december 2017
M T O T F L S
« maj    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031

Features

Palle Strøm senior

Det er en almindelig antagelse, at TV2 ligger i Odense, og at Palle Strøm er sjov. Begge dele er en sandhed med modifikationer.

Halvdelen af TV2 har stille og roligt sneget sig under den politiske radar og til København. Blandt andet den samlede direktion, der nu har til huse på Teglholmen i Sydhavnen. I en bygning så anonym, at man skulle tro, den var der inkognito, finder man Palle Strøm. Han er til gengæld ikke spor inkognito. Til trods for, at det er nogle år siden, han selv har gjort sig på skærmen, hænger hans image som den sjove fyr med de skæve ideer og store briller ved. Han personificerer om nogen generation X, der gjorde Povl Kjøller til Gud og ironien til et sprog. Det er et godt image for en trendy tv-vært, men som direktørimage er det ikke en vinder. Og det er det, Palle Strøm er i dag, direktør. Han er en af fire i TV2, og han er den, der bestemmer, hvad vi skal se og hvornår. Han kan nedlægge 19-nyhederne, beslutte sporten skal koncentrere sig om agility og sige ja, når nogen siger: ”Hvad med om vi lavede ”Vild med dans” – på skøjter?”

Og han kan også tage skraldet for det bagefter. Hvad han kom til, da ”Varm på is” floppede i foråret, mens DR fejrede triumfer med X-faktor. Da begyndte man at diskutere i kroge og i fagpressen, om den pudsige vært fra Gotha – Kult, kitch og B-film, overhovedet kunne hitte… Læs resten

Forkælet halvt ihjel

Det er ikke altid lykken at have rige forældre. Heller ikke når man er en virksomhed. Georg Jensen var i mange år ejet af Carlsberg, der tog kunstindustriens tab med ophøjet ro og sendte flere penge. Det er svært at udvikle en sund forretning i det miljø.
       

Man kan undre sig over, at det kan lade sig gøre ikke at lave penge på et brand som Georg Jensen. Det har det hele: Unikt design, fantastisk håndværk, den gode historie, en bred vifte af produkter og et enormt katalog af designperler, der bare ligger i arkivet og venter på at blive støvet af og tilpasset tidens trend. Alligevel er det mere reglen end undtagelsen, at tallene på virksomhedens bundlinje er brændende røde. Sådan har det været i mange mange år og bare de seneste fire har budt på et minus på syv millioner, på 15, på 42 og i 2007 et minus på 18 millioner kroner.

Og hva’ så? Det kan vi da være fuldstændigt ligeglade med, tænker du måske. Det sjove er, at det er vi ikke. Georg Jensen er en af    den håndfuld virksomheder, danskerne føler noget for. Ligesom B&O, Royal Copenhagen og Danmarks Radio.
Kan man forestille sig Georg Jensen stille og roligt lukke og slukke? Det er som at spørge, om man kan forestille sig kongehuset opløses. Nogle ting skal bare være der, for at et land giver mening. Georg Jensen er dannet dansk design, og har som de andre ikonvirksomheder gennem… Læs resten

Lille verden, hvad nu?

Hvis du havde købt for 10.000 kr. aktier i Nanocover for et år siden, ville du have haft 791 kr. i dag. Hvis du havde købt for 10.000 kr. Dansk Pilsner i Fakta for et år siden og drukket dem, ville du kunne få 4.666 kr. for de tomme flasker og kasser i dag. Når verden er så tosset er det lige før, jeg må bide hovedet af al skam og erkende, at jeg muligvis tog fejl, da jeg skrev, at en Prada-taske ikke er en investering. Læs med her for så ved du i det mindste noget om, hvorfor og hvordan verden går under i denne omgang.

Måske er verden gået under, inden disse linjer når ud til nogen. Eller – værre endnu – ordene her er allerede, mens du læser dem, fuldstændigt håbløst uddaterede og latterlige, som en koboltblå PH-lampe over et hvidt Elipsebord. “The Times They Are a-Changin'” som den altid moderne Bob Dylan allerede sang i 1964. Det er sådan, det er. Tiderne skifter. Og det gør de lige nu. Hvordan verden bliver, kan ingen forudse, for historien gentager sig aldrig. I hvert fald kopierer den ikke sig selv. Én ting er rimelig sikkert: Den guldfeber, der har raset på ryggen af de seneste års vilde højkonjunktur, den er slut. Det er den historie, den højprofilerede finanskrise er budbringeren af.

Du tror måske, det ikke rigtig har noget med dig at gøre. At finanskrise er en sport for mænd med hidsigt hår og hektisk røde kinder,… Læs resten

”Hvad for en kvindelighed?”

Sådan sagde en topchef i en kapitalfondsejet virksomhed, da jeg fortalte, jeg var på jagt efter kvindeligheden i kapitalfondene. Virksomheder som TDC, ISS, Falck, Matas, Legoland og Københavns Lufthavn ejes af kapitalfonde, og efterhånden drives masser af andre virksomheder efter kapitalfondenes benhårde men profitable principper. Fondene er blevet trendsættende i dansk erhvervsliv, og i den trend er kvinder ikke moderne. Men her lover kapitalfolkenes topfolk bod og bedring.

Hvis du synes, der er blevet lidt råt der ude i erhvervslivet, så har du fuldkommen ret. Selv om samfundet tilsyneladende vælter sig i penge, har det aldrig skullet gå hurtigere og laves billigere. Det skyldes én ting: Kapitalfondene. Ja, ja, det skyldes selvfølgelig også andre ting så som globaliseringen og den hårde konkurrence, der følger i kølvandet, men sagen er, at i de farvande er kapitalfondene som en fisk i vandet. En rovfisk. Måske ikke ligefrem en dræberhaj, men en rimelig rå rovfisk. Og så decideret af hankøn. I Danmark findes ingen – som i slet ingen – kvinder i nærheden af toppen af hverken kapitalfondene eller de virksomheder, de ejer. Kvinderne er altså helt uden for indflydelse hos de mest indflydelsesrige i dansk erhvervsliv overhovedet.

”Kan det ikke være lige meget,” tænker du måske. ”Lad da mændene hygge sig med deres kapital og deres fonde!” Tja, måske, hvis ikke lige det var fordi, det har betydet, at ledelsesstilen i danske virksomheder – og dermed på arbejdspladserne – er blevet meget mere macho. Det betyder, at man optimerer, profitmaksimerer, har blikket… Læs resten

Mediebuddies

Ærkerivaler og hinandens modstykker. Det skulle man tro om topcheferne fra DR og TV 2, Kenneth Plummer og Per Mikael Jensen. Læs hvordan de to i virkeligheden har det med hinanden.



Jeg havde ellers helt fod på det…

…medietopboss-dobbeltinterview. Troede jeg. Jeg havde et godt emne, nemlig nye medier. Jeg havde en perfekt location, nemlig Berlingske Tidendes hovedkvarter i Pilstræde, der netop er rømmet for at blive renoveret. Her kunne de to hiphop-mediebosser lave tag’s på væggene, og så var billedideen hjemme. Og så havde jeg, syntes jeg da i hvert fald selv, en ekstra finurlig pointe. Jeg ville få de to ærkerivaler til at indse, at de i virkeligheden var de bedste venner… at selvom de var konkurrenter, så kunne de ikke undvære hinanden… at de sådan set havde så meget til fælles, at der også burde være basis for et personligt venskab. De er lige gamle, begge sønner af enlige mødre, fodboldfreaks – oven i købet begge FCK-fans, glade for gadgets, rapmusik, byture og begge dark horses da topposterne i den danske medieverden skulle besættes. 
Jeg kunne jo ikke vide, at de allerede var buddies.
Det fandt jeg ud af to sekunder inde i interviewet, da deres snak allerede gik kammeratligt om byture og fælles drengevenner, og da jeg forsøgte at berige selskabet med lidt mediehistorisk viden, opstod en decideret to-mod-en-situation. Kenneth Plummer syntes, det var topsjovt at tænke på, at i de her rum kommer man til at stå og grine ad dengang, da folk var tossede… Læs resten

