”Hvis noget er et problem for hele verden, så må der være penge i det!”

Novozymes’ vision er at bidrage til en renere verden. Det er noget, medarbejderne kan lide, og lige nu arbejdes der med projekter inspireret af FNs Millenium Goals, men det skal ikke være ren idealisme. ”Bæredygtighed består af tre komponenter – miljø, social og økonomi, og hvis ikke den er økonomisk bæredygtig, så er den jo ikke bæredygtig,” siger adm. direktør Steen Riisgaard over en fødselsdagsbrunch.

Vi skal have champagne, for lige om lidt har Novozymes jo fem års fødselsdag!
”Det er rigtigt, og det skal vi også fejre i virksomheden. Vi snakker meget om vækst hos os, og vi bruger et ”sparktree” som billede til at forklare vores nye planer for, hvordan vi skal få sparket endnu mere vækst ind i virksomheden. Derfor bliver fødselsdagen en junglefødselsdag. Alle indgangene til Novozymes kommer til at minde om et tropisk væksthus, medarbejderne bliver modtaget af parkrangers, der er tropisk morgenmad og et calypsoband i kantinen, og så får alle en lille gave.”

Hvad får de?
”De får en meget interessant indonesisk plante. Den ændrer form og farve på en måde, man ikke kan forudsige og nogle gange får den fingerfligede blade, andre gange savtakkede blade. Det er ligesom som Novozymes vækst – uforudsigelig og foranderlig. Vi skal også have en stående ved indgangen til vores hovedkvarter, og den skal der passes meget på, den skulle nødig gå ud!”

Det er ikke bare det, at I har fødselsdag, men den er jo også værd at fejre…
”Ja, vi har lige offentliggjort vore trekvartårsregnskab og endnu engang opjusteret forventningerne.”

…Novozymes er på en måde lidt af en Askepot-historie, ikke?
”Vi plejer nu at sige Den grimme ælling, men det er da rigtigt. I Novo Nordisk-regi var vi sådan en Askepot ovre i kakkelovnskrogen, og dem, der arbejdede med enzymer, følte sig lidt som en slags andenrangs Novo-folk. Det var ikke helt så fint. Vi reddede jo ikke menneskeliv, og var det virkelig vigtigt for verden om cowboybukserne kom til at se stenvaskede ud på den ene eller den anden måde? Da var det pragtfuldt at blive skilt fra, så vi kunne lave vores egen historie. Ok, vi kunne ikke gøre folk raske, men vi kan da sørge for, at verden bliver lidt renere.”

Og Askepot kan finde festkjolen frem – i går lå jeres aktiekurs på 333, mens Novo Nordisk lå på 311!
”Nu har de fem gange så mange aktier, så det kan ikke helt sammenlignes, men det har da været smadderskægt. Det har været med til at understøtte historien om, at det er en god virksomhed. Det er dejligt at få bekræftet af noget, der er uafhængigt – man kan slå op i kurslisten og se det.”

Har I haft det sådan ”vi skal vise dem!” i forhold til Novo Nordisk?
”Det har vi. Vi har prøvet at underspille det, men når man ser tilbage, er der slet ingen tvivl om, at det var en drivkraft for os alle sammen. Selvfølgelig er det ud fra en intellektuel synsvinkel totalt tåbeligt. Men første gang vi kom op og tangere deres kurs – det varede en time, tror jeg – det var midt i vores kvartals-ledermøde, og det blev nærmest ét stort heppekor. De var simpelthen ved at gå ud af deres gode skind af kampgejst. Det viser bare, at det var noget, der sad dybt i alle folk, at det havde været irriterende at være halen på hunden, og det var sjovt, hvis man kunne udfordre den.”

Tåbeligt måske, men det virker jo!
”Ja, det er rigtigt, men vi har aldrig spillet på det. Al vores interne kommunikation har været en anden, og vi har undgået at sammenligne os med Novo Nordisk.”

Nu har I jo fundet et nyt antibiotika – skal I så slå dem på deres egen hjemmebane?
”Vi kan slet ikke banke dem der, og vi skal heller ikke være en farmecavirksomhed. Der er 117 forbehold, vi må tage, for ni ud af ti af den slags produkter bliver ikke til noget. Men det ser meget, meget interessant ud, det må jeg indrømme. I dag er der mange bakterier, der er resistente overfor penicillin. I England, hvor de har kørt meget hårdt på med antibiotika, har man isoleret bakterier fra patienter med mellemørebetændelse og fundet ud af, at 60 procent af de bakterier er multiresistente. I Asien er man helt oppe på 80 procent, og så kan vi altså stå i en situation, som minder om den, vi havde, før penicillinet blev opfundet. Så skal der findes på noget helt nyt, og det har vi måske gjort. Vi tror på, at det kan blive en ny teknologisk platform, hvor vi kan lave mange forskellige antibiotika. Hvor vi så at sige kan skræddersy dem.”

