Hvis topchefen var et dyr – del I

Vi skal lege en leg. Det er ferie, og der er tid til den slags. Legen hedder: Hvis topchefen var et dyr, og jeg har selv opfundet den. Den dukkede op ud af mit arbejde med en biografi om de to Saxo Bank-stiftere. Jeg vred min hjerne for at finde en god titel. Arbejdstitlen var ellers ret præcis: De fik bank! Men den manglede alligevel noget. Pludselig opstod et af de øjeblikke af ubeskrivelig forfatterlykke, hvor ordene falder ned og på plads i ens hjerne som Tetris-brikker. Det var 2008. Bull market var afløst af bear market. Jeg tænkte på det, og på makkerskabet mellem den frembrusende, handlekraftige Kim Fournais og den rolige, defensive Lars Seier Christensen, da lynet slog ned: Tyren, Bjørnen og Banken! (Forfatterguden sendte ganske vist titlen på engelsk, hvor det oven i købet bogstavrimer: The Bull the Bear and the Bank). Ingen, der bare har mødt de to herrer i fem minutter, var i tvivl om hvem, der var hvem.

Det er klart, at øjeblikke af så stor lykke ønsker man at gentage, så jeg begyndte at tænke på alle de topchefer, jeg havde mødt. Hvilke dyr var de? Jeg vil i denne omgang spare læserne for alle de mere eller mindre morsomme, mere eller mindre rammende dyresammenligninger. Ingen får – foreløbigt – ud af mig, hvilket dyr Jørgen Mads Clausen, Lars Larsen eller Lars Rebien Sørensen er. Men jeg kan løfte sløret for, hvilken kategori, de tilhører. For ud af min leg udkrystalliserede det sig, at topchefer kan inddeles i tre arketyper: Løverne, elefanterne og ulvene.

Alt, hvad de siger og gør, bør vurderes ud fra, hvilken gruppe de tilhører. Det er indlysende, at det ikke går at behandle en løve som en elefant. Det er faktisk livsfarligt.

I dag skal vi høre om løverne; dyrenes konge. I erhvervslivs-universet er det arvingerne. Det er de topchefer, der har overtaget familievirksomheden og har fået lederskabet med i købet. Det er folk som netop Jørgen Mads Clausen, Niels Foss og løven over dem alle: Mærsk Mc-Kinney Møller.

Løverne har fået den bedste uddannelse, penge kan købe, men som regel med ret middelmådige resultater. De uddanner sig ikke for at slås for en topposition, men for at blive vidende og dannede nok til at arve kongeriget. På samme måde som de rigtigt kongelige. Og ligesom dem er løverne omgivet af en royal aura, der aftvinger respekt. Man behøver ikke engang at vide, de er løver. Det mærker man. Deres ord bliver tillagt enorm vægt, da de formodes at rumme visdom nedarvet gennem generationer. Det gør de også nogle gange. Andre gange ikke. Men en løve kan sige almindeligheder som: Efter regn kommer sol på en måde, der inspirerer hele udviklingsafdelingen til at finde på helt nye former for solceller.

Som hanløven på savannen lader de andre tage sig af dagligdagens trivielle udfordringer. Men når et særligt lækkert bytte i form af en virkelig stor og langtrækkende forretningsaftale er i sigte, kan løven gå fra 0-100 på tider, der vil gøre en Tesla misundelig. Løvens motivation er nemlig fremtidssikringen. Her-og-nu-penge betyder ikke noget. Det allervigtigste er, at pengene også er der om 10, 20, 50 og 100 år, så man kan sige at løven forvaltede sin arv godt og sikrede familiens fremtid.

Sådan er det ikke med elefanter og ulve. Følg med næste tirsdag…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *