”Et brand er jo dyrt!”

Helle Thorning-Schmidt er kun en lille smule irriteret over tilnavnet Gucci-Helle, for det har været med til at placere hende i danskernes bevidsthed, fortæller hun over brunchen. Her afslører det sig også, at selvom hun mener, at ”erhvervslivet spiller en fantastisk stor rolle,” så kender hun faktisk ikke en eneste erhvervsleder personligt. Det fortalte hun mig, da jeg interviewede hende til Berlingske Nyhedsmagasin i 2005.

Det er ikke en Gucci-taske, den socialdemokratiske formandskandidat har over armen til vores brunch-aftale. Selvfølgelig er det ikke det. For denne sæsons ”it-bag” er fra Mulberry og hedder Roxanne. Og Helle Thorning-Schmidt ved nok, hvad der er hipt og hot. Derfor er det tilnavnet Gucci-Helle ikke grebet ud af luften, selvom dette irriterer hende. En lille bitte smule…

”Jeg synes, det er en måde at undervurdere socialdemokraternes medlemmer på. Ved hele tiden at kalde mig Gucci-Helle bekræfter man det billede, nogle mennesker har af socialdemokrater, som sådan nogen med røde seler og den slags.”

Det var vel værre, hvis du hed Tøj-&-Sko-Helle?
”Ja, det var nok værre!”

Alt andet lige, så har du jo fået et navn!
”Ja, og det er også godt. Man skal være glad for at have et brand nu om dage. Det er jo dyrt at få. Jeg er også mindre irriteret over det på egne vegne, end man skulle tro.”

Man har talt om din stil, men også meget om dig som en ung leder. Hvornår var det lige, 38 år begyndte at blive betragtet som ung?
”Det har jeg også gået og undret mig over i denne her uge. Frank Jensen er 43 – jeg er 38. Aldersforskellen mellem os er da ubetydelig. Jeg er en kvinde på vej mod de 40, har været gift i ti år og har to halvstore børn – jeg synes ikke, jeg er ung.”

Hvad ved du egentlig om dansk erhvervsliv?
”Jeg ved da noget.”

Hvad er de tre vigtigste politiske indsatsområder i erhvervsledernes øjne?
”Det ved jeg ikke, men jeg ved, hvad mine indsatsområder vil være. Jeg vil tro, at erhvervslederne er meget optaget af skat. Jeg mener, at det vigtigste for Danmark og for erhvervslivet lige nu på det punkt er, at vi får skatten ned på de laveste lønninger, så vi får et samfund, hvor det altid kan betale sig at arbejde.”

Det kan det da ikke altid, hvis du kun sætter skatten ned på de laveste lønninger?
”Der er en gruppe på ca. 20.000 mennesker, for hvem det faktisk ikke kan betale sig at stå op og gå på arbejde. Hvis vi har det mål, at vi gerne vil have flere af de 800.000, der på passiv forsørgelse, ind på arbejdsmarkedet, så skal vi starte der. Men på sigt vil jeg gerne tale om mellemskatten og på endnu længere sigt tage fat på skatten af den sidst tjente krone. Det ville jeg da gerne, og i det hele taget beskatte lønindkomst anderledes.”

Så er det liiige, at du skal være glad for, det ikke er erhvervslederne, der skal vælge dig!
”Jamen, det er jeg også. Noget andet, jeg synes er vigtigt, er, at vi bliver bedre til at koble offentlige forskningsmidler til private midler. Der er masser af eksempler på, at ting lykkes, når man har den kobling. Vindindustrien var nærmest keynesiansk i sin måde at gøre det på. Man pumpede nogle offentlige midler ind i en sektor, som langsomt fik tag i verdensmarkedet.”’

Det var et indsatsområde i 90’erne, hvad synes du, vi skal satse på nu?
”Det lyder fint, at man i Danmark siger, vi skal være forrest i nanoteknologien, men jeg synes ikke, det er en god ide, for det kræver så utrolig meget at være førende på det felt. Jeg synes, vi skal satse bredere.”

Hvis du skulle bestemme over Nordsø-milliarderne – hvad skulle der så forskes i?
”Jeg vil sige, at landbrugsproduktionen bør komme op i en højere værdiramme – det betyder formentligt øget forskning indenfor området. Fødevarer burde være et indsatsområde og forskellige områder, som jeg ikke vil lægge mig fast på nu. Men man har robotforskning på Odense Universitet, noget biologisk forskning og tekstilforskning på Århus Universitet. Indenfor sådan nogle områder tror jeg, der er produktion at hente og nærmest en direkte omsætning fra grundforskning til produktion, der kan give arbejdspladser. Det er den brede grundforskning, der kan føre til en teknologisk udvikling, hvor man sammen med nogle Ole Opfindere kan finde ud af at lave nogle produkter, vi kan tjene penge på, som er det, der skal få os helskindet ud af globaliseringen.”

Så du tror ikke på den massive indsats på højteknologien?
”Nej, det gør jeg ikke. Problemet er, at jeg ikke umiddelbart kan se den store produktion i det.”

Hvad tror du optager erhvervslederne mest?
”Jeg tror, det, der bekymrer dem, er for høj marginalskat, overadministration, mangel på iværksættere og så tror jeg ikke, de vil have en højere selskabsskat.”

Kender du nogle erhvervsledere?
”Ja, det gør jeg faktisk. Jeg er på vej ind i en VL-gruppe, men nu må vi se om jeg får tid til det. Min indgang til erhvervslivet har været mere formel, fordi jeg har kendt Dansk Industri og DA i mange år via mit arbejde i fagbevægelsen og europaparlamentet. Jeg kender ikke så mange individuelle erhvervsledere.”

Men hvem kender du?
”Jeg kender ikke nogen, jeg kan komme i tanke om lige nu.”

Det er vel ret typisk for en socialdemokrat, men synes du, det er moderne?
”Jeg synes da, vi skal have brede kontakter overalt i samfundet. Vi skal da have kontakt til erhvervslivet, og det har vores ledere da altid haft.”

I det store brede samfund – hvor vigtig en rolle spiller erhvervslivet der?
”Det spiller en fantastisk stor rolle. Det tror jeg, socialdemokrater er fuldt ud bevidste om. Det er grundlaget for en stor del af vores rigdom, at vi har et velfungerende erhvervsliv. Så jeg tillægger gode og fornuftige forhold for vores erhvervsliv en meget stor betydning.”

Er det så ikke en underlig mangel, at du ikke har den tætte kontakt?
”Det får jeg jo. Jeg skal selvfølgelig udvikle de kontakter, der er nødvendige for at være en god formand for Socialdemokratiet. Jeg ser overhovedet ingen mangler på hverken mine eller mit partis vegne.”

Men ens personlige netværk og bagland er jo altid med til at forme en!
”Det er rigtigt, og jeg er ikke konservativ – jeg er socialdemokrat! Jeg synes ikke, jeg har nogle huller, og jeg synes ikke mit parti har det.”

Det, synes jeg, er mærkeligt. På den ene side siger du, at det her er helt vildt vigtigt og på den anden side, at du ikke behøver at have et stærkt netværk!
”Det har jeg overhovedet ikke sagt. Jeg er lige blevet valgt ind i folketinget, og der vil jeg selvfølgelig udbygge mit kendskab til mange ting inklusiv dansk erhvervsliv ved at tage på besøg, ved at tale med erhvervsledere og forstå deres problemer. Det er meget få ledere blandt socialdemokrater, der har haft deres gang i erhvervslivet.”

Men du er jo så rasende moderne…
”På det punkt adskiller jeg mig ikke, hverken fra Poul Nyrup, Krag, Lykketoft eller andre af vores store ledere.”

©Hanne Sindbæk

Brunch på sidespor

Kronprinsessen: Jeg har læst Hanne Vibeke Holsts bog. Den er spændende, men den skræmmer mig ikke. Man skal have en stærk tro på, at lige meget hvad der sker, så er der en kerne, der er tilbage, som står fuldstændig uændret. Min familie og mine venner – det vil være den samme kerne uanset, hvad der sker i politik. Det betyder, at jeg tror, jeg kan tåle ret meget.

Inspirationskilde: Jeg kan ikke lade være med at sammenligne min situation lidt med Wouter Bos’. Han blev valgt som ny socialdemokratisk leder i Holland efter højrefløjens jordskredssejr. Han blev valgt ved urafstemning , og han var en helt ny type leder, der ikke havde været i politik i særlig længe, og som tilbød en helt ny form for politik, hvor man lytter mere til borgerne. Jeg kender ham, og vi mødes i bestyrelsen for den europæiske socialdemokratiske tænketank, policy network.

Neil Kinnock: Han er først og fremmest en rar svigerfar og en god bedstefar. Han er et meget ressourcestærkt menneske. Vi har diskuteret masser af politik i tidens løb, men vi har ikke haft lejlighed til at sætte os ned og snakke mit formandskandidatur igennem. Men han har prøvet at være i spidsen for en stor forandringsproces i sit parti (Labour-leder 1983-92). Og vi kommer til at snakke om det her løbende – det er der ingen tvivl om.

Hanne Sindbæk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *