”Det gør mig bange, at det går så godt!”

Finn HArald SImonsen

Finn Harald Simonen – det er første gang, jeg brunch’er med en erhvervsleder, der har sin egen cafe!
“Ja, det er ikke helt almindeligt. Jeg havde heller aldrig troet, at jeg skulle få sådan en. Jeg er jo byggemand og plejer at leje tingene ud. Men her driver jeg min egen bygning med servicelejligheder, fitnesscenter, restaurant og cafe. Det er morsomt men vanskeligt, for man skal have forstand på det, og det må jeg indrømme, jeg ikke har, så det gælder om at finde de rigtige folk.”

Spiser du her hver dag?
“Jeg bor jo i England, men når jeg er i Danmark både bor jeg her, hvis der er noget ledigt, og spiser morgenmad, frokost og middag her.”

Hvad er det med millionærer og havregrød?
“Det ved jeg da ikke. Jeg spiser det, fordi det er sundt for fordøjelsen og alting. Da jeg var dreng, brød jeg mig sgu ikke om det, men nu har jeg vænnet mig til det og synes, jeg har det godt med det.”

For tiden taler man meget om at, samfundet svømmer i penge. Hvordan oplever du det?
“Når jeg kommer til Danmark, kan jeg jo se, hvor velhavende samfundet er. Husene er pænt vedligeholdte og den slags. Det er ikke fordi, folk er gladere, fordi det bliver man normalt ikke, når man bliver rigere. Det er der mange, der tror, men det gør man ikke.”

Men hvordan oplever du det selv?
”Når man som jeg, har med ejendomme at gøre, oplever man, at alt kan sælges, og alt kan lejes ud for øjeblikket.”

Så du er en glad mand – eller hvad?
“Ja, men jeg synes også, at man skal være en lille smule forsigtig. Træerne vokser jo ikke ind i himlen. En eller anden dag holder det op. Hvad der så kommer til at ske, det kan jeg ikke forudse. Det er første gang i min tid, vi har sådan en lav rente. Og, hvad der sker, hvis der kommer en økonomisk krise med en lav rente, det kan jeg ikke rigtigt forestille mig.”

Nu er det vel ikke ligefrem en krise, vi oplever!
“Nej, men jeg er lidt bange for de lån, folk kan få i dag, hvor der ikke er nogen afdrag. Man bruger løs, og ih man har det dejligt, men når krisen kommer, og det gør den på et eller andet tidspunkt, så har folk ingen reserver.”

Men det kan vel ikke komme til at gå ud over dig?
“Måske ikke, for selv i dårlige tider er der stadigvæk brug for boliger, ikke? Men det kommer til at gå ud over mine erhvervsejendomme, for hvis virksomhederne får det dårligere og går neden om og hjem, så går de ud af lejemålene der. Men jeg har haft det held, sammen med min kompagnon Peter Levring, at vi har konsolideret os i de gode tider, så vi kunne klare de dårlige tider.”

Konsoliderer I så nu?
“Det gør vi hele tiden. Jeg er det, man kalder en optimistisk pessimist. Altså jeg vover at sætte noget i gang, men jeg gør det med stor frygt i hjertet. Jeg passer på, så hvis det går galt, har jeg råd til at holde på ejendommene, for pludselig er de ikke noget værd, og ingen vil have dem.”

Laver du altid en plan B?
“Ja, når jeg går ind i noget, ser jeg altid på, hvordan vil det gå, hvis det går værst, fordi så er der ikke noget, som kommer bag på mig.”

Har du så en plan for, hvis det går værst?
“Det har jeg. Man kan sige, at det jeg bygger – det mine aktier. Og min opsparing ligger i obligationer. Så hvis det går ad Pommern til, kan jeg sælge mine obligationer, så jeg kan holde ejendommene.”

Vil det sige, at du ikke køber aktier?
“Med alle de skandaler, der har været især i Amerika…Altså når folk, som styrer store børsnoterede selskaber, laver svindel, hvad fanden kan man så stole på, efterhånden? Derfor siger jeg, at mine “aktier”, det er mit eget selskab, det har jeg selv styr på. Og min opsparing, det er obligationer.”

Sådan nogle obligationer giver da aldrig ret meget?
“Nej og i øjeblikket giver de slet ikke noget næsten. Men det er altså betingelserne. Til gengæld går det godt med ejendommene. Denne her er blevet belånt til meget lave renter. Så der er gynger og karruseller, og jeg har selv valgt dem.”

Sådan nogle mærkelige tider som nu, hvor samfundet svømmer i penge, gør det nogen forskel, når man som du er god for 7-800 mio. kroner?
“Det påvirker mig egentlig ikke rigtigt. Det betyder, at jeg kan leje alt ud, så forretningsmæssigt går det godt, men samtidig tænker jeg på, hvor længe varer det ved? Tør jeg kaste mig ud i et nyt byggeri, når vi måske står lige før en lavkonjunktur? Altså det gør mig bange, at det går så godt. Min livsfilosofi er, at man skal bo rimelig godt, men ellers leve spartansk og så skabe store ting ud fra, hvad ens evner nu er. Har man evner, så har man også pligt til at bruge dem bedst muligt i den korte levetid, der nu er en givet.”

Men når man er så rig, bliver man så rigere i denne her tid?
“Det gør jeg vel. Men det er ikke et mål for mig selv, personligt. Målet er at kunne bevare det, jeg har, at holde formuen intakt. Altså holde balancen mellem ikke at være for grådig, og alligevel turde noget. Man må ikke være for grådig, når det går godt. Det er vigtigt. For når tiderne er dårlige, så er realværdier ikke noget værd. Så er det kun rede penge, der tæller. Der er jo mange, der er blevet velhavende på, at de i dårlige tider har købt tingene op for rent ud sagt en skid og en begmand! Man skal have råd til at holde på det, hvis man har en god bygning, der ligger et godt sted, for den vil altid blive noget værd igen. Så det er et spørgsmål om at kunne holde luften, når du svømmer under vandet. Simpelthen!”

Du har arvet mange penge fra din bedstefar, ”Guld Harald”…
”Ja, og jeg har tjent lige så meget selv!”

Tror du egentlig, at du havde haft et lykkeligere liv, hvis du ikke havde haft så mange penge?
”Det er et godt spørgsmål. Så tror jeg, at jeg ville begynde med en bananvogn og prøve på langsomt at arbejde mig op. Jeg sætter meget stor pris på, at være selvstændig – altså uafhængig. Ikke at skulle møde en eller anden sur kontorchef, der har vrøvl med konen, og som er ubehagelig på arbejde. Den frihed, det giver at have penge og kunne gøre, hvad man vil. Når man ved, man kan det, så behøver man faktisk ikke gøre så meget. Kan du følge mig?”

Det er den største luksus?
”Det er den største luksus, ja. Når jeg går ind i en forretning og ser en eller anden ting, jeg gerne vil have, så ved jeg, jeg har faktisk råd til at købe den, derfor behøver jeg ikke at gøre det. Det lyder lidt selvmodsigende, men det er sådan, det er.

©Hanne Sindbæk

 

Brunch på sidespor

Thorsen: Det værste, der kan ske, er, hvis jeg går på “røven”, rent ud sagt. Det gør man let, hvis man satser stort. Kurt Thorsen f.eks., han har altid satset stort. Han er for så vidt velbegavet, men han har ingen frygt i sig. Han knalder på, og jeg tror, han fortsætter, når han nu kommer ud af spjældet. Jeg tror ikke, han har lært noget.

Avisvalg: Jeg holder Information.Den har jeg læst i 40 år. Da jeg var ung, syntes jeg, at den gav mig en alsidig politisk orientering. Nu har jeg vænnet mig til den, og af og til er der nogle smaddergode ledere i den.

Succes: Det er dine erfaringer, du lærer af – ikke af din succes. Succes får dig til at tro, du er verdensmester, og så glemmer du, om det er din egen dygtighed, eller det rent tilfældigvis er konjunkturerne, der har skabt succesen.

Biler: Der er alt for mange biler overalt især i England. Jeg synes, det er meget rarere at cykle. Ellers skal du have bil med chauffør, men det er jeg for fornæret til. Og så vil jeg ikke kunne holde ud, at han skal sidde og vente på mig – det er synd, at sådan en mand skal sidde og glo udenfor.

Hanne Sindbæk

One thought on “”Det gør mig bange, at det går så godt!”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *