december 2017
M T O T F L S
« maj    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031

”Det der tvillingeri…sådan har det aldrig været!”

Kurt Larsen er nu ene topchef i DSV efter Leif Tullberg forlod virksomheden i marts. Men ensomheden er til at overskue, siger han og fortæller også over brunchen, at hans frieri i en avis for nylig til private equityfonde er en stor misforståelse.

Man har ikke kunnet sige Kurt Larsen uden også at sige Leif Tullberg – sammen har det umage par skabt transportgiganten DSV, men den 4. marts trak Leif Tullberg sig som direktør. Hvordan er det at miste sin tvilling?
”Det der tvillingeri… som om vi gik med hinanden i hånden hele tiden! Sådan har det aldrig været. Vi har aldrig siddet på samme kontor eller i samme hus, men vi har markedsført det og ladet det markedsføre sådan, og vi har aldrig gjort op med det. Leif og jeg har været fantastisk gode til at have med hinanden at gøre. Vi har været sammen, når der har været meget store transaktioner. Ellers har han passet sin miljødivision, og jeg har passet transportselskaberne. Leif var direktør i det børsnoterede selskab – han var en af de oprindelige stiftere af DSV, derfor var det logisk, at han var direktør der.”

Hvorfor vælger han at gå nu?
”Det er helt hans eget initiativ. Da vi havde solgt miljødivisionen, så var det at være administrerende direktør i DSV identisk med mit job. Direktørjobbet i holdingselskabet havde ingen identitet mere – det gjorde han op med og syntes ikke, det havde nogen mening.”

Hvordan er det at undvære ham?
”Jeg har stadig kontakt med ham, for han er bestyrelsesformand i transportselskabet, så vi snakker stadig sammen stort set lige så meget som før. Og så spiller vi golf om lørdagen.”

I er meget forskellige – alligevel har I været gode sammen!
”Ja, og vi har hver især helt sikkert aldrig været så loyale overfor nogen i så lang tid, som vi har overfor hinanden. Til trods for de belastninger, vi har været udsat for. Dengang vi havde en gæld på seks mia., da var jeg stresset. For da vi var færdige med at købe DFDS, rejste Leif jo hjem, og så sad jeg med 9500 mennesker og en gæld på 5,5 mia. – hold da op…”

Hvordan undgik I at bide hovedet af hinanden?
”Leif er særligt god, når jeg er urimelig af stress – så giver han mig bare ret. Altid. Så går der nogle dage, så kommer han; ”jeg kunne ikke lide det, du sagde.” Da er jeg fuldstændig ovre det og a’e med det, og har glemt det.”

I har været ret gode i forhandlinger sammen, ikke?
”Jo, vi kunne gå ind og forhandle sammen om en ting, som vi begge to var relativt dårligt forberedte på, og mange ville tro, at vi nærmest havde været igennem rehearsals inden – sådan noget udvikler man over tid. Og når jeg blev bange for store beslutninger, så var han helt kold. Han var fuldstændig som et gammelt damplokomotiv. Du kunne bare ikke flå ham af skinnerne.”

Har forretningen ændret sig i takt med at I er blevet så store – er damplokomotivet ikke så nødvendigt mere?
”Man kan godt sige, at hvis det er et bjerg, vi kører op ad, så var vi for nogle år siden oppe ad en afsindig stigning – der kan Leif komme op. Den stejle stigning, hvor kun hans damplokomotiv kan gå op – den har vi passeret. Det er lidt mindre stejlt nu, og tingene er sat mere i system. Vores verden er mere organiseret, og der er veluddannede folk på vores hovedkontor i Brøndby, som tager over. Så vores personlige indsats bliver mindre præget af den der gamle entreprenør- fightersjæl, der har været. Den skal huskes, men der er andre elementer, der også er værdifulde. Vi har et meget stærkere hold nu.”

Hvor sjovt er det så at lede DSV i dag i forhold til for ti år siden?
”Det er sjovere. Det passer også bedre til mig – jeg er blevet ældre og har brug for, der er så få overraskelser som muligt. Vi improviserer ikke nær så meget mere. Vi arbejder fornuftigt.”

For en måneds tid siden talte du varmt i Børsen om private equity-fonde – vil du gerne overtages?
”Det er helt misforstået. Jeg ønsker ikke at afvise dem, og jeg ønsker ikke at opmuntre dem. Mit job er ikke at kunne lide eller ikke lide. Mit job er, at hvis der kommer et tilbud af en vis størrelse, så skal det loyalt på aktionærernes bord – i praksis bestyrelsens bord.”

Hvorfor er det der private equity blevet så moderne?
”For det første er der alt for mange penge overalt. De danske selskabers gæld er raslet ned. Pensionskasserne bugner. Der er afsindige beløb samlet. For et par år siden var der så en del selskaber, der var undervurderede; som ikke var korrekt prissat, og da købte private equityfondene og havde nogle fantastiske exit’er. For investorerne har tilbagebetalingen været højere end det afkast, de ellers ville have fået på børsen. Så i dag er dem, der ikke kan lide fondene, også nødt til at være med – alle er nødt til at være med. Men det bliver stadigt sværere at finde selskaber, der er lavt prissat. Tag nu ISS – de skal lægge 5-6 mia. kr. ovenpå til aktionærerne – penge som selskabet bare får i gæld bagefter. Er de blevet rigere af det?”

Det er vel ikke nødvendigvis godt for selskabet?
”Nej, og jeg tror der vil komme nogle fiaskoer ud. Royal Scandinavia f.eks. – det har givet bragende tab. Og jeg kunne godt tænke mig at se, om de kan få en vækst og skabe en indkomst i ISS, der kan bære de ekstra milliarder. De er jo ikke blevet rigere af det – der skal bare vrides endnu flere gulvklude op endnu hurtigere for at betale til nogen, der forlader selskabet. Nu skal der tjenes penge. Men de gjorde alt, hvad de kunne før – var alt, hvad de gjorde før, forkert? Kan ham fra EQT komme og sige, hvor klogt man gør rent?”

Men det er blevet så smart i dag?
”Jamen, det er også en modedille – en trend. Det er hverken rigtigt eller forkert. Nogle gange er det en god ide, andre gange en dårlig ide.”

Hvad blev der af ”markedet er gud”?
”Tjaa, der var en avis, der skrev, at vi ikke havde fået værdierne frem i DSV, som en private equityfond ville kunne. Men vi skal ikke få værdier frem. Vi skal fortælle alt, hvad der er værd at vide om selskabet seriøst og korrekt – så skal det marked, der ejer os, bestemme, hvad vi skal koste. Hvis jeg går ud og siger, det kommer til at gå fantastisk – og det kan jeg jo ikke vide – får jeg måske pustet kursen 30 procent op – har jeg så fået værdierne frem? Ikke efter min opfattelse.”

Private Equityfondene køber jo virksomheder, fordi de mener, de kan få værdier frem!
”Det, tror jeg, mere er pæne ord. Det, de mener, er, at de med pres, masen og regeren kan vride 20 procent mere ud af en virksomhed. De har jo ikke forstand på driften. De er jo bogholdere, cand. merc.’ere, corporate financefolk – bankers. Men fordi de er ejere, kan man få en direkte diskussion med dem, man ikke kan med en meget spredt aktionærgruppe på fondsbørsen.”

Og det er en fordel?
”Det er en forskel – jeg vil ikke kalde det en fordel.”

Hvis der kommer en private equityfond og vil give tyve procent over markedsprisen – er du så frisk?
”Så vil jeg sige til aktionærerne, at 20 procent ikke er godt nok. Hvis jeg kigger på vores fortid, så er vores aktionærer blevet meget rigere ved at beholde virksomheden end ved at sælge den – altid. Sidste sommer var vores kurs 250-70 – hvis man dengang havde lagt 30 procent på, havde de fleste nok tænkt; wauw. Men nu er vi 100 kroner højere, og det er kun 10 måneder siden!”

©Hanne Sindbæk

Brunch på sidespor

At flytte: Jeg flyttede for 14 dage siden fra Roskilde til Hellerup. Det var selvfølgelig en risiko – man fik forandret sit hverdagsliv, som var bekvemt. Men når jeg forestillede mig, at jeg skulle gå i det samme hus, jeg havde boet i i 21 år og blive gammel i det og løbe rundt med mine sutsko der uden nogen forandring, da tænkte jeg; nej, det skal være løgn. Her den sidste tredjedel af mit liv skal jeg altså prøve noget andet.

BIB: I vores verden er det sådan at, big is beatifull. Small er for tyndt. Man får dårlig geografi, dårlig kapacitetsudnyttelse, for dårlig alting – jo større jo bedre, når det gælder transportselskaber.

Børsdarlings: DSV har været enormt forkælede – vi har været fondsbørsens darlings. Da vi skulle købe DFDS rejste vi på en uge seks mia. kroner på fondsbørsen og i bankerne. Så vi kan ikke sige, at vi ville have været et bedre selskab, hvis vi ikke havde været på børsen, for vi har altid fået det, vi havde brug for.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

hanne sindbæk
hanne sindbæk

Jeg arbejder som skribent, foredragsholder og rådgiver. Siden 1998 har jeg fokuseret på at beskrive dansk erhvervslivs top indefra - hvem de er, hvad de mener og hvordan de arbejder.

foredrag
foredrag

Jeg holder meget gerne foredrag og indlæg, der er lavet specielt til lejligheden, men jeg har også en række faste emner baseret på de bøger jeg har lavet og – nåja – et enkelt, der samler op på mine erfaringer med danske topchefer. Læs om mine foredrag her.

Bøgerne
4boger4

Jeg har - indtil videre - skrevet 4 bøger. De er alle meget personlige portrætter af mennesker, der har gjort en forskel. Den seneste handler om Herman Salling, men jeg har også skrevet om Anders Samuelsen, Fritz Schur og om Saxo Bank-stifterne Kim Fournais og Lars Seier Christensen.

Kunsthåndværket
kuglen-lille

SIGNED:SINDBÆK
Jeg har en nebengeschæft, signed:sindbæk, hvor jeg sælger det unika kunsthåndværk, jeg laver. For det meste bruger jeg genbrugsmaterialer og for tiden især af gamle jyske korsstingsbroderier.