september 2017
M T O T F L S
« maj    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930  

”Virkeligheden findes ikke!”

Man skal ikke lede efter, hvem der har ret i Muhammed-sagen, for det svar findes ikke, mener Nordeas topchef, Lars G. Nordström. Over en pinagtig champagneløs brunch fortæller han om at være en skrap chef; om at blive kaldt en overgangsløsning og om at nyde rollen som bankens ambassadør.

”Det er godt at få lidt brunch mellem hotelmorgenmaden, kaffen i banken og frokosten i Nationalbanken!”
Ja, det er lige, hvad du har brug for. Normalt ville jeg også invitere på champagne, men det har de ikke her…
”Har de ikke? Så må vi gå et andet sted hen!”
Ja, det er også for dårligt, for jeg ville skåle på dit rekordregnskab, men så har jeg i stedet bestilt noget ærkesvensk økologisk lingonsaft [tyttebærsaft, red.]!
”Det går også bra. Det er nu en myte, at svenskerne drikker lingonsaft – jeg tror faktisk ikke, jeg har fået det før… jeg synes, det smager som om, det egner sig til drinks – lidt vodka i ville være godt.”

Som en svensk udgave af en Cosmopolitan?
”Ja. Nu hvor jeg tænker over det, er Lingon og vodka faktisk en drink i Sverige og Finland. Den hedder en  vargtass – ulvefod.”

Så den cocktail, vi lige har fundet på, findes allerede! Nå, men tilbage til årsregnskabet. Da du blev topchef, valgte du ”focus, speed og performance” som nøgleord – er det det, der har givet et overskud på 22,7 mia. kr.?
”For en del er det. Hvis man bestemmer sig for, hvad man skal gøre, bestemmer man sig dermed også for, hvad man ikke skal gøre. Hvis man formår at holde det, der er mindre vigtigt borte, så bliver det bedre – det er fokus.”

Nu har du haft tre et halvt år til at implementere focus, speed og performance – hvad har været svært?
”Ligefrem svært… der er ting, der har taget længere tid, end jeg havde troet. Blandt andet at få folk til at indse, at det her er vigtigt. I begyndelsen blev meget af det, jeg sagde, jeg ville gøre, mødt med sådan et uopmærksomt ja ja!”

Hvad gjorde du for at insistere?
”Jeg blev ved med at sige: This is not good enough! Man skal ikke tøve med at være kritisk og sige: Det her gør du godt – det her gør du ikke godt. Det er der forskellige reaktioner på. Mange forsøger at skubbe det fra sig med et, ”Det er unfair – jeg har prøvet at gøre det så godt, jeg kunne.” Så siger jeg: Det betvivler jeg ikke, men vi kan ikke være tilfredse med resultatet!”

Århh har du været barsk!
”Ja – især i Danmark. Her syntes man, jeg var for negativ, mens man i Finland syntes, det var godt, at nogen finaly sagde de her ting.”

Skulle medarbejderne lige finde ud af, om ham der Lars G. mente det eller det bare var ord?
”Ja, og der er en tendens hos chefer til at sige: ”Medarbejderne er dygtige til at sælge”, eller ”filialerne er dårlige til at holde omkostningerne nede”. Altså generalisere. Men med 30.000 individer ansat og 1000 filialer, så er spændvidden ret stor mellem de bedste og de værste. Så hvis jeg siger, vi må blive bedre til at holde omkostningerne nede, gør jeg en stor fejl som leder. Fordi blandt filialcheferne findes der nogen, som er vældigt dygtige til at holde omkostningerne nede, og nogle som er vældigt dårlige. En god leder må have energi til at tale individuelt med mennesker. Jo mere individuel og personlig du bliver, jo mere interessant synes mennesker, det er, det du snakker om. Det er enkel amatørpsykologi. ”

Sig mig engang, hvordan ser Muhammed-debatten ud set fra Stockholm?
”Jeg er ikke sikker på, jeg har et Stockholmsperspektiv på det, men når man kigger på det udefra, er det svært at forstå, at det har fået så enorme proportioner. Det er næsten et uløseligt problem, og det bedste, man kan gøre, er at sige: Ok, vi har forskellig syn på det, lad os konstatere det, vise respekt for hinanden og forsøge at køle ned, inden det går aldeles ad helvede til.”

Men det er jo netop gået ad helvede til!
”Det er fordi, der er en uforsonlighed og en principfasthed på begge sider, som har drevet det her til et punkt, hvor man føler, man ikke kan mødes. Jeg har efterhånden lært, at der findes ikke rigtigt og forkert. Der findes forskellige opfattelser, filosofier, religioner og hvad du vil. Det, man ikke skal gøre, er at sige; at eftersom jeg har denne her opfattelse, så har de andre en forkert opfattelse; de er a bit strange, og de ændrer sig nok engang, når de bliver lige så kloge som mig. Det er klart, det ikke er sådan.”

Så man skal ikke lede efter, hvem der har ret?
”Nej – for det finder du aldrig svaret på. Der var en filosof – jeg har glemt hvem – der sagde: ”Virkeligheden findes ikke!”

Nu bliver det dybt!
”Jamen du ser det fra din side, jeg fra min, men den objektive virkelighed findes ikke, for hvem skulle definere den? Det er en halsbrækkende parallel, og eftersom vi ikke har fået noget champagne, så kan den måske ikke udvikles længere…”

Lige siden du blev koncernchef har man gættet på, hvornår du gik af, og hvem der bliver din afløser – hvordan er det?
”Nu er jeg på mit fjerde år, og ingen har været CEO i Nordea så længe tidligere. Og min bestyrelsesformand har sagt: ”Hvis det her er en overgangsløsning, så vil vi kun arbejde med overgangsløsninger fremover, så godt som det går.” Så jeg er ganske afslappet overfor det.”

Men der kan ikke skrives en artikel om dig, uden det bliver nævnt – er det ikke irriterende?
”Jovist – men det er især irriterende for mine omgivelser. I svensk presse florerer den myte, at man har spurgt Annika Falkengren [nu topchef i SEB, red.], om hun ville være min afløser, og hun skulle have takket nej. Til pressen har hun sagt: ”No comments!” Det er irriterende for mine lederkolleger, der kan tænke, at de er ikke gode nok, siden man har spurgt hende.”

No comments er vel heller ikke det klareste dementi!
”Just det! Jeg har også sagt til hende, at næste gang hun bliver spurgt, skal hun sige det, som det er. Ellers gør jeg det, for sandheden er, at hun er aldrig blevet spurgt. Jeg er den, der er mindst berørt, men jeg er irriteret over, at det fortsætter, for det giver uro i mit team og i lederlaget under.”

Du havde aldrig drømt om at blive koncernchef – hvad har været det bedste ved det for dig personligt?
”Det er, at jeg er kommet op på en platform, hvor jeg har vældig interessante kontakter og diskussioner – jeg møder nordiske og internationale virksomhedsledere, politikere og topjournalister som du…”

Arhhh!
”Jeg mener det! Journalister skriver selvfølgelig, hvad de vil, men de spørgsmål, jeg får, kan være vældigt interessante og giver mig helt andre indfaldsvinkler på tingene – det er en ekstra personlig dimension i jobbet.”

Visitkortet giver adgang til noget?
”Ja, og der mener jeg ikke adgang til status – det gør det også – men adgang til interessante oplevelser, samtaler og diskussioner. Jeg påskønner møder med mennesker mere nu, end jeg har gjort tidligere. Virksomhedsledere bliver stadigt mere ambassadører, udviklingsministre og sceneartister, og tidligere har man sagt om mig, at jeg ikke var særlig god til eller interesseret i de dele, og man havde formodentlig ret. Men jeg er blevet bedre og meget mere interesseret.”

Hvordan kan det være?
”Tja, jeg har vel udviklet mig!”

Brunch på sidespor:

Kundetab: Der findes ikke dårlige kunder. Der findes kunder, det ikke er lykkes os at gøre rigtig forretning med. Så er det en trøst, at vi har vundet kunder, som vi har større forretninger med. Det kan være ok, at vi har tabt 200.000 kunder, så længe vores tal er blevet bedre og kundetilfredsheden øget.

Detaljer tæller: Hovmesteren på Vikingline, som jeg er i bestyrelsen for, fortalte mig, at man var begyndt at skære laksen lige i stedet for skråt, fordi kunderne bedre kan lide det. Den fortæller jeg i Nordea, når folk siger, at nu har vi gjort det meste. Man kan altid forbedre detaljerne, og skære ”laksen” på en anden måde.

Löhötä: Löhötä [ekstrem lediggang] indgår i min planlægning. Det er det, jeg laver i mit sommerhus, og f.eks. i går, da jeg ventede halvanden time i Charles de Gaulle-lufthavnen. Da læste jeg ingenting, lavede ingenting, sad bare og tænkte helt usystematisk.

Prisgrib: Gebyr – hvorfor siger man ikke pris? Altså, hvad er gebyret på den her kaffe? Det handler jo om en pris for en præstation, banken yder. Bare det at kalde det gebyr viser jo, at mindsettet er forkert. Det ligger nærmest i ordet, at det er en strafafgift og ikke en pris for en vare.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

hanne sindbæk
hanne sindbæk

Jeg arbejder som skribent, foredragsholder og rådgiver. Siden 1998 har jeg fokuseret på at beskrive dansk erhvervslivs top indefra - hvem de er, hvad de mener og hvordan de arbejder.

foredrag
foredrag

Jeg holder meget gerne foredrag og indlæg, der er lavet specielt til lejligheden, men jeg har også en række faste emner baseret på de bøger jeg har lavet og – nåja – et enkelt, der samler op på mine erfaringer med danske topchefer. Læs om mine foredrag her.

Bøgerne
4boger4

Jeg har - indtil videre - skrevet 4 bøger. De er alle meget personlige portrætter af mennesker, der har gjort en forskel. Den seneste handler om Herman Salling, men jeg har også skrevet om Anders Samuelsen, Fritz Schur og om Saxo Bank-stifterne Kim Fournais og Lars Seier Christensen.

Kunsthåndværket
kuglen-lille

SIGNED:SINDBÆK
Jeg har en nebengeschæft, signed:sindbæk, hvor jeg sælger det unika kunsthåndværk, jeg laver. For det meste bruger jeg genbrugsmaterialer og for tiden især af gamle jyske korsstingsbroderier.