oktober 2017
M T O T F L S
« maj    
 1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031  

Diverse

Var det Ateas dna, den var gal med?

Nogle gange tager man fejl. Det skal man ikke være for fin til at indrømme. Det er jeg da heller ikke. Desværre er der delte meninger om, præcis hvordan jeg tog fejl i min seneste klumme. Her spurgte jeg, om Atea havde glemt sit ståsted, og om det måske kunne være den dybereliggende årsag til, at it-kæmpen er løbet ind i en sag om bestikkelse.

Det mente Ateas topchef, Steinar Sønsteby, bestemt ikke. Han skrev til mig:

”Kjære Hanne,

Vi kjenner hverandre ikke – ikke tror jeg du kjenner Atea som selskap heller. Etter mange år i selskapet og siste 2.5 årene som konsernsjef kjenner jeg det godt. Jeg kjenner det som 7000 herlige mennesker i 7 lande med over 25000 kunder som kjøper og er fornøyde hvert år. Vi er ikke Ib Kunøe’s selskap, men heller ett norsk selskap som er børsnoterte i Oslo med 19000 aksjonærer (Kunøe er en av de store) og som feirer 50 år i 2017. Det er helt riktig at 4 tidligere ansatte (som sluttet hos oss for snart 3 år siden og har stiftet konkurrenten 3A-it) har brutt selskapets interne regler for kundebehandling. Om det har foregått noe kriminelt får sakens videre gang vise, men ikke under noen omstendighet er det korrupsjon i milliard klassen ( politiet har så langt sagt at det er brukt ca 1 mill over 5 år i kundebehandling som det kan stilles spørsmålstegn ved).

Om du ønsker å lære å kjenne det Atea jeg kjenner er du velkommen… Læs resten

Maskinstormer Go

IMG_0383_3

 

Personer, hvis fantasi har udviklet sig til en rædselsgenerator, går glip af de meget sjovere fantasibilleder af mulighederne i det nye.

Gotcha! HA! Så fik jeg sgu lige ram på en af de der pokémons. Den hedder Bulbasaur, viser det sig, da jeg googler. Det er jeg nødt til, for jeg er ingen kender af de farverige figurer, men selvom det er sommer, eller noget der ligner, og jeg derfor ikke hænger godt ved i nyhedsstrømmen, så har de mange historier om det nye revolutionerende Pokémon Go-spil til mobiltelefonen alligevel hypet sig frem til mit dasende liv. Og det virker for godt til at være sandt. At man sådan kan fange sjove dyr med sin mobiltelefon ude i den virkelige verden. Jeg downloader spillet, og giver det min sædvanlige tålmodighedsration med den slags – sådan cirka halvandet minut. I løbet af den tid opdager jeg, at der åbenbart befinder sig sådan en pokémon ude i min have! På Tuse Næs, hvor der aldrig sker noget og hvor al udvikling er gået ram forbi, ja der er der åbenbart nu et lille farverigt moderne monster på spil. Da jeg kommer ud og flakser min mobiltelefon rundt i luften som en idiot, er der bingo! Den sidder i træet ved mit brændeskur og er helt tydelig set gennem mobilkameraet. Jeg swiper bolden som en gal og pludselig: Gotcha!

Jamen altså. Det er sgu da morsomt. Jeg fik ikke fanget flere deroppe, for det var mere virkelige dyr som egern, rådyr, pindsvin… Læs resten

Studentermedhjælpere søges

co2

Du skal:

  • kunne vinkle historier og skrive rigtig godt
  • være åben og nysgerrig og have lyst til at give dig i kast med mange forskellige typer opgaver
  • være en glad, flittig og erfaren bruger af sociale medier og nysgerrig efter at opdage nye måder at bruge dem på professionelt
  • synes det er sjovt at eksperimentere med foto, video, lyd og redigering af det hele
  • have flair for det tekniske og mac’ens muligheder
  • elske at researche og være helt uden telefonskræk

 

Du får travlt med:

  • hjælpe med at opbygge to større virksomheders profil på de sociale medier
  • skrive artikler til kommercielle kunder
  • researche og skrive råmanus til bøger, klummer, foredrag
  • sikkert ret mange andre ting, jeg ikke kan komme i tanke om nu

 

Du bliver:

  • en del af et lille passioneret team af faste og freelancere, der holder til i supercool lokaler på det inderste Nørrebro ved Søerne
  • lønnet
  • erfaren og får adgang til et godt professionelt netværk

 

Jobbet er 10-20 timer ugentligt – vi finder sammen ud af at fordele timerne på dage.

Start 1. september, så skynd dig at skriv til hanne@sindbaek.com 

Børskrise for hvem?

IMG_0258

 

Nu siger jeg lige noget: Den der børskrise – er det ikke i virkeligheden mere en krise for børsen end for de små iværksættere?

Det har jeg tænkt på lige siden avisens debatmøde om kapitalskatterne i april. Her blev der talt rigtig meget om børskrisen – ikke mindst chefen for Nasdaq OMX København, Bjørn Sibbern, syntes, det var et helt enormt problem, at de mindre virksomheder har opgivet hans danske børs. Og det kan man jo godt forstå, han er ked af. Men er det et problem for andre end ham og hans virksomhed? Det behøver faktisk ikke betyde, at små danske virksomheder lider i en total kapitaltørke. Det kan være, de simpelthen – GISP! – vælger den gode gamle børs fra.

Det sad jeg og tænkte på, mens Bjørn Sibbern talte. Når jeg kneb øjnene sammen kunne jeg se, at det praktisk taget støvede ud af munden på ham. Jeg kan selvfølgelig have set forkert, for jeg var blevet lidt speedet af al den kaffe, jeg havde drukket og alle de små delikate DI-kager, jeg havde guffet i mig, for at holde mig vågen, mens vi badede i ord som erhvervsbeskatningsreform, vækstkapital, small cap, hovedaktionærmodel og minimumsbeskattet aktiebaseret investeringsforening.

Men ærlig talt: Er fondsbørsen ikke kapitalmarkedets svar på den gammeldags telefon med sammenfiltret spiralledning og det hele. Den virker udmærket og pålideligt stadigvæk, men den er dyr, stationær, upraktisk, tung og – helt overflødig.

Ligesom telefoner nu er trådløse, smarte med både skype, facetime og en verden af… Læs resten

Anders – han spørger bare!

IMG_0199Engang blev chefredaktøren på det magasin, jeg arbejdede på, fyret. Hans midlertidige afløser holdt en lille tiltrædelsestale, hvori han erklærede, at han havde tænkt sig at drive magasinet på den måde, at vi skulle lade som om, vi var alene hjemme. Det var ikke bare morsomt. Det frigjorde også en opsparet energi blandt vi meget ledelsesresistente og egensindige medarbejdere, der sprudlede over med nye ideer og spændende initiativer.

Jeg kom til at tænke på den episode, fordi jeg, mens du læser dette, sidder i Aalborg Kongrescenter for at overvære Liberal Alliances Landsmøde. (Jeg går naturligvis ud fra, at du læser klummen her som det første lørdag morgen. Med mindre du har smuglæst den allerede, da Børsen udkom i går aftes.) Det er nemlig nogenlunde samme måde, Anders Samuelsen forvalter sit lederskab af Liberal Alliance på. Det ved jeg en lille smule om, fordi jeg for et par år siden skrev hans historie i bogen ”Comeback Kid”. Hvordan det projekt kom i stand er i øvrigt et oplagt eksempel på den Samuelsenske metode: Jeg lavede et interview med Anders – som jeg aldrig havde mødt før – og efter 45 minutter, spurgte han: Kan du ikke hjælpe med en bog, jeg er ved at lave?

Sådan er det med ham. Hvis der er nogen, der kan være til gavn eller glæde, så spørger han. Han har ikke været bange for at få et nej, siden han i sin pure ungdom på Samsø brændte varm på Jane. Drengene var vilde med hende,… Læs resten

Fri mig fra føleri på arbejdspladsen

Fri mig fra føleri på jobbet

Nogle udgivelser lander på ens bord med en timing som en kold øl i august. Først kom Svend Brinkmanns bog om at stå fast og tage nejhatten på og nu følger Charlotte Mandrups ”Vær professionel på jobbet”. Det er lige til at blive i godt humør af. Hun mener, vi skal lade følelserne blive hjemme og holde op med at forvente, at arbejdet skal være livets mening. Ind imellem er arbejde træls, og nogle gange er et arbejde kun et arbejde, hvor selve meningen er, at man forsørger sig selv og bidrager til fællesskabet. Og det er vel heller ikke så lidt endda.

