december 2017
M T O T F L S
« maj    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031

Det er endnu et shitstormløb mod sund fornuft

img_5754Når jeg ser en shitstorm, er det blevet en automatreaktion for mig at lede efter dens udspring, for når først det virkeligt blæser på de sociale og for den sags skyld alle de andre medier, så fortaber al sund fornuft sig i harske one-liners. For DF’ernes EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, blev one-lineren, der ryddede bordet: ”Skyd på bådflygtninge”. Det er så ubehagelig en udtalelse, at ingen ordentlige mennesker kan gå ind for det. Ergo er Kenneth Kristensen Berth ikke noget ordentligt menneske. Så er det på plads. Eller er det?

Han forsøgte selv at dæmme op for de værste brodsøer ved at padle baglæns og sige, at han sandelig ikke mente, man skal skyde direkte på folk i bådene, men skyde varselsskud. Det anfægtede ikke shitstormerne: ”Jeg lod sådan set bare munden løbe med mine voldsfantasier. Jeg synes sådan set at det er i orden at myrde ubevæbnede mennesker med koldt blod,” lød det fra en af debattørerne, mens socialdemokraternes Pernille Rosenkrantz-Theil tog den et skridt videre: ”det mest vanvittige jeg til dato har hørt i en debat! Først flygter en familie fra rædslerne i Syrien. Herefter mødes de af kugler ved grænsen til Europa. Det er dog det sygeste, jeg har hørt længe. Nu trækker han så lidt i land oven på en shitstorm. Men hvad hjertet er fuldt af…”

Mens de skriger og grynter ad hinanden, kan vi andre søge til kilden og selv bedømme graden af ondskab og vanvid. Men jeg advarer om, at I så ikke længere bare kan læne jer tilbage i jeres følelsers vold. Fornuften vil indtage jer.

Oprindelsen til ugens onde citat er et formentlig komplet u- og overset debatprogram, ”EuropaMagasinet”, sponseret af Europa-Nævnet udsendt på et helt ukendt medie, Mediehuset København. Værten er der imod ikke ukendt, men gode gamle Ole Stephensen. Han havde i ugen, der gik, Kenneth Kristensen Berth inde til en debat med Stine Bosse, formand for Europabevægelsen. Meget hurtigt kom den diskussion til at dreje sig om EU’s komplette fiasko i forhold til at bevogte Europas ydre grænse. Midt i sin udredning af dette faktum (mine ord, men der ikke er nogen, der bestrider, at EU har fejlet her) siger DF’eren så: ”Den eneste måde man kan gøre det på er at vende bådene og sige: Du må ikke sejle indenfor denne territorialgrænse. Hvis du gør det, bliver du enten beskudt, eller du bliver vendt om og sejlet tilbage. Det vil EU ikke.”

Den ville Ole Stephensen så godt lige have i langsom gengivelse og lagde derpå Kenneth Kristensen Berth disse ord i munden: ”Du mener, at hvis de kommer indenfor en vis sømilegrænse, så skal man skyde på dem… Du taler om flygtninge i gummibådene.” Og da var udtalelsen allerede eskaleret ud af kontrol for DF’eren. Han forsøgte at forklare: ”Jeg taler om, at hvis man skal kunne opretholde den ydre grænse – vi skal gøre, hvad der er nødvendigt for at sikre, at grænsen ikke bliver overtrådt. Jeg vil så sige, at jeg er slet ikke sikker på, det er nødvendigt. Hvis man fælles i Europa kunne blive enige om at sige: Man kan ikke få permanent opholdstilladelse i Europa. Heller ikke hvis man kommer som flygtning. Man får aldrig mulighed for at blive i Europa for evighed. Så vil den andel af personer, der vælger at komme hertil fra Afrika og Mellemøsten falde ganske betydeligt. Og så vil det slet ikke være nødvendigt med den slags midler,” sagde han, mens Stine Bosse himlede med øjnene i et tempo, så man blev nervøs for, om hun var ved at få et epileptisk anfald.

På det tidspunkt var det for sent for Kenneth Kristensen Berth. En shitstorm var under opsejling fra de folk, der holder af at træde i vande, når det gælder ubehagelige spørgsmåls ubehagelige løsninger. For det er langt dejligere at kunne udpege nogen, der bare er de onde. Det får en til at føle sig SÅ god. Imens må andre tage sig af det virkelige livs virkeligt onde dilemmaer.

Jeg ville da ønske, man kunne forsvare sit lands og Europas grænser ved at benytte sig af det forslag, som Stine Bosse ser som løsingen på alt fra uenigheden om hvor vidt Spaghetti Carbonara er med eller uden fløde til at skabe fred i Mellemøsten, nemlig hendes idelige: ”Vi må sætte os ned og tale om, hvordan vi løser problemerne.” Det må vi selvfølgelig også, men når vi så har talt længe nok, er der nogen, der må gøre noget. Og det noget er ikke altid ret rart.

Som en af Berths kritikere påpegede: ”Man fyrer ikke varselsskud af med mindre man er parat til at affyre flere skud.” Præcis. Vil man forsvare sin grænse eller vil man ikke? Dét er spørgsmålet. Hvis ikke indtrængerne forstår fine hentydninger, venlige henstillinger, saglige argumentationer eller et rødt og hvidt STOP-skilt – hvad gør man så?

Den tidligere supereuropæer og forsvarer af EU, professor Uffe Østergård, mener, der skal mure, pigtråd og mere magt til, hvis vi skal bevare det, ”der gør vores samfund attraktivt for flygtninge og indvandrere.” Det har han sagt til adskillige medier, uden der er rejst nogle shitstorme af den grund.

Den situation Europa står i nu, har jeg personlig gyst over siden 1990, hvor BBC producerede filmen ”The March”. Her samler hundredetusindevis af afrikanere sig fra Sudan og nordpå for at marchere ind i Europa. Efterhånden som gruppen bliver større, begynder man at tage det alvorligt i EU og udviklingskommisæren – der spilles af Juliet Stevenson – mødes med marchens leder Isa El-Mahdi, der spilles af Malick Bowens, der blev kendt som Farah i Karen Blixen-filmen Out of Africa. På bedste europæiske vis siger hun: ”Jeg er kommet for at finde ud af, hvad vi kan gøre for at hjælpe.” Isa El-Mahdi svarer: ”Du kan komme og bo her, så kan jeg rejse op og bo i dit hus.”

Den kan man gense på Youtube og konstatere, at den faktisk minder uhyggeligt meget om den situation, vi faktisk er kommet i nu. Og den bliver næppe løst med lidt charme og en buket blomster. Jeg vil lade professor Uffe Østergård få det sidste – fornuftige – ord i den sag i denne klumme: ”Når vi har talt om ’universelle rettigheder’ i EU, så skal det forstås som rettigheder, der gælder for alle inden for fællesskabet, eller sammenslutningen. Ikke hele verden. Værdierne kan eksporteres, og vi kan hjælpe andre. Men ikke invitere alle ind. Og jeg vil derfor give Liberal Alliance ret, når de siger, at der kun er to veje at gå: enten at lukke grænserne og åbne kasserne – eller at åbne grænserne og lukke kasserne. Det undrer mig, at der er så mange, der lader, som om det ikke forholder sig sådan.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

hanne sindbæk
hanne sindbæk

Jeg arbejder som skribent, foredragsholder og rådgiver. Siden 1998 har jeg fokuseret på at beskrive dansk erhvervslivs top indefra - hvem de er, hvad de mener og hvordan de arbejder.

foredrag
foredrag

Jeg holder meget gerne foredrag og indlæg, der er lavet specielt til lejligheden, men jeg har også en række faste emner baseret på de bøger jeg har lavet og – nåja – et enkelt, der samler op på mine erfaringer med danske topchefer. Læs om mine foredrag her.

Bøgerne
4boger4

Jeg har - indtil videre - skrevet 4 bøger. De er alle meget personlige portrætter af mennesker, der har gjort en forskel. Den seneste handler om Herman Salling, men jeg har også skrevet om Anders Samuelsen, Fritz Schur og om Saxo Bank-stifterne Kim Fournais og Lars Seier Christensen.

Kunsthåndværket
kuglen-lille

SIGNED:SINDBÆK
Jeg har en nebengeschæft, signed:sindbæk, hvor jeg sælger det unika kunsthåndværk, jeg laver. For det meste bruger jeg genbrugsmaterialer og for tiden især af gamle jyske korsstingsbroderier.