”Hvis du har et kvalificeret budskab, skal du ikke pakke det ind i madpapir”

img_0816

Egentlig var det Rolex’erne, der trak. Det var det da. Enhver fest, hvor man med rund hånd drysser ure ud i 40.000-kroners klassen, må være værd at skrive hjem om. Det var to år siden, Eric Rylberg første gang fortalte mig om den årlige event, hvor de bedste ISS-ledere bliver fejret med dyre ure, B&O-anlæg og rejsegaver i et overflødighedshorn af show, hvor man også har kunnet opleve den samlede direktion give den actiongas i rollen som James Bond-agenter eller russiske mafiosoer.

Så jeg havde plaget om at komme med. Han var ikke meget for det, Rylberg, for Senior Executive Conference, SEC, som det hedder, er et yderst internt arrangement, hvor de formelle taler fra scenen og de uformelle i baren afslører forretningshemmeligheder, konkurrenterne ville være ret tilfredse med at læse om i avisen. Men persistancy prevails, vedholdenhed vinder (koncernchefens yndlingsmotto) – i år kom jeg med.

De fem foregående år har Bella Center været rammen om arrangementet, men SEC 2006 var flyttet til Lissabon, ”for vi kan jo ikke blive ved med at lade vores asiatiske kolleger gå og fryse i København.” Og jeg skal da heller ikke klage. Der var dejlig varmt i begyndelsen af juni. Det skulle også være en smuk by. Det ved jeg så ikke så meget om, for når de store C’er; CEO’s, COO’s, CFO’s, fra hele verden mødes, spilder man ikke et minut. Et tæt pakket program skal sørge for, at de både får frisket strategien op, udstukket målene, lært noget nyt… Læs resten

”Og så er man historie…”

Erik Sørensen er den diskrete nøgleperson bag salget af ISS og Chr. Hansen. To mega-handler, der indbragte over 30 mia. Kroner. Læs inside-beretningen om Erik Sørensens sidste og højst dramatiske halvår i dansk erhvervsliv.

”Stolt? Det vil jeg ikke sige, jeg er. Jeg havde været mere stolt, hvis ISS ikke var blevet solgt, og vi havde været godt på vej med Route 101-planen. Og hvis vi havde fået Chr. Hansen spaltet, så der havde været et børsnoteret Chr. Hansen og et børsnoteret ALK, som hver især kunne udvikle sig. Så havde jeg virkeligt sagt WAUW! Men jeg har det sådan; han mistede gården – han solgte jorden! Og der hvor jeg kommer fra i Jylland, er det meget slemt. Det er nogle værdinormer, der er helt rodfæstet i mig, så har jeg det følelsesmæssigt problematisk med at have solgt ”slægtsgårdene”, som seks generationer før mig har arbejdet hårdt for at gøre bedre og stærkere. Min hjerne har sagt, det var godt; at det var min opgave at lave aktionærvalue, men emotionelt har jeg ikke brudt mig om det.”
Man skulle ellers mene, at Erik Sørensen har 30,3 mia. grunde til at være stolt. For så mange kroner indbragte salget af de to virksomheder, han stod i spidsen for. Først blev ISS, hvor han var bestyrelsesformand, solgt for 22,1 mia. kr. og kun en måned senere blev Chr. Hansens kerneforretning, ingrediensdelen, solgt for 8,2 mia. kr. Men stolt er han ikke.
”Derfor er det nok også godt, at sådan en som… Læs resten

En aften i Godt Selskab

Her kommer ellers kun de udvalgte – de 250 medlemmer af Videnskabernes Selskab – men en aften i april fik jeg lov at komme inde bag de lukkede mahognidøre. Læs om det belærde forum, der afgør, hvem der bestemmer over brygger Jacobsens Carlsberg.

Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, i daglig tale blot Videnskabernes Selskab, er en klub, hvor man møder folk, der ved alt om kvartærgeologi, trilobiter, helioseismologi, sociolingvistik og koptologi. Bare for at tage nogle få eksempler. Det er et sted, hvor man rask væk bruger ord som rekursion, décharge og approbere. Det er ikke et sted, hvor siger: “Jeg fattede ikke en bjælde!” men, hvis det er tilfældet, i stedet: “Vi mangler et adækvat sprog!”

Det er ikke her, man møder toppen af dansk erhvervsliv. Eneste undtagelse er Lundbecks Claus Bræstrup, der har været medlem siden 1984. Når BNY alligevel har trængt sig på og fremprovokeret en invitation til sæsonens sidste møde i dette distingverede selskab, skyldes det, at lige netop denne kreds har afgørende indflydelse på en af landets største virksomheder, nemlig Carlsberg.

Den gamle brygger Jacobsen var så stor en fan af Videnskabernes Selskab, at han ikke blot byggede det et pompøst palæ, og til evig tid gav det gratis råderet over alt andet end stueetagen, hvor han puttede Carlsbergfondet ind som sådan en slags vicevært. Men bryggeren havde også så stor tillid til, hvad der uomtvisteligt må være nogle af landets klogeste hoveder, at han mente, at ingen bedre kunne sørge for at hans virksomhed… Læs resten

På roadshow med Rylberg

img_0146

 

Fra: Hanne Sindbæk

15. 12. 2003 12:36

Til: Eric Rylberg

 

Kære Eric

Det er jo sådan, at jeg helst skal lave mindst én større historie om året med dig! Og nu har jeg ideen til 2004-artiklen, og så håber jeg, du er med på den.

Jeg vil lave en reportage fra et roadshow. Det er jo noget, der er blevet en fast bestanddel af de fleste toplederes liv, men vi og læserne ved ikke, hvad der egentligt foregår og hvordan. Det er det, jeg gerne vil fortælle…

 

16.12. 2003 kl. 10.13

Han vil godt! Ringede på min mobil. Næste tur er i marts, hvor Rylberg rejser rundt m. årsberetning. Jeg skal med! Må få ham til at forstå, at jeg går efter the full Monty, og har tænkt mig at sove i fodenden af hans hotelseng!

 

Fra: Hanne Sindbæk

13. 2. 2004 14:39

Til: Eric Rylberg

 

Kære Eric

Så nærmer tiden sig for årets roadshow, som jeg sådan glæder mig til at følge oh so close!

Jeg har lige en ekstra bøn, jeg håber, du kan opfylde.

Det vil være rasende interessant for mig at overvære et møde, hvor I diskuterer strategien for, hvordan resultaterne skal præsenteres

Hvad siger du til det?

 

Hæ! Tag den for en test på overdreven åbenhed!

 

16. 2. kl.13.07

Nå. Det blev også et ja. Ikke vant til åbenhed i de doser. Hmm, hvad går det ud på?

 

10.3. kl. 9.45 ISS, Bredgade

Vil ikke komme for sent til åbenhed… Læs resten

hanne sindbæk

hanne sindbæk

Jeg arbejder som skribent, foredragsholder og rådgiver. Siden 1998 har jeg fokuseret på at beskrive dansk erhvervslivs top indefra - hvem de er, hvad de mener og hvordan de arbejder.

foredrag

foredrag

Jeg holder meget gerne foredrag og indlæg, der er lavet specielt til lejligheden, men jeg har også en række faste emner baseret på de bøger jeg har lavet og – nåja – et enkelt, der samler op på mine erfaringer med danske topchefer. Læs om mine foredrag her.

Bøgerne

4boger4

Jeg har - indtil videre - skrevet 4 bøger. De er alle meget personlige portrætter af mennesker, der har gjort en forskel. Den seneste handler om Herman Salling, men jeg har også skrevet om Anders Samuelsen, Fritz Schur og om Saxo Bank-stifterne Kim Fournais og Lars Seier Christensen.

Kunsthåndværket

kuglen-lille

SIGNED:SINDBÆK
Jeg har en nebengeschæft, signed:sindbæk, hvor jeg sælger det unika kunsthåndværk, jeg laver. For det meste bruger jeg genbrugsmaterialer og for tiden især af gamle jyske korsstingsbroderier.