Der findes ikke nogen effektiv kur mod arrogance på høje hæle

IMG_0027
Jeg havde egentlig planlagt at skrive noget om stilletter i dag. Så kunne vi trippe let og elegant på ferie. Det kom sig af, at der har kørt en udmærket debat anført af Berlingske om mangel på kvinder i topledelse. Det er der meget at sige om. Selv kom jeg til at tænke på, hvorfor vi kvinder – mange af os i hvert fald – er så glade for vores høje sko. I arbejdssammenhænge er de unægteligt en form for benspænd, der gør, at vi umuligt kan løbe lige så hurtigt som mænd. Det var den lille brik i kønspuslespillet, jeg ville prøve at lægge. Men så var det, jeg købte The Sunday Times. Denne gode gamle borgerlige britiske avis kunne vel give en cool calm and collected udlægning af Brexit tre dage efter afstemningen. Det kunne den så ikke. I stedet kunne den det her:

”The thing with Nigel Farage is you can’t damn get rid of him. However hard you try, however much you soothe your sores, however much you hope he’s been battered and beaten, he still comes back every six month, a flaming red, itchy, raging, grinning, gurning monster case of political herpes.”

Jeg troede næsten ikke mine øjne, da jeg læste indledningen på Camilla Longs klumme. Hvor arrogant kan man være? På en skala fra Lykketoft til Ellemann blæste denne skribent da helt ud af skalaen, da hun beskrev Brexit-kampagnens leder som en flammende rød, kløende, hærgende, grinende, monster omgang politisk herpes.

Lige der midt i den svada tror jeg, årsagen til, at stemmerne tippede over til Brexit, skal findes. Det var ikke bare Nigel Farage, men 27,5 procent af de britiske vælgere, der med de ord fik et drag over nakken af klummeskribenten. Hun syntes åbenbart, det var helt rimeligt at sammenligne dem og deres holdninger med en modbydelig sygdom. Det kan folk ikke li’!

Der er en tendens ikke bare i Storbritannien men også i resten af Europa til, at de der er ved magten er holdt op med at lytte til folk. I hvert fald når folk siger noget, magthaverne ikke kan lide. Det er en skidt tendens. Det kan godt være, at det ikke er 52 procent af briterne, der ser Nigel Farage som deres politiske leder, men det er helt sikkert, at de deler hans vrede over ikke at blive hørt; at blive fejet af banen med netop den bedrevidende arrogance som klummen lagde for dagen i søndags.

Nu kunne den artikel jo være en udslag af en særlig britisk humor kreeret af en standup’er, jeg aldrig havde hørt om, så for ikke at skylde skarn for uret tjekkede jeg lige op på skribenten. Intet komisk der. Camilla Long nedstammer fra den 4. hertug af Newcastle og har fået den fineste Oxford-uddannelse, så man må nok sige, hun tilhører magthaver-eliten. Hun skriver filmanmeldelser og laver skuespiller-interviews, men det har ikke holdt hende fra at give et velrettet spark til UKIP, når hun kunne komme til det. Således kaldte hun sidste år Farage’s valgkreds South Thanet for ”en lille knude af sprængt milt på Østenglands yderste kant”. Det var sprogligt ret fikst, fordi milt (spleen) på engelsk også betyder forbitrelse, tungsind, livslede. Indholdsmæssigt var det der imod ekstremt nedladende. Men det er sådan noget, der giver rigtigt gode point blandt kolleger og venner fra centrum-venstre.

Nu beskæftiger Camilla Long sig faktisk også med mode, så måske jeg alligevel kan få vredet denne klumme fra Brexit til Sexit eller der omkring. Det er i hvert fald lettere at se ned på folk fra et par høje hæle. Måske er det en del af forklaringen. En anden del kan være, at man bliver lidt ond i sulet, når man har ømme fødder.

Noget, der helt sikkert er en faktor i kvinders succes og mangel på samme er selvhad. Om det er medfødt eller kulturelt er ikke til at hitte rede i, men det findes, og det spærrer for udsynet.

Det er Camilla Long – formentlig uden at ville det – kommet med et godt eksempel på i en artikel om festkjolens ”secret fat potential”. Det er ifølge hende et fænomen, der altid først viser sig 10 minutter efter, man er ankommet til festen. Da opdager man, at kjolens stropper skærer sig lige lovlig meget ned i huden (og afslører man er et menneske, ikke en voksfigur), og så er det, at den fine festkjole bliver til ”this evil fat dress and reminds you of everything you hate about fashion, and everything fashion hates about you.” Her burde hun have tilføjet “and everything you hate about yourself”. Os, der har set Sex and the City på samme passionerede måde, som kvinder i 1970erne læste Kvinde kend din krop, vi ved, at en kvindes ideelle størrelse er den amerikanske size 0. 0 som i NUL! Kvinder er åbenbart pænest, når de slet ikke findes! Det kunne man godt tænke lidt over. Først når de er størrelse nul, er de noget. Ret paradoksalt. Men sådan er det. Mange kvinder synes, de er mere, jo mindre der er af dem. Man skal altså være ingenting for at blive til noget. Det er nogle gebommerlige forhindringer, vi der sætter op for os selv: Ned i vægt – helt ned. Op på stilletten – helt op. SÅ er vi klar til et topjob eller hvad som helst.

Stilletterne er mændene dog også svært glade for. De er ikke til at blive af med. Stilletterne altså. En nat cyklede min smukke reservedatter lettere overrislet hjem efter en tur i byen. Skoene havde hun selvfølgelig taget af og så tabte hun den ene. Hun var så udmattet, at hun ikke orkede at stige af og samle den op. (En anden version lyder, at hun var så fuld, hun ikke troede, hun ville kunne komme op på cyklen igen, hvis hun først steg af.) Hun lod sko være sko, indtil hun hørte råbet bag sig: Askepot, Askepot! og så en ungersvend komme løbende med den.

Det kræver sin kvinde at være kvinde. Suzanne Brøgger skrev engang ganske klogt, at hun kun orkede at være kvinde en time om dagen. Måske Camilla Long skulle nøjes med det. Hun har dog i sin vrede forregnet sig en smule. Herpes kan slås ned med Aciclodan-piller, hvorimod der ikke findes nogen effektiv kur mod arrogance på høje hæle.

Nå, men nu vil jeg trippe på sommerferie: Er der nogen der skal have noget med?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.