Det lyder da som big business?
”Det kan det blive, men jeg forestiller mig slet ikke, at vi skal være et farmecaselskab. Vi skal udvikle det her, vi skal have royalties, og så skal vi producere det for et farmecaselskab. Vi spiller på det, vi er gode til, og det er to ting; det ene er at være innovative, det andet at bruge teknologi på overraskende måder.”

Hvordan driver man innovation frem og leder kreative medarbejdere?
”Dels skal de kreative have plads til at udfolde sig, og så skal man have dem til købe den vision, virksomheden har, og gøre den til deres egen. I vores tilfælde, at det er vigtigt, at vi får lavet nogle produkter, fordi verden bliver renere, når vi gør det. Det kan de godt lide. Det er noget af det, som vores medarbejdere rater højest, når vi laver trivselsundersøgelser.”

Som gammel miljøflipper, hvordan ser du så verdens sande tilstand i dag?
”I Danmark er der miljømæssigt sket ret store fremskridt. Industriens forurening  er nedbragt ganske betragteligt. Men jeg er da meget bekymret for om Kyoto-konventionen nogensinde bliver ført ud i livet nogen som helst steder. Selv Danmark, som er de flinke i klassen, er jo langt bagud.”

Der er dem, der mener, at det der CO2 udslip, det har ingen betydning. Hvad mener du?
”Jeg tror, det har. For et års tid siden blev der udgivet en bog om klimaet, hvor den professor ved Århus Universitet, Katherine Richardson havde samlet bidrag fra en lang række forskere. Efter at have læst easy reader-udgaven af den, er jeg overbevist om, at CO2-udslippet vil komme til at betyde ret markante forandringer i verdens klima. Klimaet bliver ikke bare en lille smule varmere, men der bliver skubbet til den relativt stabile balance, som hav- og luftstrømme er i i dag. Og hvis f.eks. Golfstrømmen ændrer forløb, så den ikke kommer forbi Nordeuropa mere, så vil gennemsnitstemperaturen falde i Danmark. Den vil falde meget, måske ti grader, og den vil falde ret hurtigt, formodentlig over en 10årig periode. Det bliver en omstillingsudfordring, der er gigantisk.”

Det lyder dommedagsagtigt!
”Ja, men når den nye balance indfinder sig, så kan den jo være god nok. Men omstillingen, den kan godt blive lidt indviklet!”

Novozymes har nogle ret enestående teknologier – kunne I ikke bruge dem i miljøets tjeneste?
”Jeg synes ikke, at bioteknologi er løsningen på verdens problemer i fremtiden, hvis man ikke kan tjene penge på det. Bæredygtighed består af tre komponenter – miljø, social og økonomi, og hvis ikke den er økonomisk bæredygtig, så er den jo ikke bæredygtig! Men faktisk har vi arbejdet med FNs Millenium Goals. Vi har bedt vores forskere om at komme med bud på projekter ud fra Millenium Goal-listen, og vi sidder lige nu med en projektliste og overvejer. Det ender såmænd med, at vi laver nogle projekter, som tangerer idealismen en lille bitte smule. Men jeg synes med fare for at lyde kynisk, at hvis noget er et Millenium problem for hele verden, så må der sgu da også være penge i det. Det kan jo ikke være rigtigt, at noget er menneskehedens største udfordring, men der er ingen, der vil betale for løsningerne!”

©Hanne Sindbæk

Brunch på sidespor

Kosher-enzymer: Mange af vores produkter er kosher-certificerede; altså produceret efter jødiske forskrifter, hvor man f.eks. ikke blander kød og mælk. Det gør vi, fordi vores kunder vil have det. Det er ikke fordi, der er så mange jødiske kunder, men fordi man i USA anser koshercertificeringern som et kvalitetsstempel.

Fantasiløshed: Vi er en af dem, der køber aktier tilbage. Vi er  underlagt aktiemarkedets dynamik. Hvis du bruger pengene på mere forskning og organisk vækst, går det fra din profit, og du får skæld ud af aktiemarkedet. Dit cashflow går ikke fra din profit, så det må du godt bruge, men det kan du ikke bruge til at forskning, kun til at købe virksomheder for, og de er svære at finde.

Blåstempling: Når jeg har valgt at prøve at være meget i medierne, så er det for at tale til mine medarbejdere. Det betyder meget, at det er en eller anden form for third party endorsement, at arbejdspladsen er omtalt på en nogenlunde fornuftig måde i de blade, de læser. Vi udgiver også blade internt, det har ikke samme troværdighed, som hvis det står et andet sted.

Hanne Sindbæk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *