Det skulle hedde Post Øst & Vest

post-nord-1
Man kan sige meget om Post Nord – og det er der da også mange inklusiv denne skribent, der gør – men de er ikke bange for at bruge alle reklamekronerne på at sætte rumpetten lige i klaskehøjde. For tiden kører et tv-spot, hvor det forelskede par Anna og Rasmus sender tossede kærlighedsgaver til hinanden. De lever i en rigtig eventyrverden, hvor pakker og breve faktisk kommer frem helt uden problemer og tilsyneladende på rekordtid. Og de undrer sig ikke engang. Meget underlig reklame.

”Vi leverer” hedder pay-off’et. Det gør I så ikke, Post Nord, hvis de mange reaktioner på min klumme for 14 dage siden står til troende.

Det er væltet ind med eksempler på fejl, mangler og umuligheder i væsenet. Der er de gængse fortællinger, om breve/pakker der ikke kom frem/kom sent frem/kom frem til den forkerte, som for eksempel John Liebach, der skrev: ”Forleden blev et brev til min kone, korrekt adresseret til vores bopæl i Aarhus, afleveret hos vores yngste søn, som bor på det ydre Nørrebro i Kbh. Og det er ikke første gang!” Et imponerende detektivarbejde postsorteringen der må have udført for at få afleveret brevet til den forkerte.

Og der var importøren, der oplevede, at vareimporter konsekvent udløser fejl hos Post Nord – også efter han havde haft både revisor og advokat til at skrive klagebreve.

”Til sidst ringede vi til SKAT for at høre, hvordan vi skulle forholde os. De meddelte at vi skulle ignorere problemet, da SKAT havde givet op overfor Post Danmark!!!!!”

Hold da fast – det ene væsen orker simpelthen ikke det andet væsen mere. Det siger noget om standarden.

Og det er ikke nemt at klage, forstår jeg på Jesper Hatt, der har skrevet, at man kan ”ringe til kundeservice, der meddeler, at de ikke tager sig af klager?….. Kunde-Service??? Men henviser til en online klageformular, der er så lang, at ingen orker at udfylde den!”

Nogen orker alligevel at prøve. Det gjorde Birthe Theill Lauritsen, der har et forlag, der hvert år sender mange bøger af sted med Post Nord, for det er nu den bedste mulighed, når ens firma ligger i Brovst. Da det er billigere at sende erhvervspakker end privatpakker, så vælger hun det, når det er muligt. Postens enkle krav er, at der skal være et CVR-nummer tilknyttet modtageradressen, så hun bruger gerne to minutter på at tjekke i CVR-registeret, inden hun sender sine bogpakker af sted.

I sommer fik hun pludselig en efterregning, fordi posten havde ændret to af hendes pakker fra erhvervs- til privat status. Det var ikke rimeligt, da der var CVR-numre tilknyttet adressen, som hun forklarede i de mails, hun sendte til de forskellige mailadresser, der blev opgivet på fakturaen.

Dem fik hun ingen reaktion på. Se det overrasker jo ingen af os, der har forsøgt at komme igennem med vores skriftlige klager over Post Nords arbejde, men årsagen – dén blev jeg alligevel noget overrasket over. Det viser sig nemlig, at alle klagemails behandles af indere i Indien. Af indlysende grunde må de dog oversættes til engelsk først, og det tager alt sammen sin tid.

Det indiske selskab hedder Cognizant og en hurtig googling finder frem til en reklamevideo, hvor Post Nords finansdirektør Nikolaj Ahrenkiel priser samarbejdet, og det bliver fortalt, at Cognizant har ”hjulpet Post Nord med at frigøre ressourcer og implementere standardprocedurer, så Post Nord kan koncentrere sig om sin kerneforretning.”

Man tør slet ikke tænke på, hvordan det var gået med kerneforretningen, hvis ikke Post Nord havde fået den hjælp af inderne.

Nå, men altså Men den venlige dame i Birthe Lauritzens i telefon skriver til ”Team Fakturering” og beder dem rette fejlen, da Birthe Lauritsen rettelig kun skal betale for en erhvervspakke. Så let går det ikke. Harish Ravva fra Investigation of Invoices ude i Hydrabad midt i Indien skriver til postfuldmægtig Kim Overgaard Dahl i Business Solutions, om det nu kan have sin rigtighed, at stregkoden er angivet forkert. Det mener postfuldmægtigen faktisk ikke, for han har lige så snedigt fundet ud af, at CVR-nummeret ikke er tilknyttet 20A, som adressen er stilet til, men 20B. Nu kommer så Vinni Thomsen fra Shared Service Finance Operations Team Accounts Receivable 2 i Københavns Sydhavn ind i billedet. Hun overbringer det triste budskab til Birthe Lauritsen, som dog ikke sådan at kyse. Hun slår igen 20A op i CVR-registeret og jo, der er et nummer tilknyttet den adresse.

Men der gør hun regning uden vært, for postfuldmægtig Kim Overgaard Dahl er tilsyneladende af den gamle postskole. Det er den, hvor kunden ALDRIG har ret. Han har researchet dybere og fundet ud af, at firmaet er ophørt året før. Og så mener han i øvrigt, at de “berørte pakker åbenlyst har været adresseret til privatpersoner.” Det sidste fremhæver han med fed skrift, så man må forstå, at vi sandsynligvis har at gøre med en nærmest kriminel kunde.

Det skriver han en mail om til Vinni Thomsen, som derpå skriver en mail til Birthe Lauritsen om, at hun altså skal betale for pakken som privat post. Her giver selv en stædig nordjysk forlægger op. Dog ikke uden at smide et par relevante spørgsmål til væsnet: ”Betyder det, at vi nu også skal undersøge om ansatte i X-firma, der ønsker pakkerne sendt til arbejdsadressen, i virkeligheden er privatkunder? Skal det være firmaets ejer, der bestiller? Skal vi skal vurdere, om kunden vil bruge bøgerne privat eller i arbejdsøjemed. Hvad med de mange mennesker, der i dag har fleksjob og derfor også benytter privatadressen som en erhvervsadresse?”

Posten skal nok ikke vente nogen kærestegaver fra den kant.

De har ikke svaret endnu, men det kommer nok. Der er trods alt allerede brugt fem medarbejdere plus en oversætters arbejdskraft på at undersøge, om kunden var sluppet 20 kroner for billigt. Måske det tager lidt tid med svaret, og nu ved vi hvorfor: Når vi spørger i vest, så svarer de i øst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *