november 2016
M T O T F L S
« okt   dec »
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
282930  

Månedsarkiv: november 2016

Fyn er noget man suser forbi, ikke?

img_0063Altså Fyn, ikke… Det er noget, man kører over så hurtigt som muligt. Der er jo en grund til, at motorvejen altid er totalt proppet derovre. Der er ingen, der skal dreje fra. Alle skal bare over øen i midten, og det skal være NU! Der er ikke sket noget på Fyn, siden H.C. Andersen blev født. Og det var der heller ikke nogen, der lagde mærke til.

På et luftfoto over øens hovedstad kan man ligefrem se, hvordan byens fædre har tænkt, de måtte hjælpe folk med at komme hurtigst muligt gennem Odense, for indre by er gennemskåret af veje i motortrafikstørrelse. (Jeg er ret sikker på, det ikke var byens mødre, for de ville have nødet folk til at blive til en kop tår kaff…) Via den imposante Thomas B. Thriges gade kunne man på motorvejsmåden suse lige hen over digterens barndomshjem og resten af byen med for den sags skyld. Som om Odense udmærket vidste, at der sandelig ikke var nogen grund til at stoppe op.

Der var selvfølgelig Brandts Klædefabrik, Kongens Have med det fine eventyrlige klatretræ og Hansens værtshus. Men det var så også det. Man kunne ikke nævne navnet på én væsentlig erhvervsmand fra Fyn. Og da A. P. Møller-Mærsk i 2009 meddelte, at de ville lukke Lindø-værftet, så var alt håb stort set ude. Der kom aldrig til at ske noget på Fyn. Man kunne ikke engang finde et ordentligt hotelværelse. Det grandiose Grand Hotel var som en østeuropæisk tidslomme, og lod man… Læs resten

Magic Cards gør investeringslærdom til en leg

img_5058
Nå for Søren. Nu skal bankerne snart til at have penge for at have mine penge stående. Lige i øjeblikket får jeg nådigt 0,0 procent i rente, men det ender næppe der, kan jeg forstå. Det hedder vel ellers indlån, som betyder, man låner penge IND til banken. I modsætning til udlån, hvor man låner penge UD af banken. Det sidste til en rente på 10,25 procent, kan jeg se. Banken tjener altså godt på at låne mig penge, mens jeg snart skal betale for at låne banken penge.

Det vender op og ned på min børnelærdom. Ifølge den skulle man kunne tjene penge på at gemme penge. Men ok, den børnelærdom er ikke bare håbløst forældet, den er også meget begrænset. Jeg har som de fleste andre haft færdselslære, filmkundskab og fransk i skolen, men ikke en eneste lektion i hvordan økonomi virker, og hvordan man styrer den. Derfor er jeg, som så mange andre voksne mennesker noget nær finansiel analfabet.

Så er det anderledes med min 14-årige nevø, Tue. For tre år siden købte han værdipapirer for 400 kroner, som han lige har solgt for 1.000 kroner. Det er en forrentning, han med rette er temmelig stolt af. Tue har et godt blik for hvilke papirer, der har potentiale, og i hans erfaring er de bedste papirer dem, der stiger meget langsomt.

Nu er det ikke, fordi skolerne har ændret sig og erkendt, hvor væsentligt det er at lære eleverne at klare sig selv, også når det angår… Læs resten

Ærlig talt: Nogle gange må man bare smide en bombe

img_4679

Jeg kender en erhvervsleder, der to måneder efter sin overtagelse af topposten i en større virksomhed, simpelthen fyrede en tredjedel af medarbejderne. Det var ikke fordi, det egentlig gik dårligt. Ganske vist var omkostningerne løbet løbsk, men virksomheden tjente rigeligt med penge og havde mange dygtige folk, der arbejdede med masser af gode projekter. Derfor vakte en fyringsmassakre af den størrelsesorden selvfølgelig ramaskrig. Især fra medarbejderne der alle som en syntes, de udførte et helt afgørende opgaver for firmaet.
Umiddelbart virkede det hele også meget tilforladeligt. De kunne alle sammen forklare hvilke opgaver, de løste. Problemet var bare, at der ikke skete noget. Ingenting flyttede sig, og der var ikke sendt et nyt produkt på markedet i årevis. I stedet var der opstået komiteer i hobetal, hvor de dygtige folk evaluerede ideer, oplæg, igangværende og fremtidige projekter på parametre som det etiske, praktiske, ressourcemæssige, imagemæssige og I kan selv fortsætte rækken. Det var som om, virksomheden var ved at drukne i bureaukrati og flueknepperi.
Mod den slags kæmper såvel gode viljer som fornuftige argumenter forgæves. ”Så er det bedre at smide en bombe, og se hvad der er tilbage, når støvet lægger sig,” forklarede erhvervslederen mig. Og det gjorde han.
Mon ikke det er netop sådan, de amerikanske vælgere rent instinktivt har reageret. Det store system, der har ædt sig stadig mere ind på deres liv og udfoldelsesmuligheder, kan man ikke snakke fornuft med. Man kan kæmpe som vanvittig for at få afskaffet ti regler. Det fører med sikkerhed blot… Læs resten

Væk med glansbillederne

img_4997Det kan godt være, at Geeti Amiri er ret lille, men hun er en stor personlighed. Den flittige debattør og blogger er smuk og smilende, men i panden svagt markeret har hun to lodrette vredesrynker, som man nok bør tage sig i agt for. Hun mener det alvorligt.

Geeti Amiri har grund til at være vred. Lige siden hun blev født for 27 år siden i Kabul har livet kastet hende rundt i kulturernes store kværnende tørretumbler. Gang på gang er hun kommet fortumlet ud og tænkt, at nu var det sidste tur – nu måtte hun da være blevet tør bag ørerne, for så at blive smidt tilbage igen.

Det kan man alt sammen blive meget klogere på ved at læse selvbiografien fra hendes korte liv, Glansbilleder, som udkommer i dag. På mange måder en tung historie, men en let og varmt skrevet, så man som læser suser med på hendes eventyr på godt og ondt. Varmt så den rummer og forstår såvel hendes fars fejl og mangler, hendes mors passivitet og hendes brors voldsregime overfor hende. Efter faderens død var broderen hjemmets hersker på afghansk vis, og det blev til en jævnlig kontakt med skadestuen for Geeti Amiris vedkommende. Alligevel lykkes det hende at komme igennem hadet til broderen og ud på den anden side med en vis forståelse.

Og hvorfor skriver jeg så om det i Børsen, kan jeg høre, I spørger undrende ud i luften. Svaret er: Fordi det er vigtigt. Måske noget af det vigtigste,… Læs resten

hanne sindbæk

hanne sindbæk

Jeg arbejder som skribent, foredragsholder og rådgiver. Siden 1998 har jeg fokuseret på at beskrive dansk erhvervslivs top indefra - hvem de er, hvad de mener og hvordan de arbejder.

foredrag

foredrag

Jeg holder meget gerne foredrag og indlæg, der er lavet specielt til lejligheden, men jeg har også en række faste emner baseret på de bøger jeg har lavet og – nåja – et enkelt, der samler op på mine erfaringer med danske topchefer. Læs om mine foredrag her.

Bøgerne

4boger4

Jeg har - indtil videre - skrevet 4 bøger. De er alle meget personlige portrætter af mennesker, der har gjort en forskel. Den seneste handler om Herman Salling, men jeg har også skrevet om Anders Samuelsen, Fritz Schur og om Saxo Bank-stifterne Kim Fournais og Lars Seier Christensen.

Kunsthåndværket

kuglen-lille

SIGNED:SINDBÆK
Jeg har en nebengeschæft, signed:sindbæk, hvor jeg sælger det unika kunsthåndværk, jeg laver. For det meste bruger jeg genbrugsmaterialer og for tiden især af gamle jyske korsstingsbroderier.