De fleste af os er faktisk finansielle analfabeter

Jeg ville rigtig gerne komme med en fiks og færdig mening om det græske kaos, men jeg har desværre ikke nogen. Jeg overvejer inspireret af en mine facebookvenner at udskrive min egen personlige folkeafstemning og beslutte at stoppe med at svare enhver sit. Så vil jeg imødese en invitation til forhandling om henstand og hjælpepakke. Gerne inden Irma lukker.

For mig virker det som om, kernen af problemerne er økonomisk ansvarlighed og mangel på samme. Det har jeg til gengæld en mening om, for dét refræn er ikke kun et makroøkonomisk hit. Det genkendes helt ned på det mikroøkonomiske parcelhusniveau. Der, hvor bankernes renter altid er urimelige, forsikringsselskaberne tager fusen på én og naboens græs generelt er grønnere.

Sagen er den, at for langt de fleste af os er det med økonomi noget, vi prøver at sjusse os frem til, når vi pludseligt tvinges til at være voksne. Vi ved stort set ikke mere om det, end at vi får en løn for vores arbejde, en del forsvinder på uforståelig vis i det offentliges skattekiste, mens vi fokuserer på, hvordan vi med størst fornøjelse kan bruge resten. De fleste af os er faktisk finansielle analfabeter.

”Grunden til at folk har problemer med økonomien er, at de har brugt masser af år i skolen uden at lære noget som helst om penge. Resultatet er, at folk lærer at arbejde for penge, men de lærer aldrig at få penge til at arbejde for dem.” Sådan siger forretningsmand og investor Robert T. Kiyosaki. Han har skrevet bestselleren Rich Dad Poor Dad, som jeg varmt vil anbefale til alle, der har noget med folkeskole og ungdomsuddannelse at gøre. Den fortæller om, hvordan det hverken er hvor meget, man tjener eller hvor høj en uddannelse, man har, der er afgørende for om, man kan blive økonomisk uafhængig. Det handler om at sætte sig ud over sin finansielle ordblindhed og sætte sig ind i pengenes sande natur og lære at investere. Stille og roligt.

I skolen lærte vi ingenting om den slags. Men vi lærte at lave hjerter i flødesovs og bøje tyske verber – ting der for mit eget vedkommende ikke har haft den helt afgørende indflydelse på min livskvalitet. Det har det til gengæld haft, at vi intet lærte om at holde styr på vores egne penge, om aktiver og passiver, og hvordan vi kunne blive rigere og friere ved at tage ansvar for det selv.

Jeg har tjekket listen over folkeskolens fag, og det er ikke blevet anderledes. Man har færdselslære, filmkundskab og fransk, men ikke en eneste time i, hvordan økonomien virker, og hvordan man styrer den.

Man kan spørge, hvad der er vigtigst for at kunne klare sig i en moderne globaliseret verden – at kunne læse Sartre på originalsproget, at kende Stanley Kubricks filmografi eller at forstå og styre sin egen økonomi?

Folkeskolen skal ifølge sin formålsparagraf ”forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre.” Man burde lave den tilføjelse, at den skulle lære eleverne at klare sig selv – også når det kom til det økonomiske. For nu står vi som i vittighedstegningen, hvor en mand kigger stolt ud over sin virksomhed og siger til sin voksne søn: Jeg har lært at klare mig selv! Hvorpå sønnen replicerer: Kunne du så ikke lige lære mig det også?

Er der nogen, der gider oversætte den til græsk?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.