september 2017
M T O T F L S
« maj    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930  

EU til hverdag – ikke til fest

Det er ikke de store visioner, der skal sælge EU til danskerne. Det skal de praktiske hverdagsagtige fordele, mener udenrigsministeren. Så må man leve med, at EU mangler starquality. ”Kommissionen er EUs maskinrum, og man kan altså ikke forvente, at maskinrummet skal være festligt belyst,” siger Per Stig Møller over årets billigste brunch.

Per stig MøllerDet er en billig fornøjelse at invitere udenrigsministeren på brunch. Han spiser ikke mellem måltiderne, for det kræver en god fysik at holde til jobbet, og han har tænkt sig at holde længe. Han skal bare have te, men den skal så også helst være i orden.
”Har de kun Earl Grey! Det er så hamrende banalt og smager ikke af spor. Nå, de har en mørk Keemun – det lyder fornuftigt. Skal du have café latte? Er du radikal?”

Tjah bom bom! Det smager i hvert fald godt! Men vi må hellere komme i gang, for du har vel et stramt program?
”Ja, jeg skal videre til dronningen. Der er en tradition for, at dronningen hver onsdag møder statsministeren alene og udenrigsministeren alene. Statsministeren fortæller hende om rigets tilstand og udenrigsministeren om verdens tilstand. Det er en fornøjelse, for hun er lynende begavet at tale med.”

Hvordan er verdens tilstand så – hvad vil du fortælle hende?
”Jeg vil fortælle hende lidt om EU – det er vel emnet i dag.”

Også her! Det der EU – det er jo blevet så rasende umoderne!
”Ja, det er ikke in, selvom café-latte-drikkerne holder meget af det!”

Hvorfor er det så håbløst umoderne?
”I radioen hørte jeg en franskmand, der fik stemmeret i 1989 – det år hvor muren faldt. Han stemte for Maastricht-traktaten i 1992, men havde stemt imod den nye traktat og forklarede, at dengang drejede det sig om freden i Europa, som Maastricht-traktaten sikrede, men nu var freden en selvfølge. Der er altså dukket nye årgange op, som aldrig har følt truslen eller risikoen.”

Mangler vi så en rask lille krig?
”Nej, det gør vi ikke, men vi mangler en erkendelse af, at vi her i globaliseringstiden har en fælles fordel ved at være sammen i det her store marked. Udvidelsen med de 10 nye lande betyder nok, at polske blikkenslagere kommer herop for at tjene penge, men folk glemmer at tænke på, hvor mange danskere der kan tjene flere penge i det øvrige Europa.”

Det er alle de kloge argumenter?
”Det er vel også derfor, du har inviteret mig!”

Jo, selvfølgelig, men jeg tænker på, at når man taler EU, kan man ikke nå til U’et, før folk er faldet i søvn?
”Nej – det er rigtigt. Jeg var sammen med en politiker forleden, som sagde; nu skal vi have visionerne om Europa frem! Nej, mener jeg, dem har der været nok af. Nu skal vi have realiteterne om Europa frem, så borgerne kan se, at EU reelt betyder en forbedring af deres hverdag, for det gør det! Det handler om den praktiske politik, og det er derfor, du falder i søvn. Freden er en realitet, og demokratiet er en selvfølge i hele Europa, så de store visioner gider folk ikke høre om. Det svarer til, når jeg som dreng hørte de voksne tale om Versaillesfreden og de store visioner omkring den. For mig var det kedeligt, irrelevant og way way back – og det var 30 år siden! Nu er det 30 år siden, vi meldte os ind i EU, så når vi snakker om visionerne fra 1970’erne, vil de yngre generationer synes, at det er nogenlunde lige så interessant, som jeg syntes Versaillestraktaten var!”

Så lad være med at snakke så meget om visionerne?
”Det er der, jeg vil hen. Det er Europa jo bygget på. Nu er det fordelene ved at være med, det handler om.”

Men folk er jo ikke vilde med det!
”Nej, og afstemningen er nok kommet for hurtigt i forhold til udvidelsen. Forfatningstraktaten var nødvendig for at gøre udvidelsen til en succes, for man er nødt til at have nogle andre beslutningsformer, når man er 25 lande i stedet for 15. Men mens man er i gang med sammenkoblingsprocessen, vil der altid være nogen, der er bange for, hvad den koblingsproces fører til. Man har ikke nået at erfare fordelene, man har kun hørt om risikoen.”

Kunne man have ventet med afstemningerne?
”Det kan roligt sige, når man ser i bakspejlet. Nu kommer vi til at leve med en anden traktat, for Europa ophæves jo ikke på grund af nej’et i Frankrig og Holland.”

Har du tænkt på, at EU ikke rigtigt har nogen starquality?
”Det skal det heller ikke have. EU skal være hverdag. Det er lavet for at sørge for, at det praktiske samarbejde mellem landene fungerer. EU er bygget op efter det gode gamle danske legoprincip: Man tager to klodser ved siden af hinanden, sætter en klods ovenpå og så hænger de sammen. Det startede med kul og stål-unionen, som udvides fra to til seks lande; så kom landbrugspolitikken, man kobler det sammen, og sådan går det videre. Nye klodser bygges på. Det gode ved EU-projektet, og grunden til at det har holdt og også overlever denne krise, er, at man går frem efter lego-princippet. Man bygger nedefra og opefter. Alle der har haft store visioner om Europa, har drømt om at starte fra toppen med statscheferne, der blev enige om noget, som de pressede videre ned – men det har aldrig fungeret. Man er startet i det praktiske, og det er grunden til succesen.”

Selvom det er blevet lidt af et skægt hus?
”Ja, ja – der er da karnapper og ting, men jeg vil hellere leve i et sjovt hus end i et kedeligt hus.”

Men det ER jo kedeligt. Man kender ikke de mennesker nede i EU – i kommissionen f.eks.!
”Kommissionen er bare maskinrummet. Det, du ser, er kaptajnen, og det er ministerrådet.”

Det bliver det ikke mere festligt af. Mangler der ikke lidt show omkring EU?
”Man har jo prøvet i forfatningstraktaten at indføre hymne og flag for at gøre det lidt mere festligt.”

Det er jo morfarfestligt! Når det er så kedeligt, kan det så være fordi, man oprindeligt fandt på at placere EU i Belgien?
”Ha!, jeg er diplomat for pokker – det kan jeg ikke svare på. Jeg synes, det vil være rigtigt, hvis man indstillede sig på, at EU er hverdag, og kommissionen styrer maskinrummet, og man kan altså ikke forvente, at maskinrummet skal være festligt belyst.”

Nu skal vi stemme til efteråret – måske – om traktaten, men det bliver jo altid en afstemning for og imod EU!
”Ja, det er det forfærdelige ved det. For hvad er alternativet? Det må man ikke sige, men det er udmeldelse, og det er jo ikke det, de fleste nej-sigere vil. De vil bare ikke have lige det trin her. Du hører ikke Dansk Folkeparti sige, at de vil ud af EU, og du hører dem heller ikke fortælle, hvad de så vil i stedet for – jo altså, de vil hellere have Nice-traktaten end denne her – men oprindeligt var de også imod Nice-traktaten. De vil have det indre marked, og så vil de håndplukke lidt fra de øvrige traktater. Men sagen er, at hvis de selv satte sig ned ved tegnebrættet, ville de lidt efter lidt begynde at bygge huset op igen – en lille smule anderledes, der ville måske mangle en karnap, men ellers ville det ligne. Alligevel kommer det til at handle om hus eller ikke hus.”

Men det er da et problem, at folk ikke gider høre om det, de faktisk skal stemme om?
”Vi har nu meget høje stemmeprocenter. Det havde vi også, da vi stemte om euroen. Den afstemning var jeg sikker på, vi ville tabe, fordi man ingen erfaringer havde med euroen – det var et teoretisk projekt. Vi stemmer ikke ja til en teori, for der vil være en masse modteorier. Hvis vi der imod erfarer, at noget er en fordel, går vi med.”

Overser du ikke det faktum, at euroen var helt vild grim?
”Er den det? Det er i hvert fald ikke godt, man kan lige så godt gøre det attraktivt.”

Hvis du skal sælge et projekt, så er du vel nødt til at tage den slags følelsesmæssige ting med i betragtning?
”Enig! Og det er nok det, der har manglet. Følelserne forsvandt da freden var sikret.”

©Hanne Sindbæk

Brunch på sidespor

Frimærke-afsløring: Jeg samlede frimærker som dreng og havde mange fra Estland, Letland og Litauen. Da jeg så fik et atlas i skolen, så jeg, at de tre lande ikke fandtes! Jeg så på mine frimærker, og jeg så på atlasset – en af delene måtte være forkert. Det satte noget i gang hos mig.

Kaj Munk og EU: Umiddelbart ville man sige, at Kaj Munk ville stå på nej-siden på grund af det nationale og det kristne, der for ham var vigtigt. Men det er utrolig farligt at tage ham til indtægt for noget som helst. Han sagde på et tidspunkt: ”Jeg ved aldrig om mig selv, hvor jeg har mig – det er den eneste egenskab ved mig selv, jeg er stolt af!”

Stormvarsel: Jeg bliver mindre inddraget i indenrigspolitiske slagsmål end de øvrige ministre. Men det ændrer sig, for S-SF-R ser ud til at have dannet en udenrigspolitisk alliance, og jeg vil jo ikke lade SF diktere dansk udenrigspolitik, så derfor vil man nok også se mig komme mere ind i indenrigspolitiske stormvejr.

Georges Bush: Jeg har fået et godt indtryk af ham – han er utrolig hurtig og kvik, og man skal stå tidligt op for at klare en dialog med ham. Han er lynhurtig, har meget selvironi og kan lette enhver samtale med en skæv bemærkning. Han har været en overraskelse i forhold til mediebilledet af ham.

Jobbet: Det har overraskende nok ikke været så stort et psykisk pres at være udenrigsminister, men et voldsomt fysisk pres. De mange rejser, skiftende tidszoner, skiftende værelser, og når man er hjemme, er det en 12 timers arbejdsdag. Det er en fuldstændig urimelig fysisk arbejdsbyrde, og jeg plejer at sige, at det kan ikke være rigtigt, at man skal have fysik som en 25-årig og viden som en 60-årig for at være udenrigsminister. Men det er vilkårene.

Læsning: Jeg får ikke læst meget andet end faglitteratur, men jeg har brug for at læse lidt i en god roman, inden jeg falder i søvn – så sover jeg bedre. Jeg har lige læst Ole Hyltofts nye roman, Københavnerpigen og kongemaleren. Den var fremragende, så den kan jeg anbefale.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

hanne sindbæk
hanne sindbæk

Jeg arbejder som skribent, foredragsholder og rådgiver. Siden 1998 har jeg fokuseret på at beskrive dansk erhvervslivs top indefra - hvem de er, hvad de mener og hvordan de arbejder.

foredrag
foredrag

Jeg holder meget gerne foredrag og indlæg, der er lavet specielt til lejligheden, men jeg har også en række faste emner baseret på de bøger jeg har lavet og – nåja – et enkelt, der samler op på mine erfaringer med danske topchefer. Læs om mine foredrag her.

Bøgerne
4boger4

Jeg har - indtil videre - skrevet 4 bøger. De er alle meget personlige portrætter af mennesker, der har gjort en forskel. Den seneste handler om Herman Salling, men jeg har også skrevet om Anders Samuelsen, Fritz Schur og om Saxo Bank-stifterne Kim Fournais og Lars Seier Christensen.

Kunsthåndværket
kuglen-lille

SIGNED:SINDBÆK
Jeg har en nebengeschæft, signed:sindbæk, hvor jeg sælger det unika kunsthåndværk, jeg laver. For det meste bruger jeg genbrugsmaterialer og for tiden især af gamle jyske korsstingsbroderier.