december 2017
M T O T F L S
« maj    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031

Fyn er noget man suser forbi, ikke?

img_0063Altså Fyn, ikke… Det er noget, man kører over så hurtigt som muligt. Der er jo en grund til, at motorvejen altid er totalt proppet derovre. Der er ingen, der skal dreje fra. Alle skal bare over øen i midten, og det skal være NU! Der er ikke sket noget på Fyn, siden H.C. Andersen blev født. Og det var der heller ikke nogen, der lagde mærke til.

På et luftfoto over øens hovedstad kan man ligefrem se, hvordan byens fædre har tænkt, de måtte hjælpe folk med at komme hurtigst muligt gennem Odense, for indre by er gennemskåret af veje i motortrafikstørrelse. (Jeg er ret sikker på, det ikke var byens mødre, for de ville have nødet folk til at blive til en kop tår kaff…) Via den imposante Thomas B. Thriges gade kunne man på motorvejsmåden suse lige hen over digterens barndomshjem og resten af byen med for den sags skyld. Som om Odense udmærket vidste, at der sandelig ikke var nogen grund til at stoppe op.

Der var selvfølgelig Brandts Klædefabrik, Kongens Have med det fine eventyrlige klatretræ og Hansens værtshus. Men det var så også det. Man kunne ikke nævne navnet på én væsentlig erhvervsmand fra Fyn. Og da A. P. Møller-Mærsk i 2009 meddelte, at de ville lukke Lindø-værftet, så var alt håb stort set ude. Der kom aldrig til at ske noget på Fyn. Man kunne ikke engang finde et ordentligt hotelværelse. Det grandiose Grand Hotel var som en østeuropæisk tidslomme, og lod man sig lokke af det eventyrlige navn: Hotel H. C. Andersen, blev man svært skuffet. For der er mere 70’er fagbevægelsesarkitektur end poesi over den bastante bygning. Hotellet har forsøgt at dulme skuffelsen ved at drysse diverse skulpturer af digteren og hans eventyrfigurer rundt omkring.

Fynboerne ved udmærket selv, at Odense var en forkert bemærkning og to hop i spinatbedet fra at være en spøgelsesby. ”Der er gået Odense i det” blev en talemåde, man bruger for at forklare, at noget er gået helt i stå.

Alt tyder på, at den talemåde enten ryger lynhurtigt ud af sproget eller får den modsatte betydning. For hej-hop, hvor der sker ting og sager i Odense nu. Først hørte man lidt om noget robotværk. Så hørte man mere og mere. Og da man i Børsen i torsdags kunne læse, at kapitalfonden Vækstpartner Kapital havde købt 36 procent af Robotfirmaet Trivision, blev man slet ikke spor overrasket. Da havde vi jo læst om salget af Universal Robots og Joergensen Engeneering, så vi begyndte at forstå, at begrebet Robotic Valley ikke var et udslag af storhedsvanvid, men en kendsgerning i Odense. Det er faktisk lykkes at skabe en klynge at robotvirksomheder, hvor samarbejde og info flyder frit mellem dem og universitetets forskere.

Og det er ikke den eneste vellykkede virksomhedsklynge. Det lukkede Lindøværft står nemlig ikke – i modsætning til det legendariske B&W – som et støvet minde om tidligere tiders industrielle storhed. Nej derude ved Odense Fjord er der et mylder af liv. 86 virksomheder indenfor den maritime-, offshore- og vindmølleindustri har slået sig ned og skabt omkring 1500 arbejdspladser. Foreløbigt.

Stadigt flere fynske navne dukker op i Børsens spalter. En af dem, Torben Frigaard Rasmussen, forklarer den rivende udvikling i Odense på denne måde: ”Tidligere blev alle nye initiativer talt ned. Men nu sker der så meget, at de gamle nej-sigere simpelthen ikke kan nå at sige nej til det hele!” Det drejer sig ikke længere nogle få heldige initiativer her og der, men om en bevægelse, der er sat i gang, mener Torben Frigaard Rasmussen, der selv er gået fra at være CEO for det succesfulde københavnske it-virksomhed e-conomics til at tage hjem til Fyn og deltage i udviklingen. Her er han blandt andet bestyrelsesformand for robotvirksomheden MIR.

Han er tilbøjelig til at give en del af rosen for udviklingen til de lokale politikere. Ikke mindst til den afdøde konservative borgmester Jan Boye, der efter 69 års ubrudt socialdemokratisk styre kom til i 2006 og fik sat gang i mange af de planer, der havde rumlet rundt i nogle år. For eksempel om at bygge en letbane i byen. De forskellige forslag, der blev vedtaget dengang, betyder, at der over de kommende år investeres 34 milliarder kroner i strategisk byudvikling i Odense. Den hæslige motorvejsagtige Thomas B. Thriges gade er allerede revet ned. Den skal erstattes af grønne byrum, boliger, kulturinstitutioner, butikker og retablering af de gamle gader.

Selvfølgelig skal politikerne have en del af æren. Ikke for at have startet bevægelsen, men fordi de som dygtige politikere opsnusede, at en bølge var i gang, og så stillede de med det nødvendige antal surf brædder, så byen kunne ride med på den.

Bevægelsen er formentlig en sum af de rigtige personer – universitetsfolk, erhvervsfolk, kulturfolk og politikere – på det rigtige sted til rette tid. Men udviklingstsunamien kan meget vel have sit udspring dengang i 1997, hvor

Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet blev dannet. Det havde så høj en prioritet for A.P. Møller og Chastine Mc-Kinney Møllers Fond, at de betalte 75 millioner kroner for en helt ny bygning tegnet af Henning Larsens Tegnestue. Det var der, roboteventyret startede, for instituttet driver forskning og uddannelse indenfor robotteknologi, softwareudvikling, elektroteknik og kunstig intelligens.

Der gik nogle år derefter, før der for alvor kom gang i udviklingen, men så var det også med fuld ketchupeffekt. Siden er ikke bare universitets- og erhvervslivet blomstret op. Kulturlivet har fået en renæssance med initiativer som den store Tinderbox-musikfestival og H.C. Andersen festivalen, som en række erhvervsfolk fik stablet på benene i 2013 for at sætte Odense på landkortet.

Så alt er forandret og intet det samme i Odense. Bortset fra Hotel H.C. Andersen, der har samme arkitektoniske mangel på skønhed som motortrafikvejen gennem centrum. Men så kan man jo indlogere sig på Grand Hotel, der har fået den helt store overhaling og igen funkler som byens klassiske hoteljuvel.

Der er ikke længere grund til at suse forbi Odense. Stop dog op og få en tår kaff og en brunsviger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

hanne sindbæk
hanne sindbæk

Jeg arbejder som skribent, foredragsholder og rådgiver. Siden 1998 har jeg fokuseret på at beskrive dansk erhvervslivs top indefra - hvem de er, hvad de mener og hvordan de arbejder.

foredrag
foredrag

Jeg holder meget gerne foredrag og indlæg, der er lavet specielt til lejligheden, men jeg har også en række faste emner baseret på de bøger jeg har lavet og – nåja – et enkelt, der samler op på mine erfaringer med danske topchefer. Læs om mine foredrag her.

Bøgerne
4boger4

Jeg har - indtil videre - skrevet 4 bøger. De er alle meget personlige portrætter af mennesker, der har gjort en forskel. Den seneste handler om Herman Salling, men jeg har også skrevet om Anders Samuelsen, Fritz Schur og om Saxo Bank-stifterne Kim Fournais og Lars Seier Christensen.

Kunsthåndværket
kuglen-lille

SIGNED:SINDBÆK
Jeg har en nebengeschæft, signed:sindbæk, hvor jeg sælger det unika kunsthåndværk, jeg laver. For det meste bruger jeg genbrugsmaterialer og for tiden især af gamle jyske korsstingsbroderier.