december 2017
M T O T F L S
« maj    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031

Magic Cards gør investeringslærdom til en leg

img_5058
Nå for Søren. Nu skal bankerne snart til at have penge for at have mine penge stående. Lige i øjeblikket får jeg nådigt 0,0 procent i rente, men det ender næppe der, kan jeg forstå. Det hedder vel ellers indlån, som betyder, man låner penge IND til banken. I modsætning til udlån, hvor man låner penge UD af banken. Det sidste til en rente på 10,25 procent, kan jeg se. Banken tjener altså godt på at låne mig penge, mens jeg snart skal betale for at låne banken penge.

Det vender op og ned på min børnelærdom. Ifølge den skulle man kunne tjene penge på at gemme penge. Men ok, den børnelærdom er ikke bare håbløst forældet, den er også meget begrænset. Jeg har som de fleste andre haft færdselslære, filmkundskab og fransk i skolen, men ikke en eneste lektion i hvordan økonomi virker, og hvordan man styrer den. Derfor er jeg, som så mange andre voksne mennesker noget nær finansiel analfabet.

Så er det anderledes med min 14-årige nevø, Tue. For tre år siden købte han værdipapirer for 400 kroner, som han lige har solgt for 1.000 kroner. Det er en forrentning, han med rette er temmelig stolt af. Tue har et godt blik for hvilke papirer, der har potentiale, og i hans erfaring er de bedste papirer dem, der stiger meget langsomt.

Nu er det ikke, fordi skolerne har ændret sig og erkendt, hvor væsentligt det er at lære eleverne at klare sig selv, også når det angår de økonomiske aspekter af tilværelsen. På den front er der intet sket. Næh, Tues sans for investering og pengenes sande natur har han samlet op i eventyrspiluniverset. Værdipapirerne er hverken aktier eller obligationer. Det er Magic Cards. Men pengene han tjener eller taber – dem er der ikke noget overnaturligt ved. De er ganske virkelige, og han holder nøje øje med dem.

Magic Cards har været på markedet siden 1993. Det var oprindeligt et samlekortspil – nøjagtig som de bil- eller fodboldspillerkort, der var populære, da Ruder Konge var knægt. Men Magic Cards udviklede sig og udvikler sig stadigt. Det er et strategispil, der foregår i et miljø inspireret af rollespilsverdenen, hvor hvert kort har særlige mere eller mindre værdifulde egenskaber. Man kan hyggespille med hinanden, men tilsyneladende er Magic Cards noget man bliver lige så bidt af, som andre bliver af bridge. Gamerne mødes til turneringer, hvor de i koncentreret tavshed kæmper mod hinanden i en serie spil. Ligesom i bridge spiller man med helt nye kort, der åbnes ved bordet, og vinderen er ofte ikke den med de bedste kort men den, der kan spille sine kort bedst.

Så ophører sammenligningen med bridge. For en del af verdens seks millioner Magic Card-entusiaster har spillet en ekstra dimension: Handlen med kort. Til det formål er der ligefrem udviklet handelsplatforme, hvor man dels kan følge markedspriserne på de mest handlede kort, dels kan handle med dem.

Indtil videre er der udgivet 46.000 kort, og der kommer nye hver tredje måned. Når man spiller turneringer som min nevø, så får man en tydelig fornemmelse af, hvilke kort, der virker godt og vil blive mest efterspurgte. Det er erfaringer han tager med sig hjem til computeren, når han giver sig i kast med handlen.

For eksempel er nogle af kortene ifølge nevøen så gode ved spillebordet, at man kan forudse, at de vil blive ”banned”, som det hedder i spillet. Sådan nogle kort stiger voldsomt i pris, fordi de er så gode, men falder selvfølgeligt som en sten, når de er blevet ”banned”.

Og det med at købe de færdige pakker med 14 styks i hver er kun noget, man skal gøre for sjov. Det er stort set altid en forfærdelig investering. De bedste er altid dem, der stiger meget langsomt som for eksempel Grim Flayer-kortet. Det kostede 2 euro ved udgivelsen, men det kunne Tue se var alt for billigt i forhold til kvaliteten. Det er da også steget stødt siden og er nu oppe på 16 euro. Det omvendte skete med Goblin Piledriver, som kostede 20 euro, da det blev ”noteret”, men det faldt med 18 euro indenfor en uge.

Som alle investorer taler nevøen mere om sine gode deals end de dårlige, men det lykkes da at få vredet ud af ham, at købet af Thought Seas-kortet til 20 euro, var en fejl. Det har tabt i værdi siden og ligger nu omkring 12,5 euro. Nevøen kom ud da det lå på 15.

Tag tabene i tide, er en lektion, han allerede har lært. Ligesom han har fået indsigt i markedsmekanismer og psykologien bag værdipapirshandel. Der er heller ingen ben i for ham at handle i dollar og euro og begribe værdien umiddelbart. Det er ikke som faster, der skal have lommeregneren frem, bare hun skal købe en croissant på parisisk fortovscafé.

Med lidt træning kunne han såmænd godt begå sig på et tradingfloor, inden han når gymnasiealderen. For Magic Card-handlen er en god skole. På MTGStocks.com kan man se, at Copperlin Gorge er steget 5,5 procent siden i går, at Yidris, Maelstrom Wielder er steget 64,7 procent siden i går, mens Strip Mine er faldet med 34,4 procent. Der er ikke stor forskel på det og OMX-indeksene. Der er måske lidt færre daytradere på Magic-markedet, og det er ikke udviklet med derivater endnu, men det kan sagtens komme.

Også omkring andre spil er der skudt handelsplatforme op. Man kan for eksempel købe sig fordele i World of Warcraft-spillet, hvor våben, rustninger, guldmønter og andet, der kan hjælpe en op på næste niveau, er til salg for højest bydende. Der florerer sågar en livlig handel med spiller-profiler, så man slipper for selv at spille tusindvis af timer for at nå ligeså langt. En form for digital doping, der kan ende med at ødelægge spillet, fordi gamerne mister interessen, hvis den reelle konkurrence er sat ud af kraft.

Man bruger masser af år i skolen uden at lære noget som helst om penge. Hvordan man så forventer, de unge mennesker skal blive ansvarlige og selvkørende på den front, er mig en gåde. Nogle kommer så alligevel over den finansielle ordblindhed, der præger de fleste. Men det er ikke skolen, der hjælper dem til det. I øjeblikket er det i spillenes verden, den undervisning foregår på allermest spændende vis. Det kunne skolerne godt lade sig inspirere af.

Når man først har fattet spillet, så er investering åbenlyst Magic – hvad end man sætter sine penge i papirer med navne som Goblin Matron, Steel of Goodhead, Tawno’s Coffin eller mere klassisk klingende C20-navne som Coloplast, Carlsberg og Chr. Hansen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

hanne sindbæk
hanne sindbæk

Jeg arbejder som skribent, foredragsholder og rådgiver. Siden 1998 har jeg fokuseret på at beskrive dansk erhvervslivs top indefra - hvem de er, hvad de mener og hvordan de arbejder.

foredrag
foredrag

Jeg holder meget gerne foredrag og indlæg, der er lavet specielt til lejligheden, men jeg har også en række faste emner baseret på de bøger jeg har lavet og – nåja – et enkelt, der samler op på mine erfaringer med danske topchefer. Læs om mine foredrag her.

Bøgerne
4boger4

Jeg har - indtil videre - skrevet 4 bøger. De er alle meget personlige portrætter af mennesker, der har gjort en forskel. Den seneste handler om Herman Salling, men jeg har også skrevet om Anders Samuelsen, Fritz Schur og om Saxo Bank-stifterne Kim Fournais og Lars Seier Christensen.

Kunsthåndværket
kuglen-lille

SIGNED:SINDBÆK
Jeg har en nebengeschæft, signed:sindbæk, hvor jeg sælger det unika kunsthåndværk, jeg laver. For det meste bruger jeg genbrugsmaterialer og for tiden især af gamle jyske korsstingsbroderier.