Det er ikke public service. Det er pr, DR!

Så skal vi til det igen – der skal samles penge ind. Og det skal foregå på den skatteyderfinansierede statsradiofonis primære tv-kanal, DR1, i den bedste sendetid. Kanalen har annonceret, at ”Lise Rønnebæk og Ulla Essendrop fortsætter kampen mod fattigdom.” Flinke uselviske mennesker. Det må man lade dem.

Jeg tør godt spå, at aftenen slutter med, at de to tv-værter helt eksalteret afslører det fantastisk svimlende beløb, der er blevet samlet ind i år. Måske ødelægger jeg spændingen nu, men der er en statistisk sandsynlighed for, at det lander på 87 millioner kroner. Det har været tallet tre ud af de ni gange, showet er løbet af stablen. Hævet over enhver tvivl er det også, at værterne vil takke danskerne af hjertet for deres generøsitet. Og smukt er det at hjælpe folk i nød. Ingen tvivl om det. Lidt mindre smukt er det at prale så bastant med det, som Danmarks Indsamlingen lægger op til.

”Vis dit store hjerte” lyder opfordringen til at købe en fin hjerteformet pin med indgraveret Danmarkskort i Netto. Den kan man sætte på tøjet, så alle kan se, hvor god man er. Sådan en har jeg købt, for personligt kan jeg godt bruge lidt goodwill, og det kunne jeg få for en flad tyver. Det er helt i projektets ånd, for Danmarks Indsamlingen er en gigantisk markedsføringsmaskine, der spiller på alle kanaler mod alle målgrupper. Lige fra de allerstørste virksomheder ned til samfundets bund, hvor den hjemløse Carsten Johansen har besluttet, at hans fortjeneste på salg af hjemløseavisen i en hel uge skal gå til Danmarks Indsamlingen. Smukt, men også en lille smule bizart. Måske er han som mange andre blevet overbevist af den ret lange reklamefilm, der også har kørt på den reklamefri DR1, som helt Jørgen Leth-agtigt fortæller, at ”Danmark er et lille land med et stort hjerte…”

”Dansk erhvervsliv står sammen for 10. gang,” proklamerer en anden af de mange reklamer fra indsamlingskontoret. Jeg tror nu nok, at virksomhederne mest står sammen med sig selv. Når de støtter indsamlingen er det som regel et resultat af intense forhandlinger med Danmarks Indsamlingens drevne marketingfolk. De forstår at tale erhvervslivets sprog: Noget for noget. I den massive annoncekampagne i Børsen har man ligefrem indsmigrende brugt de donerende virksomheders logoer som byggeklodser i grafikken.

Der er varer på hylderne for enhver pengepung. For 10.000 kroner kan virksomheden blive nævnt i kravleteksten på skærmen under showet. 500.000 kroner giver den næststørste pakke, der indeholder kravletekst med logo, synligt logo på tv-skærmen, synlighed på tekst-tv (jo, det findes åbenbart endnu) og ret til at bruge Danmarks Indsamlingens logo og infomaterialer at pynte sig med. Giver virksomheden den hele armen og investerer i den store pakke, der koster mere end en million, ja så får de ud over det nævnte også mulighed for at deltage i en rejse til et donorprojekt, som vil blive filmet og offentliggjort. Og hvis det er som tidligere år, så kan de også vælge mellem at blive eksponeret i tv-showet gennem et forproduceret indslag, eller ved at en repræsentant for virksomheden kommer på scenen i showet.

Det er til at forstå, hvorfor de 12 velgørende organisationer bag Danmarks Indsamlingen gør det. Det har de mindst 87 millioner gode grunde til. Det er også begribeligt, hvorfor virksomhederne gør det. Priserne på eksponeringen er ret favorable i forhold til anden tv-reklame, og det er billig godhedsbranding. Det er noget sværere at forstå, hvorfor DR gør det. Og det er ikke bare Danmarks Radio, men HELE Danmarks Radio – P3, P4, DR Ultra og de digitale platforme, der gør det.

Det er kun nogle måneder siden, vi sidst i bedste sendetid over en hel aften blev bedt om at spytte i indsamlingsbøssen. Dengang var det en indsamling til syriske flygtninge. Og nu er det så et bredt spektrum af projekter i tre verdensdele, der skal have vores hjælp. De store indsamlinger er blevet rutinemæssigt tilbagevendende begivenheder. En form for godhedens X-faktor, hvor vi alle sammen bliver rost af Blachman. Især hvis vi bærer vores hjerteformede godheds-pin så alle kan se den.

Der er noget helt forkert ved igen igen at skulle se på velbetalte jublende tv-værter, der gør, hvad de kan for presse penge ud af seerne. Vi har betalt benhårdt for DR både gennem skatten og licensen, og nu skal vi så sidde der og få at vide, at vi skal til lommerne igen! Jeg synes ikke, det er et stærkt statssubventioneret medies opgave rutinemæssigt at hjælpe 12 private organisationer med at samle penge ind til mere eller mindre tilfældige projekter spredt over hele verden. Det er ikke public service. Det er pr, DR!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.