Magtværk eller makværk– dårligt udsyn fra elfenbenstårnet

Stå aldrig til søs, lad de andre stå, så ender du med kors og bånd og stjerner på.

Jeg kom til at tænke på den sang, da jeg læste den nys udkomne Magteliten – Hvordan 423 danskere styrer landet. Ifølge den er Lars Nørby Johansen den næstmest magtfulde mand i Danmark.

En analyse med den konklusion sidder nok ikke lige i skabet. Det tror jeg, de fleste af denne avis’ læsere vil være enig med mig i. Alle Lars Nørby Johansens kvaliteter ufortalt, så er han næppe den, der har sat de mest tydelige aftryk på vores samfund. Hvem er så den mest magtfulde, spørger I? Det er Thorkild E. Jensen, formand for Dansk Metal 2003-2012. Det var jo ham der… eller var det ham med… Nej, jeg kan ikke komme i tanke om en markant forandring, der bærer hans navn.

Det vil nok glæde Børsens læsere, at erhvervsledere scorer enormt højt. Næsten halvdelen af de 423 på listen over magtfulde danskere er erhvervsledere. De øvrige i top 10 er: Jørgen Mads Clausen (5), Sten Scheibye (6), Thomas Hofman-Bang (7) og Peter Schütze (8). Og de har da også alle sammen lavet ting om – i deres egen virksomhed.

Problemet med denne undersøgelse er, at den bygger på den populære antagelse, at man får magt ved at omgås andre, der har magt. Underlægningsmusikken er tydelig: Eliten mødes i deres netværk og bestemmer Danmarks fremtid. Bogen overser helt det faktum, at virksomhedsledere uhyre sjældent trækker på samme hammel. De er fuldt fokuserede på deres egen virksomhed og dens bundlinje. Det bliver en smule komisk, når bogen hævder, at Dansk Supermarkeds Per Bank ændrer indholdet af vores indkøbskurve. Og det er netop kernen af problemet i forhold til at måle erhvervsledernes magt. Nok har Per Bank magt til at beslutte, hvad kunderne skal tilbydes i Dansk Supermarked. Men beslutter han forkert, så straffes han omgående af kunderne, og derpå skrider hele hans magtbase. Sådan er det med langt de fleste virksomhedsledere. Det siger faktisk sig selv, men når man sidder i et elfenbenstårn på universitetet, kan man bevare myterne og åbenbart føle sig fri til at hævde, at en topdirektør i Mærsk kan påvirke skattelovgivningen mere end skatteministeren! Sådan kan man også komme omkring den lidt uheldige og indlysende fejlagtige konklusion, at politikere ikke har så meget magt. Kun 35 politikere er på listen og den mest magtfulde blandt dem skulle være Københavns overborgmester Frank Jensen (nr. 104) og nummer to Bendt Bendtsen (nr. 131). Den lader vi stå et øjeblik.

Netværk giver ikke magt. Det giver allerhøjst synlighed overfor dem, der beslutter hvordan magtfulde poster skal besættes. Man sidder ikke i alle disse netværk for at lave noget om. Man sidder der for at være en del af eliten. Ønsker man at blive ved med det, skal man ikke rokke båden. Hvem husker ikke den succesfulde Nykredit-topchef Mogens Munk Rasmussens (nr. 111) korte karriere som bestyrelsesformand for Danmarks Radio. Han troede, han skulle forandre den store tunge statsinstitution. Men der tog han fejl.

De fleste af dem, der faktisk laver noget om i samfundet, har ikke tid til at pleje alle disse formelle netværk. Derfor figurerer navne som Pia Kjærsgaard, Lars Larsen, Janus Friis og Lars Seier Christensen slet ikke på listen, selvom de har sat et tydeligt præg på Danmark. De har simpelthen haft så travlt med at bruge deres magt, at det har udelukket dem fra en plads i magteliten – på papiret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.