december 2017
M T O T F L S
« maj    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031

En aristokratisk elefant

Haldor Topsøe er stor i ingeniørverdenen. Den største, viste det sig, da de professionelle skulle udpege århundredets ingeniør. Ikke kun på grund af sine tekniske bedrifter indenfor især katalyse, men også fordi han har husket at være menneske – et ordentligt menneske. Det er Tom Ingvardsen, der har taget det skønne portræt.

Hvis kært barn har mange navne, må århundredets ingeniør have været meget elsket, lige fra han kom til verden for 86 år siden. Han blev nemlig døbt: Haldor Frederik Axel Topsøe. Opkaldt efter sin farfar, der var dr. phil. med ekspertise i krystallografi. Som om fire navne ikke var kært nok, fik han straks et femte, for farmor syntes, det var underligt at sige Haldor til sådan en lille purk, så hun kaldte ham Per, et navn der stadig hænger ved i dele af familie- og vennekredsen. Men den der visselig har og har haft ham allerkærest: Hustruen, partneren og livsledsageren, Inger, som han har kendt i mere end 70 år, af hende fik han selvfølgelig også et navn. Jumbo, kalder hun ham.

”Min far kaldte vores børn for de små Samboer – efter børnebogen om ”Lille sorte Sambo”. Og så måtte vi lige som forældrene i bogen jo være Mumbo og Jumbo,” fortæller Haldor Topsøe.

Vi andre kan i dagens anledning låne navnet og give det en ny betydning. Jumbo er jo et klassisk elefantnavn, og Haldor Topsøe – han er en hvid elefant. Denne sjældne, dyrebare og besværlige race, der ikke er bange for at skille sig ud fra mængden og gå egne veje. Han er aristokratisk som den hvide elefant på det blå ordensbånd. Det er noget med højden, måden han fører sig på, og så den distingverede diktion, der følger af en opvækst på Frederiksberg i århundredets begyndelse. Det er ikke for det. Han kan både sige fanden, sgu og mere kreative eder som fanden-plage-mig, når noget ophidser ham, men selv det lyder kultiveret. Han er konstant bekymret for, hvorvidt han ”forhæver” sig, men det forhindrer ham ikke i at tale meget og længe. Men beskeden om, at han er valgt som århundredets danske ingeniør, gør ham tavs – total tavs. Efter at have samlet sig lidt bliver det til et spagt:

”Det er meget bevægende…det glæder jeg mig til at fortælle min kone. Men det må bero på en misforståelse.”

Hvorfor det?

”I min metier og i mit arbejdsliv har man altid fokuseret på det, der gik dårligt. Ellers har man jo ikke kunnet komme videre. Derfor er jeg mere opmærksom på alt det, man kunne have gjort bedre, det man ikke ved og ikke kan. Men jeg er meget glad for det, Lindeløv siger, om at jeg har forenet det tekniske og humanistiske – det er jo det, det drejer sig om – at forene.”

 

Hele molevitten er humaniora

Det er ellers sjældent, at teknik og humaniora blandes sammen?

”Det er en grov og almindelig udbredt fejl. Matematik, fysik, kemi, det er lige så meget humaniora, som hvad som helst andet. Der er ingen fornuft i at tale om humaniora, hvis ikke det omfatter alt det, som kan møde mennesket gennem dets liv, og som det kan arbejde med at forme, forholde sig til, forstå og udforske. En forudsætning for at forstå den verden vi lever i, både den fysiske og åndelige, er, at man kan danne sig et samlet billede af, hvad vi er udsat for i vores menneskeliv. Det er til syvende og sidst erkendelsesfilosofi, og et meget væsentligt bidrag til enhver form for filosofi stammer fra naturvidenskab. Descartes, som er mest kendt som filosof, han var en meget stor videnskabsmand, der spillede en afgørende rolle for geometrien. Han var i ordets bedste forstand en humanist og var meget optaget af selve tankevirksomheden og erkendelsesprocessen. Hans hovedværker er en klar stillingtagen til alt, hvad vi møder – som et hele. Man har godt af at læse ”Règles pour la direction de l’esprit” – det er tanker, vi har brugt meget her i foretagendet.

Jeg kan slet ikke forstå, at man har fået den skillelinje mellem naturvidenskab og humaniora. En af de videnskabsmænd, vi har set mest op til herhjemme, Niels Bohr, var i meget høj grad en mand, der forsøgte at kombinere teoretisk fysik med erkendelsesfilosofi og samfundsinteresser. Bare fordi man er naturvidenskabelig interesseret, behøver man bestemt ikke at være uinteresseret i humaniora – jeg kalder altså hele molevitten humaniora – alt seriøst ærligt søgende menneskevirke, det er for mig humaniora.”

 

Skuffende nye tider

Hvor har du den indstilling fra?

”Mange af mine synspunkter er afledt af, hvad der er sket i verden, siden jeg blev født i 1913. Noget af det første, jeg husker, er kirkeklokkerne, der ringede freden ind efter Versailles-traktatens underskrift. Alle så fremad mod bedre tider, men så skete der disse rædselsfulde ulykker, revolutionen i Rusland og Weimarrepublikkens fald i Tyskland. Efter II Verdenskrig oplevede man en lignende skuffelse. Man var sikker på, at NU holdt vi sammen, og vi skulle nok dele, hvad der var at dele, på en ordentlig måde, og så i fællesskab få gjort kagen stor. Især havde vi troet på, at grøften endelig var dækket til mellem de, der kom fra venstre, og de der kom fra højre, som i den grad havde virket sammen under krigen. Men det sammenhold gik hurtigt væk – i løbet af 2-3 år. Det var en stor skuffelse. Og jeg mener, man igen forpassede en chance for at skrue et acceptabelt samfund sammen.”

Hvad mente du, et acceptabelt samfund var?

”Et samfund, hvor alle tilgodeses. Hvor der er rimelig plads og arbejde for alle. Folk skal være sikrede. Der er ikke nogen entydig løsning på, hvordan man så gør det. Men jeg følte, at det var væsentligt at eliminere klasseskellene. At man arbejdede sammen høj og lav, professoren og manden på gulvet. Den bedste situation herhjemme skabes, når de liberalistisk indstillede arbejdsgivere arbejder sammen med lønmodtagerne. Oversat til politisk sprog, at Socialdemokratiet og de erhvervsbærende partier Konservative og Venstre arbejder sammen.”

 

It makes me feel good

Haldor Topsøes humanistiske instinkt blev skærpet, da han som barn hørte russiske emigrantvenner berette om deres barske oplevelser; da han som ung så køerne foran suppekøkkerne i København, og da han som voksen rejste i nogle af verdens fattigste lande, bl.a. Bangladesh, hvor mennesker levede et liv så miserabelt, som han aldrig havde troet muligt. Derfor har han altid engageret sig og forsøgt at hjælpe, hvor han kunne.

Har du en udtalt pligtfølelse?

”Hvis det at søge at afhjælpe frygtelige ulykker skal kaldes en pligt, så er der noget galt. Hvis man overhovedet har mulighed for at bidrage med noget, er det et privilegium. Det føler jeg, selvom det måske er mindre end en dråbe i havet. Verdensbanken havde engang en chef for subcontinent afdelingen, Hartsell Cash – det hed han virkelig! Han skulle underskrive en låneaftale, hvor Verdensbanken satte milliarder ind i noget. På vej hen til fods for at underskrive denne aftale var der mange tiggere, og mr. Cash havde en stor bunke ti-rupi-sedler i lommen, som han delte ud af. En af hans ledsagere mindede ham om, at det var totalt unyttigt. Men Cash sagde: ”Yes, but it makes me feel good!” Den store milliardaftale didn’nt make him feel good, for det er svært at vide om det nytter.”

Giver du selv tiggere penge?

”Ja det gør jeg da, for it makes me feel good!”

Du har arbejdet mange år for organisationen Population Council, der beskæftiger sig med befolkningsproblemer i u-landene. Synes du, du har spildt din tid?

”Nej, bestemt ikke, men jeg spørger mig selv, hvad nytte det rigtigt gjorde. Det gælder på en måde alt, hvad de rige lande foretager sig i u-landene. I Population Council har vi arbejdet for, at man alle steder skulle have adgang til oplysninger om, hvad der har at gøre med fødsler og begrænsningen af dem, men man kan selvfølgelig ikke lade være at spørge sig selv, hvad er der egentlig kommet ud af det. Der er store katastrofer i Afrika, der er kommet hiv og aids, i Kina har de et-barnsproblematikken. Det er meget meget vanskeligt at være sikker på, at sådan et arbejde virkelig gør gavn. Jeg kan garantere dig for, at der er ikke en af os, som har haft nogen som helst forbindelse med det her, der ikke har følt, vi har svigtet. Det er lige meget, hvor mange kræfter man kaster ind i det, så er det ikke nok.”

But it makes you feel good?

”Ja, det kan man sige.”

 

Kortsigtet grådighed

Fra du startede i 1940 og til i dag, hvad er den største forandring i Danmark?

”Det er den umådelige forbedring af levestandarden, ikke mindst de fattiges levestandard.”

Hvad er så en forandring til det værre?

”I det store hele, hvis man ser snævert på det danske samfund, har jeg svært ved at se voldsomt pessimistisk på situationen. Men erhvervsmæssigt kan jeg slet ikke lide den udvikling mod stadig større vægt på bundlinjen, og den måde man fører shareholder value-begrebet frem, som om aktionærernes eneste interesse er at få flere penge her og nu i stedet for at skabe værdier. Denne fuldstændige fokusering på øjeblikkelig gevinst.”

Er det en tankegang skabt af grådighed?

”Ja og det mærkelige er, at de store fonde vi har, er med på bølgen. Den store kapital i Danmark ligger efterhånden i fonde, lønmodtagerfonde, forsikringsfonde. Og de bliver skældt huden fuld, hvis de ikke er præcis ligeså grådige og ivrige for at skabe hurtige penge som andre, og hvis de har den uartighed at prøve at holde liv i et dansk foretagende. Selvfølgelig skal de handle forretningsmæssigt, men ikke lige så kortsigtet som f.eks. børserne i Amerika. Noget andet er, at hvis man med den holdning tvinger virksomheder til at handle kortsigtet, så kan man glemme alt om forskning. Jeg kender ikke noget væsentligt forskningsprojekt, hvor man har en rimelig chance for at komme til målet på få år. Det allermeste af det, vi har lavet, har taget 5-10 år eller meget længere at bringe ud i produktion.

Det er uforståeligt for mig, at vi er blevet så kortsigtede, og det er en bevægelse, jeg er meget bange for. Hvis man tager hele Vesteuropa, er det næsten latterligt så lidt vi har nået forskningsmæssigt. Vi må jo finde en eller anden måde, vi kan konkurrere på, for vi har ikke råstoffer af betydning. Hvis vi heller ikke sørger for, at vores vidensamfund bliver styrket, så ved jeg ikke hvad vi skal leve af om ti og tyve år.”

”En anden ting, der i vid udstrækning er forandret til det værre, er familielivet. Der er for mange negative ting ved, at kvinder er erhvervsaktive. Jeg har lidt svært ved at tage, at staten i den grad har overtaget ansvaret fra forældrene. På den anden side kan jeg ikke se nogen løsning, for den rationelle ingeniør i mig siger, at det vil være tåbeligt ikke at bruge halvdelen af befolkningens evner i erhvervslivet. Men en forringelse af familielivet, det har det betydet.”

Forstår du kvinder?

”Jeg synes, at jeg forstår kvinder kun en lille smule mindre, end jeg forstår mænd. Men i begge tilfælde ikke ret meget. Dybest set er det utrolig vanskeligt at sætte sig ind i et andet menneskes liv og personlighed. Man kan sagtens forstå visse reaktionsmønstre, men det er vel ikke at forstå.”

 

Jeg ville være forsker

Egentlig ville århundredets ingeniør slet ikke have været ingeniør. Han ville have været videnskabsmand, og det var en stor skuffelse, at det ikke lykkedes. Så det er med slet skjult stolthed og fryd, han kan konstatere, at der vel er flere forskere hos Haldor Topsøe A/S end på noget universitetsinstitut i Danmark.

”Jeg ville gerne have haft en mere teoretisk karriere. Jeg læste på universitetet og var meget interesseret i kemi og fysik, og hvordan det hang sammen, og jeg brugte en meget af min tid på Bohrs institut, Københavnerskolen. Det var et stort privilegium at studere der. Man ligefrem vadede i folk, der havde fem Nobel-priser. Jeg kan garantere for, at når man har været sådan et sted, kan man ikke tænke særlig højt om sin egen intelligens, for der var flertallet på et andet niveau.

Det var nu ikke så meget atomfysik, som eksperimental fysik og det man i dag vil kalde faststoffysik, der interesserede mig. Da jeg var ved at være færdig med studierne, kunne jeg se, at der ikke var noget universitetsjob at få. Jeg fik ganske vist tilbudt en stilling, men der var ikke penge til udstyr, og jeg kunne ikke se, hvordan man kunne lave eksperimental fysik uden udstyr. Så skyndte jeg mig at få min ingeniøreksamen, så jeg kunne gifte mig med den søde kone, jeg stadig har.”

 

En blufærdig elefant

Ligeså talende Haldor Topsøe er, når emnerne er samfunds- og erhvervsliv, lige så tavs er han, når det handler om det, der uomtvisteligt betyder allermest i hans liv. Det virker som en form for blufærdighed, når denne velformulerede mand har svært ved at finde ord, der virkelig rækker.

Hvad betyder familie for dig?

”Min familie…betyder mere for mig end noget andet.”

Tavshed…

Tror du på Gud?

”Ja, det gør jeg nok…I hvert fald erkender jeg, at der er skarpe grænser for, hvad vi selv kan gøre, og hvad vi kan gøre os fortjent til.”

Hvad er vigtigt i et ægteskab?

”Uha, det, tror jeg, er at gå så tæt på, at jeg ikke kan svare. Vi blev viet af provst Henry Ussing ved et stort globryllup i Vor Frue Kirke, og han talte til os efter Paulus’ brev til korinterne – det berømte brev om kærligheden. Det kan du læse, hvis du vil have et svar.”

Det gør vi så: ”Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.” Det er altså det, det handler om.

Topsøe-familien er noget af det nærmeste, vi i Danmark kommer på en klan. Den har siden 1960 været samlet omkring ejendommen Frydelund i Vedbæk, som er en hel lille landsby i sig selv. Her bor foruden Haldor og Inger Topsøe to af deres børn, fem børnebørn, fem oldebørn og et af børnenes svigermor. Den ældste søn bor på en grund ved siden af, og den ældste datter bor få minutters kørsel derfra. Familie-sammenholdet er stort. Der er tradition for fælles søndagsmiddage og skiture til Schweiz.

Hvad vil du gerne efterlade til dine fire børn, ti børnebørn og snart ti oldebørn?

”Først og fremmest har man et inderligt ønske om, at de må få et godt liv, og da ingen af dem er overfladisk indstillede, så ønsker jeg for dem, at de kan realisere deres drømme for deres egen udvikling og fremtid. Min kone og jeg forestiller os ikke, at vi skal efterlade dem ting, som kan opgøres i formuer, men vi efterlader dem deres anpart af dette foretagende, som de kan drive videre. Vi er så heldige, at en del af dem virker for virksomheden. Vi har to sønner og en nevø i bestyrelsen. Den ene af sønnerne arbejder også til daglig i foretagendet, og det gør hans kone i øvrigt også. Men de går alle sammen op i det og står bag. Jeg kan heldigvis tale for både børn og børnebørn, når jeg siger, at hvad vi har af interesser i virksomheden, det er ikke til salg.”

Du har mødt mange store personligheder, statsledere og regeringschefer, har du været nervøs, når du skulle møde dem?

”Hvis du forestiller dig, at jeg har stået og rystet i bukserne og har taget mig sammen til at banke på hr. ministerens kontor, så tager du fejl. Men i mine tidligere år kunne jeg være nervøs, bare jeg skulle møde en eller anden elendig indkøbsagent til hvem, man kunne sælge for $1000 katalysatorer. Den slags går over med alderen og rutinen.”

Tænker du nogle gange på, at andre kan være nervøse for at møde dig?

”Dét tænker jeg aldrig nogen sinde på! Jeg kan ikke forestille mig, at noget menneske nogensinde kan føle, at jeg er sådan en Kong Gulerod, de skal møde.”

En konge? Nok ikke, nej, men en statelig aristokratisk hvid elefant. Det er han, århundredets danske ingeniør.

 

Det tyvende århundredes største danske ingeniør

Fagbladet Ingeniøren bad ved årtusindeskiftet en lang række meget forskellige personer med kendskab til den tekniske verden om at udpege århundredets danske ingeniør. Alle pegede entydigt på Haldor Topsøe.Forskningsdirektør  Ove Poulsen fra Forskningsministeriet fremhævede bl.a. Topsøe for at have styrket naturvidenskabens almene omdømme, for at synliggøre den dansk teknologikultur og omsætte ny viden til produkter med samfundsmæssig nytte.For formanden for Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) Per Ole Front var det heller ikke kun Topsøes evner som ingeniør, forretningsmand og videnskabsmand der talte, men også, at han gennem hele sit liv og virke har handlet med et stort engagement og en stærk ansvarsfølelse over for det samfund og den verden, han er en del af.Dekanen for det naturvidenskabelige fakultet ved Aalborg Universitet Finn Kjærsdam lagde også vægt på det helhedsorienterede i Topsøe virke:”Haldor Topsøe har gennem sin karriere evnet at kombinere at være forsker/udvikler, tekniker, leder og inspirator.  Hans arbejde er anerkendt over hele verden, og han har en evne til at kombinere teknik og humaniora, således at der skabes helhedsorienterede løsninger.”

Jeg havde fornøjelsen af at interviewe Haldor Topsøe i forbindelse med udnævnelsen, men interviewet var også det femte og sidste i en række livssamtaler med de store danske ingeniører, jeg lavede “Ingeniøren”. Interviews med de der har udrettet meget til beundring for mange. Vi kender deres holdninger til arbejdet, men hvad er deres tanker om de store ting i tilværelsen? Om livet?, døden og om kærligheden? Tidligere interviews har været med Søren Langvad, Per Brüel, Niels Jørgen Gimsing og Jørgen Mads Clausen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

hanne sindbæk
hanne sindbæk

Jeg arbejder som skribent, foredragsholder og rådgiver. Siden 1998 har jeg fokuseret på at beskrive dansk erhvervslivs top indefra - hvem de er, hvad de mener og hvordan de arbejder.

foredrag
foredrag

Jeg holder meget gerne foredrag og indlæg, der er lavet specielt til lejligheden, men jeg har også en række faste emner baseret på de bøger jeg har lavet og – nåja – et enkelt, der samler op på mine erfaringer med danske topchefer. Læs om mine foredrag her.

Bøgerne
4boger4

Jeg har - indtil videre - skrevet 4 bøger. De er alle meget personlige portrætter af mennesker, der har gjort en forskel. Den seneste handler om Herman Salling, men jeg har også skrevet om Anders Samuelsen, Fritz Schur og om Saxo Bank-stifterne Kim Fournais og Lars Seier Christensen.

Kunsthåndværket
kuglen-lille

SIGNED:SINDBÆK
Jeg har en nebengeschæft, signed:sindbæk, hvor jeg sælger det unika kunsthåndværk, jeg laver. For det meste bruger jeg genbrugsmaterialer og for tiden især af gamle jyske korsstingsbroderier.