november 2005
M T O T F L S
« sep   dec »
 123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
282930  

Månedsarkiv: november 2005

”Islændinge tager ikke et nej for et nej!”

Liberaliseringen af banksektoren blev startskuddet til islændinges fremmarch i europæisk erhvervsliv, og Kaupthing Bankens Sigurdur Einarsson var en nøglefigur, fortæller Søren Langvad. Han ejer og driver Pihl & Søn, hvis datterselskab, Istak, er den største og ældste entreprenør på Island.

søren langvadVi skal tale om de her islændinge, der køber op med arme og ben, men først skulle du måske lige redegøre for din islandske forbindelse!
”Min mor var islandsk, og vi boede deroppe under krigen, hvor jeg tog studentereksamen og første del af teknikum, og jeg taler sproget. Senere har jeg arbejdet der i fem år. Det var dengang Pihl & Søn etablerede sig deroppe, og i dag er vi den største og ældste entreprenør på Island.”

Du kender altså Island og islændingene vældig godt, så sig mig, hvad er det, de kan?
”Det er et samfund, hvor der for 200 år siden kun levede knapt 30.000 mennesker – i dag er de 300.000. Disse mennesker har måttet overleve under meget vanskelige forhold, og så får man sikkert på darwinistisk vis skabt nogle mennesker, som har viljen til at overleve. Islændinge har altid skullet klare sig selv, og når man lever i et samfund, hvor man ofte er presset for at kunne overleve, så er man indstillet på at tage chancer. Jeg tror, det er et træk ved den islandske karakter, at de tager ikke et nej for et nej, og de udelukker ikke nogen mulighed, hvor vanvittig den end måtte være.”

Hvad er det så, de kan?
”De unge… Læs resten

”Hvis noget er et problem for hele verden, så må der være penge i det!”

Novozymes’ vision er at bidrage til en renere verden. Det er noget, medarbejderne kan lide, og lige nu arbejdes der med projekter inspireret af FNs Millenium Goals, men det skal ikke være ren idealisme. ”Bæredygtighed består af tre komponenter – miljø, social og økonomi, og hvis ikke den er økonomisk bæredygtig, så er den jo ikke bæredygtig,” siger adm. direktør Steen Riisgaard over en fødselsdagsbrunch.

Vi skal have champagne, for lige om lidt har Novozymes jo fem års fødselsdag!
”Det er rigtigt, og det skal vi også fejre i virksomheden. Vi snakker meget om vækst hos os, og vi bruger et ”sparktree” som billede til at forklare vores nye planer for, hvordan vi skal få sparket endnu mere vækst ind i virksomheden. Derfor bliver fødselsdagen en junglefødselsdag. Alle indgangene til Novozymes kommer til at minde om et tropisk væksthus, medarbejderne bliver modtaget af parkrangers, der er tropisk morgenmad og et calypsoband i kantinen, og så får alle en lille gave.”

Hvad får de?
”De får en meget interessant indonesisk plante. Den ændrer form og farve på en måde, man ikke kan forudsige og nogle gange får den fingerfligede blade, andre gange savtakkede blade. Det er ligesom som Novozymes vækst – uforudsigelig og foranderlig. Vi skal også have en stående ved indgangen til vores hovedkvarter, og den skal der passes meget på, den skulle nødig gå ud!”

Det er ikke bare det, at I har fødselsdag, men den er jo også værd at fejre…
”Ja, vi har lige offentliggjort vore trekvartårsregnskab… Læs resten

hanne sindbæk

hanne sindbæk

Jeg arbejder som skribent, foredragsholder og rådgiver. Siden 1998 har jeg fokuseret på at beskrive dansk erhvervslivs top indefra - hvem de er, hvad de mener og hvordan de arbejder.

foredrag

foredrag

Jeg holder meget gerne foredrag og indlæg, der er lavet specielt til lejligheden, men jeg har også en række faste emner baseret på de bøger jeg har lavet og – nåja – et enkelt, der samler op på mine erfaringer med danske topchefer. Læs om mine foredrag her.

Bøgerne

4boger4

Jeg har - indtil videre - skrevet 4 bøger. De er alle meget personlige portrætter af mennesker, der har gjort en forskel. Den seneste handler om Herman Salling, men jeg har også skrevet om Anders Samuelsen, Fritz Schur og om Saxo Bank-stifterne Kim Fournais og Lars Seier Christensen.

Kunsthåndværket

kuglen-lille

SIGNED:SINDBÆK
Jeg har en nebengeschæft, signed:sindbæk, hvor jeg sælger det unika kunsthåndværk, jeg laver. For det meste bruger jeg genbrugsmaterialer og for tiden især af gamle jyske korsstingsbroderier.