Og det er i virkeligheden en meget social og samfundsvenlig tankegang, fortæller Saxo Banks Lars Seier Christensen over brunch på sit stamsted fra gamle dage, Café Dan Turèll.
Det var en ret utraditionel julehilsen, Saxo Bank sidste år sendte til sine forretningsforbindelser. Og vægtig. Helt nøjagtigt 1591 gram svarende til fra 40-175 kr. i porto alt efter destination. Gaven var et særtryk af filosoffen Ayn Rands 1168 sider lange hovedværk, ”Atlas Shrugged” – på dansk ”Og verden skælvede”.
Du må have stor tillid til dine forretningsforbindelsers intellektuelle evner?
”Det har jeg da, men jeg mener nu ikke, bogen er særligt krævende intellektuelt. Den stiller krav om vedholdenhed, men det kendetegner jo mange erhvervsfolk, at det er de bedre til end gennemsnittet.”
Hvad er der så vigtigt ved den bog?
”Den er essensen af Ayn Rands filosofi. Den handler om en mand, der bliver træt af, at andre mennesker ikke tager ansvar for deres tilværelse. Den er både en politisk kommentar til samfundet som sådan, men den har også i høj grad nogle retningslinjer for, hvordan du selv lever en individuel rationel tilværelse. Rationel er nøgleordet. Liberalistiske bøger har typisk kun det økonomiske aspekt med. At det kun er et spørgsmål om ned med skatten og privatiser statsinstitutionerne. Den her har også en livsfilosofi, der gælder helt ned på personlige niveauer. Ayn Rand var faktisk ikke specielt interesseret i politik, men i individets rolle.”
Hendes filosofi kaldes objektivisme – for mig at se er det ”du er din egen lykkes smed” i ekstrem grad?
”Det er det også – du er din egen lykkes smed, næsten uanset hvad du laver i livet.”
Det klinger så dårligt i danske ører – det lyder asocialt?
”Det er det ikke, for konsekvensen af din egen lykkes smed-tankegangen er interaktion med andre mennesker og, skabelse af værdi, som i denne type samfund leder til en eller anden fordel for helheden. Budskabet i Atlas shrugged er, at hvis du gør det helt håbløst for det produktive erhvervsliv, får det konsekvenser. Folk tror ikke på, at det danske velfærdssamfund kan bryde sammen, men jeg mener, det er en reel risiko, som vi må forholde os akut til. Det uhyggelige er, at hvis det gik rigtig galt, så har jeg trods alt muligheden for at flytte til Peking, eller hvor fanden tingene nu sker, men de personer, som tror, de er sikre i det her samfund – har de det? Det er de samme mennesker, som luller sig ind i tryghed, som vil være de helt store tabere.”
Så der er andet end penge i den filosofi?
”I høj grad – har jeg overhovedet nævnt penge? Jeg taler om værdiskabelse, og det er ikke kun penge. Fullfillment er meget afgørende. Det er ikke særligt vigtigt at tælle knaster. Penge er ikke andet en kvantificering af en indsats og af nogle muligheder – det er et bindeled mellem to aktiviteter. Det er den måde du får en gummisko til at blive en strandvejsvilla. At have en følelse af at man lever et fuldt liv på sine egne betingelser og ikke andres, at man lever af sin egen indsats og ikke andres, det tror jeg er rigtig vigtigt for anstændige mennesker.”
Du var i Schweiz i sidste uge og skal derned på mandag igen – hvad er der så interessant i Schweiz?
”Der er mange penge i Schweiz, men der er også mange af de ting, man måske skulle overveje i Danmark.”
F.eks. kvindernes stilling! Ligeret blev først indført ved lov i 1981!
”Det har du mere forstand på. Jeg tænker på sådan noget som lidt lavere skatter og større frihed. I Schweiz er der en bedre balance mellem socialisme og kapitalisme.”
Schweiz som ideal – du ka’ godt høre det, ikke? Det er nok ikke noget, man kan nå ret bredt ud med?
”Det tror jeg bestemt, man kan. Det er et godt eksempel på, hvordan man også kan drive et land. I Schweiz er der en fundamental anderledes holdning til statens ret til at blande sig i individets liv. I Danmark er rimeligheden væk, især hvis du er i den høje ende af indtægtsskalaen. Schweiz har et mere rimeligt niveau, og sjovt nok har de langt færre sociale tilfælde end Danmark på trods af de lavere skatter.”
Jeg vil lige vende mig mod de immaterielle værdier i Schweiz – de har opfundet kukuret, men bortset derfra er det jo ikke noget sprudlende spændende sted?
”Det er lidt uretfærdigt. Jeg synes, det er vigtigt, det du siger med, at der skulle være en forskel på materielle og immaterielle værdier. Jeg tror, de ting hænger mere sammen, end folk generelt mener. Immaterielle værdier som kunst og den slags skabes altså kun på baggrund af, at der er et eller andet givet niveau af materiel velstand. Hvis ikke du påskønner den kreativitet, der ligger i at være en dygtig forretningsmand, så misser du en stor del af billedet, for kreativitet i forretning er meget vigtig.”
Gør man det i Danmark – påskønner den kreativitet?
”Der er meget, der tyder på, at der er en disconnection der. Store dele af den danske befolkning forstår ikke, hvordan økonomi hænger sammen. Vores nuværende regering burde arbejde på at forklare, hvor pengene kommer fra, og hvad der fra starten skaber skattegrundlaget. I Danmark er der en tendens til at tro, at der er en eller anden kage, vi deler, og hvis du får det der stykke, kan jeg ikke få det. Det er meget forkert. I virkeligheden handler det om kagens størrelse, og hvor mange bagere der er til at hjælpe med at gøre den kage stor. Ved at være mere generøs og lade entreprenøren, kapitalisten, forretningsmanden få en større del, vil det lede ham via dynamiske effekter til at skabe en større kage, som også er til fordel for dem, der i første omgang var negativt indstillet…”
Øhh – jeg skal altså også have mulighed for at stille nogle spørgsmål – det er den del af konceptet…
”…selv blandt erhvervsledere er der en vis accept af denne her lagkagetænkning, og den er ikke rigtigt, for jo mere frihed du har til at skabe, jo mere bliver der skabt. Dermed er det til alles fordel at give folk mere råderum og resultat af deres indsats. I stedet for at overveje om staten ikke kan blande sig i flere ting, skulle man overveje, om staten ikke kunne blande sig i færre ting. Lad os prøve den glidebane et stykke tid, og se hvad effekterne vil være af det!”
Hvad med de svage i samfundet?
”Der er aldrig nogen, der ikke har stillet det spørgsmål, når jeg taler om de her ting, og hvorfor gør folk det?”
Fordi vi vil passe på de svage i samfundet?
”Og hvad er det så, du bekymrer dig om? Vi har alle sammen den holdning. Det ligger i menneskets natur at passe på de svage. Men jeg tror, vi har en gruppe svage, der er 5-6 gange større, end den behøver at være, for det her samfund subsidierer svaghed – det rykker folk over på udgiftsiden i stedet for indtægtssiden.”
Du har også været til en Ayn Rand-konference – normalt bruger erhvervsfolk ikke deres rationelle tid på den slags!
”Rationelt set kunne det godt være fornuftigt af erhvervsledere at tænke mere i ideer – på lang sigt er det ideer, der driver den her verden, og man skal passe på med fuldstændigt at overlade det felt til folk, der principielt er ret antierhvervsliv og antiproduktive i deres holdning.”
©Hanne Sindbæk
Brunch på sidespor:
Gaven: Operaen er en fantastisk flot gave, men den virkelige gave fra Mærsk McKinney Møller til det danske folk er det, han gør hver eneste dag, nemlig at skabe en fantastisk virksomhed, der ansætter tusinder af mennesker i produktive jobs. Det giver langt mere en 2,4 mia. til den danske stat hver eneste år. Hvis folk også engang imellem huskede at takke ham for det, selvom det åbenbart er svært nok bare at takke ham for operahuset.
Atkins-kuren: Det virkede, men havde ret negativt impact på mit kolestoroltal. Det havde dog rettet sig igen bare fire uger efter, jeg havde stoppet med kuren.
Kunststøtte: Jeg har et stort problem med folk, der ikke formår at overbevise andre om, at deres kunst har en værdi, og at man så i stedet tvinger folk til at finansiere det over skattebilletten.
