At være juicer – dét er et mandejob

joeNogle gange sætter en virksomhed altså røven lige i klaskehøjde. Det må man sige Joe & The Juice gør det med sin seneste promotionvideo. Den har fået titlen ”Preparation Shift”, og handler dybest set om en ung mand, der skal op og på arbejde. Det gider han egentlig ikke, men kommer så i tanke om, at han arbejder hos Joe & The Juice.

”Dit hoved fortæller dig, at det bare er et job. At du kun behøver at møde op og komme igennem dagen. Men du tager fejl. Det her er ikke bare et job. Det er en kultur – et broderskab,” lyder speak’en på dyb amerikansk.

Videoen havde ikke levet mange dage, inden det første klask lød. Det kom fra Berlingske-blogger og Radio 24syv-vært Anne Sophia Hermansen, der som en elegant dominatrix svingede pisken over de lidt for kække gutter:

         Du vågner alene sammen med alle dine hipster-tatoveringer. Du har ikke lært at barbere dig eller stryge en skjorte og kører stadig på skateboard, selv om du er voksen. “Træf valg”, lyder det, “hvem vil du være i dag?”, og du vælger, at du vil servere avocadosandwich med grønsagsjuice til. Du tager på arbejde, maler tribalstriber i ansigtet og kniber øjnene sammen på Dan Jørgensen-måden – klar til at gøre en forskel i verden og spørge: skal det være en stor eller lille juice? Du er kriger, så du vil kæmpe for, at den skal være stor.

         Når det bliver lukketid, går du mod solnedgangen og ved nøjagtigt, hvordan Attila, Hannibal og Spartacus har følt det, bortset fra at du ikke ved, hvem de er. Du ved, at i morgen er der atter en dag med nye kampe, nye valg og måske skal du have en halstatovering, og måske skal der ikke mynte i DIN juice.

         Og selvfølgelig griner du ikke, når du ser den her video. Det er jo sådan det er, jobbet som juicer, som badass krigerkonge af selleri og seriøst spicy tuna.

Når Anne Sophia Hermansen er god er hun virkelig god. Men når hun er ond, er hun endnu bedre.

Hendes beskrivelse af filmen er ramt lige på kornet, og det gav da også lige 2800 likes på nul komma dut. Jeg grinede og skulle lige til at hamre begejstret i vild-med-tasten, men så var det jeg kom til at tænke. Den der video var nok ikke liiiige møntet på mig – en temmelig voksen kvinde fra Jylland. Jeg tror, den er beregnet til at begejstre medarbejdere og potentielle medarbejdere i Kaspar Basses hastigt voksende imperium. Den målgruppe er unge mænd.

Det er så ikke alle unge mænd, videoen rammer, forstår man på kommentarerne: ”You could have put all the money this cost into a bin, set it on fire and filmed it on a iphone6, stuck a logo on it, and it would have done a better job,” lyder en af dem.

”Juicebrikkens svar på paradise hotel, langes over disken med kreatin pumpede selfiesticks…,” lyder en anden, mens ungdommens hårdtpumpede hippe mediefænomen Vice tager sådan her imod videoen: ”Mens du læser det her, sidder der en tømmermændsramt, arbejdsløs CBS-dropout-type med et brændende ønske om at bringe sine sømandstatoveringer og halvtrænede overkrop i spil. Og hvis vi ikke stopper det, styrer han direkte mod nærmeste Joe & the Juice, hvor han vil blive suget ind i et vakuum af grøntsagssaft, blenderromantik og loungemusik, hvorefter han vil være uden for rækkevidde, indtil han en dag vågner op og indser, hvem han har solgt sin sjæl til.”

Det er sjovt fundet på alt sammen, men inden jeg selv kammer over i spydigheder – og guderne skal vide, de ligger lige på tungen – er det værd at kigge på firmaets resultater. Og de er strålende. Intet mindre. Det, de gør, virker altså.

”Det var mit ønske at dramatisere det typiske, kedelige ved frugt og grønt,” har stifteren af Joe & The Juice, Kaspar Basse, sagt. Det lyder ret latterligt, men det er faktisk, hvad han har gjort.

Det job, der kunne være lige så dødsygt som at lange rungstykker over disken hos Guldbageren, har han gjort til en livsstil fuld af sjov, fællesskab og glæde. Som regel kræver det anseelige mængder af alkohol for unge mænd at more sig så meget sammen, som de gør i Basses butikker. Men her er ingen vodkashots eller Jägerbombs. Her er kun friskpresset saft, kaffe og sandwiches.

Det er ret vildt at få det til at lykkes. Medarbejdere bliver ikke ansat hos Joe & The Juice. De bliver castet. Udseende, personlighed og attitude er vigtigere end erfaringer fra lignende jobs. For der findes ikke lignende jobs. Det er godt klaret at lave så stærk en firmakultur, at unge mænd står i kø for at blive en del af den.

Som kunde opleves kulturen ret autentisk. De unge mænd bag disken virker som om, de er en del af et stærkt og sjovt fællesskab i en forretning, hvor man gerne må jonglere med varerne grine, stort og spille rigtig høj musik. Hver dag er en fest for de gutter. Det virker i hvert fald så autentisk, at jeg altid krydser fingre for at få min avocadosandwich og min Pick me Up-juice i en fart, så jeg kan få bugseret mit lidt for voksne selv ud og væk.

At være juicer, som de kalder det, er nærmest blevet et kald og det gode budskab er i gang med at blive spredt ud i verden. Joe & The Juice har næsten 150 forretninger. Flest i Danmark, men også en del i resten af Skandinavien og Storbritannien, men også i Frankrig, Schweiz og New York kan man få sig en Go away Doc. Succes i den skala er svær at argumentere meningsfuldt imod.

Jeg håber blot, at Joe hjælper sine juicere til at se, der også er et liv bagefter. Et liv, hvor man får uddannelse og voksenarbejde.

Og så undrer jeg mig over, hvordan det er lykkes at komme uden om ligestillingsloven og holde kvinderne ud fra det søde liv hos Joe. I dag kan kvinder ellers blive alt fra jord- og betonarbejdere til jagerpiloter. Men at være juicer – dét er et mandejob.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *