Børskrise for hvem?

IMG_0258

 

Nu siger jeg lige noget: Den der børskrise – er det ikke i virkeligheden mere en krise for børsen end for de små iværksættere?

Det har jeg tænkt på lige siden avisens debatmøde om kapitalskatterne i april. Her blev der talt rigtig meget om børskrisen – ikke mindst chefen for Nasdaq OMX København, Bjørn Sibbern, syntes, det var et helt enormt problem, at de mindre virksomheder har opgivet hans danske børs. Og det kan man jo godt forstå, han er ked af. Men er det et problem for andre end ham og hans virksomhed? Det behøver faktisk ikke betyde, at små danske virksomheder lider i en total kapitaltørke. Det kan være, de simpelthen – GISP! – vælger den gode gamle børs fra.

Det sad jeg og tænkte på, mens Bjørn Sibbern talte. Når jeg kneb øjnene sammen kunne jeg se, at det praktisk taget støvede ud af munden på ham. Jeg kan selvfølgelig have set forkert, for jeg var blevet lidt speedet af al den kaffe, jeg havde drukket og alle de små delikate DI-kager, jeg havde guffet i mig, for at holde mig vågen, mens vi badede i ord som erhvervsbeskatningsreform, vækstkapital, small cap, hovedaktionærmodel og minimumsbeskattet aktiebaseret investeringsforening.

Men ærlig talt: Er fondsbørsen ikke kapitalmarkedets svar på den gammeldags telefon med sammenfiltret spiralledning og det hele. Den virker udmærket og pålideligt stadigvæk, men den er dyr, stationær, upraktisk, tung og – helt overflødig.

Ligesom telefoner nu er trådløse, smarte med både skype, facetime og en verden af apps, så har moderne nye firmaer helt nye kanaler at hente kapital igennem. I gamle dage for 20 år siden kunne man løfte det tunge telefonrør og ringe til sin bank eller børsmægler i kontortiden. Nu er det muligt at komme i kontakt med en overflod af potentielle investorer med et enkelt klik – hvor som helst, når som helst.

De spæde ideer henter penge ved crowdfunding på for eksempel Kickstarter.com, Indiegogo.com eller den danske udgave: Boomerang.dk. Crowdfunding er det nye, hvor helt almindelige mennesker investerer et beløb, de kan overskue, i et projekt, de tror på og gerne vil følge. Det foregår efter mange-bække-små-filosofien. Og den passer vældig fint med risikovilligheden hos almindelige mennesker med almindelige lønmodtagerindkomster. Der er næppe mange blandt dem, der på egen hånd tør investere en halv million i nye og uprøvede virksomheder. Heller ikke selvom de kunne trække beløbet fra i skat. På Børsens debatmøde så Martin Lidegaard ellers et enormt potentiale i netop det forslag. Nu er det også hans eget parti, der er kommet med ideen om, at den første halve million, der investeres i iværksættervirksomheder, skal kunne trækkes fra i den skattepligtige indkomst.

For de helt spæde udviklingsprojekter er crowdfundingen den moderne mulighed. For dem, der er nået lidt videre og måske skal rejse et par millioner, vil fondsbørsen næppe heller være et førstevalg uanset hvor mange statslige indgreb, Bjørn Sibbern kan få lokket Lidegaard & Co med på. Startup’erne vil have mere end penge. De overvejer dårligt nok på at spørge, om banken vil være med i deres eventyr. Det kan man godt forstå, når man oplever den arrogance som Nordeas topledelse udviser for tiden. Bestyrelsesformand Björn Wahlroos sagde ved et foredrag i PFA, at cirka 80 procent af folk er idioter, når det kommer til penge: ”Finanssektoren er en tunnel, der tager penge fra idioter til folk, der er bedre med penge, så alle får det bedre, både idioterne og de andre.” Helt ærligt med et navn som Wahlroos og et overskæg, der matcher, skulle han nok ikke spille så smart…

Men der er også det med startup’erne, at de ikke bare vil have penge. De vil have kloge penge. Jeg ved lidt om det, for jeg er så heldig at have en startup-søn, der giver den gas i Silicon Alley, der er New Yorks svar på Silicon Valley. Startup’erne vil have investorer, der kan byde på mere end kontanter; rådgivning, sparring, forbindelser og juridisk bistand for eksempel. Det får de fra de nye Venture Kapitalister, der ofte er folk, der har haft økonomisk succes med deres egen startup og som bliver i miljøet og funder de nye startups. Der er simpelthen tale om en helt lille lukket økosystem. Den ene venture kapitalist taler med den anden, og de går sammen ind i projekter, som de kan hjælpe med at løfte til nye højder. Ligesom man ser det i programmet ”Løvens Hule”. Det er investorer, der selv tager fat og hjælper konkret, når det skal til.

Næste niveau er startup-acceleratorerne, hvor Y Combinator nok er den fremmeste. De har gennemindustrialiseret processen, der skal bringe de nye virksomheder frem til storhed, der måske ender med en børsnotering. Men det sker som regel først, hvis det når op på Facebook-niveau, så Bjørn Sibbern skal ikke glæde sig for tidligt.

”Vi skal have knækket børskrisen i Danmark og om fem år have etableret et marked for børsintroduktioner af små og mellemstore virksomheder,” sagde erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen til avisen.

Skal vi nu også det?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *