle Strøm fra direktør for TV2s små kanaler til direktør for hele programfladen.

”Palle er ambitiøs både på egne og på tv-kanalens vegne. Vi havde otte kvalificerede kandidater, men det blev ham, fordi jeg i høj grad kunne se ham som en del af fremtiden,” siger han på en skrattende mobiletelefon i en taxa i Stockholm. Per Mikael er altid på farten. Det er både hans natur og hans job som chef for Metro Internationals 84 aviser i 23 lande, men han holder også fat i trådene til fortiden.

”Hov nu kommer der lige en mail fra Palle: ”…håber du rider på en bølge af vellyst…” He he – jeg har skrevet til ham, at jeg syntes, han klarede det godt mod Stig Andersen.”

Palle Strøm blev ansat efter at have skrevet en enkelt skarp A4-side om, hvor han syntes, TV2 skulle bevæge sig hen, og efter at have klaret sig godt til jobsamtalerne. Det var både overraskende og helt naturligt for ham.

”Jeg havde chef for Zulu, Charlie og networks i seks år. Allerede det havde overgået mine vildeste forestillinger om, hvad jeg nogensinde skulle lave – gange 200! Men jeg var begyndt at høre mig selv sige, hvordan skal vi gøre det ”i år”. Og især for Zulu var det et problem, hvis ledelsen manglede friskhed, så jeg søgte programdirektørstillingen og regnede også med, jeg havde en chance. Jeg havde et rimelig godt erfaringsgrundlag efter ti år i tv-branchen. Jeg var 38 år og altså gammel nok til at vide, hvad jeg gjorde og ung nok til at ville forandring.”

I løbet af det godt og vel et år Per Mikael Jensen var chef på TV2, blev alt vendt op og ned. En god del af ledergruppen forlod kanalen, der blev rykket rundt på folk og nye aktiviteter som TV 2 Radio, en tv-sportskanal, en tv-nyhedskanal, et forlag og websites kom til i et hæsblæsende tempo. En frygtelig tid for nogen, en fantastisk for andre.

”Der var en familieånd på TV2 på godt og ondt. Det gode er, at man virkelig kender hinanden godt. Det dårlige er, at der er nogle meget etablerede roller, som gør det svært for nye at komme til. Det var den familiekultur, der blev gjort op med, og det var virkeligt sundt. Det var turbulent og energiskabende at være en del af. Det var en ny begyndelse og vel egentlig en overlevering af faklen til næste generation,” siger Palle Strøm.

Nu er Per Mikael Jensen og bestyrelsesformand Niels Boserup ude og vinden er vendt. TV 2 Radio er død, og TV 2 har det heller ikke for godt.

”Nu handler det om at geare op til den virkelighed, vi står i, og som  ramte os i foråret, hvor vi havde en stor sparerunde. Det var ikke sjovt, men allerede efter sommerferien kom vi med en ny programplan, der er meget fremadrettet. Det er ligesom at sidde i en båd, hvor man pludseligt ser bommen komme  mod en. Så er det med at dukke sig, men så er vi også ovre på den anden side, vinden kommer og vi sejler igen. TV 2 har skiftet fokus fra forretningsudvikling til at udvikle de eksisterende kanaler – vi koncentrerer os mere om kerneforretningen nu.”

Dans er blevet en væsentlig del af kerneforretningen dette efterår. Faktisk ville Palle Strøm ikke have spor imod at bevæge sig helt ind i epicentret og blive deltager i Vild med dans, hvis ikke lige det ville være usmageligt, når han er chef for foretagendet. For han er ret god til at bevæge sig til rytmisk musik, og man kan danse en jitterbug med ham uden at være i livsfare. Men det er kun fordi, han er blevet så voksen.

”Her er vi omkring et punkt, der hedder store ydmygelser i mit liv. Jeg var meget utryg ved at danse som barn. På et tidspunkt i gymnasiet ville jeg gå til stepdans, for jeg har altid kunnet lide Fred Astaire, så jeg trodsede al angst og meldte mig. Jeg var 17 år, totalt porøs og jeg meldte mig til det hotteste sted i byen, Dough Crutchfield. Her gik der kun fuldkomment lækre piger, der var fire år ældre end mig, og læreren var amerikanske Julie Bull, som nok var den lækreste kvinde, jeg nogensinde havde set dengang. Jeg havde ingen stepsko, men kun kondisko, som ikke kan glide, som man skal, når man stepper. Jeg kunne slet ikke afkode de bevægelser, hun viste, så der stod jeg blandt de her lækre piger i frækt aerobictøj, som man som 17-årig dreng slet ikke kunne holde ud. Det var forfærdeligt ydmygende, og jeg gik ind i omklædningsrummet helt rød i hovedet og ville bare væk derfra. Der kom ikke igen. Men et par år senere meldte jeg mig til det et andet sted, hvor de ikke var helt så lækre, og der gik jeg både til step og jitterbug, og det var skidesjovt.”

 

————————————o———————————— 

 

Palle Strøm er programdirektør på TV 2. Han er chef for syv chefer, blandt andet nyhedschefen og sportschefen, der alle arbejder ret autonomt. Så hvad er egentlig Palle Strøms arbejde? Det ved Irmas administrerende direktør, Alfred Josefsen, bedre en de fleste, for han og Palle Strøm byttede for et år siden job for en dag. Han siger:

”Palles job består i at være Gud. Han er nødt til at mærke folkestemningen og fornemme, hvad danskerne efterspørger indenfor TV 2s brand. Og så er det hans arbejde at understøtte folks passion. Der er en del management by walking around for at opmuntre de kreative.”

Så Palle Strøm er program-Gud. Han definerer hvad TV 2 er og prøver at piske og lege det ind hos alle dem, der faktisk laver programmerne, eller er chef for de, der gør. Fællesskab er det vigtigste ord for Palle Strøm, for han har defineret TV 2 som ”Danmarks største fællesskab”. TV-kanalen skal give os de programmer, vi snakker om næste dag og som er med til at give os en fornemmelse af at høre til i det store, danske, fællesskab. Det arbejder han på at kode ind overalt, og han skubber umærkeligt på for at fremme den form for tv, han mener er TV 2. For eksempel når han har den kommende sportschef til den sidste ansættelsessamtale:

”Det er interessant, det du sagde om at folkeliggøre sporten. Ved du at BBC forsøger sig med generelle værter frem for sportsværter for at fange et større publikum?”  og ”Ku’ man lave Topgear med sport?”

Og han gør det, når han har programmøde med Morten Resen fra Skandinavisk Filmkompagni, der er ved at lave to timers jubilæumsshow for at fejre TV 2s 20 års fødselsdag. Så skubber han til programmets retning med ord som: ”Det handler om rødder, og om at vi har noget sammen. Vi skal ikke tale så meget om os selv. Det er danskernes tv-kanal, ikke vores.”

 

Vi var til TV-festival i Edinburgh, hvor man hører alle mulige foredrag og går til seminarer om tv. Så møder jeg Palle og Keld Reinicke på gangen og spørger, hvad de så har tænkt sig at høre i aften. ”Vi har tænkt os at gå i spabad,” sagde Palle. Da tænkte jeg godt nok, at der var kommet en helt ny generation af ledere med en helt anden tilgang til arbejdet.

Per Mikael Jensen


Jubilæumsshowet er vigtigt ud fra et brandingsynspunkt. Det er med til at definere, hvad TV2 er. Derfor er Palle Strøm mere involveret i udviklingen af det program, end han normalt er. Han har ingen papirer med til mødet med Morten Resen. Sådan er det tit. Han kan sit evangelium udenad, ved hvem, der er TV2 og hvad, der er TV2sk. Det er Meyerheim, Cecilie Frøkjær og Jes Dorph Petersen. Det er Leth og Mader. Det er Venner for livet, Den store klassefest, Eleva2eren og Vild med dans. Det er mongolerne Morten & Peter, og det er Bubber & BS.

Og så forsømmer han ingen lejlighed til at prædike Oprah Winfrey og den engelske kok Gordon Ramsey’s Kitchen Nightmare som en slags inspirationsguideline til godt TV 2sk fjernsyn. Og det hænger ved overalt, så selv den administrerende direktør efterhånden går rundt og efterspørger programmer, der er lidt mere Ramsey-agtige. Nøjagtigt som præsten prædiker…

Det er åbenbart Palle Strøms form.

”Det var sjovt at se Palle passe mit job. Til ledermødet hørte han på folk i 10 minutter, og så begyndte han at messe. Han prædikede om, hvad der var så fantastisk ved Irma og fortsatte i det spor. Hver gang folk fortalte noget, så relaterede han det til sin oplevelse af Irma, og fik sit budskab fremhævet på den måde,” fortæller Irmas rigtige direktør, Alfred Josefsen.

Om det så er det rigtige budskab, han prædiker i TV 2, vil vise sig. Ind imellem er der blevet pippet om, han ikke var lige lovlig nede-med-de-fede-københavner-trendy til jobbet. Noget Palle Strøm ikke konsekvent opponerer imod.

”Palle forsømmer aldrig en lejlighed til at fortælle, at han er født og opvokset på Amager, og derfor kender folkedybet,” fortæller Per Mikael Jensen.

Og det er så sandt, som det er sagt. Men ligefrem arbejdersøn fra Sydhavnen er han altså ikke. Han kommer fra den brede danske middelklasse, om end i en noget festligere udgave. Forældrene mødte hinanden på hans morfars danseskole, hvor de dansede jitterbug og stod på rulleskøjter, og de havde i det hele taget sans for tilværelsens farverige sider. Hans far var direktør først for forskellige indkøbscentre, dengang det var nyt og smart – Amager Centret og City 2 blandt andet. Siden blev han den første direktør for Dankort. Hans mor var hjemmegående, og de boede i en stor, forholdsvis billig lejlighed med udsigt over Volden. De ville hellere bruge penge på ferier end på hus, så hvert år rejste den fem mand store Strøm-familie en måned til Cannes, hvor de lejede en lejlighed, og hver vinter drog de til Norge. Og så havde forældrene et bijob, hvor de også skaffede deres efternøler en plads, nemlig som statist på Det kongelige Teater. Her debuterede Palle Strøm som seksårig i Erik XIV af Strindberg, hvor han spillede Henning Jensens søn og havde hele tre replikker. Han blev hængende på teatret i 15 år, men fik ingen skuespillerambitioner.

”Det var verdens sjoveste ungdomsklub. Jeg var med i den fire en halv time lange Wagner-opera, Lohengrin, blandt statister kaldt Lortengren, fordi man var der i utroligt mange timer, og det var ret hårdt. I første akt stod man helt stille og svedte en time på sådan nogle hylder med et fire meter højt sværd og en meget høj hjelm med skumgummi indeni. Derpå var der to en halv times pause, hvor vi drak lønnen op i guldøl og spillede et kortspil, vi selv havde opfundet, der hed Satanis. I 3. akts andet billede skulle man så løbe over scenen i et blackout med nogle faner, og så havde man fri. Den fedeste måde at opleve teater på er at være 19 år, halvfuld, med en tre meter høj vimpel løbende hen over scenen til Wagners musik. Det er totalteater, man føler langt ind i kroppen.”

 

————————————o———————————— 

 

Palle Strøm hedder Palle Strøm ligesom sin far. På en tur til USA havde hans far nemlig fundet ud af, at det var moderne over there at hedde junior, som i Sammy Davis junior. Så når han ikke lige hed Gugger eller Charlie, eller hvad ugens kælenavn nu var, så hed Palle Strøm gennem hele sin barndom og ungdom Palle Junior. Og han var stolt af det. Han var en forkælet efternøler og mener selv, det har betydet meget.

”Jeg kan godt lide at tale om følelser og bilder mig ind, jeg er ret empatisk. To ting, der er godt i mit tv-job, er, at jeg kan gå fra at være analyserende til at være kreativ, og det andet er, at jeg faktisk kan sætte mig i seernes sted, så jeg kan føle, hvad folk føler. Jeg har en rimelig god intuitiv fornemmelse af, hvem folk er, og hvad de føler. Jeg tror, det har noget at gøre med at være den yngste, hvor man har lyst til at finde ud af, hvad der gør folk glade. Jeg er på mange måder en lillebror i en storebrors job.”

Men han er også tvilling, nærmest, hævder han selv. Hans tvilling er Keld Reinicke, som han har haft et fagligt makkerskab med siden gymnasietiden. De gik på universitetet sammen, tog til USA sammen og kom hjem og blev ansat på DR sammen. De tænkte ens om tv, og Palle Strøm fortæller, at deres arbejde på den måde nærmest formede sig som samtaler med sig selv. Efter mange års makkerskab gik Palle Strøm solo og blev programdirektør, men han gjorde Keld Reinicke til sin programchef, hvad der gav anledning til en del forargelse internt.

”Jeg havde da masser af betænkeligheder, om det var dybt nepotistisk og chefens kone-agtigt. Det udslagsgivende var, at jeg måtte gøre det, der var bedst for TV 2, men det var problematisk og betød også, at jeg distancerede mig meget fra Keld den første tid. Du vil spørge, om jeg kan fyre Keld? Det kan jeg sagtens, men Keld ville selv have sagt op inden.”

Chefen rigtige kone hedder Louise og de har været sammen i snart ti år. De sidste fire som mand og kone efter et fantastisk romantisk bryllup.

”Vi havde 50 gæster på Helenekilde i Tisvilde, som vi havde lejet. Det hele gik op i en højere enhed, og det var utrolig at blive mødt med al den kærlighed fra venner og familie. Det var som om, man glædede sig over, at vi blev gift, men man glædede sig også over kærligheden. Det gav sådan en følelse af wauw, hvor er der meget potentiale i verden.”

For fire år siden fik de så Asmine, som er verdens centrum, og Palle Strøm har intet mod at være omgivet af piger.

”Jeg har altid følt mig i trygt selskab med piger, især som ung. Den der machoverden i omklædningsrummet, hvor det gælder om, hvem der er stærkest, dér har jeg været mere fremmed. Det kan blive så dumt a la, ”…nåhhh vil hun ikke give dig fri i dag?” Alt i machosammenhænge er noget med status. Det er jeg ikke så tryg ved.”

Han er lykkelig for at være en familie og glæder sig over, at han og Louise i stadig stigende grad får mere styr på de voksenagtige dele af familielivet. Rodet i hjemme blandt andet. Og for nylig besluttede de at holde op med at købe ind hver dag, men kun onsdag og lørdag, og det giver unægteligt lidt mere tid sammen med Asmine alias Mussa alias den fine lille kineserpige Ning Po. De deles nogenlunde om at hente og bringe Asmine, som i hvert fald ikke er det sidste barn i børnehaven. Og arbejde er bandlyst om aftnen og i weekenden.

Vennerne beklager Palle Strøm sig over, han ser for lidt, men han skal da et par dage til oktoberfest i München med tre gutter. Og hver onsdag dyrker han den efter hans udsagn meget maskuline sport badminton. Det foregår sammen med filmskolens rektor Poul Nesgaard, som han har kendt i mange år, og som faktisk var manden, der bragte Palle Strøm ind i samfundets højere cirkler, nemlig i VL gruppe 42. Den kaldes eksfinansministergruppen fordi Palle Simonsen og Henning Dyremose er medlemmer og Henning Christoffersen og Knud Heinesen har været det.

”Jeg blev meget beæret. Det var helt vildt overdrevet udenfor noget, jeg troede, jeg skulle. Jeg havde kun læst om VL grupperne som sådan noget frimureragtigt på højere plan. Jeg kunne slet ikke forestille mig selv i en VL gruppe med Palle Simonsen, Henning Dyremose og Carsten Kock, og alle de andre der sidder der. Det var absolut første skoledag, da jeg var til mit første møde, som foregik på Københavns Rådhus i en af de store sale. Der stod jeg sammen med de mennesker, jeg kun havde set på tv og i avisens businessspalter, som jeg i øvrigt ikke læste så meget på det tidspunkt – det er blevet meget sjovere at læse det nu. Det har udvidet min horisont på overraskende mange måder. Den første bølge var en fascination af at møde de her mennesker, der er så indflydelsesrige – det var utroligt at blive accepteret i deres kreds. Det næste, som var meget vigtigere, var at opleve det engagement, de mennesker har på forskellige måder. Tv-branchen er på mange måder et meget lukket miljø, og der er en masse, man derfor ikke oplever. Derfor overraskede det mig især, hvor engagerede de folk var i deres eget arbejde og de perspektiver, det handlede om, som rakte ud over bundlinje. At møde en mand som Palle Simonsen, der har et enormt socialt engagement og en ideologisk drivkraft bag det, han har gjort. At møde Alfred Josefsen, der er et fyrtårn indenfor moderne ledelse. Det har været enormt inspirerende.”

 

————————————o———————————— 

 

Palle Strøm føler selv, han har været leder lige siden skolegården. Men det har taget ham lang tid at se sig selv som den voksne leder. De første syv år af ventede han bare på at blive afsløret som fake.

”Det holdt op for en del år siden, da jeg godt kunne se, jeg kunne noget. Så holdt jeg op med at se mig selv som den akavede. Den seneste del af rejsen har været at smide humor som livsstrategi. Det har været dejligt, for man føler, man kaster noget af sig, der har været mere en byrde end en hjælp. Som leder nytter det ikke at have en ironisk distance. Og man skal være forsigtig med at være overkammeratlig, fordi man gør lidt vold på medarbejderne på den måde. De står pludselig i en konflikt med at se mig som en hyggelig privatperson, når jeg det næste øjeblik måske omlægger deres afdeling og nedlægger deres program. Man er nødt til at påtage sig den autoritet og være sig den bevidst. Så kan man mangle nogen at dele oplevelsen ved at være leder med, og det er derfor VL gruppen er fed, fordi der sidder 30 andre mennesker, der har en lignende position.”

Bortset fra Alfred Josefsen er det nogle ret overraskende lederidealer, Palle Strøm har.

”Jeg har tænkt over, hvad jeg kunne lide og ikke lide ved de chefer, jeg har haft. En af de ting, jeg kom frem til, var, at det er vigtigt at tage tøjlerne, tage ansvaret og turde være lederen uden forbehold eller ironi af nogen art. Og så er det vigtigt at give plads til sine medarbejdere. Den fantastiske filminstruktør, John Houston, sagde, at han var virkelig god til at caste skuespillere, men de var faktisk bedre til at spille rollerne end han, så derfor gav han dem ikke så meget instruktion. Filmen blev hans værk alligevel. Han trak trådene, så det blev én vision. Det er ét lederideal, for en meget stor del af en chefs succes består i at finde den rigtige person til jobbet.

Gordon Ramsey er måske ikke et lederideal, men jeg er meget inspireret af ham. Han står for det, dr. Phil kalder get real, altså at sige tingene som de er. Det er et valg, man må træffe. Vil du sige det, som det er, eller vil du coachingagtigt sige; hvad synes du selv? Jeg kan lide, at Ramsey siger: ”Det her smager af lort, men hvis du vil være med til det, så kan vi finde ud af, hvordan vi laver det godt!” Jeg er ikke på samme konfronterende måde, men jeg kan lide, at det Gordon Ramsey siger, kommer fra et ærligt sted, fra et aspirerende sted, hvor man viser hinanden den respekt, at vi godt kan sige tingene lige ud uden at være bange for at såre følelser. Det er jo for at komme videre. En af mine første erkendelser som leder var det med ærligheden. At finde ud af, at vi er nødt til at fokusere på det, der skal laves. Det var som TV2-redaktør, det gik op for mig. Når jeg kom ud til et produktionsselskab, hvor der sad 10 mennesker om et bord og var helt oppe og køre, så var stemningen tit lidt kult og sekt-agtig som i ”hvis du også synes, det her er godt, så elsker vi dig, og det hele kører.” Og så var jeg den, selvom jeg tit var yngre end dem, der skulle sige, hør jeg er ked at det, men jeg er nødt til at sige, at det her er virkelig dårligt, og det skal laves om. Det var svært for mig, for jeg kan bedst lide, at alle har det godt, men det går ikke at søge konsensus med den slags ting. Jeg bilder mig ind, vi kommer ud sammen på den anden side med noget, der smager bedre.”

Man glemmer helt Gotha, når Palle Strøm kommer i gang med at snakke lederskab, og man er lige ved at glemme hele generation X, da programdirektøren selv bringer det på bane, inden det hele blivr for højtideligt.

”Douglas Coupland blev engang spurgt, hvilket dyr han var. ”Jamen, jeg er jo et dyr,” svarede han. Det er en meget god pointe. Det er væsentligt at zoome ud nogle gange og ikke tro, man er vigtigere, end man er. Selvom det også er vigtigt, at jeg i det her job tager skylden, når det går dårligt og tager det fulde ansvar,” siger Palle Strøm senior.

©Hanne Sindbæk

Blå bog 

Palle Kisbye Strøm, 40 år og programdirektør i TV 2.

Bachelor i film, tv og kommunikation fra Københavns Universitet i 1992, der efter et års studier på School of Film & Television UCLA i Los Angeles.

I 1993 programmedarbejder ved DR på ungdomsprogrammet Transit, hvor han blandt andet lavede doku-serien Nye II. I 1995 blev han redaktionschef for programmerne Supergeil, Vladimir & Kennedy og Gotha – kult, kitsch og B-film, hvor han også var studievært.

I 1997 blev han sammen med sin makker siden gymnasietiden, Keld Reinicke, underholdningsredaktør på TV 2, hvor de stod for succeser som Den store klassefest og Årgang O samt fiaskoen Den store mission. I 2000 startede han og Keld Reinicke en ny tv-kanal, TV 2 Zulu. I 2005 blev han administrerende direktør for TV 2s små kanaler, Networks, og relancerede blandt andet TV 2 Charlie. I august 2006 blev han udnævnt til programdirektør for hele TV 2s programflade og alle TV 2s tv-kanaler.

Palle Strøm har været med til at bringe Casper Christensens Langt fra Las Vegas og Klovn ud til TV Zulus seere, og han har også optrådt i rollen som sig selv i Klovn.

Han bor  i Vangede med sin kone Louise Luxhøi Strøm, der snart er færdiguddannet psykolog, og Asmine på 4 år.

 

Dogme-Pecha Kucha: Familie

Det nyeste nye er begrebet Pecha Kucha, som er en stand up form, hvor hver deltager for et publikum  præsenterer deres arbejde, projekt, talenter, idéer eller andet gennem 20 elementer, der hver varer 20 sekunder. Euroman bad Palle Strøm lave en unplugged dogme pecha kucha om sit forhold til familie.

1. Min familie: Det store er, at jeg selv har fået en familie. At vi har fået et barn betyder, at vi er en familie, og det er den smukkeste enhed, man kan være. Og så er det det sted, jeg allerbedst kan lide at være.

2. Min mor: Jeg er vokset op i de gamle kønsroller, hvor mor gik hjemme og passede børnene, lavede maden og madpakkerne, bandt mine snørebånd og overøste os med kærlighed.

3. Min far: Han var den store erobrer – sørøveren på de syv have, som oplevede fantastiske ting og kom tilbage med store skatte.

4. Mine søskende: Min storebror Michael er 49 år tidligere professionel håndboldspiller. Min storesøster Line er 46 og har været balletdanser.

5. Min datter: Asmine har komplet ændret mit liv – udelukkende til det bedre. Hun er udgangspunktet for mit liv.

6. Min kone: Det er hende, jeg elsker. Der sker noget fantastisk med ens kæreste, når hun bliver ens kone, og især når hun bliver mor til ens barn. Så ser man noget meget dybere.

7. Mit hjem: Mit kære hjem roder meget – for meget. Jeg ville ønske, mit hjem ikke rodede så meget. Det er noget, vi arbejder på. Både min kone og jeg er de yngste og forkælede i søskendeflokken og er derfor sluppet af sted med at rode.

8. Mit barndomshjem: Amagerbrogade 4, som jeg har en enorm lyst til at gense. Det var en stor lejlighed på Amager med udsigt over volden – det tror jeg har givet mig et stort udsyn.

9. Mit værelse: Det har altid været vigtigt for mig at have et værelse, der er mit. I dag har jeg et værelse i kælderen, som er fyldt med musik, billeder, ting og sager, og jeg elsker at være der. Det er min hule.

10. Mit kæledyr: Jeg elsker dyr. Jeg var oprindelig bange for hunde, men det var fordi jeg ikke kendte nogen. Siden fik jeg kat, og jeg tror, man godt kan være både katte- og hundemenneske. Det er jeg. Nu er jeg så allergisk, men min store drøm er at blive dyrepasser på et tidspunkt.

11. Min onkel: Jeg har ikke nogen…han er død for mange år siden, men jeg er selv blevet onkel, og det er rigtig sjovt.

12. Min farfar: Min farfar er død ligesom alle i den kæde. Jeg er efternøler, så jeg har ikke oplvet dem så meget, men jeg husker ham som en meget bestemt mand.

13. Min farmor: Hun hed Elly Jensen, og hendes mand hed Carlo. Det syntes jeg jo var sjovt, da ”Op på fars hat”, Walther og Carlo-filmene, kom op.

14. Min morfar: Ham har jeg aldrig kendt, men han har fyldt meget i min familie, fordi han var en stor personlighed. Han hed Børge Kisbye og havde en kæmpe danseskole, der indførte rock’n roll og jitterbug til Danmark.

15. Min mormor: Hjemme på min væg har jeg et stort billede af min mormor og morfar, der danser. Det er forsiden af Billed-Bladet, hvor der står: ”Skal vi danse rumba eller swing?” De danse demonstrerede de så inde i bladet.

16. Min ungdomskæreste: Første gang jeg oplevede seksualitet i mit liv, var før en fysiktime, hvor en af de lækre piger i klassen ville give mig noget popvoks  – det der slikpulver, der sprang inde i munden. Det var helt uskyldigt; hun lagde det på sin hånd, og jeg slikkede det af den. Men da kunne jeg se i hendes øjne og mærke i mig selv, at der skete et eller andet, der var noget andet end leg.

17. Mit bedste barndomsminde: Måske da hele familien sidder på vores motorbåd ude ved Amager Strand og spiser frokost, mens båden vipper, og solen skinner. Vores klub var Københavns Motorbådsklub, der lå mellem Benzinøen og Københavns Forbrændingsanstalt, mere idyllisk bliver det ikke…

18. Min første tale: …det kan jeg simpelthen ikke huske.

19. Min konfirmation: Blev holdt på Restaurant Prag på Amagerbrogade, hvor min storebror og storesøster også havde holdt det, man i dag vil kalde en nonfirmation, for jeg troede ikke på Gud, og hele min familie havde meldt sig ud af folkekirken.

20. Mit bryllup: Det overgik alle forhåbninger om, hvor fantastisk romantisk og smukt, det kunne være. Det var opløftende på et plan, der var højere, end man skulle tro.

 

Hanne Sindbæk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *