Blå bog for topchefer 2.0

 

Anmeldelse: Det er anden gang Lindhardt og Ringhof udgiver 100 topchefer. Det kan vi her på redaktionen kun være glade for, for dengang – i 2011 – udtrykte vi netop håb om, at det ville blive en ”tilbagevendende udgivelse, danske ledere ser frem til med bæven”.

Lederne har haft god grund til at bæve, for der er rykket grundigt rundt på rangordenen og hele 39 topchefer er røget ud og erstattet at nye navne. Dét er mange på bare tre år. 15 topchefer er gået på pension, 9 er blevet fyret, så tilbage står 15, der er blevet vejet og fundet for lette. Forfatteren, Niels Lunde, forklarer det selv med, at vilkårene for virksomhederne ændrer sig med stadigt større hast, og derfor hentes der oftere nye kompetencer ind i chefkontorerne.

Rangordningen og udvælgelsen af personer kan selvfølgelig diskuteres og vil nok blive det rundt omkring. Hvorfor skal B&O’s tidligere topchef, Torben Ballegaard Sørensen, med selvom han hverken har CEO-job, formands- eller næstformandsposter? Hører danskere, der er topchefer i udenlandske virksomheder så som Kasper Rørsted, Jesper Ovesen og Flemming Ørnskov overhovedet hjemme i en bog om dansk erhvervsliv?

Hvorfor skal Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla sendes 14 pladser ned ad ranglisten, netop som hun har overtaget posten som formand for hovedaktionæren, Almenfonden, efter sin far? Niels Lunde mener ikke hun er ”trådt i karakter i rollen endnu… og det er ikke tydeligt, hvad hun bidrager med i forhold til bestyrelsens ledelse af virksomheden”. Det er dog noget tydeligere nu end i 2011, hvor hun lå på en 5. Plads. Hun har sat skub i en fornyelsesproces blandt andet ved at oprette et holdingselskab, så ejerrolle og rollen som velgører adskilles, og hun har sagt god for salget af Dansk Supermarked, der var et af hendes fars hjertebørn.

Og hvorfor rangerer Fritz Schur stadig så højt som en 27. plads? Allerede i januar blev det officielt meldt ud, at han stopper som formand i DONG Energy, der er hans adgangsbillet til overhovedet at være i bogen. Man kan godt få en mistanke om, at den ellers så nøgterne Niels Lunde har et blødt punkt for kammerherren, når han skriver sådan her: ”Til forskel fra andre ejerledere af store familievirksomheder, som for eksempel Niels Due Jensen og Jørgen Mads Clausen, har Fritz Schur søgt en karriere i to spor.” Der er ikke noget, der tyder på, det er relevant at sammenligne Fritz Schur Gruppen med Danfoss og Grundfos. De to har hhv. over 23.000 og 17.000 ansatte, mens Fritz Schur har færre end 250.

Men en forfatter af Niels Lundes kaliber har ret til én lille svaghed. Man tilgiver ham det nemt, når resten af værket er så velskrevet, gennemtænkt og fremtræder endnu mere lækkert og overskueligt end 2011-udgaven. Denne gang er den alfabetiske oversigt, vi efterlyste sidst, kommet med. Antallet af ledernes foretrukne og grundigt beskrevne værktøjer skåret ned fra 10 til fem (1. Forstå værdiskabelsen, 2. Fokusér på kunden, 3. Sæt det rigtige hold, 4. Husk at eksekvere, 5. bekæmp kompleksitet). Der er en liste over, hvem der er ude og hvem, der er kommet ind siden sidst. Kun mangler der, at det i parentes fremgår, hvilket nummer hver enkelt topleder havde sidst.

Niels Lunde er ikke en journalist/forfatter, der satser på at hive den hjem på charmen. Han arbejder for sagen, så selvom der naturligvis er en del genbrug, opleves hele bogen som grundigt gennemredigeret og for en stor del gennemskrevet på ny. Ind imellem er han ligefrem sprogligt sprudlende, som når han fortæller om ”kuglelynet” Jørgen Mads Clausen, der ”ved det årlige træf for verdens topchefer i Davos i Schweiz pløjede sig igennem de tunge drenge i en sky af visitkort.” Det er morsomt, fordi det er sandt. Man ser det for sig.

Bogen giver en fabelagtigt overblik over og en indsigt i, hvem det er, der står i spidsen for dansk erhvervsliv, og hvordan de tænker. Man lærer en hel del nye drenge i klassen at kende så som Carsten Stendevad fra ATP og Niels Svenningsen fra GN Netcom. Man lærer de overraskende mange udlændinge, der nu er i toppen af dansk erhvervsliv, at kende så som Pandoras Allan Leighton og Thomas Schulz fra FLSchmidth. Og man lærer også vigtige 2’ere at kende som Kim Fausing, der står for den daglige drift af Danfoss og Novo Nordisks Kåre Schultz (der internt kaldes Hard-Kåre) eller sågar 3’ere som Jørn Tholstrup Rohde i Carlsberg. Endelig møder man spændende men mindre kendte entreprenører som Lars Dalgaard, der har skabt SuccessFactors (solgt til tyske SAP for 18,5 mia. kr.) og Jørgen Hallundbæk, skaberen af Welltec, der hjælper olieselskaber med at få mere ud af undergrunden.

100 topchefer er en guldgrube af informationer og kondenseret viden om ledelse i dansk erhvervsliv. Man kan kun ønske, at forlaget vil lave en billig Pixi-udgave, som enhver handelshøjskolestuderende kan bære med sig rundt som en bibel.

 

Niels Lunde: 100 Topchefer, Lindhardt og Ringhof

 

Top 10

(tidligere placering i parentes)

1. Niels Smedegaard Andersen, A. P. Møller – Mærsk (6)

2. Lars Rebien Sørensen, Novo Nordisk (8)

3. Jøren Buhl Rasmussen, Carlsberg (7)

4. Niels Bjørn Christiansen, Danfoss (12)

5. Jørgen Vig Knudstorp, Lego (15)

6. Kasper Rørsted, Henkel (25)

7. Søren Sckou, Maersk Line (32)

8. Kjeld Johannesen, Danish Crown (11)

9. Jeff Gravenhorst, ISS (19)

10. Peder Tuborgh, Arla Foods (30)

Hanne Sindbæk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *