Lige for lige, når partnerskab skal holdes. Det princip hylder de to stiftere af, hovedaktionærer og adm. direktører i Saxo Bank. Lars Seier Christensen og Kim Fournais har samme aktiepost, samme løn, samme titel, samme niveau for biler og sågar samme kontor. Og for tre uger siden delte de 370 mio. kr. midt over, som de fik for at sælge 10 procent af deres aktiepost til kapitalfonden General Atlantic.
Hvis de var gift – hvilket de er, bare ikke med hinanden – ville Lars Seier Christensen og Kim Fournais den 15. marts i år have fejret kobberbryllup. I 12 et halvt år har de holdt sammen i medgang og modgang i hvad lykke, de mægtige finansmarkeder har tilskikket dem. På det seneste har medgangen været forrygende. Deres fælles barn, Saxo Bank, har vist sig at være tre mia. kroner værd. Det er godt gået af to gutter uden formel uddannelse, der i 1992 satsede 500.000 kroner og alle deres drømme på at skabe en investeringsbank, der var til for kunderne.
Prissætningen af banken kom bag på de fleste. Når sandheden skal frem, så kom det nok bag på mange, at der overhovedet var noget, der hed Saxo Bank, som var blevet så mange penge værd ved at handle med valuta og værdipapirer og sælge brugsretten til et online-handelssystem, banken har opfundet. De eneste, der helt sikkert ikke var overraskede over prisen, var Lars Seier Christensen og Kim Fournais.
”Det har faktisk været heldigt for os, at vores egen vurdering af bankens værdi hele tiden har ligget så meget højere end dem, der hidtil har været interesseret i at investere i os. Det er derfor, vi ikke har solgt noget før nu, hvor vi fik den pris, vi ville have,” siger Kim Fournais.
Nu er det kun en bid af banken, de med et vist vemod har solgt til den amerikanske kapitalfond General Atlantic. De ejer selv stadig 71 procent af aktierne. For de ti procent, de solgte, fik de en velanskrevet og kompetent medejer, der ikke mindst kan få betydning, når Saxo Bank formentligt på et tidspunkt skal børsnoteres. Og så fik de 370 mio. kroner til deling.
Hvordan føles det?
”Det er ikke ligesom at vinde i Lotto, hvor man det ene øjeblik har ingenting og det næste en masse penge. I den situation ville jeg nok blive ret glad. Nu spiller jeg ikke, hvilket nok forværrer mulighederne… Men altså, vi er ikke pludseligt blevet milliardærer. Vi havde det aktiv, og vi vidste, det havde en værdi. Vi havde også en meget klar ide om, hvad det var for en værdi. Så på den måde er det ikke overraskende. Det helt væsentlige er, at vi har fået andre til at verificere vores egen opfattelse af, hvad Saxo Bank var værd,” siger Lars Seier Christensen.
”Det er ikke sådan en champagnerus. Men det er rigtig vigtigt for os selv, vores ansatte og vores samarbejdspartnere, at der kommer denne her blåstempling, efter nogle meget professionelle folk har gennemgået virksomheden. Det er lige som om, det legitimerer tingene på en anden måde. Og efterfølgende er interessen for os, for at arbejde hos os, og være kunde hos os steget. Man kan ikke andet end gå rundt og smile lidt for sig selv. Nu har vi altid troet på det, men det er der mange andre, der ikke har, og de må så revidere deres opfattelse,” siger Kim Fournais.
Hvad betyder pengene?
”Det betyder meget, at man ved, hvis man falder om en dag, så er familien sikret. Men der ud over… Jeg læste i Berlingske Nyhedsmagasin, at mangemillionæren Finn Harald Simonsen sagde, at han godt kunne lide at gå ind i en butik og kigge, og han behøvede ikke at købe, for han vidste, han havde råd til det. Det, synes jeg, var ret rammende. Det er en ro, man får, at man ved, man kunne købe det, hvis man ville,” siger Lars Seier Christensen
”Og så er vi jo ikke folk, der tror på, at staten skal supportere os resten af livet, eller at andre skal komme og redde os ud af suppedasen, hvis der er noget, der går galt. Så det at vide, at nu er der sat nogle penge på helle, som er langt rigeligt til, at vi vil kunne klare os uden at gå på arbejde hver dag – det er det fedeste. At have den frihed og uafhængighed, det betyder ekstremt meget for Lars og jeg,” siger Kim Fournais.
Hvad sagde jeres børn til det?
”Mine piger er for små til at forstå det, men min søn, der er otte år, syntes det var helt vildt,” siger Kim Fournais
Sagde han ikke: Så skal jeg have…?
”Nej det ville han aldrig kunne finde på, og det ville jeg også være rigtig ked af, hvis han gjorde. Han får 50 kroner om ugen i lommepenge, og han føler selv han skal yde, før han er det værd. Én ting er, at jeg gerne vil gøre ham glad, men hvis han havde en forventning om, at nu skulle han have en elektrisk bil, fordi jeg havde tjent nogle penge, det ville være en uheldig mekanisme. Det ligger ikke til ham, og sådan er han heller ikke opdraget.”
Skal der slet ikke købes noget?
”Der er da ting, der er sjovere at bruge de her penge til end bare at kigge på dem på et kontoudtog. Men der er ikke noget, der kommer til at ændre sig fundamentalt. Det kan godt være, at man på nogle områder vil give den lidt mere gas. I feriesammhænge f.eks. er der ingen grund til at spare.”
Nu kan du uden at blinke købe et hus på dit foretrukne feriested!
”Det kan da godt være, at det bliver sådan nogle langvarige forbrugsgoder, der kommer til. Jeg mener også, at penge skal bruges på sjove ting,” siger Kim Fournais.
Hvad sagde dine børn, Lars?
”De lægger selvfølgelig mærke til, at far er i avisen, men jeg diskuterer ikke så meget forretning med børnene, hvilket måske er forkert. I hvert fald kom min 8-årige datter meget utilfreds hjem fra skole, fordi en af hendes klassekammerater havde sagt til hende, at hendes far ikke længere havde nogen bank. Det var hun meget ked af, for det fremstod åbenbart som noget dårligt for hende, hvis jeg ikke havde min bank mere.
En ting mere på plussiden er, at det giver mulighed for at dyrke en tendens, jeg er slået ind på de senere år, som jeg ellers har været dårlig til, nemlig at købe kvalitet i stedet for at finde alle mulige shortcuts. Det her vil betyde, at jeg altid vil forsøge at finde kvalitet. Hvorfor skulle man ikke, når man har pengene? Jeg har kigget efter et andet hus et stykke tid, men er lidt frustreret over det, jeg ser, på markedet. Så venter jeg hellere, til jeg finder det, der har den rigtige kvalitet, så jeg ikke behøver at overveje det igen i den forudseelige fremtid,” siger Lars Seier Christensen.
De to bankdirektører lærte hinanden at kende i begyndelsen af 1990’erne, hvor Lars Seier Christensen arbejde som børsmægler i London, og Kim Fournais var ansat i Lannung Bank, men havde en ide om at starte sin egen vekselerervirksomhed. Tilfældigt mødtes de i Nyhavn, drak en øl og fandt ud af at de havde mere end professionen til fælles. De havde begge et stærkt ønske om at blive selvstændige, de havde store ambitioner, og en solid ultraliberal overbevisning om at enhver virkelig er sin egen lykkes smed.
Dengang I startede i 1992 – kunne I så forestille jer, at I ville være, hvor I er i dag?
”Ja, det kunne vi. Det er nok fordi, vi var lidt sindssyge, og det er vi stadig. Du taler om salget, som om det er ”Yes, nu kom vi op på bjergtoppen og har vundet det hele.” Men det er ikke sådan, vi tænker. Det her er et etapeløb, hvor vi er kommet godt hjem på første etape, men der er flere, der skal køres, og man kan ikke regne med, at det går lige så godt på den næste,” siger Kim Fournais.
”General Atlantic er jo ikke kommet ind, fordi de ser os som værende på toppen, men i begyndelsen af et eller andet, som de synes, det kunne være spændende at være med i. De er her, fordi de mener, vi har et større potentiale, som de kan hjælpe os med at realisere. Det er også vores drøm – vi er langt fra færdige. Vi har altid været ambitiøse, og det er nok også derfor, vi arbejder sammen,” siger Lars Seier Christensen.
”Det er drømme, der driver det her værk. Hvis ikke vi havde troet på, at det kunne blive helt fantastisk, så havde vi for længst kastet håndklædet i ringen. Vi tror på, at the sky is the limit,” siger Kim Fournais
Hvad var drømmen dengang i 1992?
”Vores drøm var, at vi ville bygge noget stort indenfor globale kapitalmarkeder. Vi har altid været interesseret i de finansielle markeder; synes, de er spændende og har set muligheder i dem. Vi sad selvfølgelig ikke i 1992 og tænkte i internet, for det fandtes ikke, så det er kommet hen ad vejen. Men vi har altid troet på, vi ville blive ekstremt succesfulde og ville kunne bygge en god virksomhed op og være glad for at gøre det,” siger Kim Fournais
”Der er en interessant ting, man lærer undervejs; i takt med at man selv laver nogle stadigt mere spændende ting, har man privilegiet at møde andre mennesker, der har succes, og dét er interessant at møde mennesker, der er drevne og virkelig vil frem i bussen, men det giver også en klar forståelse af, at det er ganske almindelige mennesker. Så det er ikke skræmmende på den måde, at man tænker, man aldrig selv vil kunne klare det. Det er i virkeligheden en eyeopener og en bekræftelse på, at der ikke er nogen grund til, at man ikke selv skulle kunne drive det rigtig langt,” siger Lars Seier Christensen.
Hvordan er I blevet sådan nogen, der kunne drømme stort?
”Jeg tror, der er nogle mennesker, der har et særligt ønske om at tage ansvar for egen tilværelse, og så betyder det nok også noget, om man er villig til at tage det ansvar på et relativt tidligt tidspunkt i livet, før man når at få for meget, man kan miste. Jeg tog til Spanien direkte efter min studentereksamen og købte en restaurant, som jeg drev i fire år. Jeg syntes ikke, den løbebane, der var linet op for mig med en universitetsuddannelse var specielt attraktiv,” siger Lars Seier Christensen.
”Lars og jeg har det til fælles, at vi begge mistede vores fædre, da vi var 14-15 år. Jeg tror, det har betydet meget for vores livsopfattelse. Altså, når noget så forfærdeligt sker, finder man ud af, at det kan godt være, det er synd for en, men der kommer altså ikke nogen og ændrer på tingene – man må selv prøve at komme videre i teksten. Vi har oplevet, at vores sikkerhedsnet blev revet væk meget tidligt, og så kan det være, man bliver mindre bange for at risikere noget for at opfylde sine drømme.
Jeg har altid elsket uafhængighed – at kunne tage mine egne beslutninger. Jeg brød mig ikke om skolen, hvor det var lærerne, som dikterede, hvordan hverdagen skulle være. Jeg har altid været interesseret i maskiner og teknik, så jeg begyndte at læse til civilingeniør, men det var som at have en møllesten om halsen. Det var sådan noget levebrødsteknik. Altså hvor jeg gerne ville bygge flyvende biler og finde nye former for energimotorer, så var det tydeligt, at man ville ende med at sidde på Gram og designe køleskabskompressorer – det tændte mig slet ikke,” siger Kim Fournais
Flyvende biler?
”Jeg har altid haft vilde drømme. I min verden er det drømmene, der driver værket. Det er en fordel, når man kører forretning, men det er ikke nødvendigvis en fordel som menneske, for skyggesiden af det er, at det er svært at nyde nuet, når man hele tiden er på vej videre mod næste bakketop.”
I virker ret forskellige – hvordan har I holdt sammen i medgang og modgang?
”Lars og jeg er sammen, fordi vi gerne vil, og fordi det er til vores fordel, at vi er det. Vores værdisæt er meget ens, og vi har de samme holdninger til, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert i denne her verden. Vi er begge ambitiøse og synes, det er sjovt, det vi laver,” siger Kim Fournais.
”Du siger, vi er meget forskellige, men intellektuelt interesserer vi os i meget høj grad for de samme ting – også før vi overhovedet mødtes. Vi var begge interesserede i finansielle ting, syntes trading var sjovt, og vi er begge meget liberalistisk indstillede og ens i den forstand,” siger Lars Seier Christensen.
Hvordan er I forskellige?
”Det er mere på interesseplanet. Kim elsker sport, det er ikke lige min force, til gengæld tror jeg ikke, Kim kan se fascinationen i at ryge tre pakker smøger og stå og kværne pilsnere – det, synes jeg, er meget hyggeligt i venners selskab,” siger Lars Seier Christensen
”Lars er et bymenneske, og jeg er naturmenneske,” siger Kim Fournais.
Det virker som om, I en gang for alle har besluttet jer for at være sammen, lidt på samme måde som et ægteskab!
”Det er nok rigtigt, og hvis man skulle gå rundt og vende og dreje den beslutning i tide og utide, ville det ikke gå. Jeg tror, vi begge erkender, at som et team er vi mere end faktor to – vi er gode til at supplere hinanden. Vi giver hinanden modspil og har forskellige styrker og svagheder,” siger Kim Fournais.
Hvad er Lars styrke?
”Han er en rigtig god analytiker. Hvor jeg er meget utålmodig og gerne vil der ud ad, er Lars mere til lige vende skråen en gang til”.
”Jeg tror, der er meget få ting, der ikke bliver styrket af, at man diskuterer det med intelligente mennesker. Nu er vi oven i købet i den situation, at vi har fuldstændigt identiske interesser i den her virksomhed og identiske muligheder for at påvirke den. Det, at vi får diskuteret tingene igennem, gør, at vi får et bedre resultat. Kims absolutte topstyrke er, at han er rigtig god til at sætte gang i ting og få dem eksekveret,” siger Lars Seier Christensen.
Bliver I aldrig trætte af hinanden?
”Ikke ret længe ad gangen – det kan vare ti minutter, og så snakker vi om tingene. Der er ingen af os, der går i særlig små sko – vi kigger på de store linjer og måler og vejer ikke alting,” siger Kim Fournais.
”Vi har fra starten organiseret os sådan, at vi er fuldkommen ligestillede. Vi har samme aktiepost, samme løn, samme niveau for biler, samme titel og endda samme kontor. At vi har identiske økonomiske interesser betyder, at jeg ved, at hvis Kim gør et eller andet, som jeg er uenig i, så er det i hvert fald ikke gjort i ond tro for at skade mig. Det er gjort med henblik på at rykke Saxo Bank videre i teksten,” siger Lars Seier Christensen.
”Og så har vi altid haft en tæt dialog og har talt meget om tingene. Sådan et partnerskab handler om gensidig respekt, fælles værdier og så om at stå sammen i medgang og modgang,” siger Kim Fournais.
©Hanne Sindbæk
Kim Fournais om Lars Seier Christensen
Væsentligste karaktertræk: Integritet og dybde
Største fejl: For meget dybde kan være hæmmende for hastigheden.
Hvad hader han mere end noget andet:Socialdemokrater
Hvad sætter du mest pris på hos Lars: Hans venskab; at man kan stole på ham, og at han er en guttermand, som jeg godt kan lide at tale med, og som er intellektuelt stimulerende. Han er en god ven og partner.
Lars Seier Christensen om Kim Fournais
Væsentligste karaktertræk: Integritet og entusiasme
Største fejl: At være ivrig kan også være en fare – hvis man er for ivrig nogle gange.
Hvad hader Kim mere end noget andet: Alt fra socialdemokrater og ud mod venstre
Hvad sætter du mest pris på hos Kim: At jeg kan stole på ham, og min tillid til hans dømmekraft er meget høj, så jeg behøver ikke at være bekymret, når vi træffer beslutninger hver for sig. Og så muligheden for at sparre på ideer.
Blå bog
Navn: Lars Seier Christensen
Alder: 42 år
Job: Stifter af, hovedaktionær og adm. direktør i Saxo Bank.
Baggrund: Klassisk sproglig student, ejede og drev derefter en stor restaurant på Costa del Sol i fire år, inden han sparkede døren ind til Londons finansverden, hvor han arbejdede som børsmægler først hos Petley & Co, siden som chef for den skandinaviske desk hos LIT Europe og dernæst Gerald Metals, inden han i 1995 blev fuldtidsdirektør i Midas, det senere Saxo Bank, som han stiftede i 1992 sammen med Kim Fournais.
Privat: Gift med engelsk/nigerianske Yvonne, der arbejder i Saxo Bank med markedsføring. Sammen har de fem døtre i alderen 4-21 år. Ud over familien holder han af filosofisk/politiske bøger, biler, lige dele Michelin-stjerne-restauranter og cafe-sjusser med vennerne, samt bold – det sidste som tilskuer
Navn: Kim Fournais
Alder: 39 år
Job: Stifter af, hovedaktionær og adm. direktør i Saxo Bank.
Baggrund: Matematisk student, droppede desillusioneret ud af DTU og kom ind i finansverdenen, bl.a. via Klaus Riskærs Børsinformation, MSC Gruppen og Lannung Bank, inden han i 1992 sammen med Lars Seier Christensen stiftede og blev direktør for Midas, det senere Saxo Bank.
Privat: Gift med Trine, der arbejder med keramik. Sammen har de Emil på 8 år, og tvillingepiger på 5 år. Holder ud over familien af sport, ikke mindst er han en aktiv cykelrytter og sejlsportsmand.
