december 2017
M T O T F L S
« maj    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031

Er satire de nye nyheder?

IMG_0294Jeg elsker mit teleselskab!

Indrøm det bare: Du aner ikke, om det er begyndelsen på et satirisk indlæg, eller det helt reelt er en hyldest. Du hælder faktisk til at mene, det er satire. Teleselskaber er noget, man hader på linje med surströmming og karneval i København. Også mig egentlig. Jeg har kamphadet alle de tre forskellige, jeg har haft – inklusiv mit nuværende – for alle deres lurvede tricks for at lokke penge op af lommen på mig.

Men lige for tiden knuselsker jeg faktisk mit teleselskab. Det var så lige en sætning, jeg aldrig havde regnet med at skrive. Men det er for en gangs skyld kommet på en service, der gør mit liv som kunde både bedre og rigere. 3LikeHome hedder det. Og det betød for eksempel, at da jeg i sidste uge var i New York, farede jeg ikke forvildet rundt i jagten på en Starbucks, hvor jeg kunne komme gratis på nettet. For min telefon fungerede på samme måde til samme pris som hjemme i Danmark.

Så artiklens indledende sætning var faktisk helt reel.

Din tvivl er et produkt af tiden. Satiren er ikke længere noget i en lukket ramme i fjernsynet lørdag aften. Det er her, der, alle vegne og ind imellem er det ikke til at se forskel på hvad, der er hvad. Man kan tjekke kommentarsporet ud på Rokokopostens Facebookside, hvis man vil have eksempler. Her bringes blandt andet ”nyheden” om, at Johanne Schmidt Nielsen synes, det er urimeligt, at hun skal betale til AGF, når hun ikke hverken er medlem eller bakker op. I en reel nyhed havde hun sagt noget lignende om Folkekirken. Hvad !!!!!!!!!!! er hun ikke socialist, er det ikke socialistisk tankegang at man er solidarisk, betaler til fælleskabet, som alle kan benytte eller lade være… det rabler da virkelig for hende nu…lyder det fra en af adskillige vrede læsere. En har dog fanget essensen af tendensen i denne kommentar: Det begynder jo at være noget skidt, når RokokoPosten er mere troværdig end nyhedsmedierne…

At satire i vore dage kan være dagsordensættende blev slået fast med syvtommesøm med Muhammedtegningerne i 2005. Men det er blevet mere end det. Satiren er blevet kuraterende. Ja det er altså nudansk for nøje og sagligt udvælgende. Hvad kunsthistorikere er for kunstudstillinger, er satirikere for nyhederne. De udvælger de vigtigste af de alt for mange nyheder, vi overdænges med. Mit eget væsentligste satirepejlemærke er Den Korte Radioavis på Radio 24syv. Hver dag plukker værten,  Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm ”seniorkorrespondent og stjernejournalist” (og ja, det var et par helt velanbragte og relevante ironiske citationstegn, for Kirsten Birgit er hverken senior eller journalist. Hun er i virkeligheden er en yngre mand iklædt en Ulla Terkelsen-agtig attitude og Karen Blixensk diktion) de toneangivende nyheder ud af mediestrømmen. EU, Donald Tusk, DFs kampagne, forskerrapporter om kønsroller – intet er for svært eller for kedeligt til at blive vendt i skarp sovs af Kirsten Birgit og hendes redaktør, pladderhumanisten Rasmus Bruun. For nylig lavede hun sin ”radioavis” ud fra moderne nyhedskriterier. Ud med badevandet røg de klassiske: Aktualitet, Væsentlighed, Identifikation, Konflikt og Sensation. Ind på scenen trådte de unges nyhedskriterier: WTF (What The Fuck!) OMG (Oh My GOD!), cute, LOL (Laughing Out Loud), epic fail og epic win. Det er i virkeligheden nok nutidens mest reelle nyhedskriterier: Overraskelse chok, nuttethed, skraldgrin og historiske sejre og nederlag – det er det, læsere og lyttere vil ha’. At følge Kirsten Birgits kamp for at finde en nyhed, der dækkede alle kriterierne, var som at være til redaktionsmøde på en tabloidavis. Og det var en øjenåbnende oplevelse for en, der har stået på hovedet i nyhedstrekanten i 30 år.

Satiren er de nye nyheder. Man kan faktisk orientere sig udmærket i verdens gang blot ved at følge med i satiren.

”We used to laugh at comedians and listen to politicians. Now we laugh at politicians and listen to comedians.” Sådan stod der på et billede, jeg faldt over på Facebook, af Donald Trump og en af Daily Shows komikere. Det er der en meget sandhed i. The Daily Show med værten Jon Stewart blev i løbet af 00erne ikke bare satire over nyhederne. Det blev selv nyhederne. Som da programmets Rally to Restore Sanity samlede over 200.000 deltagere i Washingtons gader.

Kirsten Birgit holder sig heller ikke tilbage for at påvirke verdens gang. Hun ringer til Gud og hvermand, hvis hun har et synspunkt, hun vil have fremmet – og de tager gladelig alle sammen telefonen, for de er klar over, at hun sætter scenen for hvem, der er de virkeligt relevante i nyhederne. Hun mener selv, hun har en god del af æren for, at det blev et nej tak til EU i december. I måneden op til afstemningen agiterede hun ivrigt for et nej, og hun fik samlet en troldehær af frivillige, der overdængende debatterne på Facebook med Kirsten Birgit-argumenter.

Hun fik ligefrem lavet en valgplakat med sig selv og teksten ”Alene om at afvise EU” Hvorpå Margrethe Auken fik lavet en modplakat for sig selv med teksten: ”Sammen om at overbevise Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm”.

Så det er svært at se forskel på satire og seriøse nyheder. Det er ofte et mashup. (Jeg er i det unge hjørne i dag – mashup er fra popmusikkens verden og er to numre, der blendes til ét). Også på Den Korte Radioavis, hvor den dødseriøse tidligere Deadlinevært, Adam Holm, i sidste uge var ferievikar for Kisser, som hun hedder blandt venner. Og sådan en er jeg. For jeg elsker Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm og hendes ankermand Rasmus Bruun. Og det er ikke satire.

En kommentar til Er satire de nye nyheder?

  • frank limkilde skriver:

    Nej det er ikke satire, det er tragikomik. Du har helt ret, fuck tv2-nys :-) synes det begynder at være en anelse farligt… al magt til kirsten birgit? og ja, så kan rasmus blive mandags-ordfører… hov… jow den er god nok…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

hanne sindbæk
hanne sindbæk

Jeg arbejder som skribent, foredragsholder og rådgiver. Siden 1998 har jeg fokuseret på at beskrive dansk erhvervslivs top indefra - hvem de er, hvad de mener og hvordan de arbejder.

foredrag
foredrag

Jeg holder meget gerne foredrag og indlæg, der er lavet specielt til lejligheden, men jeg har også en række faste emner baseret på de bøger jeg har lavet og – nåja – et enkelt, der samler op på mine erfaringer med danske topchefer. Læs om mine foredrag her.

Bøgerne
4boger4

Jeg har - indtil videre - skrevet 4 bøger. De er alle meget personlige portrætter af mennesker, der har gjort en forskel. Den seneste handler om Herman Salling, men jeg har også skrevet om Anders Samuelsen, Fritz Schur og om Saxo Bank-stifterne Kim Fournais og Lars Seier Christensen.

Kunsthåndværket
kuglen-lille

SIGNED:SINDBÆK
Jeg har en nebengeschæft, signed:sindbæk, hvor jeg sælger det unika kunsthåndværk, jeg laver. For det meste bruger jeg genbrugsmaterialer og for tiden især af gamle jyske korsstingsbroderier.