september 2017
M T O T F L S
« maj    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930  

”Djævlens advokat skal lægges i benlås!”

Jesper KlitDjævlens advokat er bare en af mange ide-dræbere. Jesper Klit, direktør i Jesper Klit & Partners, har stor erfaring i at hjælpe innovationen på gled i virksomheder, men han er ikke imponeret over danske lederes tilgang til den disciplin. ”Der er ledere, som, hvis de behandlede firmabiler, råvarer og penge, ligesom de behandler ideer, så ville de bliver fyret,” siger han.

Nu har jeg igen igen fået en nyhedsmail om et share-buy-back-program. Virksomhederne vælter sig i penge men ved ikke, hvad de skal gøre med dem. Du er jo innovations-ekspert, så Jesper Klit – giv en ide!
”Den store opgave for en virksomhed er at sikre sig, at man har et kontinuerligt flow af ideer til nye services, processer og produkter. Det kommer ikke af sig selv! Det er et stykke strategisk arbejde på linje med alle mulige andre issues, en virksomhed arbejder strategisk med. Jeg bliver ind imellem ringet op af en velmenende bestyrelsesformand, der spørger, om jeg kan komme ud til et bestyrelsesmøde og sige noget om innovation. Så bliver jeg lagt ind mellem kalvestegen og citronfromagen…”

Kalvesteg og citronfromage – bruger man det nu om stunder i dansk erhvervsliv?
”Nå nej, så imellem fois gras’en og desserten. Da skal jeg sige noget om innovation i tre kvarter, og så bliver der sagt tak for det! Med al respekt – det er ikke den måde, man skaber nye ideer på. Hvis ikke man som virksomhed vil tage innovation alvorligt – og det betyder i min bog: At gøre det til et strategisk issue, sætte penge, folk, ressourcer og energi bag ved – så skal man lade det ligge. Det er sådan set mit svar på det spørgsmål.”

Så har du glemt spørgsmålet – jeg sagde giv en ide! Hvis en virksomhed kom til dig og sagde, vi kan ikke finde på noget!
”Mit første spørgsmål til den virksomhed vil være, hvorfor de overhovedet er kommet i den situation, at de må bede andre helt udenforstående om at komme med en ide.”

Hvor er du skrap!
”Jamen, jeg er fra Jylland – det er da et meget godt spørgsmål! Hvad er grunden til, at jeres medarbejdere ikke bobler med ideer? Hvorfor har I ikke en infrastruktur, hvor I kan dele ideer og viden friktionsløst? Hvorfor har I ikke indrettet jeres virksomhed, så ideer opstår? Det vil være mine spørgsmål fremfor at give dem en ide.”

Det lyder besværligt og ubekvemt!
”Ja, og derfor har innovation det med at blive et ledelses- eller specialistprivilegium. En reklamedirektør viste mig på et tidspunkt rundt i sit bureau og pegede stolt: ”Her sidder så de kreative!” Der sad 20. I den anden ende sad der 40 mennesker. Altså hallo! Her sidder de kreative, og der sidder så hvad? Den tankegang, at det kun er nogle få mennesker, der er i stand til at tænke nyt – den vil jeg gerne udfordre. Jeg tror, at SAS kunne lære meget af det frontpersonale, der står og tjekker bagagen ind. Hvis ikke de inddrager dem i at tænke nye måder at tjekke ind og nedbringe ventetiden på, så taber de vigtig viden og vigtige ideer.”

Hvordan inddrager man dem?
”Først og fremmest ved at sørge for, at der er en kultur i virksomheden, hvor ideer bliver set på som noget, man gerne vil have. Man sikrer, at det rent fysisk er muligt at komme af med ideer; at ideerne bliver set på og udviklet i et åbent forum. Man sørger for, at man ikke har en nul-fejlskultur, hvor det nærmest er du-er-fyret-agtig, hvis du fejler med en ny ide. Det er ledelsens ansvar at skabe den kultur og stille den infrastruktur til rådighed, der sikrer, at alle medarbejderne, selv yngste piccoline, vil levere ideerne og være med til at udvikle dem til nye produkter, services og processer.”

Det lyder meget ressourcekrævende!
”Det er det selvfølgelig. Det er også derfor, der er it, der kan hjælpe virksomheder med at gøre det her systematisk. Selvfølgelig er det omkostningskrævende at skabe nyt. Hvis man vil sætte turbo på det her, så koster det nogle penge, så det koster noget effort – det gør  alle strategiske udfordringer. Hvis ikke man er indstillet på det, skal man holde sig fra det og fortsætte med at gøre det, man plejer.”

Indtil man dør af det?
”Ja, indtil man dør af det. Jeg kan se ledere, som, hvis de behandlede firmabiler, råvarer og penge, ligesom de behandler ideer, så ville de bliver fyret. Det kræver en viden hos ledelsen om, hvordan man skaber det der kulturelle fundament, der gør, at medarbejdere blomstrer med ideer.”

Hvem kan det?
”Jeg synes, at der er en del finansielle virksomheder, der har udvist en relativ stor opfindsomhed, når det drejer sig om at komme ud med nye produkter.”

Det var ellers de sidste, man regnede med var krea?
”Lige præcis! Men man må da sige, at på en række områder har banker og realkreditinstitutter været dygtige til at friste danskerne med nye uimodståelige lånetyper og måder at udnytte en friværdi på. Det er da godt gået. Og kan det ses på bundlinjen? Ja, det tror jeg nok liiige, det kan.”

Tror du, de har brugt krudt på at skaffe de her ideer?
”Det ved jeg, fordi jeg arbejder for nogle af dem. De sørger for fuldstændig systematisk at tappe deres medarbejdere for ideer og involvere dem i strategisk vigtige udfordringer.”

Hvordan får man medarbejderne til at turde? De risikerer jo dels at dumme sig, dels at blive sat til at udføre ideen.
”Nemlig – der bliver sagt: Din ide, you do it! Eller: Fin ide, kan du ikke lige lave en rapport til mig? En rapport! Jeg havde en kvart ide, og nu bliver jeg pålagt mere arbejde! Eller den meget gængse: Lad mig lige lege djævlens advokat… Altså, ideen er lige født, og ti sekunder senere er der nogen, der vil lege djævlens advokat! Det er en ledelses opgave at sikre en kultur, hvor ideer bliver set på som halvfabrikata. Djævlens advokat er suspenderet og ikke inviteret, og jeg har stor erfaring i at lægge ham i benlås. For det er nødvendigt for at få nyt til at ske.”

Jeg prøver at få lidt gratis konsulentbistand til læserne, så hvordan kører man sådan et idemøde?
”Man siger: Lad os lige prøve at åbne den her ide. Lad os lege med den i en anything-goes-atmosfære. Lad os finde de tre bedste muligheder, denne her ide giver. Derefter kan man måske bruge en ny teknik: At tilføre tilfældighed.”

Tilføre tilfældighed???
”Et eksempel: Jeg arbejdede med ledelsen i den canadiske telekommunikationsvirksomhed, Aliant og havde sat dem til at finde 25 nye måder at bruge en mobiltelefon på. De var slet ikke begejstrede for resultatet. For at tilføre tilfældighed slog jeg op i en ordbog, ramte ordet koalabjørn og sagde: Find ud af, hvad der karakteriserer en koalabjørn, og tag så jeres 25 lamme forslag og få nye ideer. En koalabjørn går med sin unge i en pung, og det førte dem frem til en ide om en mobiltelefon, som kunne klaskes fast på jakken. Ville de have fået den ide uden koalabjørnen? Næppe. Ved at tilføre tilfældighed, skubber du til hjernen, og så kommer du op med noget. Innovation handler om, at lederen skal have en procesforståelse for, hvordan får man andre mennesker til at skabe nyt. Ledere skal være dygtige til at facilitere kreative processer. Det er en ny disciplin, og den skal læres.”

©Hanne Sindbæk

Brunch på sidespor

Service- og procesudvikling: ”Innovation handler ikke om nye måder at spalte atomer på! Det handler om nye produkter, men i høj grad også om nye services og processer. Det er der mange penge i. Ind imellem kan det at ændre en forretningsgang spare masser af penge eller gøre kunder gladere.”

Ensartethed: ”Hvis alle i ledelsen bor samme sted i Holte, kører den samme kongeblå BMW, læser den samme avis, går ind på de samme kontorer hver dag og taler med de samme mennesker, så er det ikke mærkeligt, de aldrig får nogle nye ideer.”

Irriterende nødvendige: ”Harvard-professoren, Robert Sutton, siger: Sørg nu for at ansætte nogle folk som hele tiden udfordrer organisationen; folk der spørger, hvorfor er det lige, vi producerer på den måde? hvorfor er det ikke vendt om? Dem, vi andre ville kalde a pain in the neck. De er vigtige, fordi de skubber til vores vante måde at tænke på.”

Rammerne: ”Det er ikke gjort med noget bordfodbold og en cola-automat. Jeg er slet ikke på den skole. Det meste starter i hovedet på folk, men selvfølgelig spiller de fysiske rammer også en rolle for innovationen. De der kaninbure, folk sidder i. Man må spørge sig selv: Befordrer det eller forhindrer det at ideer kan deles?”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

hanne sindbæk
hanne sindbæk

Jeg arbejder som skribent, foredragsholder og rådgiver. Siden 1998 har jeg fokuseret på at beskrive dansk erhvervslivs top indefra - hvem de er, hvad de mener og hvordan de arbejder.

foredrag
foredrag

Jeg holder meget gerne foredrag og indlæg, der er lavet specielt til lejligheden, men jeg har også en række faste emner baseret på de bøger jeg har lavet og – nåja – et enkelt, der samler op på mine erfaringer med danske topchefer. Læs om mine foredrag her.

Bøgerne
4boger4

Jeg har - indtil videre - skrevet 4 bøger. De er alle meget personlige portrætter af mennesker, der har gjort en forskel. Den seneste handler om Herman Salling, men jeg har også skrevet om Anders Samuelsen, Fritz Schur og om Saxo Bank-stifterne Kim Fournais og Lars Seier Christensen.

Kunsthåndværket
kuglen-lille

SIGNED:SINDBÆK
Jeg har en nebengeschæft, signed:sindbæk, hvor jeg sælger det unika kunsthåndværk, jeg laver. For det meste bruger jeg genbrugsmaterialer og for tiden især af gamle jyske korsstingsbroderier.