“Det har krævet hår på brystet”

Få erhvervsledere har fået så mange tæsk fra markedet som Chr. Hansens koncernchef. Men Erik Sørensen er stået ved sin vision, come hell or high water, siger han i ugens brunch- nu med sild!

Man skulle mene, det måtte være på sin plads med et glas champagne til brunchen, når man tegner sig for en af aktiemarkedets største kursstigninger i år. Men trods en stigning på 63 pct., og månedens overraskende opjustering af forventningerne til årets resultat på mindst 25 procent, skal Chr. Hansens koncernchef ikke nyde noget.

”Champagne og cafe latte – smager det godt til sild?”

Nej, det gør det jo så nok ikke, men serien hedder altså også brunch. Det kan jeg pibe lige så meget, jeg vil. Erik Sørensen skal have sild. Basta.
”Der, hvor jeg kommer fra i Jylland, får vi sild til brunch,” påstår han og er urokkelig som en jysk bryggerhest. Urokkelig har han også været i sin strategi for Chr. Hansen, og så har markedet kunne hvine lige så meget det ville. Og det har ikke været så lidt. I 2002 og 2003 toppede Erik Sørensen suverænt aktieanalytikernes liste over erhvervsledere, de helst så forlade deres post.

Du har fået mange tærsk fra markedet?
”Det har jeg, og det kræver hår på brystet at stå imod. Hvis man laver en satsning, som går ud over indtjeningen i dag, så får man klø på fondsbørsen. Men du kan gå tilbage til dit blads forgænger, Børsens Nyhedsmagasin, hvor jeg i et interview i november 1995 satte den drøm for Chr. Hansen, at vi ville være verdens førende inden for fire udvalgte områder, og i 2006 ville vi runde en omsætning på fem mia. I øjeblikket har vi de førerpositioner, og vores omsætning er på 4,5 mia. her to år før min tidsfrist, så mon ikke vi når det.”

Har du det så ikke sådan – I told you so-agtigt?
”Nej, for jeg er da også usikker. Hvorfra skulle jeg kunne vide, det kunne lade sig gøre? Men du er nødt til at tro på det, ellers går det ikke. Som chef kan du diktere nogle ting, men det er ligesom, jeg tror, det var Tove Ditlevsen, der engang sagde om kærligheden, at jo mere man bruger af den, jo mere får man, mens med magt er det sådan, at jo mere man bruger den, jo mindre ender man med at have. Hvis ikke du har overbevisningens kraft, så kan du ikke få folk med dig, for jeg vil have deres sjæl og deres hjerte. Deres krop, hjerne og fysiske tilstedeværelse har jeg kontrakt på, men jeg skal have hjertet og sjælen – det er der, det kan rykke noget.”

Du har satset højt hos Chr. Hansen – du har sagt, du har ”satset hele butikken” på at udvikle en pille mod græsallergi?
”Ja, og nu har vi sendt den satsning ind til registrering.”

Hvordan havde du det da?
”Da havde jeg det godt. Da tillod jeg mig selv at være kæphøj i fem minutter.

Hvordan det, fik du pralet?
”Nej, ikke på den måde. Jeg gik rundt i haven og sagde til mig selv, at det var sgu godt, vi gjorde det og havde modet. Vover man ikke noget i livet, er der heller ikke noget, der lykkes. Jeg tillod mig at være sådan rigtig upbeat overfor mig selv og indeni mig selv i fem minutter, og så tænkte jeg, nu rammer hybris nok, og så holdt jeg op.”

Det var noget af en satsning – vaklede du aldrig?
”Jamen, jeg tvivler da hele tiden. Kunne vi nå det samme resultat med større sikkerhed og mindre omkostninger? Det kører hjernen med hele tiden. Selvfølgeligt overvejer man at spille mere safe, så ville man blive helt hos aktionærerne på kort sigt. Men hvis du vil holde på de rigtigt dygtige medarbejdere, vi har, så skal man have gang i noget og holde gryden i kog, ellers rejser de.”

Udefra ser det ud som om, at du på Chr. Hansen har taget en beslutning, og så er det den vej, I er gået, uanset hvor mange storme, der har raset om ørerne på jer?
”Det er lige sådan, vi har gjort det. Det er ikke noget, jeg bare siger nu – du kan gå tilbage og se, hvad det var for en vision, vi skabte for Chr. Hansen i 1995, og come hell or high water, vi skal nok nå det.”

Synes du, der er nok af mod og mandshjerte i dansk erhvervsliv?
”Ja, det synes jeg. Der, hvor vi har et problem, er, hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Statsministeren sagde i åbningstalen, at vi skal være verdens førende land med iværksætteri, uddannelse og kreativitet. YES, det er rigtigt, men det vil aldrig lykkes. Dels er danskerne holdt op med at uddanne sig. Vi har kun halvt så mange 25-34-årige med en kandidatuddannelse som OECDs gennemsnit. Dels er det sådan, at vi ikke kan leve af hverken bioteknologi eller nanoteknologi alene. Vi skal leve af det, vi altid har levet af, nemlig dygtige unge mennesker, der vil uddanne sig lige så højt, deres evner rækker, vil arbejde hårdt og være kreative iværksættere. Men den adfærd kan ikke betale sig. Jeg møder kreative danske iværksættere rundt omkring i hele verden, og de vil ikke være i Danmark. Så vi skyder os selv i foden på grund af en marginalskat, der trods alt  kun udgør tre-fire procent af de samlede indtægter i det offentlige system.”

Så kan man putte nok så mange milliarder i forskning!
”Ja, det er uendelig let at bruge penge på forskning, det er uendelig meget sværere at få penge ud af det. Altså før russerne gik nedenom og hjem i 1989, brugte de 15 procent af bruttonationalproduktet til forskning, men det kom der jo ikke noget ud af, fordi der ikke var de mennesker, der kunne og ville omsætte det til noget. Den allerknappeste faktor i hele verden er kreative hjerner, der kan gøre de her ting til en forretning. Og de vil ikke først løbe risici og bagefter aflevere 65 procent til det offentlige, hvis de er så heldige at få en gevinst. De vil aflevere 49,9 procent – alt over er umoralsk. Altså, folk der vinder millioner i lynlotto får lov til at beholde 85 procent – er det ikke underligt? De har overhovedet ikke gjort en indsats!”

Er det manglende politisk mod?
”I hvert fald må man spørge: Hvor er det politiske lederskab, der tør gå imod strømmen og sige, at det her er det rigtige, det er det her, vi skal gøre, og så gå ud og overbevise danskerne om det?”

Nu har man jo til en start satset på forskning og udvikling!
”Det er bare ikke nok. Det er ligesom i gamle dage, hvor alkymister fortalte magthaverne, at de kunne lave alt om til guld, hvis de fik ressourcer nok. Der er gået lidt alkymist i det, at hvis vi bare laver forskning og udvikling, så ligger guldet for enden af regnbuen. Men det kommer ikke af sig selv. Om ti år skal Danmark være et førende iværksættersamfund bestående af kreative mennesker, der er uddannet på et højt niveau – det er en drøm, statsministeren har forelsket sig i. Jeg kan også forelske mig i en drøm, men det får mig til at tænke over, hvad jeg så skal gøre anderledes i dag for at realisere det – og den kobling mangler.”

©Hanne Sindbæk

Brunch på sidespor

Skattely: Alle accepterer, at vores topsportfolk bor i Monaco og Luxenburg, for det er da fuldstændigt urimeligt, at de skulle betale den høje danske skat. Vi beskæftiger 3000 medarbejdere og inklusiv deres familier, og inklusiv underleverandører er der måske 20.000 mennesker, der er afhængige af Chr. Hansen – hvorfor er det ikke lige så flot som at kunne spille golf?

Dårlig omtale: Jeg bliver da ked af det, når de skriver grimt om mig. Så går jeg hjem og siger alt det til min kone, som jeg har lyst til at sige offentligt. Jeg hælder det hele af på hende, og taler om dem alle sammen i sådan et grimt sprog, jeg slet ikke vil gentage her. På den måde får jeg det ud af systemet og sover godt om natten.

Folkeskolen: Danmark har rigtig gode forudsætninger for at skabe kreative iværksættere, fordi vi har en god folkeskole. Det kan godt ske, eleverne ikke lærer nok fagligt, men de er selvstændige, de er kreative, de kan arbejde som individualister og de kan arbejde sammen i grupper, så vi har et godt udgangspunkt.

Hanne Sindbæk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *