1 dåse testosteron og 1 dåse husmodersnusfornuft, tak!

Jeg synes alt, der koster mere end 1000 kroner, er dyrt. Hvad enten det er en flaske vin eller et chateau. Så det er aldrig blevet til noget med store investeringer i mit liv. Måske fordi der har ikke været en mand til at skabe modvægt, er jeg stadig en tøs, når det kommer til økonomiske satsninger. Også professionelt. Jeg kan med ro i sindet sige, at det er ikke mine risikofyldte disponeringer, der har skabt krise på min tidligere arbejdsplads. Det kan Niels Valentin Hansen ikke. Hans er nu sat til salg!

Allerede dengang, han først stod frem i 2006 i noget dårlig stålbrille og et lidt for stribet polyesterslips, tænkte jeg: Arhh, 134 millioner danske kroner! Er det nu rimeligt?

Det var ikke Laudrup. Det var ikke opfinderen af isterningposen. Det var en bankdirektør! Oven i købet for virkelighedens Korsbæk Bank, nemlig Roskilde Bank. Han havde fået for 134 millioner kroner aktier i banken for at have sat turbo på forretningen. Især udlånsforretningen, skulle det senere vise sig.
134 millioner…
Og det var vel at mærke oven i en månedsløn på 450.000 kroner.
Nu er det ikke fordi, jeg normalt har det specielt svært med, at nogen belønnes. Heller ikke i den størrelsesorden.
Jeg siger total godt gået og tillykke til Janus Friis, der blev mangemillionær på at opfinde, udvikle og sælge Skype (systemet, hvor man taler i telefon over computeren). Og til Eric Rylberg, der fik millioner, da ISS blev solgt til en kapitalfond, fordi hans ideer og indsats betød, at virksomhedens ejere fik 30 procent mere for deres aktier, end de var værd på børsen.
Hurra for dem, der kan noget særligt og gør noget særligt.
Men så stod han der, Niels Valentin Hansen. Lignede en jysk bykonge, der kunne ryste hænder, daske fortroligt på skuldrene og være chummy med alle byens spidser. En bykonge, som aldrig mødte modstand, og derfor ikke syntes, han behøvede så meget som at prøve på at se skarp ud. Så han kørte sit et-jakkesæt-er-et-jakkesæt-, og briller-hvis-glas-skifter-farve-efter-lyset-er-da-praktisk-look.
134 millioner! Min husmodersnusfornuft sagde nej.
Nu er Roskilde Banks dage som selvstændig talte, eftersom banken har lånt flere penge ud, end den kan holde til.

“Vi hylder dem, der vinder, og håner dem, der taber. I virkeligheden er der mere grund til at hylde dem, der for alvor selv sætter noget på spil. Hvad enten de vinder, eller taber. Men der er ingen grund til at hylde folk i AFP-sektoren for dristige investeringer. Heller ikke selvom de vinder. AFP, som i Andre Folks Penge. Og det var dem, bankdirektøren var dristig med.”

Især har polyesterslipset lånt ud til folk i ejendomsbranchen, som jo har boomet, men nu nærmest er bombet. Og Niels Valentin Hansen har været large med, hvem han lånte ud til. For jo flere udlån, jo større blev hans forretning og jo federe blev hans egen fortjeneste. Så pyt med, om der er nogle tvivlsomme ejendomsspekulanter blandt de store erhvervskunder.
Der er hentet enorme gevinster på ejendomsmarkedet de seneste år. Nu er tabene begyndt at vælte ind. Vi hylder dem, der vinder, og håner dem, der taber. I virkeligheden er der mere grund til at hylde dem, der for alvor sætter noget på spil – selv. Hvad enten de vinder, eller taber. Men der er ingen grund til at hylde folk i AFP-sektoren for dristige investeringer. Heller ikke selvom de vinder.
AFP, som i Andre Folks Penge. Og det var dem, bankdirektøren var dristig med.
Han var ret enerådig, for bestyrelsen, hvis fornemste opgave det er at holde en direktør i ørerne, bestod på Matadorsk vis af byens pæne borgere med manufakturhandleren i spidsen. Han havde arvet sin formandspost efter faderen, og familien havde været i bankens bestyrelse i generationer. Sådan en manufakturhandler har svært ved at stå op imod en bankdirektør, der er driftig og ikke mindst dristig.
Det eneste kvindelige islæt i direktion og bestyrelse har været et guldindrammet portræt af Matador-moderen og kvindesagskvinden, Lise Nørgaard, så mandligt kønshormon har det ikke skortet på i toppen af Roskilde Bank.
Til gengæld har der været en udtalt mangel på husmodersnusfornuft. Den ville have fortalt, at hvis noget lyder for godt til at være sandt, så er det som regel også løgn. Bagsiden af husmodersnusfornuften er, at den gør det svært at blive rigtig rig. For ud over held, arbejdsomhed og kreativitet kræver det ikke mindst risikovillighed. Og den er pakket godt ind i testosteron. Det kunne være, at en blanding var en god ide. 1 del testosteron til 1 del husmodersnusfornuft…
Men hvad ved jeg? Min forretningsmæssige dristighed begrænser sig til, at jeg med en shoppetur til New York i tankerne købte dollars, da de var virkeligt billige. Som 6,50 kroner stykket. Min husmodersnusfornuft sagde, at jeg skulle slå til. For dem, der ikke lige følger med der, kan jeg berette, at man nu kan få sådan en dollar for en flad femmer. Så nu må jeg vente med at tage af sted til dollaren er steget til over 7 kroner.
Jeg tror, jeg vil ønske mig en dåse af det der testosteron i julegave.

©Hanne Sindbæk

Hanne Sindbæk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *