Når ISS’s nye topchef, Erik Rylberg, slapper af, studerer han emner som verdens matematiske konsistens og Einsteins relativitetsteori. Og han har bragt interessen for den teoretiske fysik med sig ind i koncernens ledelsesfilosofi.
E=mc2: Energi er lig med masse gange lysets hastighed i anden. Der findes næppe den leder i ISS, der ikke kan lire Einsteins relativitetsteori-formel af i søvne. Den nye topleders brændende interesse for teoretisk fysik har sat sig sine spor. Et af de mere pudseløjerlige er, at formlen bruges som ledelsesinstrument. Elementerne er de samme, men indholdet er skiftet ud. Således står E for beregningesmodellen EVA, m for marginal, det ene c for convert til likvider, det andet for constant organisk vækst. Da formlen blev lanceret som en del af strategiplanen Create2005, forærede ISS alle lederne en bog med Einsteins biografi og teori. De kunne ligeså godt læse på lektien.
Fysikken er Eric Rylbergs passion i en grad, så man må undre sig over, at han ikke har fulgt sit hjerte og er gået videnskabsvejen. Men fornuften blokerede.
“Fysikken er så dyr i dag – det er jo noget med CERN-acceleratorer til milliarder af kroner – at hvis man ikke er blandt den bedste promille, kommer man ikke med til festen. Og da jeg absolut ikke forventede at være blandt den bedste promille, så kaldte realismen på, at jeg kastede mig over en anden interesse – økonomien,” siger Eric Rylberg.
Han oplevede at få bekræftet rigtigheden af sit valg, da han besøgte Stanford Universitetets enorme Linear accelerator, en maskine, der strækker sig fem kilometer ud i landskabet.
“Jeg talte med en ph.d., og han sagde: “Well Eric, jeg er doctor, og jeg kalibrerer kalibratoren, som kalibrerer kalibratoren, som kalibrerer maskinen!” Det er så langt en doktorgrad rækker. Så hvis man vil nå helt hen i kammeret, så skal man godt nok være meget højpandet. Det vil jeg vurdere, jeg ikke har hoved til,” siger Eric Rylberg.
Han er ellers kendt for sit hurtige hoved, eller som hans første lærermester i erhvervslivet, Poul Plougmann Laursen, kalder det: “Hans enorme hjernekapacitet”.
Og skal vi lige have de andre fremtrædende karakteristika på plads, er det engagement og gammeldags dyder som flid og ærlighed.
Inspiratoren lærer Dahl: Hvis man hælder til Einsteins teori om, at verden er kausal, altså at der bag hver virkning er en årsag, må Eric Rylberg forklares ud fra sin opvækst. Den foregik i Randers i, hvad han selv karakteriserer som et helt almindeligt dansk hjem med ualmindeligt retskafne og arbejdsomme forældre. Faderen, der gik ud af skolen efter 7. klasse, arbejdede sig op fra chauffør til direktør på Polarvask, så det er ikke svært at se, hvor fliden kommer fra – den blev simpelthen indbygget i Eric Rylberg fra barnsben. Så tidligt som han kunne nå pedalerne på cyklen, fik han en avisrute, og siden har han tjent sine egne penge. Studiegæld, syntes han, ikke var moderne, så den tid blev finansieret ved arbejde dels på Polarvask og dels på et autoværksted, hvor han stort set blev udlært mekaniker. Finansiel hjælp kunne han ikke få hjemmefra, men han kunne bo gratis. Det gjorde han så, hvilket måske er en del af forklaringen på, at han havde så travlt med at blive færdig, at han kom igennem økonomistudierne på Århus Universitet på rekordtid, knap fire år.
Når man ser på årsag og virkning i tilfældet Rylberg er der én faktor, der ikke må glemmes: Hr. Dahl. Den elskede dansklærer, der nok har været lidt af en sær snegl – 60 år og ungkarl, som så lærergerningen som et kald – men som ramte en tør plet i den videnshungrende drengs liv. Hr. Dahl var af den gamle skole, frygtet, men især afholdt for sit brændende engagement, der blandt andet kom til udtryk ved, at han for egne midler anskaffede det klaver til klasselokalet, han mente var så væsentligt for undervisningen, men som skoleledelsen havde nægtet ham.
“Når man fik en stil tilbage fra ham, var den ikke bare rettet, den var rettet i atomer. Han tog sig den tid, det krævede. Det var imponerende, og det gjorde, at man siden kunne sejle igennem gymnasiets stileskrivning,” fortæller Eric Rylberg.
Det var ikke fysiktimerne og -forsøgene, der sporede fysikinteressen. Det var hr. Dahls beretninger om de gamle grækere, og deres tumlen med de eksistentielle spørgsmål, der førte til investeringen i de første filosofibøger, der hurtigt førte videre til fysikken.
“For mig er moderne naturfilosofi, fysikken. Der er ikke noget mere principielt for menneskeheden, end at stå og kigge ud i verdensrummet og spørge: Hvorfor?”, siger Eric Rylberg.
Flid er et minimumskrav: Her må vi gøre plads til Bohrs teori om, at når man når ned i de allerunderste lag, så er der et vist element af tilfældighed – en mangel på årsag til virkningen. I dette tilfælde må det være det, der hedder personligheden. Den Eric Rylberg er født med, og som fra starten adskiller ham fra andre. For hvorfor bliver man et hvorfor-menneske?
Hvordan skabes en beslutsomhed, der gør, at man allerede som tiårig kan lægge sine livsspor ud: Fysikken og økonomien? Og Eric Rylberg var ikke meget ældre, da han besluttede, at han ville skabe et navn for sig selv. Det realiserede han i bogstavelig forstand, så snart han blev myndig, ved at skifte familienavnet Weldum ud med Rylberg. Ikke for at tage afstand fra familien, men for at markere at han var sin egen.
Det var han ikke den eneste, der kunne se. Lego-direktør Poul Plougmann Laursen, der var adm. direktør i togfabrikken Ascan Scandia, da Eric Rylberg startede sin karriere, husker udmærket sit første indtryk.
“Han gik rundt uden sko. Det fine sted gik han rundt som direktionssekretær på strømpefødder. For mig var det indlysende, at han kedede sig. At sidde ved siden af direktøren og holde styr på ham, indeholdt for få udfordringer,” fortæller Poul Plougmann Laursen.
Eric Rylberg fik hurtigt mere ansvar, først IT-området, siden blev han økonomi- og produktionsdirektør og holdt sig ikke tilbage for avantgarde tiltag som at flytte sit skrivebord ud i produktionen. Det kan man da kalde synlig ledelse.
“Det var og er tydeligt, at han trives med store udfordringer. Han bliver nærmest hyperaktiv. Han sætter sig ind i tingene og tager den tid, det tager. Hans forberedelse har altid været enestående,” siger Poul Plougmann Laursen.
Hvis der er en bagside af flidsmedaljen er det, at Eric Rylberg ikke kan skjule sin foragt for andres mangel på forberedelse. Som det er velkendt i ISS, mener han, at flid kan man forlange som et minimum på ethvert niveau i koncernen. Og vil man have indflydelse, gælder det om at være forberedt til møderne med koncernchefen, for dér bliver beslutningerne ikke sendt til hjørnespark eller begravet i udvalg.
At han i dag sidder, hvor han gør, er ikke et resultat af hans egen planlægning og interne lobbyarbejde, for er der noget han afskyr, er det politik indenfor virksomheden.
“Man skal gå efter den bedste beslutning – ikke efter den, der kunne skabe åbninger og muligheder for én selv personligt. Jeg tror i øvrigt heller ikke, det virker. Jeg har aldrig lagt nogen form for karriereplaner, så det her var hverken en drøm eller et livsmål, der gik i opfyldelse,” siger han.
“Jeg blev overrasket over, at jeg fik tilbuddet. Men jeg tænkte, at det var fornuftige folk, som måtte have gjort op med sig selv, at jeg kunne være en mulighed.”
ISS skal fordobles: Tre måneder efter sin tiltræden lancerede Eric Rylberg ISS’s nye strategiplan, Create2005. Det overordnede mål er at fordoble virksomheden inden fem år – et mål, han ikke selv anser for særlig dramatisk.
“Vi er en lille myg i en stor verden. Facilityservice-markedet er enormt. Jeg vil tro, vores markedsandel i Europa er lavt encifret, så selvom vi fordoblede det, vil det stadig være encifret. Det er Europa, der er i vores fokus, og vi kan godt nå vores vækstmål uden at gå ind på det amerikanske marked,” siger Eric Rylberg.
Der er ingen grund til at tro, at ISS’s ry som bannerfører for shareholder-value-tankegangen bliver mindre under Rylbergs ledelse. For ham er det fact-of-life. Der er dem, der ser en konflikt mellem shareholder-value og etik.
“Der er jeg hamrende uenig. I det kapitalistiske hyttefad, er forrentningen havkatten, der holder virksomheden på tæerne og i god form. Men shareholder-value er ikke vigtigere end medarbejder- og kundetilfredshed. For hvis kunderne eller medarbejderne er utilfredse, kan man ikke skabe afkast for aktionærerne på sigt. Vi følger da aktiekurserne nøje, for de er et udtryk for, hvad folk mener om os, men ligesom man ikke skal drive politik efter, hvad meningsmålingerne sagde i går, skal man heller ikke drive sin virksomhed efter, hvad aktiekurserne sagde i går, men efter hvad kunder, ansatte og investorer fortæller en.”
Eric Rylberg føler selv, at han fortsætter Waldemar Schmidts linje, og han anser forgængeren for sin læremester. Der imod har han ikke noget forhold til manden, som mange stadig ser på som mr. ISS, Poul Andreassen.
“Jeg har aldrig mødt ham, og kender ham overhovedet ikke. Siden hans tid er ISS jo blevet tre gange så stort, så det er en noget anden virksomhed i dag.”
Normerne styrer: Det er ikke pengene, der driver værket Erik Rylberg. Han har ikke brug for en bil, der er længere, eller et hus, der er større, og sommerhus har ingen interesse.
“Jeg er tilfreds med det, jeg har, så det er super.”
Men han er på den anden side heller ikke nogen kostforagter. Om håndledet har han en Breitling af den slags, der ikke er et ur, men en kronograf. Og når han sætter sig i sin Eames-designede skrivebordsstol bag sit moderne tre – TRE – meter lange mahogny-skrivebord, er der ingen tvivl om hvem, der er chefen. Reolerne beboes af en stribe management- og økonomiteoribøger, som Rylberg har læst.
Det han er gladest for på sit kontor er et billede, Michael Kvium har malet. Det er en af de kunstnere, han følger med interesse.
“Michael Kvium laver nogle malerier, man ikke bare kan gå forbi. Han maler tit det samme væsen, sig selv, som bliver mere og mere forkrøblet og forkrampet som tiden går. Sådan opfatter jeg et af budskaberne, og det har han nok ret i – det gælder os alle. Vi bliver mindre og stadigt mere styret af normsæt med alderen. En af de værste normer er angsten for at bliver til grin. Den styrer meget. Angsten for at stille et dumt spørgsmål i en stor forsamling, kan man ikke bruge til noget. Jeg er ikke bedre end andre, hvad det angår, for jeg er også ærekær. Der er bare ikke så mange lag fernis. Jeg kan godt være er en hård hund, hvis nogle laver noget møg, men jeg bliver også enormt rørt, hvis en medarbejder gør det godt. Fra mig får man tilbagesvar på to sekunder, og jeg er nok ret upoleret. Problemet i et job som mit er, at der er en tendens til at overfortolke det, jeg siger. Derfor er jeg nødt til at prøve at moderere mig.”
De svære følelser: Eric og Else Marie Rylberg mødte hinanden på den fælles arbejdsplads KEW i 1988, og de blev gift i den danske kirke i Paris kun under overværelse af forældreparrene, og det er egentlig meget betegnende. Privatlivet foretrækker han at holde netop privat. Ligeså begejstret han kan tale om det fantastiske ved, at verden overhovedet ladet sig beskrive matematisk, ligeså fumlende bliver han, når talen falder på kærligheden. Dér er i hvert fald noget, der ikke lader sig beskrive, ikke engang matematisk. I det hele taget er det med følelser lidt af et svært område for Eric Rylberg. Det erkender han.
“Jeg kan ikke påstå, at jeg er enormt god til at mærke, hvordan andre mennesker har det. Vedholdenhed er dog en usædvanlig god hjælp til at overvinde ens begrænsninger. Det kan godt være, man ikke har et stort talent for at forstå folks følelser, men hvis man bruger tid på det, er der en større chance for, at man forstår,” siger han.
Men i hvert fald er Else Marie, der er regnskabschef hos United Bisquits, suverænt i en kategori for sig, hvis der skal laves en optegnelse over, hvem der betyder noget for Eric Rylberg. De to har ikke børn. Det er ikke et valg, sådan er det bare blevet.
Sport er ikke noget, der fylder i hans liv. Den eneste motion, han får, er, når han tager trappen op til kontoret på 3. sal, suser rundt på gangene, og når han svinger støvsugeren hjemme i Hørsholm. Her har ISS-direktøren nemlig ikke nogen til at gøre rent for sig.
Skal han nævne en dyd hos sig selv, er det ærlighed, og en brist er utålmodighed.
“Der er en, der har sagt, at den der har tålmodighed, ejer verden – så ejer jeg ikke ret meget, det kan jeg godt love dig. Alting skulle altid helst have været i går, og det er ikke så godt. Jeg er meget taknemmelig for at have en assistent, der kan leve med det.”
Utålmodigheden kan dog også give en vis fremdrift, som da Eric Rylberg kortsluttede processen om det nye ISS-logo, der havde været undervejs i årevis.
“Lige pludseligt fik jeg pip af processen, og besluttede at vi tager de fire bureauer, og de har fire dage til det, for det bliver nok ikke et hak bedre af, at de har fyrre.”
Sådan fik ISS sit nye logo, hvor i’et tydeligt kunne læses, så nu er det slut med kedelige misforståelser i andre lande, der tror, virksomheden hedder 1SS.
Intellektet vil kildes: På mange måder lapper Eric Rylbergs professionelle og private interesser ind over hinanden – om ikke andet, så fordi han sørger for det. Som i tilfældet med Einstein-ligningen, der blev til et ledelsesinstrument og hans kærlighed til moderne kunst er også bredt ud i koncernen. Nøgleordet for hans interessefelt er udfordring. Han elsker at få kildet intellektet og blive udfordret på sine egne forestillinger om verden og dens mennesker. Derfor er nogle af de mest spændende møder i hans liv møder med kunstnere og videnskabsmænd – de ukonventionelle, der arbejder i dybden.
“Det er svært at beskrive hvorfor, men for mig er den teoretiske fysik ren fornøjelse. Der er et eller andet fantastisk ved at forstå noget grundlæggende og principielt. Det har i øvrigt den fordel, at hvis man har forstået det en gang, så kan man bruge det i alle mulige afskygninger, hvor man ikke nødvendigvis kan genkende, at det er samme princip.
Det gælder også den teoretiske økonomi. Hvis man en gang har fattet Black og Scholes formel for optionsprisfastsættelse, så vil man indse, at man ikke bare kan prissætte optioner med den, man kan også forstå aktiers bevægelser og mange andre ting. Altså hvis man forstår teorien om risiko, så får man en bredere forståelse af en række fænomener, som ellers ville være løsrevne klatter – man kan pludselig se et mønster, der hidtil har været skjult. Det er en kæmpeglæde.”
Med Eric Rylbergs entusiasme for videnskaben er relevant at spørge, om han mener, han har fundet sin rette plads i livets store ligning.
“Der er altid det, man i fagsproget kalder alternativtab. Man kan ikke vide, om det, man har valgt, er det bedste. Men så tænker jeg på et lille digt, fysikeren Murray Gel-Mann er citeret for:
“As you ramble through life, brother
what ever be your goal.
Keep your eye upon the doughnut
And not upon the hole!”
Man skal altså huske at kigge på kringlen, ikke på hullet,” siger Eric Rylberg.
Og ISS, det er trods alt noget af en kringle, at sætte tænderne i.
Blå bog
Eric Søe Rylberg født 8. januar 1957. Gift med økonomichef i United Bisquits, Else Marie Rylberg. Bor i Hørsholm.
1981: Cand. oecon. Århus Universitet.
1985: HD i regnskabsvæsen.
1993: MBA.
1981: Konsulent i LEC.
1983: Direktionssekretær, siden edb-chef og senere økonomi- og produktionsdirektør i Ascan Scandia.
1988: Økonomidirektør i KEW Industri.
1991: Koncerndirektør i Incentive.
1996: Adm. Direktør i Jacob Holm & Sønner.
1997: Finansdirektør i ISS.
1999: Vicekoncernchef i ISS.
15. august 2000: Koncernchef i ISS.
