september 2017
M T O T F L S
« maj    
 123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930  

“Jeg har et vildt udviklet frihedsgen”

Han er fartsynder, på nikotin-tyggegummi på tredje år og stærk modstander af kønskvotering. Han er Alfred Josefsen, Irmas politisk ukorrekte topchef.

“Jeg skal bare have den de lette brunch.”
Selvfølgelig skal du det. Hvis det stod til dig, så skulle den med bacon og pølser være dyrere, ikke?
“Jo, den burde klart være den dyre. Den skulle en tier op, og så skulle den lette en tier ned.”
Hvad så med kafie. Skal den også koste ekstra?
“Det tror jeg ikke – det er vel ikke specielt usundt. Jeg er jo ikke sådan frelst…”

Nu skal du ikke ødelægge det her interview fra starten af! Jeg så i avisen, at du går ind for skat på fedt. Man ser dig tit i medierne, og det er altid noget med, at så er du årets leder, Irma den bedste arbejdsplads, mere økologi, mere motion, mindre stress. Nu synes jeg, du skal sige noget politisk ukorrekt.
“Jeg ved sgu ikke lige, hvad jeg skal finde på at sige, der er politisk ukorrekt.”

Så må du tage dig sammen. Jeg har gruet lidt for at møde dig, for når man er sammen med folk, der er SÅ gode, så kan man selv føle sig lidt ussel. Og du er jo nærmest dagligvarebranchens svar på Ghandi.
“Haha…Det ved jeg nu ikke, om jeg er. Men det er godt at være i en god virksomhed. Det har jeg det fantastisk med. At drive en god forretning, som oven i købet står for noget grundlæggende sympatisk. Det er dejligt.”

Men jeg synes, vi skal finde et eller anden menneskeligt element ved dig.
“Det må vi have som udfordring så. Jeg vil godt prøve at komme i tanke om noget – det er ikke, fordi jeg vil fortrænge et eller andet.”

Altså, det kan jo være svært at kende forskel på dig og Lars Kolind. Kan du selv?
“Jeg kan i hvert fald finde flere lighedspunkter, end jeg kan finde forskelle. Jeg kender ham en lille smule, og faktisk bad han mig på et tidspunkt, hvor han skulle rejse tre ugers tid at skrive hans blog for ham. Det var ret ærefuldt for mig.”

Aha, Lars Kolind ser jer også som en slags tvillinger!
“Måske, men det har nu overrasket mig, at han er langt mere struktureret, end jeg er. Jeg læste med stor interesse hans bog, Kolind Kuren, fordi jeg synes, han er værd at interessere sig for. Men jeg blev overrasket over, hvor struktureret han gik til værks med sin metode, sin værktøjskasse og sådan nogle ting her. Jeg tænkte: “Hold da op – kan han finde rundt i det?’Nu er vi nok ved at nærme os noget. Jeg er fuldstændigt ustruktureret. Det er svært irriterende for mig, og jeg kan bande mig selv langt væk, når jeg ikke kan læse en simpel brugsvejledning. Det kan man så grine af, men indimellem har man faktisk behov for at kunne være fuldstændig ingeniøragtigt rationel.”

Det var da dejligt at høre. Hvordan ser dit skrivebord ud?
“Kaotisk. Masser af papir og rod. Jeg ved godt, hvad der er på det, men selvfølgelig viser det også noget dårligt om mig, at jeg er dårlig til at organisere og strukturere. På arbejde er der mange rundt om mig, der kan finde ud af det, og det kompenserer noget, men indimellem kunne det have været en fordel for mig, hvis jeg selv var mere struktureret.”
Nu har vi da fundet frem til noget politisk ukorrekt. Man kan aldrig argumentere for, at det er godt at være ustruktureret.
“Nej, så skal det være, fordi man er kunstner. Der tror jeg, det er fint, at man er ustruktureret.”

Arhh, ikke engang en kunstner ville prale af at være superustruktureret.
“Nej, det er nok rigtigt. Det er egentligt pudsigt, jeg er sådan, for jeg er sådan set ekstremt
godt uddannet i organisationsteori – jeg er candmerc. i det.”

Det er der nok ikke mange kaostyper, der er?
“Enig På den teoretiske del er jeg godt kørende, men den praktiske udførelse… Det handler om min personlighed, som ikke virker her. Faktisk laver jeg heller aldrig mad efter en opskrift. Aldrig. For så skal jeg tage det i rækkefølge og gøre dit og dat, og så skal jeg begrænse mig. I virkeligheden er der noget oprør og manglende autoritetstro i det. Derfor er det med at lave mad noget med at improvisere og eksperimentere.”

Laver du så god mad?
“Nej Det gør jeg nemlig ikke. For så var det jo fint, og nu kommer vi ind på noget – det er faktisk lidt skægt sådan at blive coachet her – men jeg har et fuldstændigt vildt udviklet frihedsgen. Mit frihedsbehov er enormt. Derfor gør jeg oprør imod alt, hvad der på en eller
anden måde er begrænsende. Min største og vigtigste værdi overhovedet, det er frihed.”
“Jeg har også i 20 år kørt for stærkt. Jeg har aldrig anet en skid om, hvor stærkt jeg måtte
køre på de forskellige veje. Jeg har bare kørt, som det passede mig. Men for halvandet år siden stod politiet med al deres halløj og vinkede mig ind, og jeg havde kørt 88, hvor jeg måtte køre 50, så jeg fik tre klip på en gang. Da tænkte jeg alligevel, at det faktisk var fortjent. De kunne lige så godt have taget mig dagen inden eller dagen efter, for jeg havde i 20 år ignoreret reglerne.”

Er du så holdt op?
“Jeg kunne ikke lære på den ene måde. Kunne jeg lære det på den anden måde? Det kan jeg love dig for. Når man har fået tre klip, så er man oppe til både teoriprøve og køreprøve for at få sit kørekort igen.”

Hvor flovt var det?
“Det tog jeg sådan set helt afslappet. Det var jo ikke noget med en spiritusdom eller sådan noget.”

Men du har jo kørt fuldstændigt uforsvarligt.
“Nej, det synes jeg slet ikke. Jeg har kørt langt uden for reglerne.”

Men reglerne var dumme?
“Reglerne var dumme.”

Det er dejligt politisk ukorrekt – er det ikke skønt, at du alligevel ikke er helt perfekt?
“Jo, det er rigtig godt. Jeg troede ellers, du ville have talt om skat på fedt og alt det der. Jeg synes, det er vigtigt. Vi har jo prøvet med det frie valg og informationskampagner de sidste 20 år, og det er der ikke kommet en skid ud af”

Det er nøjagtigt som med kvinder i bestyrelser. Er du egentlig for eller imod kønskvotering?
“Det er jeg da hårdt imod.”

Jamen, det har vi da også snakket om i 20 år, uden der er sket noget?
“Så er det fordi, der ikke skal ske noget.”

Så er det fordi, der ikke skal kvinder ind i bestyrelserne?
“Ja, det må det være. Det må gå sin naturlige gang, synes jeg.”

Hold da op, når da først kommer igang med at være politisk ukorrekt, er du ikke til at stoppe – hey var det nikotintyggegummi, du tog der?
“Ja, jeg har været storryger. 50 hvide Kings om dagen, men jeg holdt op for tre år siden.”

Skeletterne rasler ud af skabet!

©Hanne Sindbæk

Brunch på sidespor

Hønen og ægget: “Irma blev skabt som ægforretning i 1886 på Nørrebro. Det er derfor, vi her har vores store neonreklame med hønen, der lægger æg. Selve konstruktionen går over mange bygninger. Det har hidtil kun kostet 50.000 kr. om året, men vi har lige tabt en retssag, så nu bliver det ca. det tidobbelte.

Jyske bekymringer: “Engang, inden jeg stopper som leder af Irma, håber jeg, at jeg har bragt os på banen i Jylland. Min største bekymring er, hvordan vi så skal få noget nyt i Jylland til at hænge sammen med resten og være det, vi oplever som lrma.”

Rygestop: “Jeg besluttede mig for at stoppe med at ryge, efter jeg havde set mig selv blive interviewet i Pengemagasinet. Jeg hev efter vejret. Det, tror jeg, ikke andre kunne se, men jeg kunne, og da tænkte jeg, at det skulle være løgn.”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

hanne sindbæk
hanne sindbæk

Jeg arbejder som skribent, foredragsholder og rådgiver. Siden 1998 har jeg fokuseret på at beskrive dansk erhvervslivs top indefra - hvem de er, hvad de mener og hvordan de arbejder.

foredrag
foredrag

Jeg holder meget gerne foredrag og indlæg, der er lavet specielt til lejligheden, men jeg har også en række faste emner baseret på de bøger jeg har lavet og – nåja – et enkelt, der samler op på mine erfaringer med danske topchefer. Læs om mine foredrag her.

Bøgerne
4boger4

Jeg har - indtil videre - skrevet 4 bøger. De er alle meget personlige portrætter af mennesker, der har gjort en forskel. Den seneste handler om Herman Salling, men jeg har også skrevet om Anders Samuelsen, Fritz Schur og om Saxo Bank-stifterne Kim Fournais og Lars Seier Christensen.

Kunsthåndværket
kuglen-lille

SIGNED:SINDBÆK
Jeg har en nebengeschæft, signed:sindbæk, hvor jeg sælger det unika kunsthåndværk, jeg laver. For det meste bruger jeg genbrugsmaterialer og for tiden især af gamle jyske korsstingsbroderier.