Hvis topchefen var et dyr – del II

I sidste uge lærte vi, at løverne i dansk erhvervsliv er de arvinger, der også driver familievirksomheden. CEO-dyrenes konge er lidt af en truet dyreart på grund af arvelovgivningen. Ofte må de ty til fondskonstruktioner for at bevare familiens navn for eftertiden. En anden af dyrearterne blandt toplederne er også truet – af skatter, afgifter og lovjunglen generelt. Det er iværksætterne, de store entreprenører. De er elefanterne. Det er folk som Jysks Lars Larsen og smykkeproducenten Jesper ”Kasi” Nielsen.

Elefanterne er naturlige ledere af den grund, at de altid går forrest og aldrig ser sig tilbage. Medarbejderne må bare hænge på. De kommer tit til at trampe nogen ned på deres vej og får derfor ry som kyniske. Men sagen er, at de slet ikke lægger mærke til det. De har blikket fast rettet mod målet i horisonten. Og målet, det er verdensherredømme. Virksomheden skal ekspandere og skalere i det uendelige. Penge er ikke målet men midlet til at få vækst og vinde nyt land. Elefanterne er de dårligst uddannede af de tre arketyper. De har højst en halv eller kvart uddannelse bag sig, så rakte tålmodigheden ikke længere. De måtte ud og skabe noget, hvor de selv kunne bestemme. Elefanterne har en stærk frihedstrang og er antiautoritære i helt autonom grad. De ved godt, der er regler, men føler ikke de helt gælder for dem selv. Det er oftest entreprenør-typerne, der kommer i konflikt med myndigheder eller den offentlige mening, for der er de elefanter i en glasbutik. De er alt for tykhudede til at lade sig gå på af, at de har raget hele samlingen af krystal på gulvet. De marcherer bare videre uden at bekymre sig om, hvad der bliver sagt og skrevet om dem.

Så er det anderledes med den sidste – og langt største – gruppe, ulvene. For dem betyder den offentlige og de andres mening alt. Ulvene er de ansatte direktører. De administrerende. Det er ledere som Novos Lars Rebien Sørensen og A.P. Møller – Mærsks Nils Smedegaard Andersen.

Ulvene er de suverænt bedst uddannede. Her er en kandidatgrad og en MBA normen ligesom topkarakterer er en selvfølge. Ulvene er præstationsmaskiner, der konkurrerer med hinanden til blodet springer. Det er dem, der står op klokken fem og gennemfører en triatlon, inden de svarer på mails, spiser morgenmad med familien og kører på arbejde kl. 7.30.

Ulvene er flokdyr og holder sammen, selvom de er konkurrenter. De mødes i VL-grupper og sammenligner resultater. Diskret men umisforståeligt prales af deres virksomheds EBIT og deres eget BMI. Og de måler størrelsen af lønpakker, som er et spejl af deres markedsværdi. Derfor er de – som enhver bestyrelsesformand kan berette – virkeligt aggressive i forhandlinger, viser tænder og bider fra sig.

Ulvene kan tæmmes og lever fint med at parere ordre. Som andre lønmodtagere har ulve-lederne adskillige kompromiser i bagagen; ting de sagde ja til eller ikke gjorde modstand mod udelukkende for at redde deres eget skind, for de hyler med de ulve, de er iblandt. Her adskiller de fuldstændigt fra både elefanter og løver, der som oftest er ganske kompromisløse.

Sådan er erhvervsledernes tre arketyper. Den ene er ikke en bedre leder end den anden, men de kan noget forskelligt. Man skal ikke sætte elefanter til at lede en porcelænsfabrik, ulve til at vogte får eller løver til at trække virkeligt tunge læs.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.