Personligt har jeg i årevis været træt af den følelsesmæssige omklamring, der er blevet almindelig på arbejdspladserne. Det er længe siden, det var nok at have et nært professionelt forhold til hinanden. Og det er da ellers nogen af de bedste forhold i livet, synes jeg.

Jeg er virkelig helst fri for at forholde mig til kollegers venners hundes sygdomme. Eller høre om den middag, de lavede i går, og hvad lillemanden nu har sagt. Jeg er ikke engang særlig interesseret i at høre om deres seneste elskovs-affærer. Alt sammen emner, der interesserer mig voldsomt, når det gælder mine egne venner og familie. Men jeg har – som sikkert mange andre – til en vis grad lagt øre til og nikket forstående, forhåbentlig på de rette tidspunkter, fordi sådan er reglerne. Nu er tiden så ved at skifte. Det satser jeg i hvert fald på,… Læs resten

Nogen bærer ikke deres brandert særlig godt

IMG_1678

Så blev det HOC-tid igen. Ved I ikke hvad det er? Altså, virkelig ikke? Så er der godt nok ikke meget bysmart over jer. Sirdetbar… Det handler selvfølgelig om House of Cards. Netflix har lige åbnet for 13 spritnye afsnit, hvor det ultimative powercouple Claire og Frank Underwood med alle deres modbydelige med- og modspillere kan svindle, sleske, slå og slagte sig vej til magten. Det hygger vi os meget med herovre i den kreative klasse og omegn.

Det vil sige… Jeg hygger mig faktisk ikke så meget med det mere. Siden Frank helt koldt, beregnende og uden skrupler myrdede den unge journalist Zoe ved at skubbe hende ud foran et tog, er min fascination dalet. Det var endda ikke første gang, han slog nogen ihjel, men efter dette var enhver mulighed for den mindste godhed nogen steder helt forsvundet. Der er ingen tilbage i serien – slet ikke hans hustru Claire – der har nogen idealer eller nogen intentioner om at være noget godt for nogen. Alle ser kun magten, og gør hvad som helst for at komme ind til centrum af den. For mig bliver det en smule kedeligt, men det virker bredt accepteret, at jo mere kynisk en fortælling er, jo mere sand er den. Som om dystopier var et klarsyn direkte ind i fremtiden. At ond er mere sandt end god. At sund fornuft er ond fornuft.

Det er fjollet, men vi mennesker er åbenbart tilbøjelige til at vælge frygten som rettesnor. Lige fra de små… Læs resten

Jeg savner Soldbro og Salling for alt det, de ku’

IMG_0156Engang var der en supermarkedskæde, der hed ISO. Det er der ikke mere. Den blev solgt, den blev solgt igen og så blev den lukket. Det var egentlig mærkeligt, for det var et fantastisk supermarked, der gjorde mange kunder nærmest lykkelige med friske fisk, frugtafdelinger som et tyrkisk marked og en service, man aldrig havde kendt mage til. Når det var myldretid, var alle kasser – og der var mange – hurtigt betjent og for enden, stod der et flinkt menneske og hjalp en med at få varerne i poser. Man nåede aldrig at blive svedig af stress der.

Det var nu hverken de friske fisk eller varepakkerne, der var ISOs stærkeste kort. Det var virksomhedens usvigeligt sikre sans for kundernes behov. Det handlede ikke kun om den gode betjening og de delikate varer. Det handlede især om, at ISO altid havde det, man skulle bruge. Om det var champagne eller sødmælk; pasta eller jordskokker; kattegrus eller Libero-bleer, så gik man aldrig forgæves. Især derfor væltede kunderne ind, og der skød nye ISO’er op rundt omkring med samme høje standard. Det blev så god en forretning, at svenske ICA slikkede sig om munden og sagde haps! Det tabte de 415 millioner kroner på, inden de solgte til Dagrofa, som heller ikke kunne få det til at fungere og lukkede.

Det er sikkert en case, der botaniseres over på diverse MBA-kurser. Hvordan kunne det gå ned så hurtigt, når det var de samme varer, de samme steder med de samme ansatte?… Læs resten

Gå hjem og tag jer af jeres døtre!

IMG_0052Jeg har altid haft et blødt punkt for Ritt Bjerregaard. Vi er nok ikke heeeelt i sync politisk, men hun har alle dage været forbilledlig kold overfor shitstorme og andres meninger om hende. Det kom jeg til at tænke på forleden, da den klassiske historie om manglen på kvindelige ledere endnu en gang blev genudsendt i medierne. Igen igen var der ikke rigtigt noget nyt. Det er en sørgelig historie, der ikke bevæger sig ud af stedet. Der mangler rollemodeller, hed det sig. På det punkt har Ritt gjort sit. Hun er gået direkte efter magten hele sit liv. Det fremgår så tydeligt af første bind af hendes erindringer, at man næsten ikke kan vente på næste. Ritt takes no shit!

Jeg prøvede engang at udfordre hende på hendes forkærlighed for kvindekvoter. Hun måtte da forstå, at det ikke kunne være sjovt at komme ind på en badebillet. Ritt var kold:

”Jeg ville være fuldstændig ligeglad – hvis først vi får posten, skal vi nok demonstrere, at vi kan håndtere det!” Ret så kækt, men det er vel det nøjagtigt det, mændene gør. De tager chancen og får de jobbet, finder de hen ad vejen ud af, hvordan de klarer det.

En anden rollemodel er Kirsten Drejer. Hun er på 15. år topchef for biotekselskabet Symphogen, som hun faktisk startede, fordi hun indså, at hun aldrig ville blive topchef på sine egne præmisser i Novo Nordisk.

”Der kommer uvægerligt magtkampe. Og den slags udkæmpes mellem krondyrene med de store gevirer.… Læs resten

Ærlig talt: Det er på tide med en ægte Cuba Libre

IMG_0056

 

Hvis Cuba var en aktie, var det nu, man skulle købe. Okay, det er ikke en stensikker fidus, men hvilket tip med store gevinstmuligheder er det?

Genoprettelsen af de diplomatiske forbindelser mellem det tropiske socialistparadis og
USA har åbnet en dør på klem, så der er en vis chance for, at det er nu nu NU! Er man blandt de første, kan der være store penge at hente. Som dengang Mads Krage straks efter murens fald etablerede Netto i Østtyskland og gav baghjul til selv store vesttyske supermarkedskæder. Stor risiko giver ikke kun chance for stor gevinst, men også for store tab. Så inden dansk erhvervsliv kaster sig hovedkulds ind i de nye caribiske muligheder, kommer her som en service en lille SWOT-analyse baseret på feltstudier:

 

Strengths: Det er et godt tegn, at den gamle børsbygning er en af de få vedligeholdte bygninger i Havanna. Selv handelsguden Merkur på taget er stadig er i fin form. Men der skal selvfølgelig mere til end tegn. Der skal også fornemmelser… Og det er denne udsendte klummeskribents klare oplevelse, at cubanerne – især i Havanna – er SÅ klar til nye kommercielle tider. 57 års socialistisk styre har ikke ødelagt deres sans for pengenes værdi. De er nemme at arbejde med, for de er nogenlunde veluddannede, og der er ingen videre kulturel barriere. De er sultne efter alt nyt, for der er intet sket siden revolutionen. De store dollargrin fra den amerikanske bilindustris guldalder i 1950erne er ikke for sjov. Det… Læs resten

hanne sindbæk

hanne sindbæk

Jeg arbejder som skribent, foredragsholder og rådgiver. Siden 1998 har jeg fokuseret på at beskrive dansk erhvervslivs top indefra - hvem de er, hvad de mener og hvordan de arbejder.

foredrag

foredrag

Jeg holder meget gerne foredrag og indlæg, der er lavet specielt til lejligheden, men jeg har også en række faste emner baseret på de bøger jeg har lavet og – nåja – et enkelt, der samler op på mine erfaringer med danske topchefer. Læs om mine foredrag her.

Bøgerne

4boger4

Jeg har - indtil videre - skrevet 4 bøger. De er alle meget personlige portrætter af mennesker, der har gjort en forskel. Den seneste handler om Herman Salling, men jeg har også skrevet om Anders Samuelsen, Fritz Schur og om Saxo Bank-stifterne Kim Fournais og Lars Seier Christensen.

Kunsthåndværket

kuglen-lille

SIGNED:SINDBÆK
Jeg har en nebengeschæft, signed:sindbæk, hvor jeg sælger det unika kunsthåndværk, jeg laver. For det meste bruger jeg genbrugsmaterialer og for tiden især af gamle jyske korsstingsbroderier.