Gå hjem og tag jer af jeres døtre!

IMG_0052Jeg har altid haft et blødt punkt for Ritt Bjerregaard. Vi er nok ikke heeeelt i sync politisk, men hun har alle dage været forbilledlig kold overfor shitstorme og andres meninger om hende. Det kom jeg til at tænke på forleden, da den klassiske historie om manglen på kvindelige ledere endnu en gang blev genudsendt i medierne. Igen igen var der ikke rigtigt noget nyt. Det er en sørgelig historie, der ikke bevæger sig ud af stedet. Der mangler rollemodeller, hed det sig. På det punkt har Ritt gjort sit. Hun er gået direkte efter magten hele sit liv. Det fremgår så tydeligt af første bind af hendes erindringer, at man næsten ikke kan vente på næste. Ritt takes no shit!

Jeg prøvede engang at udfordre hende på hendes forkærlighed for kvindekvoter. Hun måtte da forstå, at det ikke kunne være sjovt at komme ind på en badebillet. Ritt var kold:

”Jeg ville være fuldstændig ligeglad – hvis først vi får posten, skal vi nok demonstrere, at vi kan håndtere det!” Ret så kækt, men det er vel det nøjagtigt det, mændene gør. De tager chancen og får de jobbet, finder de hen ad vejen ud af, hvordan de klarer det.

En anden rollemodel er Kirsten Drejer. Hun er på 15. år topchef for biotekselskabet Symphogen, som hun faktisk startede, fordi hun indså, at hun aldrig ville blive topchef på sine egne præmisser i Novo Nordisk.

”Der kommer uvægerligt magtkampe. Og den slags udkæmpes mellem krondyrene med de store gevirer. Sådan et er jeg ikke udstyret med det. Det, der skal til, for at få geviret til at vokse ud er hormonet testosteron. Det har jeg ikke; det er jeg glad for, og jeg synes, det skal være min force frem for min svaghed,” fortalte hun mig engang. Hun mente, at kvinder generelt havde det handicap, at de troede på det, de havde lært i skolen, nemlig at det er indholdet, der tæller. At jo dygtigere man er, jo bedre går det: ”Vi lærte ikke, hvor vigtig formen er. Det, som tæller ude i erhvervslivet, er at netværke. Ud og snak og skab netværk, for det er der forretningerne foregår. Det ved mænd intuitivt, men vi andre sidder med vores indhold og venter på, at nogen giver os en fin karakter.”

Det er egentlig også sørgeligt, hvis ambitiøse kvinder er nødt til at starte deres egne virksomheder for at blive ledere. Sådan behøver det ikke at være i fremtiden. Faktisk kan vi med et trylleslag sørge for at mangedoble puljen af kvindelige lederkandidater. Det kræver bare en enkelt ting: At fædre tager sig mere af deres døtre!

Jeg læste i en bog af Lone Kühlmann om en undersøgelse, amerikanske forskere for mange år siden lavede. De ville finde fællesnævneren for kvinder med succes og spurgte en hel masse af dem om alt mellem himmel og jord. Det viste sig, at der ikke var nogen. Forskerne blev stædige og sendte en ny byge af spørgsmål tilbage til gruppen, og nu stod det pludselig lysende klart, at fællestrækket for de succesfulde kvinder var, at deres fædre havde syntes, de var alletiders.

Siden er der lavet rigtig meget mere research, der peger i samme retning.

Noget bliver opsummeret af professor Linda Nielsen i artiklen How Dads Affect Their Daughters into Adulthood. Og inspiration kan hentes i Meg Meekers bestseller, Strong Fathers, Strong Daughters.

Det bliver alt sammen understøttet af min egen mangeårige, men trods alt uvidenskabelige research i emnet. Jeg har interviewet talrige kvinder med succes og har spurgt til deres far-datter-forhold. De bekræfter alle som en de amerikanske undersøgelser.

Kirsten Drejer er ingen undtagelse. Hendes far gik meget op i hendes gøren og laden.

Da hendes mor engang viste ham noget deres syvårige datter strikkede, sagde han, at han hellere så, at hun læste en bog frem for det nørkleri. ”Siden har det været med ganske katastrofale resultater, når jeg har forsøgt mig med håndarbejde.” Omvendt har hendes boglige og erhvervsmæssige præstationer været helt i top.

Også Ritt Bjerregaard har haft en far, der var stærkt engageret i hende: ”Alle de gange, min far har stået der og ventet på mig. Med glæde og opmærksomhed i blikket. I skolen, ved idrætsdage, hjemme, i kolonihaven, når vi badede. Altid var han der, når der var brug for det, med sin kærlighed og glæde over sit barn,” skriver hun.

Så nemt er det altså at skabe en kvindelig leder.

Alle I mænd der lige nu sidder i bestyrelseslokalerne og på endeløse direktionsseminarer og overvejer, hvordan I kan bidrage til, at der bliver flere kvinder på topposterne – gå hjem!

Det er den sikreste vej frem mod målet. Det er godt nok en langsigtet løsning. Til gengæld er den holdbar.

Gå hjem og vær sammen med jeres døtre. Sørg for at de forstår, de ikke bare er søde, de er også kloge og i øvrigt helt fantastiske.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *